Atuagagdliutit - 15.04.1971, Blaðsíða 22

Grønlænderhjemmet i Esbjerg, Danmarksgade 26-28.
kalåtdlit igdluat Esbjergime, Danmarksgade 26-28-mTtoK.
U.S.A. PILOTJAKKE
i 100 pct. nylon med varm pelskrave, fineste
vind- og vandtæt kvalitet med stukket og
vatteret foer, også i ærmerne. Faconen er
helt rigtig med ekstra svær lynlås foran, 2
indvendige lommer, praktisk lynlåslomme på
det ene ærme og svær strikning ved hånd-
linning og talje. Farve: mørk marine, stør-
relse 46—52. Grundet heldigt indkøb kan vi
sælge denne pragtfulde jakke, så længe
lager haves, for kun .....................
Postordrer ekspederes omgående pr. efterkrav m. fuld returret
Opgive størrelse Luftfragt plus 10 kr.
tøjhusets
HERREMAGASINER
FÆLLEDVEJ 16 — 2200 KØBENHAVN
Gnonlændenhjemmet
i Esbjerg
Hjemmet, der blev taget i brug i efteråret, er for lille. Der bor nemlig
ca. 150 grønlændere i byen, siger hjemmets leder. Han oplyser også,
at det kan være meget svært at styre hjemmets beboere.
Tekst og foto: HANS JANUSSEN
For at skaffe et samlingssted for de ca. 150 grønlændere, der bor i
Esbjerg, og for at få et fast overnatningssted på land for grønlandske
fiskere og sømænd, blev et grønlænderhjem i oktober sidste år åbnet
i Danmarksgade 26-28. Lederen af hjemmet er Ludvig Kristensen,
der bliver assisteret af sin kone, Antoinette. Parret har planer om
at trække sig tilbage som ledere af grønlænderhjemmet.
— Det er grønlænderforeningen
— med formanden, tolk og leder
af det nye rådgivningskontor for
grønlændere i Esbjerg, Johan
Hansen, i spidsen — der prøver
på at drive hjemmet. Hjemmet
har syv senge, siger Ludvig
Kristensen.
— Da vinteren har været
stormfuld og fiskerne tit har
været hjemme, har grønlænder-
hjemmet næsten altid været fuldt
belagt. Der er møder hver tors-
dag. Undertiden bliver der holdt
to møder om ugen, men tilslut-
ningen er meget lille.
DE FLESTE BEBOERE
ER ARBEJDSLØSE
— Da man i efteråret valgte os
som hjemmets ledere, var det med
spænding, vi overtog arbejdet. Vi
ville gerne medvirke i arbejdet
for vore landsmænd. De fleste
herboende grønlændere er unge
mennesker, og da det for os, der
ikke er helt unge mere, kan være
meget svært at styre dem, har
min kone og jeg besluttet at
trække os tilbage, når vi har fået
en anden lejlighed. Vores efter-
følger, der er ungkarl, er allerede
kommet til Esbjerg. Han kommer
til at bo på hjemmet.
— De fleste af hjemmets bebo-
ere er arbejdsløse. Jeg tror, at
alle, der bor på hjemmet for tiden
(i slutningen af februar), ikke har
noget arbejde, og det endda selv
om min kone af og til får besøg
af fiskeskippere, som leder efter
grønlændere, de har haft som be-
sætningsmedlemmer.
— En af vores sværeste opgaver
er, at vi hver aften klokken elleve
tager over til hjemmet for at jage
folk, der ikke skal overnatte, ud.
Det koster fem kroner at over-
natte på hjemmet, og pengene be-
nyttes til hjemmets drift. Selv om
betalingen for logi er så lille,
kommer nogle af dem, vi har
jaget ud, tilbage, for at de kan
overnatte gratis. Grønlænder-
hjemmet er for lille, fordi mange
af de grønlændere, der har deres
virke i Esbjerg, ikke har en fast
bolig.
