Atuagagdliutit - 01.04.1971, Qupperneq 8

r
AUSSIVIK — JAMBORETTEN ved Holsteinsborg, som afholdes i
dagene 26. juli — 2. august 1971 i anledning af 250 året for Hans
Egedes ankomst til Grønland, synes at få stor tilslutning. Til denne
første grønlandske jamborette har der indtil nu meldt sig godt 300
grønlandske pige- og drengespejdere såvel fra Nord- som Sydgrøn-
land. Foruden grønlandske spejdere deltager danske og udenlandske
spejdere i lejren.
Som optakt til jamboretten bringes i de grønlandske spejder- og
lederblade MAJORIAK’ og PIARÉRSIMAGIT oplysninger om lejren
samt anvisning på, hvordan den enkelte spejder kan fremstille sit
eget lejrmærke i perlebroderi.
På lejren vil der blive mulighed for at vælge mellem forskellige
interesseemner, som er særlig typiske for Grønland.
De grønlandske spejdere vil ankomme til Holsteinsborg dels med
skib dels med helikopter. De danske og udenlandske spejdere vil rejse
med SAS-fly fra København i 2 hold, henholdsvis den 14.7. og 20.7.
autdlaorsimavfiusåput Asungmiut, Kanga Amerdlumik taineKardlutik
niuvertoKarfiusimagaluartut.
Jamboretten finder sted i Asungmiut ved gammel Holsteinsborg.
Asungmiune, Sisimiune spejderit
autdlaorsimårnigssåt, julip 26-
ånit augustip 2-ånut pissugssaK,
Hans Egedep nunavtine pineranit
ukiut 250-ingomerånut atatitdlu-
go, peKatauvfigineKamiånguatsia-
KaoK. autdlaorsimanigssame ta-
matumane peitataujumavdlutik
nalunaerérsimåput kalåtdlit spej-
derit nukagpiarKat niviarsiarKat-
dlo 300 migss., Avangnånit Kuja-
tånitdlo. kalåtdlit spejderit sani-
atigut autdlaorsimårnerme peica-
tåuséput danskit nuname avdla-
miutdlo spejdere.
autdlaorsimårnigssamut aut-
dlarnersautitut spejderit atua-
gagssiait MajoriaK åma Piarérsi-
magit avKutigalugit ilånguneKå-
såput autdlaorsimavfigssamik på-
sissutigssat åma ilitsersut sapå-
nganik nuissamik autdlaorsimav-
fingme mærkiliornigssamik.
autdlaorsimavfingme Kinigag-
ssåusåput sangmissagssat åssigi-
ngitsut nunavtinut tungåssuteicar-
tut.
kalåtdlit spejderit Sisimiunukå-
såput umiarssuarmik helikopteri-
migdlo. danskit nuname avdla-
miutdlo spejdere Københavnimit
aggiséput SAS-imut ilauvdlutik,
sujugdlit autdlåsavdlutik julip
14-iåne kingugdlitdlo julip 20-
åne.
Danmarkimut tikitdlutit ajornartorsiuteKalisagaluaruvit
takornariauvdlutitdlunit nalornissulisagaluaruvit
sågfiguk:
POK
Grønlandsk rådgivnings- og konsulentvirksomhed
St. Kannikestræde 10, 1169 København K.
angmassarpoK: ataus. — tatdl. nal. 11-16 sisam. 14-19 tlf. BY 5160
kalåtdlinut ajornartorsiutilingnut sujunersuissarfik takornaria-
nutdlo agdlagfeKarfik.
LEJ EN BIL HOS BUKKEHAVE
Vi har en ny bil til Dem når De kommer, og vi leverer den hvor De
ønsker det. Vor billigste vinterrate for udlejning er 200 kr.. om ugen
for en MINI, med 1000 km gratis. Vi har vogne af alle mærker og i alle
størrelser, og der er fuld forsikring til kørsel overalt i Europa. — Eller
vi kan sælge Dem en fabriksny, bil på grænseplader til fordelagtig
pris. f. eks. Fork Escort kr. 9.800,—, Fiat 128 kr. 10.600,—. Citroen GS kr.
11.500,— Cortina kr. 12.000,— SAAB V4 kr. 12.400,— Fiat 125. kr. 13.600,—
B. M. W. 16.00 kr. 14.500,—. Volvo 142 kr. 15.500,—. B. M.’W. 2002 kr. 16.200,—.
M. G. B. kr. 18.000,— A.lfa Romeo 1750 Berlina kr. 20.300,—. Skriv og fortæl
om Deres kørselsbehov, og De får omgående pr. airmail, et fint tilbud.
