Atuagagdliutit - 01.04.1971, Síða 29

Den europæiske ølkrig
Aktionskomitéer er dukket op i hele Vesttyskland for at hindre Fælles-
markedet i at tillade „forurening" af det tyske øl. — Frygt for at billigere
øl med tilsætningsstoffer skal oversvømme markedet.
AF HENRIK DØCKER.
Den tyske øl-elsker: —
tyskeK fmiårångersoK:
Hvad er det dog, der er kommet i min
pilsner?
- Imiårartugagssara åma sumik-una akusi-
magåt?
København (RB-Special).
Igennem et par måneder har
„den europæiske ølkrig" nu raset
i Vesttyskland. Som andre kuri-
øse „krige" om forskellige varer
og levnedsmidler i vor tid er den
udløst af Fællesmarkedets efter-
hånden meget omfattende virk-
somhed. I 1963 udspillede en „kyl-
lingekrig" mellem USA og hele
Fællesmarkedet på grund af de
svigtende amerikanske afsæt-
ningsmuligheder for kyllinger på
det vesteuropæiske marked, nu er
det et enkelt EEC-medlem, eller
rettere dets borgere, der „bekri-
ger“ Europa-kommissionen i Bru-
xelles.
Sagen er den, at Europakom-
missionen har foreslået Fælles-
markedets ministerråd, at det til-
lades at komme billige råvarer og
kemikalier i hvad der allerede er
blevet døbt „Europa-øllet". Det
betyder ikke, at bryggerierne i
EEC vil få pligt hertil, men vil
rent faktisk bevirke, at en del
vil gøre det, fordi øllet ved til-
sætningen af disse stoffer kan
gøres betydeligt billigere. Og det
,1------------------------
SPAR 50 pct.
ANKERHERREUR m. DATO
NORMALPRIS 296.-
DIREKTE FRA IMPORTØR
Nr. 1051 K
SELVOPTRÆK m. DATO
25 JEWELS
INCABLOK
GULDDOUBLE
VANDBESKYTTET
STØDSIKRET
m. LÆDERREM
M. LÆNKE EKSTRA 25,—
10 dages returret.
1 års GARANTI.
SENDES OVERALT
PR. EFTERKRAV
NUK’s URIMPORT I/S
Postboks 96 . 3900 Godthåb
er dette lidet opmuntrende frem-
tidsperspektiv for de vesttyske
bryggerier — for hvem øllets ren-
hed er noget helligt — der har
rejst en storm af protester mod
Fællesmarkedets „øl-plan“.
450-ÅRIG TYSK TRADITION FOR
ØL-BRYGNING
Den tyske tradition for rent øl
har lange rødder tilbage i histori-
en. Ifølge eksperter hviler den på
verdens ældste levnedsmiddellov,
nemlig hertug Wilhelm IV’s ordi-
nans af 1516. Den beskægtiger sig
med hvilke ingredienser, der er
tilladt i bayersk øl— nemlig intet
ud over humle, malt, gær og vand.
Denne lov blev vedtaget i det øv-
rige Tyskland i 1909. Det tyske
øl er uden for enhver tvivl dyrere
at fremstille end andre slags øl,
der er tilsat et større eller mindre
antal stoffer, og har f. eks. ikke
kunnet placere sig på eksport-
markederne. Derfor er tysk eks-
port-øl som oftest, for at kunne
klare sig i konkurrencen, ikke
rent.
I kommissionens forslag hedder
det, at Europa-øllet skal kunne
tilsættes op til 30 pct.s indhold
af ris, majs, hirse og hvede. Men
ikke nok med det— også svovl-
dioxyd, saccarin, garvesyre og
askorbinsyre vil EEC-kommissio-
nen tillade — trods bryggernes
kraftige protester. Tilsætningen
af svovldioxyd foruden majs og
ris og andre konserveringsmidler
kan utvivlsomt muliggøre længe-
re lagring, men en overdosis kan
blive skadelig i det lange løb,
fremhæver vesttyske bryggeridi-
rektører.
