Atuagagdliutit - 17.06.1971, Qupperneq 2

r
GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Arsabonnement + porto, Godthåb .......................... kr. 70,00
Arsabonnement + porto, Grønland ......................... kr. 86,80
Arsabonnement 4- porto, Darmark, fly .................... kr. 103,70
Arsabonnement + porto, Danmark, skib .................... kr. 70,90
Løssalgspris ............................................ kr. 2,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, NQngme ............... kr. 70,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Kal.-nunåta sivnerane . kr. 86,80
uk. pissartagaKarneK + nagsiiinera tingmissartumik, Danmarkime .. kr. 103,70
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera umiarssuarmik, Danmarkime .... kr. 70,90
pisiarinerane ........................................... kr. 2,50
Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NQngme sinerfssap kujatdliup
Kavdlunåt
J. F. uvdlumikut kalåtdlit ikig-
tuinåuput angnerussumik iliniar-
simassut. inoKatigingnit piniartu-
ssunit kinguarsimassunit igdlo-
Karfingne inoKatigingnut moder-
niussunut ikårsårneK sivisusima-
KaoK pissariusimaKalunilo. ukiut
250 Danmarkimut atåssuteKarsi-
magaluartugut sule uvdlumikut
kalåtdlinik nakorsaKångilaK, ili-
niarnertututdlo atuarsimassunik
palaseKångilaK ingeniøreKarane
arkitekteKaranilo kalåtdlinik. ta-
måna nikatdluatdlangnarpoK. isu-
maKarKajånarpoK kalåtdlit inuia-
Katigingnit avdlanit tamanit po-
Kinerssaussut.
takussutigssaKarpordle kalåtdlit
åma Danmarkime iliniamertut
atuarfigssuåne angussaKarsinau-
nerånik. Kavdlunåp palasip sor-
ssungnerup nalåne mérarsiartårai
kalåtdlit nukagpiarKat mardluk.
atuartitarisinardlugit sorssung-
neK soraermat avalåupai. tåuko
Danmarkime iliniamertugssatut
soraerumérput inatsisileritututdlo
angussivdlutik, kalåtdlinit sujug-
dlersauvdlutik.
tåssa åma taimailissoKarsinau-
vok. sunaliuna pissutaussoK uv-
dlumikut amerdlanerussunik ka-
låleKångingmat angnerussumik
iliniarsimassunik? kalåtdlit tai-
matut iliniamigssamut piukunar-
tutut issigineKarsimagunångitdlat,
imalunit sianigigaluardlugo ka-
låtdlit angmåukumaneKarsimå-
ngitdlat, angnerussumik iliniar-
nigssamut. nunavtinime inoKati-
gingne ingerdlatsivit pingåmer-
påt Kavdlunånik inugtaKartuarsi-
måput. tamåna pissutausimagu-
narpoK, ingerdlanringnigssamume
torKåmavigssaKalernigssamut pe-
naKiteriviane off-set-imik naKitat
-------.----------------------1
nålagåupat?
riarfigssaKarsimångilaK, ukiut 20-
ngajait Kångiutut nunavtine real-
skoleKalernerata sujornagut.
Kavdlunåt nunavtine nålagau-
neranik oKausiussartut pissute-
Karput nunavtine atorfit pingår-
nerussut Kavdlunånut tungatine-
Karsimanerånik ukiut 250 inger-
dlaneråne. tamåna pissutauvoK
kalåtdlit Kutdlersanut atandng-
ningnerssuånut nikanarnerussu-
tutdlo misigisimanerånut. sulivfit
ilaisa Kavdlunåginarnut tungati-
neKarnerånut takussutigssauvoK
Ivigtune orssugiagsiorfik. ukiut
80 orssugiagsiorfik atarérmat isu-
magtorsimanerdlutik, kalåtdlit
inusugtut sulissugssarsiarissali-
nguåkulugpait, pugutanik errui-
ssutut. taimailissoKandgtariaKå-
ngilaK sujunigssame augtitagssar-
siulernigssame. taimaingmat må-
na pivfigssångorpoK kalåtdlit inu-
sugtut iliniartisavdlugit augtitag-
ssarsiornerme pingårtunik atorfe-
Kartugssatut.
— sianigigaluardlugo kalåtdlit
angmåuniarneKarsimångitdlat
angnerussumik iliniamigssamut,
tamånalo kukuneruvoK. påsiner-
dluinerpagssuit pingitsorneKarsi-
masinaugaluarput atorfit pingår-
tut, angisumik iliniarsimanigssa-
mik piumavfigingnigtut, kalåtdli-
nik inugtaKarsimagaluarpata. isu-
mamut tungatitdlugo inuiangnut
pingåKaoK inoKatigingne OKartug-
ssauvfeKarfit sagdliussut nangmi-
neK inuiaKatinik inugtaKartarå-
ngata. tamatumunåkut kalåtdlit
kajumigsisineKåsåput peKataune-
runigssamut, tamatumunåkutdlo
pérneKåsagaluarpoK sarfarsiatå-
ginarneK, kalåtdlit inuiait ilisar-
nautigissåt ukiune måkunane ine-
riartorfiussune.
