Atuagagdliutit - 15.04.1971, Blaðsíða 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Arsabonnement + porto, Godthåb ......................... kr. 70,00
Årsabonnement + porto, Grønland ......................... kr. 86,80
Arsabonnement + porto, Darmark, fly ....................... kr. 103,70
Arsabonnement + porto, Danmark, skib ...................... kr. 70,90
Løssalgspris ..................................................... kr. 2,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, NOngme ..................... kr. 70,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiiinera, Kal.-nunåta sivnerané . kr. 86,80
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera tingmissartumik, Danmarkime .. kr. 103,70
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera umiarssuarmik, Danmarkime .... kr. 70,90
pisiarinerane .................................................... kr. 2,50
Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NQngme sinerfssap kujatdliup naKiteriviane off-set-imik naxitat
Kinersivdluaritse!
ukiorigsåKaoK
1970—71-ime ukiunerane sila unerisimassorssuvoK issigdlu-
ne. autdlarfigigkaluartordle Kåumatit sujugdlit pingasut så-
rugdlérutit inemerat nikatdlornångitsungilaK
ukioK måna nunarput KaKUtigortumik ukiorigsårpoK. sineriak tamd-
kerdlugo sila unerisimassorssuvoK issigigssuvdlune. anorerssuaKarani-
lo issangiaKdngingajavigpoK aputeKdngingajagdluinardlunilo. silagig-
ssuau inuit nudnårutigeudt, nivagtartut imaKa kisimik pinatik, tduku-
me dnaissaudnguatsiaKaut. sordluna ukiut ardlagdlit sildinaup avdld-
ngorsalerneranik perdlugtarsimavdlune sila unerisimassarniartorssud-
ngortOK issilernerata ilisarnautånik.
J. F. inuit %-inait landsrådip
aKago tunuartugssångortup tunu-
leKutarisimavai. aprilip 28-åne
1967 landsrådimut Kinersinerme
taisinerit agfangajait maungåi-
narsimåput, nunavtine naKisima-
neKångitsumik pisinautitauneK
partinik sule tungaveKångingmat.
tigoncåunigssaK taisinemigdlo
asulinartitsinigssaK sule tamatu-
munåkut angnerusaoK. Kinersi-
vingnut 16-iussunut 1967-ime Ki-
nigagssångortitut 64-iusimåput,
tåukunånga 15 kåtusseKatigit ima-
lunit taimane partituaussumit Ki-
nigagssångortitut. aKago Kinersi-
nigssamut Kinigagssångortitut 81-
iuput, tåukunånga 24 peKatigig-
fingnit åssigingitsunit kåtusseKa-
tigit.
KinersinigssaK soKUtigineKå-
nguatsiaraluaKissoK ilimagissaria-
KarunångilaK taisissut kingug-
dlermik Kinersinermit amerdla-
nerungårnigssåt, taimane taisiar-
torsimavdlutik Kinersisinautitau-
ssut 62 pct-é. taisiartungitsortug-
ssarpagssuit isumagisavånåsit
landsrådertågssap inungnit amer-
dlanernit tunuleKutaKånginigsså,
sordlume månamut taimåisima-
SSOK.
uvagununa kalåtdlit erKumit-
sumik pissuseKartugut, Kinersiar-
tungitsortardluta, Kinersineruvdle
inernera måkulutigissardlugo, uv-
Godt
J. F. Kun en trediedel af borger-
ne stod bag landsrådet i den valg-
periode, der udløber i morgen.
Ved landsrådsvalget den 28. april
1967 blev næsten halvdelen af de
gyldige stemmer spildt, fordi de-
mokrataiet i Grønland endnu ikke
er baseret på partier. Stemme-
spredning og stemmespild bliver
endnu større i denne omgang. Til
16 kredsmandater opstillede for
fire årsiden 64 kandidater, hvoraf
de 15 var valgforbund eller til-
slutninger af det daværende ene-
ste parti. Til valget i morgen op-
stiller i alt 81 kandidater, deraf
24 valgforbund mellem de for-
skellige organisationer.
Til trods for den tilsyneladende
store forhåndsinteresse skal man
sikkert ikke forvente, at stemme-
procenten bliver ret meget højere
end ved det forrige valg, hvor
den var knap 62 pct. De mange
sofavælgere skal nok sørge for,
at det nye landsråd bliver et min-
dretalsforetagende, som det hidtil
har været tilfældet.
