Atuagagdliutit - 17.06.1971, Qupperneq 13

Samarbejdets vilkår
Det dansk-grønlandske samarbej-
de står som noget helt centralt i
nytidens historie. Parterne hen-
viser til det i snart sagt alle sam-
menhæng, politiske, økonomiske,
sociale og kulturelle. Det er ble-
vet til noget af et slagord, som
man nikker genkendende til i alle
lejre i bevidstheden om, at et så-
dant samarbejde er vejen frem.
Det er imidlertid et spørgsmål,
om der ikke i højere grad med
udtrykket dansk-grønlandsk sam-
arbejde er tale om en ideologi,
man kunne næsten fristes til at
sige en frase, end en realitet, hvis
man da i øvrigt definerer ordet
samarbejde som to nogenlunnde
jævnbyrdige parters fælles be-
stræbelser på at nå et fælles mål.
Det er jo nemlig en kendsger-
ning, at det grundlag, som par-
terne hver for sig har som ud-
gangspunkt, er højst forskelligt,
ligesom det vel også i de fleste
tilfælde ligger noget uklart med
den fælles målsætning.
Det er bemærkelsesværdigt, at
både Jonathan Motzfeldt og Lars
Emil Johansen i A/G nr. 9 under-
streger det dansk-grønlandske
samarbejde som et af tidens vig-
tigste politiske spørgsmål. Der må
vises åbenhed og ærlighed, siger
de, hvilket vel i en politisk sam-
menhæng kan fortolkes derhen,
at der må skabes politisk gro-
EN KOMMENTAR AF
LEIF AIDT
bund for politiske løsninger af
samarbejdsproblemerne. En nær-
mere belysning af samarbejdssi-
tuationen, som den tegner sig i
dag, må ridses op som et nødven-
digt udgangspunkt for denne
tanke.
Det er en kendsgerning, som
ikke kan tilsløres, at der i Grøn-
land eksisterer to folk — grøn-
lændere og danskere. Sprogligt og
kulturelt har de vidt forskellige
forudsætninger, og i samfundsli-
vet repræsenterer de groft sagt
henholdsvis lav og høj socialøko-
nomisk status. Grønlændere med
uddannelse, som i disse år grad-
vist erstatter danskernes funk-
tioner, danner en særlig gruppe,
som i kraft af dobbeltsprogethe-
den kiler sig ind mellem de to
enkeltsprogede grupper og i reali-
teten formidler det samarbejde,
der er tale om. De to-sprogede
siges at udgøre mindre end 10
Pct. af befolkningen.
Det er tankevækkende, men
symptomatisk, at en højtstående
embedsmand så sent som i 1969
udtalte følgende på udstillingen
Grønland i Focus: „Det er vel
således, at 90 pct. af alle ordrer,
der en given dag udstedes i Grøn-
land, er fra en dansker til en
grønlænder". Muligheden for do-
minans i hverdagslivets mange
beslutningsprocesser ligger latent
hos danskerne og udgør fortsat,
så længe de hidtidige politiske
forhold eksisterer, den væsentlig-
ste og mest udfordrende faktor i
det dansk-grønlandske samarbej-
de. Et kort overblik over den øko-
nomiske magt-fordeling kan be-
lyse denne situation.
Statens midler, i øjeblikket ca.
600 mili. kr. årligt, bevilges som
bekendt over folketinget, hvor
Grønland har to repræsentanter
°g dermed politisk indflydelse.
Det, der i denne forbindelse har
speciel interesse, er den kends-
gerning, at disse vældige investe-
rings- og driftsmidler hovedsage-
lig forvaltes gennem statsinstitu-
tionerne, der i udpræget grad er
danskstyrede.
Vender man blikket mod om-
sætningen i erhvervslivet, er det
iøjnefaldende, at den private sek-
tor helt klart domineres af dan-
skere, idet 75 pct. af omsætnin-
gen på dette område falder på
dansk-ejede bedrifter.
Hvorledes ser det da ud med
de grønlandskdominerede folke-
valgte råds indflydelse? Kommu-
nalbestyrelsernes og landsrådets
økonomiske magt er som bekendt
baseret på afgiftsmidlerne til
landskassen, i øjeblikket ca. 40
miil. kr. eller ca. 5 pct. af det
samlede offentlige forbrug. Yder-
ligere indflydelse må i høj grad
bygge på de virkelige magthave-
res good-will.
