Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 01.04.1971, Side 10

Atuagagdliutit - 01.04.1971, Side 10
Krydstogt mellem frimærker En rejse i Filateliens verden, der starter med et lille kig på de første frimærker. Den store opfindelse, der hedder et frimærke, har en alder af godt 130 år, for det var den 6. maj 1840, at de første frimærker var til salg på samtlige postkontorer i Storbritannien. Vil man kigge på frimærkernes historie, må man først kaste et blik på det „væsen" der udgav de første frimærker, postvæsenet. Men hvad var grundlaget for postvæsenet? Grundlaget var vejene, både de naturlige og de banede, søveje såvel som landevej, de var grund- laget for datidens menneskers kommunikationer, samfærdsel, handel og samkvem. Uden veje kunne store stater ikke eksistere, og allerede i oldtiden havde de banede veje stor betydning for kommunikationerne, og på old- tidens veje færdedes „postfunk- tionærer", sendebude, kurerer, o.s.v. Nogle til fods, nogle til vogns, men oftest var det ryt- tere, der bragte datidens budska- ber videre, og i de fleste tilfælde var det den herskende magts be- falinger, det drejede sig om, der- for var oldtidens organiserede post som regel statsposter. Privat- breve var sjældne dengang, bl. a. af den grund, at det store flertal af datidens mennesker var anal- fabeter, og de mennesker man SPORTSUR Kronograf Automatik med stopur Den ideelle løsning for sportsfolk. Stopur med markering indtil 1/5 sekund. Særskilt minut- tæller. Auto- matisk optræk, dag og datoskift. Model AHO 11 KR. 498,00 det japanske ur med verdensgaranti THE GREENLAND MAIL ORDRE CORP. Postboks 530 . Godthåb kendte boede ikke ret langt væk, for dengang rejste man helst ikke frivilligt, og pennevenner var ikke på mode i kulturens barn- dom. De ældste kendte privat- breve menes at stamme fra den assyriske konge, Assurbanipal’s udgravede bibliotek. Han regere- de fra 669 til omkring 633 f. K. Men ca. 700 år før var der post- væsen i Ægypten, og omkring år 1300 f. K. træffer vi for første gang på stillingsbetegnelsen: post- bud (brevbærer), og det ægyptiske postvæsen befordrede ikke alene statens post, men også post for private. Om det sidste var offi- cielt eller uofficielt, lader sig i øjeblikket ikke fastslå med sik- kerhed. Romerne havde i oldtiden et vejnet, der nærmede sig 80.000 km, og et dygtigt og præcist post- væsen, men kun for statens brug, lykkedes det at få datidens ro- merske postbude til at medtage private budskaber, så kostede det dyrt! Middelalderens postbesørgelse i Europa blev varetaget af mange forskellige rejsende folk. Skippere tog bud med til provins eller fremmede lande, til lands brugte man munke, der rejste fra et kloster til et andet, ofte helt til Rom, men tilløb til en organise- ret posttjeneste kender man fra universiteternes private postvæ- sen. Omkring år 1500 var denne tjeneste så godt organiseret, at man foruden breve også befor- drede personer, pakker og penge, det hele med en sikkerhed, der nærmer sig nutidens. Til „lokalbefordringen" brugte man oftest slagterne, der dengang rejste rundt med hest og vogn i byernes opland, for at opkøbe kvæg, får og lam. De adviserede deres ankomst til en landsby ved at blæse i et horn. Man formoder, at denne skik er grunden til post- hornet. Det moderne postvæsens fædre er den tyske fyrsteslægt Thurn og Taxis. Den første var Franz v. Taxis, der i 1504 afsluttede en overenskomst med Filip I (1478- 1506), om oprettelse af forskel- lige forbindelser mod en fast år- lig godtgørelse. I 1608 blev embe- det som tysk generalpostmester gjort arveligt indenfor fyrste- slægten, og det