SPIRITUS OG EUFORISERENDE
STOFFER GIVER PROBLEMER
— Hvis jeg havde børn på under
20 år boende i Esbjerg, ville jeg
have bedt dem om at komme
Et af værelserne, der bebos af to unge grønlændere

init kalåtdlinit inusugtunit mardlungnit najugarineKartut ilåt.
nutå/iauvofi
sanardlå/u vok
avdlauvok
TUBORG
CITRON
hjem. Hvis de ikke kom hjem.
ville jeg have hentet dem. Jeg
siger dette, fordi jeg har set
mange grønlændere, der har fået
alt for store problemer. Flere for-
ældre hjemkaldte deres børn ved
juletid, efter at flere grønlændere
var blevet fængslet og stillet for
retten. — Det er mest spiritus og
euforiserende stoffer, der er skyld
i forbrydelserne.
En kutterejer i Esbjerg sagde,
at han er blevet betænkelig ved
at forhyre grønlændere, selv om
de er meget dygtige fiskere. Før
jul havde han to med, men da de
efter hjemkomsten skulle ud at
sejle igen, udeblev de. Han ledte
efter dem, men forgæves,- Han
måtte antage to andre fiskere. —
Efter jul tog han afsted med to
grønlændere som besætningsmed-
lemmer. Da de også arbejdede ud-
mærket under fiskeriet, havde
han håbet at beholde dem. Det
sidste han så til dem- var, da de
fik udbetalt deres hyre. Da de
skulle afsted igen, ledte han også
forgæves efter dem.
En esbjergenser har ret, når
han siger, at nogle grønlændere,
der har lært lokale familier at
kende eller er blevet gift, klarer
sig meget bedre end deres øvrige
landsmænd. En af de grønlandske
fiskere, der nu har fisket i mange
år fra Esbjerg, en gift fiskeskip-
per, er blevet velset blandt sine
danske kolleger. Han er nu kut-
terejer. Denne mand får for tiden
bygget endnu en større kutter.
Ny værftsleder
i Holsteinsborg
Skal foruden at lede værftet stå
for uddannelse af grønlandske
maskinarbejdere.
Grønlands tekniske Organisation
har udnævnt den 36-årige ma-
skinmester J. Stisen til chef for
skibsværftet i Holsteinsborg, hvor
han afløser skibsingeniør Jep
Mørch, der overgår til Statens
Skibstilsyn i Godthåb, og derfor
fratræder i Holsteinsborg den 15.
april.
Den nye leder af værftet i Hol-
steinsborg kommer fra en stilling
som driftsleder på plastfabrikken
Nordisk Wavin i Hjortshøj ved
Arhus.
Stisen tiltræder i Holsteinsborg
1. juni, og for at lede værftet i de
par måneder værftslederstillingen
er ubesat, sender GTO skibs-
ingeniør Rolf Plickert til Hol-
steinsborg.
Udnævnelsen åf en maskin-
mand til leder af værftet i Hol-
steinsborg understreger den ud-
vikling, som er igang inden fol-
den grønlandske skibsfart, hvor
fartøjerne får mere og mere kom-
pliceret maskineri, som stiller
store krav til maskinteknisk kun-
nen på de grønlandske værfter.
Det er meningen, at den nye
værftsleder samtidig skal lede ud-
dannelse af grønlandsk arbejds-
kraft til at kunne reparere og
vedligeholde skibsmaskineri.
Uddannelsen af grønlandske
maskinarbejdere vil fremover i et
vist omfang, blive suppleret med
en uddannelse i Danmark bl. a.
hos Alpha Diesel i Frederikshavn,
og på motorfabrikken Dan i Es-
bjerg.
Under ledelse af den nye
værftsleder skal der efter de fore-
liggende planer i de kommende
år ske en udbygning af værftet i
Holsteinsborg. På en nyetableret
monteringskaj installeres en 30
tons kran. og der bygges et nyt
stort maskinværksted. Arbejder,
der i de næste par år vil kræve
en samlet investering på godt 5
millioner kroner.
22