Den vesttyske presse har med
stor iver kastet sig ud i den kam-
pagne, bryggerierne har iværk-
sat. „Kommer det virkelig til ind-
førelse af Europa-øl, da må tys-
kerne belave sig på at drikke
arsenik og koboltsalte" er såle-
des et hyppigt omkvæd under
den meget voldsamme menings-
brydning, det er kommet til. Et
flertal af Vesttysklands 1800
bryggerier har stillet sig bag
„aktion reines bier" — og der er
endog oprettet „øl-støtteforenin-
ger“ til fremme af kampagnen for
den rene tyske øl.
Blandt de mere prominente del-
tagere i denne kampagne er land-
brugs- og levnedsmiddelminister
Kate Strobl, som mener det ikke
blot er et spørgsmål om stolte
øl-traditioner, men nok så meget
om at give en skærv til bestræ-
belserne på at hindre forurening
og fremme folkesundheden. Alle
496 medlemmer af den vesttyske
forbundsdag har modtaget en lille
flaske sammensat af de stoffer,
som Fællesmarkedet nu vil til-
lade øllet tilsat. På ettiketten
stod: „Dette er hvad der skal ske
med vores øl".
STORSTILET AKTION FOR
ØLLETS RENHED
Foreløbig har „aktion reines bier"
bearbejdet indbyggerne i 200
vesttyske byer, og man tager alle
midler i brug for at hverve til-
hængere. Smukke kvinder og fri-
villige brandmænd skænker Eu-
ropa-øl i plasticbægre og giver
menigmand en chance for selv
at erfare, hvilke „skumle" planer
Bruxelles har for med den popu-
lære drik. Men chancerne for at
hindre en beslutning, der tillader
tilsætning af ekstra-stoffer er
ikke stor. „Odds er imod os, siger
en af øl-aktionskomitéens grund-
læggere, Peter Hårnisch. „Alle de
andre EEC-lande går ind for til-
sætningsstofferne". Teoretisk er
der intet i vejen for, at Vesttysk-
lands repræsentant i ministerrå-
det nedlægger veto mod det nye
øl-reglement, men spørgsmålet er
om man vil lade dette initiativ
falde på gulvet på denne måde.
I så fald skal kommissionen nem-
lig begynde forfra med sit arbej-
de, hvis der overhovedet skal
lovgives europæisk om øllet, idet
ministerrådet ikke kan ændre no-
get i Europa-kommissionens for-
slag med mindre det sker een-
stemmigt.
— 01 er et af de sidste pro-
dukter, som man kan fremstille
naturligt uden additiver (tilsæt-
ningsstoffer), siger Hårnisch. I en
periode, hvor forureningen vol-
der problemer over hele verden,
bør vi opretholde renhed, hvor
det kan lade sig gøre. Eller som
den ledende vesttyske biotekni-
ker Hans Giinther Schultze-
Berndt, regnskabsfører for bryg-
geri-forsøgsanstalten under Vest-
berlins institut for gæringsindu-
strie og bioteknologi udtrykker
det: — „Kan hænde man ved til-
sætningen af kemiske stoffer tje-
ner en harmonisering af priser-
ne, men til visse ikke offentlig-
hedens sundhed".
Et af kommissionens formål
med harmoniseringsbestræbelser-
ne ved øl-fremstilling i EEC-lan-
dene har været at stimulere øl-
handelen mellem medlemsstater-
ne. Hidtil er kun 1,4 pct. af øllet
i de seks lande blevet eksporte-
ret til andre medlemmer. Med
sine 60 millioner indbyggere,
hvoraf godt halvdelen skønnes at
høre til • den øldrikkende del, er
Vesttyskland Vesteuropas folke-
rigeste land og det sted, hvor 70
pct. af vor verdensdels øl produ-
ceres. Ølforbruget udgør her så
meget som 150 liter om året pr.
indbygger.