Det er nemlig det forunderlige
ved os grønlændere, at vi gang på
gang forsømmer vor borgerpligt
og først brokker os over valgets
dloK Kinersivik utertitagssåungit-
sumik Kångiukångat aitsåt.
ukiune kingugdlerne Kuline Ki-
nersissartut ikingeKissut tungånit
måtdlatigineKartarsimavoK må-
nåkutut politikimik ingerdlatsi-
neK, landsrådip mikingeKissumik
akissugssauvfigisså. kisiåniliuna
KanoK iliuseKartoKamiångitsoK
tamåna avdlångortiniardlugo. tai-
nenartarpume åssigingisitsiner-
mik pingårtitsissut.
inuk nangmineK — politikiale
— pinago nunavtine taineKartar-
poK. tamånåsit ugpemarsiumår-
poK. ilimagissariaKångilaK månå-
kutut politikimik ingerdlatsine-
rup avdlångortineKamigsså.
nunavtine KinersineK pissariu-
ssukasiuvoK, sulime atulersine-
KarsimångilaK Kinigagssat andsa
Kinersivigssame agdlagtorérsima-
ssut krydsillnarneKartamerat.
ingassagpatdlårpoK sordlo Nung-
me kingugdlermik Kinersinerme
arKit 15 agdlagtariaKarsimangma-
ta tamékissumik taisiumavdlune.
periauseK tamåna pisoKalissoK pi-
ssutauvoK taisinerit atungitsortut
amerdlaKingmata. aterpagssuarnit
pupagtitauvdlutik taisiartortut
ilaisa Kinigagssångortitåungivig-
sut agdlagtarsimavait.
paitsunganeK aKago mingneru-
naviångilaK. — Kinersivdluaritse!
valg!
udfald, når valgdagen er uigen-
kaldeligt forbi.
I de sidste ti år har der fra
mange vælgeres side været rejst
utilfredse røster om den officielle
politik, som landsrådet jo i høj
grad er ansvarlig for. Men man
gør bare ikke noget for at ændre
tingenes tilstand. Man stemmer
på talsmænd for forskelsbehand-
lingen.
Det er personen og ikke ved-
kommendes politik, der er det af-
gørende ved valgene i Grønland.
Det skal nok også vise sig at
holde stik. Man skal ikke for-
vente kursændring i den officielle
politik.
Valget i Grønland er en kom-
pliceret affære. Afkrydsningssy-
stemet er endnu ikke indført. Det
hører ingen steder hjemme, at
man f. eks. i Godthåb ved sidste
valg var nødsaget til at skrive
15 navne for at bruge sin stem-
meret fuldtud. Dette forældede
system var skyld i mange ugyl-
dige stemmer. Adskillige vælgere
løb sure i navneforvirringen og
stemte på personer, der slet ikke
var opført på kandidatlisten.
Forvirringen bliver ikke meget
mindre i morgen. — Godt valg!
ukiut sisamåinait matuma sujor-
nagut sila avdlaoKaoK. Atuagag-
dliutine 13. april 1967 sancumer-
sune sarKåne agdlagsimavoK:
— 1966—67-ime ukiunera nu-
navtine imåinåungitsorssuvoK.
Kåumatine kingugdlerne sila une-
risimångeKaoK anorerssuartartor-
ssuvdlune apeKalunilo. apussuaK
akornutaoKaoK sinerissap Kenca-
ne igdloKarfingne angatdlåner-
mut. Nuginarme apumik nivagtit-
SineK novemberip 1-iånit aprilip
1-iånut akeKarsimavoK 345.000
kr-nik. Kujatåne savauteKarneK
angnertumik erKUgauvoK. ivigkat
sitdlimatit nungutdluinalerput,
savåreatdlo inorartut ilait toKU-
tariaKarsimåput arnait assagtu-
niardlugit.
normorume tåssane åma ilå-
nguneKarsiméput Kåumatit sujug-
Det var noget andet for bare
fire år siden. I Grønlandsposten,
som udkom den 13. april 1967 stod
der på forsiden:
— Vinteren 1966-67 er nok en
af de hårdeste, man har oplevet
i Grønland i mange år. I de sene-
ste måneder har vejret været
meget ustabilt og stormfuldt med
megen nedbør. De enorme sne-
mængder i de midtgrønlandskc
byer er til stor gene for trafikken.
