Atuagagdliutit - 17.06.1971, Blaðsíða 23

ajoKeKarnerup KanoK issusia
ukiunik 250-ingortorsiornermut a-
tatitdlugo pissusigssamisorpoK er-
Kaissagssat ardlagdlit ilagit kalåt-
dlit ingerdlausiånit pissut sarKU-
miussorneKarnigssåt. pivfigssåkut
taimåitukut kingumuinaK Kiviå-
sångilagut, ilagissutsivdle pissusé
soKutigissagssat ilångutdlugit er-
KarsautigissariaKarput sujunig-
ssartaoK ilångutdlugo.
Danmarkime ukiune måkunane
ilagissutsip sujunigssame åncig-
ssugaunigsså OKatdlisigineKaKaoK.
inuit eKiterfeKarnerisa, kommunit
kåtussugaunerisa, amtitdlo agdli-
ligaunerisa pissariaKalersisima-
vait provsteKarfit kigdlingisa pa-
laseKarfitdlo kigdlingisa avdlå-
ngortitaunigssait, tamåkulo Kav-
sitigut uvdluinarne suleriautsinut
akuliuneKartardlutik.
Kalåtdlit-nunåne uvagutaoK a-
jornartorsiutit tamåko tikikumår-
pavut mingnerugaluartumik. ka-
låtdline ilagissutsip sujunigssame
suleriauserissagssai erKarsautigi-
sagåine pilertortumik påsissaria-
KarpoK tåssane ilagissuseK inger-
dlasinåungitdluinartoK ajoKeKar-
neK piginameKångigpat ajoKitdlo
ilårtugaunigssåt erKanaitdlisaivfi-
gineKångigpat.
tamåna åma Kavsit tungånit u-
paruarneKartarpoK. taimailivdlu-
tik K’aKortume ilagit sivnersaisa
1969 ukiåkutdle atautsimordlutik
atautsiminermingne ingmikut o-
Kaluserissagssatut ilångusimavåt.
taimåtaoK pissoKarpoK Manitsup
palaseKarfiane.
palasit tamåna Kangale nalu-
ngerérpåt soKutigalugulo. aper-
Kutdlo palasit atautsimineråne
1968-ime erKartorneicarpoK. tai-
mane sujuligtaissussoK navsuiau-
teKarpoic Nungme iliniarfigssuar-
me ukiune 11-ne kingugdlerne a-
j OKigssanut iliniartitsineKarsimå-
ngitsoK. tamåna kinguneKarpoK
Kalåtdlit-nunåne nunaKarfit Kav-
sit iliniarsimångitsunik sulisso-
Karnerånik sujornagut iliniarsi-
massuinarnik ajoKeKarfiugalua-
ne. inuiaKatigit sulivfigineKarfine
tamane pitsaunerussumik iliniar-
titaunerup anguniagauvfiane ine-
riartorneK taimåitoK agsut pit-
såungigissariaKarpoK. tamåna ila-
gingne sulinermuinaK tungångi-
laK, nalunginavtigo ajoKit ila-
gingne sulinermik saniagut Kav-
sitigut inuiaKatigingne inunermut
tamarmut angisumik pingårute-
Karsinaussartut.
ilårtornérunerinaK pissunane a-
joKitaordle Kavsit sivisunerussu-
mik atorfeKarsimassut igdloKar-
fingnut nugkumassarnerisigut
nunaKarfit mingnerussut ajornar-
torsiortugssångortitausimåput.
ajoKinik iliniartitsineK nutåK
åndgssuneKåsagpat pissariaKar-
tuvoK atuarfingme Kutdlersaussut
suleKatigineKarnigssåt, måna aki-
lerneKartarnermut pissusiussoK
kisime ataniutåusavdlune nåmå-
ngingmat. anguniagaussariaKar-
Pok iliniartitauneK atuarfingmi-
saoic sulinermut atorsinaussoK.
suliagssaK tamåna ukioK mig-
ssiliordlugo sujusigtigissukut sko-
ledirektionime OKatdlisigineKar-
mat akuerssårdluartumik ilagsi-
neKarpOK. aulajangerneKarpordlo
kirkenævne atautsimititaliusa-
ssok ajoKigssanut nutåmik iliniar-
titsisinaulersitsiniarnigssamik su-
liagssaKartugssamik.