EUROPÆISK ØL-HARMONISE-
RING STADIG MULIG
Schultze-Berndt har i kommissi-
onens officielle tysk-sprogede or-
gan „Europaische Gemeinschaft"
rettet en voldsom bredside mod
kommissionens forslag. „Foruden
rodfrugt (umaltet korn) og suk-
ker, skal også kemiske substan-
ser som svovldioxyd, proteolyti-
ske enzymer, garvesyre og askor-
binsyre tillades. Forbrugerne og
fremstillerne af bygsaften spørger
nu med rette sig selv, hvordan
borgernes sundhed beskyttes, når
man forsyner en velsmagende og
holdbar øl, der i lange tider er
blevet fremstillet uden tilsæt-
ningsstoffer, med kemikalier,
fordi der sker ølfremstilling under
mindre betryggende former i
lande med mindre streng lev-
nedsmiddelkontrol . . Og hvad vil
der nu ske med EEC’s problem-
børn, landmændene, når de ikke
mere kan sælge deres byg til
brygning til gode priser?" skriver
han.
Schultze-Berndt gør også op
med det argument, at øl, som er
tilsat proteolystiske enzymer får
„smukt skum". Det er en kendt
sag, fremhæver han, at disse en-
zymer fortrænger de høj moleky-
lære æggehvidestoffer (som laver
skummet), og man kun får den
virkning ophævet ved igen at til-
sætte (giftige) saponiner, (harm-
løse) alginater og (den højst be-
tænkelige) koboltsalte. Afgøren-
de er at renhedskravet ophøjes
til norm simpelthen i forbruge-
rens interesse, mener de tyske
bryggere. Det behøver ikke at be-
tyde, at en europæisk harmoni-
sering af øl-fremstillingen som
sådan må lægges i graven. Og
ligesom vesttyskerne, var villige
til at bøje sig på visse punkter,
da man sidste år arbejdede sig
frem til en europæisk vinordning,
så kan man også etablere en ord-
ning for øl, forudsat at det tyske
renhedskrav opretholdes. Det hin-
drer naturligvis ikke, mener bryg-
gerne, at de øvrige medlemmer
måske alle tilsætter kemikalier,
bare de ikke sælger øllet videre
til vesttyskerne.
KOMMISSIONEN ER IKKE FOR
KEMIKALIETILSÆTNING
Europakommissionen afviser på
sin side, at den skulle være til-
hænger af kemikalietilsætning i
øllet. Den har tværtimod prin-
cipielt udelukket anvendelsen af
tilsætningsstoffer, anfører kom-
missionen. Den eneste undtagelse
danner askorbinsyre, der ikke er
andet end c-vitamin, hvortil dog
kan føjes „sukkerkulør" under
visse omstændigheder. — Hvad
svovldioxyden angår, så erd et
på ingen måde således, at Europa-
kommissionen billiger, at den til-
sættes. Det, der er tale om, er
kun at der bliver lidt af dette
stof tilbage i øl-tønderne efter
at de er blevet renset og sterili-
seret med det. Denne renselses-
form skulle ikke på nogen måde
influere på selve øllet. Ejheller
er det rimeligt at antage, at det
er de proteolytiske enzymer eller
garvesyre, der er skyld i dårlig
smag. Det kan sagtens være andre
stoffer eller forhold, mener kom-
missionen, som endelig forkaster
betænkelighederne vedrørende
sundheden som fuldstændig
grundløse.
Egentlig skulle ministerrådet
have truffet beslutning om Euro-
pa-øllet allerede sidste år, men
bryggerierne stillede sig hurtigt
på bagbenene. Bryggerne ser for-
trøstningsfuldt fremtiden i møde.
De regner ikke med at blive tvun-
get til at „fortynde" øllet for at
få priserne ned, så de ikke ud-
konkurreres af billigere (og i
deres øjne ringere) udenlandsk
øl. „Vi har tillid til, at den vest-
tyske repræsentant i Ministerrå-
det vil nedlægge veto", siger en
talsmand for det vesttyske bryg-
geriforbund. Men endnu er ud-
faldet langt fra givet. Europa-
kommissionen, Fællesmarkedets
dynamo, har som styrehus for
det meste af Vesteuropas økonimi
erhvervet sig en betydelig magt-
position — i den seneste tid også
på gebeter, som direkte berører
forbrugerne. Og når den skal be-
stemme mayonaisens nærmere in-
gredienser eller hvor langt et sen-
getæppe skal være, kan det jo
være, at den også får sin vilje
med øllet.
30