varede lige til 1867, da den prøjsiske stat købte rettighederne for 3 millioner tha- ier. Fyrsterne Thurn og Taxis ind- førte de systemer, og en stor del af de blanketter postvæsenet bru- ger den dag idag. De nåede at udsende 54 frimærker, der miste- de deres gyldighed den 30. juni 1867. I Danmark var det kong Chri- stian IV der indførte postvæsenet i 1624, og det var endda på selve juleaften, at han udsendte sin „FORORDNING OM POST- BUDDE" der begyndte således: „Wi Christian dend Fierde giore alle Witterligt/ at efftersom Wi Naadigst for faat anseet haff/ Ordinarie Budde offuer alt vort Rige Danmarck at anrette og sluttede: „hvorefter Alle og huer ved- kommer/ sig haffuer at rette og forholde". Ganske nøje havde majestæten udtænkt hvorledes hans postvæ- sen skulle virke, inden han begav sig til julefesten i 1624. Postmesteren skulle, hedder det videre i forordningen, være en ædru og flitig mand, og han måtte ingen anden „stor håndtering drive". Hver eftermiddag skulle han lade sig befinde på Børsen, osse om eftermiddagen fra 3-4, og der modtage og aflevere de breve, der kunne forekomme til og fra købmændene. Til andre tider skulle han mest lade sig befinde hjemme, og til dørtavle skulle han lade udhænge en hvid hest med en blå rytter på. Her har vi altså en beskrivelse på det første postkontorskilt i Danmark. Allerede Chr. IV kend- te reklamens magt. Der var praktiske folk i Dan- mark i 1624, og postmesteren faldt det ikke svært at møde frem på Børsen til de forlangte tider, for det var Børsens portner, der var Danmarks første post- mester. KØBENHAVNS FØRSTE POSTKONTOR LÅ I NYBROGADE Postmesterens bolig var osse det første postkontor. Han boede i Nybrogade ved kanalen, der skil- ler Slotsholmen fra den øvrige del af København. Det ved man, men stedfæste det nøjere kan man desværre ikke. Da Chr. IV i 1625 trådte ind i Trediveårskrigen kostede det Danmark mange penge, og det VIL DE HENTES I LUFTHAVNEN? Vognene bringes til lufthavnen, og kan afleveres samme sted. Skriv eller ring om tilbud Vi kan tilbyde følgende: VOLVO 142 og priser. TAUNUS 17 M CORTINA CAPRI VW m. m. på meget billige betingelser. Forudbestilling: Irwing Jensen Ole Siewartz Nielsen Backersvej 15 Postboks 9 2300 København S 3940 Frederikshåb TIf.: 55 10 60 TIf.: Frh. 72 85 svækkede kongens autoritet ind- adtil, og hans postvæsen forfaldt. Ruten København-Hamborg var den, der holdt sig længst. Men postvæsenets fødselsår i Danmark regnes altså for 1624, og ved 300 års jubilæet i 1924 blev der til minde udsendt en serie på 3 frimærker. Værdierne var 10, 15 og 20 øre. Frimærkerne viste portrætter af Chr. IV og Chr. X, således at majestæterne skiftevis kiggede til venstre og til højre. Der var altså fire for- skellige frimærker i en fireblok. Noget lignende havde man aldrig før set i Danmark. (Se venligst side 11) I 1653 blev postvæsenet bort- forpagtet til en hamburger, ved navn Poul Klingenberg. Historien beretter ikke om hans kendskab til postvæsen, men han var en dygtig mand med sæde i stats- og kommercekollegiet, og det har måske hjulpet en del, at han osse havde lånt kongen penge. Han reorganiserede postvæsenet med energi og praktisk sans, men måtte ophøre med forpagtningen i 1685. Derefter blev postvæsenet „for- æret" til Chr. Gyldenløve, der var søn af Chr. V. Efter Gylden- løves død i 1703 fortsatte hans enke forpagtningen til 1711, hvor- efter postvsésenet atter blev et statsforetagende i Danmark. I 1777 overtog postvæsenet per- sonbefordringen (de agende pos- ter) og antog navnet post- og be- fordringsvæsenet, et navn som væsenet slæbte rundt med lige til 1916, fem år