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvej 11. P. O. Box 140, Svendborg, Danmark.
Tlf. (09) 21 14 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 45 år.
fremsendes til kunderne, er rigti-
ge og rimelige i forhold til det
udførte arbejde.
Der sker fejl på alle arbejds-
pladser, også på GTO’s.
En kunde, der konstaterer fejl
i det udførte arbejde, eller som
kan påvise fejl eller urimelighe-
der i GTO’s regningsudskrivning,
vil altid være velkommen til at
klage. Såfremt der er bund i den
fremførte klage, vil fejlen også
blive rettet."
En vurdering af
I A/G for den 4. februar 1971
bringes et åbent brev, hvori læ-
rer E. Sommer, Frederikshåb for-
tæller, at han for nogen tid siden
sendte A/G et læserbrev med no-
get om GTO. Samme brev blev
sendt til GTO i København.
Lærer E. Sommer oplyser
loyalt, at fra København kom der
en reaktion, men aldrig i Grøn-
landsposten. — A/G er undskyl-
dende og bringer straks det halv-
gamle læserbrev. (Det er fra
marts 1970).
Brevet fra Sommer rummer
nogle principielle betragtninger
— illustreret med et par eksem-
pler, der vil kunne få selv de
mest hårdføre GTO-revsere til at
nikke bifaldende.
De principielle spørgsmål har
vi forlængst svaret Sommer på,
og fra besvarelsen skal jeg citere
følgende:
„De fremfører, at GTO’s time-
takst er mere end det dobbelte
af det, den ansatte får udbetalt.
GTO’s takstpris er den pris en
arbejdstime koster GTO uden
fortjeneste.
Det må erindres, at GTO’s ti-
metakst udover den ansattes løn
inkl. akkordoverskud og over-
tidsbetaling tillige skal dække
GTO’s udgifter til feriepenge, sy-
geløn, forsikring, uproduktiv tid;
til regntøj, arbejdshandsker,
håndværktøj m.v. og vedligehol-
delse af GTO’s værksteds- og
pladsfaciliteter. Det kan nævnes,
at lønnen til en ufaglært inkl.
akkordoverskud, overtidsbetaling
og feriepenge ofte andrager 11,50
kr./tm. Med en GTO-takstpris,
der p. t. andrager 14,50 kr./tm.
for en ufaglært lokalt ansat, bli-
ver der 3,00 kr./tm. tilbage til
dækning af alle resterende oven-
stående timetakstandele.
De anker videre over, at de
folk, GTO sender ud, ikke altid
dækker det område, de skal be-
stride, og at de ofte aflønnes på
en måde, der mere ..nimerer til
at få tiden til at gå end at ar-
bejde.
Det er rigtigt, at en stor del af
arbejdet på værkstederne udføres
i timeløn med akkordafsavnstil-
læg. Dette svarer til forholdene
i Danmark, hvor man har er-
kendt, at det er for vanskeligt
at sætte rimelige akkorder på re-
parationsarbejder. GTO gør et
betydeligt arbejde for at finde
og ansætte gode medarbejdere;
men det må erkendes, at det med
den mangel på arbejdskraft, der
er i Danmark, ikke altid lykkes
os at finde folk, der fuldt ud kan
leve op til kravene.
Endelig besværer De Dem over,
FOTO. FOTO. FOTO
Film fremkaldes
Farve og sort/hvid
ARNE JENSEN
Boks 624 . Esbjerg
GTO’s funktion
at kunden må betale for enhver
form for fejl.
GTO bestræber sig, så godt det
nu er muligt, på at drive sine
værksteder rationelt og økono-
misk og på, at de regninger, der
Fra kontorchef Jørgen Revent-
low, Grønlandsministeriet, har
vi modtaget følgende indlæg:
I en ledende artikel i Grønlands-
posten af 4. marts 1971 gives for-
skellige oplysninger vedrørende
gennemførelse af en ny tjeneste-
mandslovgivning for Grønland.
Da oplysningerne i nogen grad
synes at bygge på misforståelser,
finder jeg det rigtigt hermed mere
nøjagtigt at redegøre for denne
sags forløb, siden landsrådet i
efteråret behandlede de af mini-
steriet udarbejdede forslag til
nye tjenestemandslove.
I nævnte ledende artikel gives
der bl. a. udtryk for, at regerin-
gen „har ønsket pristalsregule-
ringen i Grønland fjernet samt
foretaget en lavere placering af
lønrammerne i Grønland end i
Danmark".
Dette er ikke korrekt.