Danske som herrefolk?
J. F. Der findes ikke i dag ret
mange grønlændere med højere
uddannelse. Omstillingsprocessen
fra et primitivt jægersamfund til
et moderne bysamfund har været
lang og besværlig. Efter 250 års
forbindelse med Danmark har vi
i dag ingen grønlandske læger,
teologiske præster, akademiske
ingeniører og arkitekter. Det er
forstemmende. Man forledes til at
tro, at grønlændere er de mindst
begavede af alle folkeslag.
Men vi har et eksempel på, at
grønlændere også er i stand til at
gennemføre en dansk akademisk
uddannelse. En dansk præst adop-
terede under krigen to grønland-
ske drenge og læste med dem. Ef-
ter krigen tog han dem med til
Danmark, hvor de tog studenter-
eksamen og gennemførte den ju-
ridiske embedseksamen som de
første grønlændere.
Det kan altså lade sig gøre. Men
hvad er grunden til, at der ikke
findes flere grønlændere med hø-
jere uddannelse? Man har åben-
bart anset grønlændere for ueg-
nede til en sådan uddannelse, el-
ler har man bevidst undgået at
give grønlænderne adgang til en
højere uddannelse. Man har jo
danskerne til at tage sig af de vig-
tigste samfundsfunktioner i Grøn-
land. Den grundlæggende uddan-
nelse har i hvert fald ikke kun-
net tages før Grønland fik en real-
skole for snart tyve år siden.
Påstanden om danske som her-
refolk i Grønland kommer netop
fra den kendsgerning, at vigtige
poster i det grønlandske samfund
har været forbeholdt de danske
gennem 250 år. Det er årsagen til
den autoritetstro og de mindre-
værdskomplekser, som grønlæn-
deren har svært ved at komme af
med. Kryolitbruddet Ivigtut er et
eksempel på, at visse poster har
2
60 år
En kendt skikkelse i Grønland,
tidligere kæmner Kåle Rosing,
Kastelvej 17, København, fyldte
60 år 6. juni. Han er født i Ang-
magssalik som yngste søn af da-
værende missionær, Chr. Rosing
og hustru, Karoline, født Kreutz-
mann. Som syv-årig rejste han til
Danmark, hvor han var i pleje
hos afd. biskop Chr. Ludwigs,
Alborg.
18 år gammel tog han studen-
tereksamen som en af de første
grønlændere, og efter uddannelse
hos KGH i København rejste han
til Grønland som fungerende assi-
tent. Siden har han virket i byer-
ne Godhavn, Ritenbenk, Egedes-
minde, Frederikshåb og Godthåb.
I 1951 blev han udnævnt til kæm-
ner i Sukkertoppen. Siden 1958
var han kæmner i Jakobshavn
til han for nogle år siden af hel-
bredsgrunde rejste til Danmark.
Kåle Rosing er af en i Grøn-
land kendt kunstnerslægt. Hans
linoleumsnit og akvareller er
skattet overalt i Grønland. I sine
unge år var han meget produktiv
og har gennem mange år været
illustrator ved Grønlandsposten.
Sidste år udgav han en fornem
bog „Aliortut“, spøgelseshistorier
fra Grønland.
I årenes løb har Kåle Rosing
beklædt forskellige tillidshverv.
Således var han sysselmand i
Sukkertoppen og Godthåb og
kredsdommer i flere retskredse
langs kysten.
Julut.
60-inik ukioxalersoK
nunavtine ilisimaneKardluartOK,
kæmneriusimassoK Kåle Rosing,
Kastelsvej 17, København, 60-
inik ukioKalerpoK junip 6-iåne.
Angmagssalingme inungorpoK
taimane ajoKersuiartortitap Chr.
Rosingip nuliatalo Karolinep er-
nerinit nukardlersauvdlune. ar-
fineK mardlungnik ukioKardlune
avalagpoK ernersiauvdlune tai-
mane biskorpiussume Chr. Lud-
wigsime Ålborgime.
18-inik ukioKardlune iliniartug-
ssatut soraerumérpoK, kalåtdlit
taima angussissut sujugdlit ila-
galugit, KGH-milo Københavni-
me iliniarsinardlune 1933-me
nunavtinukarpoK niuvertugssauv-
dlune. kingorna sulivfigisimavai
igdloKarfit K’eKertarssuaK, Ag-
pat, Ausiait, Påmiut Nugdlo. 1951-
ime kæmneritut atorfinigpoK Ma-
nitsume. 1958-ip kingorna Iluli-
ssane kæmneriuvoK ukiut ardla-
Kångitsut Kångiutut penugung-
naernine pivdlugo avalangnine
tikitdlugo.
Kåle Rosing erKardlerit nunav-
tine erKumitsuliornikut ilisima-
neKardluartut ilagåt. kigartugka-
været forbeholdt de danske. Da
minen havde eksisteret i 80 år be-
sindede man sig og antog unge
grønlændere som tallerkenvaske-
re. Det samme må ikke gentage
sig med den kommende minein-
dustri. Derfor er det nu på tide at
uddanne unge grønlændere til le-
dende stillinger i mineindustrien.