efter at den sid- ste diligence havde sluttet sin færd på de jyske hedeveje mel- lem Give og Brande. DEN ENGELSKE POSTREFORM Inden det første frimærke ud- kom, var det i England, og alle andre lande en besværlig hand- ling at afsende et brev. Man måtte begive sig til posthuset, opgive sit navn og adresse, og vente på at brevets porto blev beregnet. Der betaltes nemlig efter vej- længde, og portoen var langt høj- ere end selv de takster vi beta- ler idag. Afsenderen kunne frit vælge, om han ville betale por- toen, eller lade den opkræve hos brevets modtager. Der var folk, der kunne se, at denne ordning ikke var tidssvarende. Men der var kun en, der fandt frem til den rigtige løsning, og det var den skotske boghandler Chalmers i Dundee. Han opfandt „det løse frimærke, på bagsiden forsynet med vandopløselig plantegummi". I lang tid satte man den engelske postmand Rowland Hiil i den rolle, at han havde fået ideen til frimærket, og efter Chalmers og Hiils død, udkæmpede efterkom- merne en brav strid om den ære. Chalmers gik af med sejren, han havde osse fremstillet frimærke- prøver og forslag til annullerings- stempler. Men Rowland Hiil førte ideen ud i livet, det har der hele tiden været enighed om. Da han døde blev han begravet i Westminster Abbey. Chalmers glemte man. Der var mange stridigheder at overvinde, og det varede fem år før det første frimærke forelå, og det var den 6. maj 1840. Frimærket var kun en del af postreformen. Man kunne nu sen- de breve over hele Storbritan- nien, når man klistrede et sort frimærke udenpå, og prisen var kun 1 d. Der var opsat postkas- ser, her kunne man hele døgnet nedlægge sine brevskaber, og man var fri for at løbe på postkonto- ret og opgive sit navn og adresse. Der er ingen tvivl om, at ver- dens første frimærke var en stor succes. Det var trykt i ark med 240 stk. I hvert hjørne forneden var der to bogstaver, begyndende med A A derefter A B, A G, A D o.s.v., således at alle 24(j mærker i arket blev forskellige. Derved kunne man altid se, hvil- ken plads i arket et bestemt fri- mærke havde haft. Frimærkerne var utakkede, kpbte man mere end et mærke måtte man have en saks parat. Frimærkerne hav- de vandmærke, „lille krone", og billedet var dronning Victoria’s, der prydede samtlige engelske fri- mærker lige til 1902. Christian IV startede det danske postvæsen juleaften 1624, og fik sit potræt på frimærkerne i anled- ning af 300 års jubilæet. Christian IV-ata danskit agdlag- kerissarfiat autdlarnerpå jutdliar- Kame 1624, ukiutdlo 300 Kångiung- mata åssine frimærkimititdlugo. Det er bemærkelsesværdigt at dette ungdomsbillede af dronning Victoria aldrig blev ændret, selv om hun ved sin død i 1901 havde den ærværdige alder af 92 år. Hun regerede i 64 år og vil til sene tider stå som verdens mest afbildede person. Det utal af fri- mærker England og kolonier an- vendte med hendes billede i åre- nes løb er et astronomisk tal, man ikke engang skal forsøge at gætte om. HVEM VAR DEN FØRSTE FRIMÆRKESAMLER? Nu kender vi det første frimærke. Men den første samler, den per- son, der opfandt den sport at samle frimærker, det menneske kender vi ikke. I tidens løb er mange blevet nævnt med navn, men den første har det ganske afgjort ikke været. En engelsk kontorist skrev i 1842, at hans chef havde den besynderlige vane, at han forlangte at kontoristen forsigtig skulle pille frimærkerne af firmaets korrespondance, og henlægge mærkerne i en lille æske. Hver lørdag aften tog che- fen frimærkerne med hjem. Men chefens navn, det nævnede han desværre ikke. (Fortsættes næste nr.)

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.