Det kan oplyses, at ministeren
efter lovforslagenes behandling i
landsrådet havde en drøftelse
med regeringspartierne om for-
slagene. Man besluttede foreløbig
at udsætte lovforslagenes fore-
læggelse for folketinget af følgen-
de grunde:
1) Der herskede på daværende
tidspunkt uklarhed med hensyn
til principperne for ,den fremti-
dige dyrtidsregulering i Danmark,
og man ville gerne afvente resul-
taterne af forhandlingerne med
centralorganisationerne herom. —
Der var således ikke tale om helt
at afskaffe dyrtidsreguleringen.
2) Lovforslagene hjemlede ad-
gang til at dyrtidsregulere grøn-
landstillægget for de ikke-hjem-
mehørende i Grønland, medens
den gældende grønlandske tjene-
stemandslov ikke hjemler dette.
Baggrunden for forslaget om
dyrtidsreguleringen var, at en så-
dan dyrtidsregulering af grøn-
landstillægget i de forløbne år
har fundet sted for så vidt angår
ansatte i henhold til en lang ræk-
ke overenskomster bortset fra
overenskomsten med GAS. Politi-
kerne var på trods af dette be-
tænkelige ved på denne måde at
forhøje de ikke-hjemmehørendes
lønninger.
3) Man ville overveje afskaf-
felse af brændselskompensation
for ikke-hjemmehørende samt
indførelse af boligbidrag for disse
fra en nærmere angiven fremti-
dig dato.
Det er rigtigt, at man i politiske
kredse har været betænkelig ved
det under hensyn til skattetryk-
ket i Danmark høje lønniveau i
Grønland især for ikke-hjemme-
Tjl slut i brevet anmoder jeg
læppy E. Sqiqmer om at kontakte
GT-Q’g institutionsleder for at
drøfte de ^qnkrete eksempler
ijned ham. Hvis han da mener at
Mve berettiget grund til at anke
over de urimelige regninger. —
Siden har jeg ikke hørt fra Som-
mer.
Gunnar P. Rosendahl.
hørende og tildel?, også for visse
kategorier af hjernnjehørende tje-
nestemænd, men de^ har ikke
hidtil fra politisk sid£ været stil-
let lerav om lavere placering af
lønrammerne.
Da principperne for dyrtidsre-
guleringen var afklaret og parti-
grupperne var gjort bekendt med
forskellige oplysninger, blev lov-
forslagene fremsat i folketinget
onsdag den 3. marts 1971 med
noget ændret indhold. Forslaget
om dyrtidsregulering af grøn-
landstillægget til de ikke-hjem-
mehørende vår udgået af forsla-
get. Det er endvidere i lovfor-
slagene indføjet, at nye aftaler
om boligbidrag for såvel hjem-
mehørende som ikke-hjemmehø-
rende skal være indgået inden
den 1. januar 1972, samt at
brændselskompensation til de:
ikke-hjemmehørende fra samme
dato bortfalder. Det fremgår af
en tilføjelse til bemærkningerne
i lovforslaget, at centralorganisa-
tionerne har taget afstand fra
disse ændringer og samtidig son
følge heraf taget forbehold m&j
hensyn til lovkomplekset som hel -
hed.
Der er således ved de foretagere
ændringer i forhold til de oprin-
delige lovforslag alene gjort be-
grænsninger i de ikke-hjemme-
hørendes økonomiske goder, hvil-
ket for så vidt er i overensstem-
melse med den betænkning, som
landsrådet afgav i efteråret lf470.
Det kan dog ikke udeluk'ses,
at folketingsbehandlingen vil
medføre yderligere ændringer’, da
man i politiske kredse som nsevnt
er betænkelig ved det rel ativt
høje lønniveau i Grønland. Eia al-
vorlig debat om disse ting i fol-
ketinget kan i alt fald forventes.
I den ledende artikel nævnes
endelig, at 29 kateketskole uddan-
nede grønlandske lærere ikke er
foreslået omklassificeret i lov-
forslagene. Det kan oplyses, at
spørgsmålet om omklassificerin-
ger eller i tidligere sprogbrug op-
normeringer af stillinger ikke kan
finde sted i forbindelse med frem-
sættelse af disse lovforslag, men
først ved fremtidige aftaler med
centralorganisationerne. Der har
fra ministeriets side alene kunnet
foretages indplaceringer af de
eksisterende stillinger i de til de’
nuværende lønningsklasser sva-
rende lønrammer i det nye lønsy-
stem. Noget andet er, at folketin-
get naturligvis alligevel kan be:-
slutte, at en sådan omklassifice-
ring af de grønlandske lærere
skal finde sted.
Jørgen Reventlow.
Den nye tjenestemands^
lovgivning i Grønland
8