Atuagagdliutit - 15.04.1971, Blaðsíða 28

Mennesker som
containergods
Spændende perspektiver for fremtiden i Jumbo-jetternes kølvand.
Af Jørgen Pontoppidan.
København (RB-Special).
En flyverejse fra Ålborg via København og London til Los Angeles
uden at skifte stol undervejs er utopi — endnu. Men seriøse overvejel-
ser omkring mulighederne for at flytte kabinesektioner med passager-
erne, inddelt efter bestemmelsessted, foregår sideløbende med udvik-
lingen inden for flyvemaskineindustrien, Jumbo-jet alderen med alt
hvad denne indebærer på godt og ondt.
Den enkelte passager tager plads
i sit forlods tildelte sæde i af-
gangslufthavnens ventesal, og
uanset hvor mange „omstignin-
ger", han undervejs skulle gøre,
behøver han ikke flytte sig fra
sædet. I skifte-lufthavnene tager
store gaffeltrucks kabinesektionen
og flytter den over i det rette
fly. Det hele styres på hulkort
og EDB-anlæg, som holder kon-
trol med såvel passageren som
dennes bagage.
RULLENDE VENTESALE
Begyndelsen er så småt gjort. —
Både i USA og i Tyskland har
man i flere lufthavne rullende
ventesale i form af særligt ind-
retted busser, hvor passagerer
under mellemlandinger opholder
sig, indtil deres næste fly afgår.
Er det ikke den samme stand-
plads, der benyttes for det an-
kommende og det afgående fly,
ruller bussen stille og roligt over
til afgangsstandpladsen.
Jumbo-jetterne, som nu også
Københavns lufthavn er blevet
„angrebet" af, stiller enorme krav
til de selskaber, der benytter dem
— i penge, i materiel, i udstyr
og i service til de ca. 350 passage-
rer, som flyene totalt kan tage.
Flyene selv med deres 70 meters
længde og 60 meter i spændvidde
kræver god plads i lufthavnene.
Det vil yderligere forstærke ten-
densen til at indrette lufthavnene
i afdelinger efter trafikkens ka-
rakter — indenrigs, intereuro-
pæisk og interkontinental samt
chartertrafik og fragtflyvning.
Bustrafik inden for lufthavne-
nes eget område for at bringe
passagerer fra den indenrigske
ankomstlufthavn til den interkon-
tinentale er påkrævet, og den er
indført for mere end et år siden
i Kastrup. — Transitpassagerer
køres enten til og fra transithal-
len eller drives ud på nogle
gevaldige spadsereture.
SAMARBEJDE OG
KOORDINATION
En del af disse problemer løses
gennem de rullende ventesale, og
springet herfra til at flytte hele
„ventesalen" op i flyet er nær-
liggende. De problemer, der skal
løses i den forbindelse, er betyde-
lige, men ingenlunde uløselige.
Deres løsning kræver et udstrakt
samarbejde mellem flyvemaskine-
producenterne og luftfartsselska-
berne og luftfartsselskaberne ind-
byrdes for at skaffe den koordina-
tion eller standardisering i mål
etc., som er nødvendig, ligesom
agdlagtaivit tåmartut
nalunaerutigineKarpoK ani-
ngaussanut torKortitanut ag-
dlagtaivit atuagårnat normug-
dlit ima tåmarsimassut:
1.20008, 1.221086, 1.21306,
1.21491, 1.21524, 1.21772,
1.30066, 1.40371, 1.40508,
9.25113, 9.42252, 9.43322,
9.46125.
taimaingmat atuagåncanik
tåukuninga pigingnigtut mau-
na Kåumatinik pingasunik piv-
figssalerdlugit ilisimatineKar-
put nalunaerKuvdlugit atua-
gåncanigdlo pigingnigtunertik
ugpernarsarKUvdlugo. taimåi-
ngigpat atuagårKat atortug-
ssaujungnaersineKåsåput.