Alene i Godthåb har snerydnin-
gen fra 1. november til 1. april
kostet 345.000 kr. Fåreavlen i
Sydgrønland er hårdt ramt. —
Reservefoderet er næsten brugt
orpit orpigkatdlo USA-mit
nunavta kujasigsortånut
avisime „Politiken“ime agdlauti-
gissaK maligdlugo Atlantikup si-
neriåne igdlersoKatigigkumavdlu-
tik isumaKatigissuteKarsimassut
aningaussautaisa ilait Kalåtdlit-
nunavta kujasingnerussuane ig-
dloKarfit pinersarneKarnigssåinut
atugagssångortineKarsimåput. ta-
matumane orpingnik orpigkanig-
dlo nautitsiniarneK encarsautigi-
neKarpoK.
danskit nautitsissarnermik ing-
mikut iliniagaKarsimassut mar-
dluk aussaro Amerikame Kåxa-
nut Montanap Arizonavdlo akoi-
nånitunut ingerdlåsåput taimatut
sulinigssame piukunauteKarsi-
naussunik navssårniardlutik.
autdlarlitagssat neriutigåt or-
pit orpigkatdlo 3500 meterinik
Kutsissusilingme naussartut, Ka-
låtdlit-nunåta kujasingnerussor-
tånisaoK nausinaussut, navssåri-
sinaujumårdlugit.
dlit pingasut sårugdlingniarne-
rup inernere. Kitåne KGH-ip tu-
nissagssiorfiutainut sårugdléruti-
gineKarsimåput 1029 tons. taine-
KarpoK martsime isserssuaK per-
dlugssuardlo pissutigalugit sårug-
dligtat amerdleriangårsimångit-
sut Kåumat tåuna. taimåitordle
måko anguneKarsimåput: Nanor-
talik 27 tons, K’aKortoK 232 tons,
NarssaK 99 tons, Påmiut 159 tons,
Nuk 30 tons, ManitsoK 452 tons
Sisimiutdlo 30 tons.
ukiut sisamat matuma sujorna-
gut sårugdlérutinut nalendutisa-
gåine ukioK måna tunissat nake-
riatdlangnångitsungitdlat. Kitåne
tamarme KGH-p tunitsiviutai-
nut taimågdlåt sårugdlérutigi-
neKarsimåput 86 tons, ima av-
guatårsimassut: Nanortalik 3
tons, K’aKortoK 71 tons, NarssaK
op, og mange fåreavlere er nød-
saget til at aflive nyfødte lam for
at skåne moderdyrene.
I det samme nummer af bladet
bragtes også en opgørelse over
torskefiskeriet i årets første tre
måneder. Til KGH’s anlæg på
Vestkysten var der indhandlet
1029 tons torsk. Stærk kulde og
stormfuldt vejr i marts var årsag
til en meget ringe forøgelse af
indhandlingen i denne måned.
Alligevel var følgende resultater
opnået: Julianehåb 232 tons, Nar-
ssaK 99 tons, Frederikshåb 150
tons, Sukkertoppen 452 tons, Na-
nortalik 27 tons, Godthåb 30 tons
og Holsteinsborg 30 tons.
I sammenligning med indhand-
lingen for fire år siden er resul-
taterne i år meget nedslående.
Til KGH’s anlæg på hele Vest-
kysten er der indhandlet 86 tons,
der fordeler sig således: Nanorta-
lik 3 tons, Julianehåb 71 tons,
NarssaK 8 tons, Frederikshåb 3
tons og Godthåb 1 ton. Der har
slet ikke været nogen indhand-
ling til KGH’s anlæg i Sukker-
toppen og Holsteinsborg.
Uden trawleren „Nuk“, som i
årets første tre måneder ind-
handlede 760 tons til Godthåb
Fiskeindustri, havde de samlede
resultater i år set triste ud. Alt
tyder på, at det nu er slut med
vinterfiskeri fra konventionelle
både. Trawlerne er sagen, hvis
man skal opretholde og udvikle
åbentvandsbyerne. De tider er
forbi, da en enkelt fisker fra en
fladbundet robåd indhandlede 45
tons i løbet af en sæson.
Julut.
8 tons, Påmiut 3 tons Nugdlo 1
tons. Manitsume Sisimiunilo
KGH-ip tunitsiviutainut sårug-
dléruteKartOKarsimångivigpoK.
kilisaut „Nuk“ peKångikaluar-
pat ukioK måna Kåumatine su-
jugdlerne sårugdlingnik tunissat
inernere avångunancajaraluaKaut.