Gennem årene har man bevidst
undgået at give grønlændere ad-
gang til en højere uddannelse. Og
det er forkert. Mange misforståel-
ser kunne være undgået, hvis vi
havde haft grønlændere på de
vigtige poster, der kræver høj ud-
dannelse. Det betyder psykologisk
meget for et folk, at ledende sam-
fundsfunktioner beklædes af dets
egne. Det vil være med til at ak-
tivisere grønlænderne og fjerne
den apati, der kendetegner det
grønlandske folk i disse udvik-
lingsår.
.se>\BL/07>,
nik åssilialiai imilertagkanigdlo
Kalipagai nunavtine tamarme
nuånarineKårdluarput. inusung-
nermine erKumitsulianik suliar-
pagssuaKarpoK ukiutdlo ikinge-
Kissut ingerdlaneråne Atuagag-
dliutine åssiliartalersuissarsimav-
dlune. sujorna sarKumersipå a-
Kalåtdlit-nunåne inuit 20-nik
ukioKalersimassut måna inatsisi-
tigut akuerineKartumik nangmi-
neK pisinautitaulerput.
1969-ime inatsisikut atulersukut
Danmarkime inuit nangminérsi-
nautitaunermut ukiue 21-usima-
galuartut åpartineKarput 20-nik
ukiugdlit åssiglngitsutigut nang-
minérsinaunermut pisinautitau-
lerdlutik.
aulajangersagkat tåuko Kalåt-
dlit-nunåne atortugssångortine-
Karput martsip 1-iat 1971 autdlar-
nerfigalugo.
aulajangersagkane pingårneK
tåssa nangminérsinautitaunerup
ukiunut 20-nut åpartineKarnera.
tåssa imåipoK 20-nik ukioKaleréi-
ne aningaussautit OKartugssauv-
figissariaKalersut akitsugkatdlo
nangmineK akilersorneKartaria-
Kalerdlutik. angajoncånit OKar-
tugssauvfigineKarungnaernigssaK,
nangmineK najugaKarnigssaK su-
me aulajangersinångordlugo
nangminérdlunilo sulivfingme
isumaKatiglssuteKarsinångordlu-
ne, sule tåuna 18-inik ukioKaler-
nikut pissartugssatut inatsisitigut
aulajangigauvoK.
Kulåne taineKartumik inatsisi-
tigut avdlångortitsinikut avdlå-
ngutaussut pingårnerit taineKar-
sinåuput:
20-nik ukiugdlit måna åipanig-
sinaulerput angajorKåmingnit pi-
ssortanitdlunit akuerineKantår-
natik.
20-nik ukiugdlit inutigssarsiu-
titårnigssamut agdlagartamik pi-
sinångorput.
avdlångutaussut avdlat taine-
tuagaK kussanaKissoK „Aliortut",
nunavtinit aliortugkerssårutinik
imalik.
ukiut ingerdlaneråne Kåle Ro-
sing tatigineKarnine nåpertordlu-
go åssiglngitsunik suliaKartarsi-
mavoK. taimatut sysselmandiusi-
mavoK Manitsume Nungmilo si-
nerissamilo erKartussissoKarfing-
ne Kavsine kredsdommeriusimav-
dlune. julut.
Karérsutut pingåruteKartigingit-
dlat.
atauserdle avdlångortineKå-
ngitsoK tåssa Kinersisinautitaussut
ukiue. tamatuma avdlångortine-
Karnigsså inatsisit tungaviussut
maligdlugit pissugssauvoK inung-
nik taisisitsinikut aitsåt. sordlo
naluneKångitsoK ukiut mardluk
Kångiutut avdléngortiniarneKara-
luarpoK Kinersisinångortugssat
Kavsinik ukioKarKussaunerat, tå-
ssa 18-inik ukioKalersimassut Ki-
nersisinångortiniarneKaraluardlu-
tik, tamånale iluagtingitsorpoK
Kinersissartut amerdlanerit aker-
dleringmåssuk.
nangmineK pisinautitaunermik
inatsisip avdlångortineKarnera
peKatigalugo, inatsit tåuna måna-
mut Kitånut taimågdlåt atortusi-
magaluartoK åma Thulemut Tu-
numutdlo atulerpoK.
Grønlandsråde
grønlandsråde atautsimikiarKune-
KarpoK junip 14-iåne Christians-
borgimut. rådip atautsiminermine
måko OKaluserisavai: takornariar-
titsinermik udvalgip navsuiautå,
nunaKarfit sujunigssåt, inutig-
ssarsiutinik iliniartitsinerit, auli-
sarnermik nalunaerut, nunavtine
bibliotekit ineriartortineKarnig-
ssånik pilerssårut, sulinikut ajor-
nartorsiutit, 1972—76 aningaussa-
lissutigssanik pilerssårut, KGH-p
sujunigssånik påsiniaissut tusar-
dliussåt, åmit merKutdlo påssune-
Kartarnerat åma kalåtdlit avalag-
simassut isumagineKarnerat.
20-nik ukioKaleråine