GRØNLANDSBANKEN A/S
3900 Godthåb.
også de godkendende myndighe-
der må samarbejde over lande-
grænserne.
At dette samarbejde så udvi-
des til også at omfatte lande-
vejstransporten, som i forvejen
må inddrages gennem fremstil-
lingen af busserne til den interne
lufthavnstransport, og til jern-
banerne er ikke utænkeligt. Jern-
baner, biler og skibsfart samar-
bejder allerede i udstrakt grad
på containerområdet. Også luft-
farten opererer med containere
på fragtområdet. At indrette en
sådan container til passagerer i
stedet for maskindele eller af-
skårne blomster er ikke en uover-
kommelig opgave, blot alle parter
er enige om det, og går fuldt og
helt ind for det i alle led.
PROFIT FOR ALLE
De økonomiske aspekter er sær-
deles betydningsfulde. Alle skal
kunne profitere ved det, og pro-
fitten i form af større bekvem-
melighed, mindre besvær og
færre formaliteter må være ind-
lysende for den, som i sidste
ende skal betale, nemlig passage-
ren, uanset om det er forretnings-
manden med stram tidsplan eller
feriegæsten, der skal dase otte
eller 14 dage ved en strandbred.
LUFTFARTENS DILEMMA
For luftfartsselskaberne bliver
profitten mærkbar i kontante
kroner og øre. En Jumbo-jet
koster ca. 140 mili. kr., hvortil
kommer for ca. 60 miil. kr. ud-
Grønlands tekniske Organisation
er nu i gang med en ny fase i
overgangen til elektronisk data-
behandling i forbindelse med
bl. a. anlægsarbejderne i Grøn-
land.
GTO gik allerede i 1964 over til
elektronisk databehandling af
regnskaberne, og efterhånden er
databehandlingen udvidet til at
omfatte flere og flere opgaver,
således at man med systemet
fuldt udbygget kan tale om en
EDB-styring af anlægsarbejder i
Grønland, idet man da anvender
elektronisk databehandling i for-
bindelse med alle faser af disse
arbejder fra beslutning om gen-
nemførelse er truffet til arbejdet
er færdigt.
Det er bl. a. på denne måde
muligt at opstille en tidsplan for
arbejdets gennemførelse, og sam-
tidig opnå en løbende kontrol
med, om de forskellige terminer
overholdes. Viser dette sig ikke
at være tilfældet, vil man hurtigt
ved hjælp af den elektroniske be-
handling af oplysningerne, kunne
få hjælp til at vurdere, hvordan
situationen bedst kan rettes op,
siger økonomichef Erik Oxfeldt,
GTO.
GTO indsamler selv de mange
oplysninger, medens den elektro-
niske behandling af det store an-
tal data foretages af det af staten
styr til at betjene den på jorden,
så mindre end to fly kan det
ikke betale sig at anskaffe. Luft-
fartsselskaberne jorden over har
ialt bestilt 194 Jumbo-jet af typen
Boeing 747, godt 220 af typen
Douglas DC 10 og over et halvt
hundrede Lockheed Loll. Den
samlede ordre-pulje fra luftfarts-
selskaberne på Jumbo-jet fly
med plads til 300-500 passagerer
og til en gennemsnitlig pris pr.
fly med anskaffelse, jordudstyr,
omskoling af besætninger m. m.
på ca. 170 mili. kr. stiller luft-
fartsselskaberne overfor et
enormt kapitalbehov i en tid,
da stigende omkostninger til
lønninger," havneafgifter m. m.
samtidig nedsætter rentabiliteten.
Til dilemmaet kommer yderligere
den overkapacitet på ruterne, som
Jumbo-flyvningens storindustri-
princip forstærker på rutenettet.
Udbuddet af sæder øges med gen-
nemsnitligt 12 pct., mens stignin-
gen i passagertallet udgør om-
kring otte pct.