Det er blandt andet på dette
grundlag, at mennesker fra to
forskellige, — men inden for det
danske rige ligeberettigede —
folk i fællesskab skal arbejde
med det givne stof til gavn og
glæde for landsdelens udvikling.
Det siger sig selv, at det i lige
høj grad er en udfordring for
begge parter, en menneskelig ud-
fordring. Hvilke mere personlige
forudsætninger har da mennesker
fra de to folk, når de mødes i
samarbejdet?
Fælles for de ca. 3.900 udsendte
danskere, der arbejder i Grøn-
land, er, at deres tilstedeværelse
er begrundet i den faglige eksper-
tise, som de repræsenterer. De
må betragtes som en slags eksper-
ter, der er helt nødvendige for
at nærme sig de udviklingsmål,
der politisk er opstillet for lands-
delen. For at sikre deres tilstede-
værelse, præmieres de som be-
kendt med en række særlige go-
der. Dette er fastslået som en
uomgåelig nødvendighed, da man
ellers ikke ville kunne fastholde
denne arbejdskraft under de van-
skelige arbejds- og tilværelsesfor-
hold i Grønland. En af de mere
socialpsykologiske følger af den
udsendtes relative høje status er
imidlertid oplevelsen af at tilhøre
samfundets økonomiske overklas-
se.
Denne situation kan være van-
skelig at administrere, fordi den i
langt de fleste tilfælde er uvant.
Virkningen afledes vel i mange
tilfælde i nogen grad ved, at den
udsendte sætter sin økonomiske
status i relation til de forhold,
vedkommende er fortrolig med i
Danmark, og erfaringsmæssigt er
det først og fremmest de ud-
sendtes børn, der umiddelbart for-
nemmer virkningen i en grøn-
landsk samfundssammenhæng.
Men den effekt, som overklasse-
følelsen medfører, vil dog næppe
helt lade sig aflede og vil i mange
tilfælde være virksom, når det
gælder spørgsmål som det dansk-
grønlandske samarbejde i brede-
ste forstand. Danskeren har sin
faglige ekspertise, sin høje status
og position som givne forudsæt-
ninger. Til gengæld er han sprog-
ligt og til dels kulturelt handi-
cap’et i samarbejdssituationen.
Man kan vist godt gå ud fra,
at det afgørende motiv for grøn-
lænderens deltagelse i samarbej-
det er den forbedring i levestan-
darden, der har vist sig at blive
resultatet. Det er i hvert fald en
kendsgerning, at det grønlandske
flertal ønsker et dansk-grøn-
landsk. Dilemmaet for grønlænde-
ren ser ikke ud til at ligge i selve
dette valg, men i den kendsger-
ning, at samarbejdet i utrolig stor
udstrækning foregår på danske
betingelser, hvilket endnu kun et
fåtal — af uddannelsesmæssige
årsager — er i stand til at gen-
nemføre. Den fordel, som grøn-
lænderen har i sin specielle eks-
pertise, nemlig fortroligheden
med det grønlandske, får desvær-
re alt for sjældent lejlighed til at
indgå som et virksomt element i
samarbejdet, bl. a. fordi det er
så vanskeligt at få den kommuni-
keret frem.
Det kan ikke undre, hvis grøn-
lænderen undertiden føler sig an-
bragt i en marginalposition un-
der sådanne betingelser. Apati
eller følelsesmæssigt betinget
ukontrolleret adfærd fortæller
glimtvis om belastning i samar-
bejdssituationen. En hel del af
den slags reaktioner kan givetvis
henføres til den grundliggende
danske dominans og de dansk-
dikterede betingelser, som i man-
ge tilfælde må opleves som uop-
fyldelige krav. — Danskeren kan
blot forestille sig, at han eller
hun — alt efter sine kundskaber
i fremmedsproget — skulle være
henvist til at udføre sit arbejde i
samarbejde med evigt kværnende
og bedrevidende kinesere, færin-
ger eller svenskere.
Vil man gøre sig håb om at lette
vilkårene for det problematiske
dansk-grønlandske samarbejde og
derigennem medvirke til øget
grønlandsk initiativ og engament,
kan det ikke nytte noget at appel-
lere til moralske og almenmen-
neskelige værdier. Der må nød-
vendigvis gribes ind politisk.