Nungme sulivfigssuarmut kili-
saut tulåussisimavoK 760 tonsinik.
misingnarsinguatsiarpoK Kanga-
tut aulisariutåinarnik ukiume så-
rugdlingniarneK måna ajornarsi-
ssok. kilisautit kisimik isumav-
dlutigssångorput igdlOKarfit si-
kuneK ajortunitut atatineKåsag-
pata ineriartortineKåsagpatalo.
ukiut 25 sujornagornit pissutsit
avdlångOKaut. måne taimane, au-
lisartoK atauseK umiausséinångu-
amik aussåinarmut 45 tonserta-
ratdlarmat.
Julut
imexarfigssat nutåt
pingasut sananigssåt
GTO-p aussamut nåmagsiniarpai
misigssuerKårnigssat pissariaKar-
tut imeKarfigssanik nutånik tJmå-
name K’eKertarssuarmilo sana-
nigssamut — imeKarfigssat ukiu-
ne tatdlimane pilerssårusiaK nå-
pertordlugo 1970—74-imut inger-
dlanerane nåmagsissagssat ukiu-
ne ukunane 1972 åma 1973 sana-
neKartugssat. 1973-ime åma piler-
ssårutit maligdlugit Scoresby-
sundime åma imeKarfiliorneKå-
saoK.
Umåname imeKarfigtåK 20 m3/
h-mik pilersuisinåusaoK taser-
ssuvdlo ervnga suliarissåsavdlugo
igdloKarfiup avangnånltoK. ime-
Karfigtåp suliarineranut peKatigi-
titdlugo nutåmik imermut avKU-
siorneKåsaoK pilersuinerup pi-
ngårnertagssånik igdloKarfiup tu-
ngånut. tåuna autdlarKåumut ta-
kissuseKåsaoK 300 meter migssi-
liordlugit.
K'eKertarssuarme imeKarfigtåg-
ssaK pilersuisinåusaoK 25 m3/h-
nik Arktisk Elvimitdlo imeK su-
liarissåsavdlugo. peKatigititdlugo
pilersuinermut imeK avKusiome-
KåsaoK 1 kilometerisut takitigi-
ssumik.
imeKarfigtåt nutåt imeK nåkar-
titsivikortitåsavåt minguiardlugo
syriardlugulo klorimigdlo tunit-
dlangnartuiardlugo.
imeKarfit K’eKertarssuarme,
Omåname Scoresbysundimilo i-
nerpata tauva Kalåtdlit-nunåne
igdlOKarfit tamarmik imeKarfe-
Kalersimåsåput imermik suliari-
simassamik tunioraissunik.
Forundersøgelse
I medfør af lov om mineralske
råstoffer i Grønland (lovbekendt-
gørelse af 16. juli 1969) kap. II har
Ministeriet for Grønland med-
delt forundersøgelsestilladelse til
„Nordkalotten Mineraler A/S“
(tidligere Dominion Explores Ltd.,
A/S). Tilladelsen er givet for om-
rådet mellem 69°-72° nordlig
bredde — 50°-56° vestlig længde
og gælder for tiden indtil 31. maj
1972. Tilladelsen hjemler adgang
for selskabet til at gennemføre
geologiske undersøgelser med
henblik på olie- og gasforekom-
ster på de af tilladelsen omfattede
landområder samt den tilstødende
del af den grønlandske kontinen-
talsokkel. I undersøgelserne på
kontinentalsoklen indgår seimiske
målinger.
Usædvanlig fin vinter
Vinteren 1970-71 var i Grønland præget af stabilt og koldt vejr. Men
trods det gode vejr er resultaterne af torskefiskeriet i årets første tre
måneder temmelig nedslående.
Grønland har i år haft en usædvanlig fin vinter. Vejret har været
stabilt og meget koldt langs hele kysten. Tøvejr og storme har der
næsten ikke været noget af, og ganske lidt nedbør er der kommet.
Folk er lykkelige for det smukke vejr, måske undtagen snerydnings-
folk, der nok har haft betydelige tab. Det synes nu, at vejret efter
flere års uro, der varslede klimaændringen, er kommet ind i en stabil
periode, der kendetegner et koldt klima.
2