Det er dyrt at flyve, enten ma-
skinerne er store eller små. Men
det er endnu dyrere at lade dem
stå stille, og alle muligheder for
at nedsætte tiden på jorden i luft-
havnene undersøges nøje. Frag-
tens containerprincip overført til
passagerer med de modifikatio-
ner, som de menneskelige hensyn
engang kræver, er en af vejene.
I interne kredse forudser man, at
det vil være gennemført på de
betydende strækninger i luften
om en halv snes år.
og kommunerne oprettede EDB-
institut, Datacentralen.
Det er nu bl. a. på dette grund-
lag muligt at få udskrevet og
ajourført 5-årsplaner for anlægs-
arbejderne i Grønland, og derud-
over kan systemet indeholde op-
lysninger om de nærmest derpå
følgende år.
Det af Datacentralen og GTO
udarbejdede system gør det mu-
ligt at udskrive 43 forskellige
planer o. lign., og hver af dem
kan yderligere udskrives for flere
år og i flere prisniveauer, således
at man kan komme op på i alt
367 forskellige planer for anlægs-
arbejder i Grønland rækkende
indtil 6 år frem i tiden.
For hver anlægsopgave kan der
være tale om indtil 1372 data.
Skulle alle de mange oplysnin-
ger om anlægsarbejder i Grøn-
land være arkiveret på gammel-
dags maner, ville det have lagt
beslag på betydelige mængder
plads og et anseligt personale til
at passe det. Så ville det endda
i mange tilfælde have været
uoverkommeligt at registrere og
ajourføre alle de oplysninger,
man nu kan få med og udnytte,
takket være den elektroniske
databehandling. I stedet for et al-
mindeligt arkiv opbevares de
mange tusinde oplysninger om
anlægsarbejder i Grønland på et
enkelt magnetbånd, der mest af
alt ligner et kæmpebånd til en
båndoptager. Og så er der endda
god plads på dette bånd, idet
magnetbånd af den slags, der her
er tale om, kan rumme indtil 50
millioner tegn.
Ønsker man oplysninger fra
dette båndarkiv, trykker man
blot på en knap, og derefter sør-
ger det elektroniske databehand-
lingsanlæg selv for, at de udskri-
ves ved hjælp af en særlig skrive-
maskine, fiks og færdig til brug.
GTO regner med, at hele om-
stillingen til elektronisk databe-
handling vil være fuldført i løbet
af 1971.
OSCO DYKKERUR
Osco er et ægte, 25 RUBIS, fuld-
automatisk ur med dato, stødsik-
kert, urhuset er af rustfrit stål med
indstillelig hvid kapsel til dykker-
brug.
OSCO dykkeruret er 100 pct. vand-
tæt, helt ned til en vanddybde af
60 m, med blå urskive, sorte og
hvide felter og røde streger, selv-
lysende punkter og viser, med hvid
Tropic-rem.
Nr.
1504 K
DIREKTE INDKØB KOMBINERET MED OVER 5 ARS ERFA-
RING INDENFOR URBANCHEN HAR SAT OS I STAND TIL
AT SÆLGE KVALITETSURE TIL SÆRDELES FORDELAGTIGE
PRISER.
OSCO ER ET RIGTIGT SPORTSUR FOR DEM - 1 ARS GARANTI
KUN KR.
298,-
Sendes overalt
pr. EFTERKRAV
14 dages returret
NUK’s URIMPORT I/S
POSTBOKS 96 . 3900 GODTHÅB
TIL SALG
Planende glasfiberkabinebåd, LiBo 19, aflukket kahyt med
tre køjepladser, meegt ekstraudstyr og Padillac jolle.
Båden velegnet til motor indtil 120 HK.
Sælges ved hurtig handel for 16.500 kr., uden motor.
TANDLÆGE VESTERMARK
3921 NarssaK.
Elektronisk styring af
anlægsarbejder i Grønland
28