Der synes at være to veje at
gå, dels den uddannelsesmæssige
og folkeoplysende, dels den der
har med den økonomiske magt-
fordeling at gøre. Uddannelsen —
også de udsendtes Grønlandsud-
dannelse — må fortsat forbedres
og intensiveres. Her er et vældigt
område at tage fat på, men navn-
lig folkeoplysningen har i øjeblik-
ket et fantastisk behov for ud-
bygning. Et grønlandsk TV ville
naturligvis være et uvurderligt
middel i disse bestræbelser. —
G.O.F., AU-skolen og radioen er
også mulige redskaber for en ny-
orienteret massiv indsats. Hoved-
sagen er, at det kræver politisk
handling at satse på mere end de
nuværende afstukne rammer for
disse områder.
Den vigtigste ændring af de
CHOKPRIS
Anker nr. 27/381
gulddouble, chokprøvet,
vandbeskyttet
ASS. MODEFARVER
m. RUSKINDSREM
KR. 98.-
15 DAGES RETURRET 12 MANEDERS GARANTI

europa import
POSTBOX 23I
3900 GODTHÅB GRØNLAND
nuværende samarbejdsvilkår ville
dog være en udvidelse af de
grønlandske råds eksisterende
økonomisk betingede beføjelser,
dels gennem det kommende skat-
teprovenue, dels ved overførelse
af statsmidler til lokal forvalt-
ning, som en form for udvidet
selvstyre. Kun ved denne tillid
fra den danske regering vil man
kunne udvide det reelle ansvars-
område inden for overskuelig tid.
Der ville gennem en sådan ud-
bygning blive overført en lang
række beslutningsprocesser fra
dansk til grønlandsk dominans.
Der ville blive skabt det erfa-
ringsgrund, som er forudsætnin-
gen for selvstændighed og ople-
velsen af at stå på egne ben,
samt hvad der ikke må under-
kendes: følelsen af den selvtillid
uden hvilken hverken et menne-
ske eller et folk kan bestå.
Lønpolitikken spiller også en
meget stor rolle for samarbejds-
vilkårene. Det nærmeste mål må
være en udjævning af de vold-
somste lønforskelle gennem en be-
skatning, så de lavestlønnedes
realindkomster forbedres, uden at
Autokontrollen sikrer, at
skovlen fyldes helt hver
gang og at gravemesteren
trættes væsentligt mindre
gennem en lang arbejds-
dag.
Alsidighed: Ford 4500 leve-
ressåvel med midtmonteret
som med sideforskydeligt
graveaggregat.
Nyt førerhus giver bedre
støjdæmpning og større
komfort for gravemesteren.
Gearkasse: 6x4 eller Tor-
que-Converter.
Motorkraft: 60 HK DIN. Mo-
ment 22, kgm.
balancen i princippet om løn
efter kvalifikationer, ansvar og
indsats afsvækkes helt. På læn-
gere sigt må målet være danske
lønninger og skatter i takt med
forbedringer af produktionsresul-
taterne. Der ligger i den forbin-
delse et vigtigt politisk mål i at
sikre, at kommende afgifter fra
minedrift og evt. olieudvinding
bliver indregnet i det grønlandske
produktionsresultat med deraf
følgende afsmitning på lønnivea-
uet.
I øjeblikket har det dansk-
grønlandske samarbejde meget
vanskelige vilkår, fordi parterne
er ulige stillet på næsten alle
tænkelige områder. Det taler om
menneskelig smidighed, tolerance
og udholdenhed, at det tilsynela-
dende trods alt går relativt godt,
eller at det i det hele taget går.
Dog er det måske forkert at bruge
betegnelsen samarbejde. Måske
burde man i ærlighedens navn
holde sig til ordet medarbejde og
så i øvrigt ud fra denne erkendel-
se gøre sig politiske overvejelser
om veje og midler til at ændre
denne tilstand.
Løftekapacitet: 2040 kg til
fuld højde.
Kvalitet og service: Ford
4500 er en danskbygget
kvalitetsmaskine, og vor
veludbyggede service-or-
ganisation og det europæi-
ske centrallager i Køben-
havn sikrer Dem en hurtig
og effektiv service.
TRAKTO RER
MASKINER
IVERSEN & BØRDIK
Smede og Maskinværksted
Konstruktionsarbejde, dreje og fræsearbejde, — A & E, samt
C—0—2 svejsning.
Bygningssmedearbejde - Beholderarbejde - Ankre og klippebolte.
Leverandør til KGH og GTO
Telefon AM. 4338. Overgaden O/V. 28.-1415 K.
Den mest avancerede
g rave/læsse maskine
- den eneste med autokontrol
13