udvalge ukuninga ilaussorta-
KarpoK: skoledirektionimit ilau-
ssortat 2. seminariap rektoria, ra-
diofonime pissortaugaluaK Frede-
rik Nielsen seminariame iliniar-
titsissugaluarnerminit ajoKigssa-
nik iliniartitsinermut påsisima-
ssaKartussoK, palasilo Sam. Olsen
ilagingne sulinerminit palasip a-
joKivdlo suliånut nalungisalik, or-
ganist Johan Kleist KaKortor-
mioK, ajoKe Karl Heilmann ma-
nitsormioK, kisalo kirkenævni-
mut ilaussortaussut.
ajoraluartumik udvalgip ilau-
ssortai tamarmik atautsimut sule
katerssusimångitdlat. ilaussortat-
dle Nungmitut suliagssamik år-
Kigssussiniarnigssamut autdlar-
nersautaussumik atautsimisimå-
put, neriugdlutigdlo suliagssaK i-
ngerdlatilersinåusavdlugo aussap
ulapinartue Kångiuteriarpata.
palasitaordlume atautsimitut nå-
maginartumik ilisimatitariaKar-
put.
atautsimititaliulernigssamut pe-
Katigititdlugo ajoKeKarnerup Ka-
noK issusianut nalunaerssut su-
liarisimavarput. nalunaerssusiav-
dle erKordluarKigsårtunera ilua-
mik taimåipiarnersoK OKautigiu-
minåipoK avdlångorarneKartuar-
mat. nalunaerssusiardle maligdlu-
go ilagingne sulissugssatut måko
atorfinigtitausimåput:
ajoKit seminariame iliniarsima-
ssut 40, tåukunånga 10, 60 Kå-
ngerdlugit ukiugdlit.
ajoKit iliniarférKane iliniarsi-
I forbindelse med 250-års jubi-
læet er det naturligt, at mange
minder vil blive trukket frem fra
den grønlandske kirkes historie,
ved en sådan lejlighed skal vi
ikke blot se tilbage. Vi må også
tage kirkens aktuelle situation op
til overvejelse og tænke på frem-
tiden.
I Danmark er man i disse år
meget optaget af kirkens frem-
tidige struktur. Befolkningskon-
centration, kommunesammenlæg-
ninger og storamter nødvendiggør
ændringer af provstigrænser og
sognegrænser, ligesom det også
på mange områder griber ind i
praktiske arbejdsforformer.
I Grønland vil vi nok komme
til at stå over for de samme pro-
blemer omend i mindre format.
Skal man overveje den grøn-
landske kirkes fremtidige arbejds-
former, kommer man ret hurtigt
til det resultat, at kirken her slet
ikke kan fungere, hvis ikke kate-
massut 44, tåukunånga 2, 60 Kå-
ngerdlugit ukiugdlit.
ajoKit iliniarsimångitsut 34,
tåukunånga 6, 60 Kångerdlugit u-
kiugdlit.
organistit nangminérsinaussut
17, tåukunånga 2, 60 Kångerdlu-
git ukiugdlit.
ajoKit iliniarsimångitsut 6, 30 i-
nordlugit ukiugdlit.
erssendgpoK ingmikortutigut
mardlugtigut suliniartariaKartOK.
sujugdlikut ajoKit iliniarsimå-
ngitsut pikorigsarnigssåt sulissu-
tigissariaKarpoK. tamatumunga
soKutigingnigtune. kisalo' ajoKinik
nunaKarfingne mingnerussune i-
nigssineKarnigssamut akuerssiu-
massunik iliniartitsinigssaK.
autdlarKautåne iliniartitauner-
mut pilerssårusiaK (undervis-
ningsplan) atuarfeKarfiup akueri-
sinausså suliarissariaKarpoK. su-
junersutauvoK iliniartitauneK mi-
silingneKarnermik (soraerumér-
nermik) naggateKåsassoK. ajoKit
pikorigsut pigssarsiarisinauju-
mavdlugit iliniartitauneK naler-
Kutumik akigssauserneKartoK ili-
niarnigssarititariaKarpoK. suliaK
piviussungortitinago aningaussar-
siornikut pissagssaKartitauneK pi-
ssariaKartoK pilersineKarértaria-
KarpoK.
iliniartitaunerup iluane peri-
autsit nutåt Kavsit ukiune ki-
ngugdliussune iliniartitsinerme a-
tulersimassut atorniartariaKar-
put. tamatumunalo Kularnångit-
sumik sujunersutit ajOKersussu-
titdlo pitsaussut fagskolemit pi-
neKarsinåuput. agdlagfigingnig-
tarnermut kursus atusavdlugo a-
torfigssaKardluåsaoK kursusinik
sapåtit akunerinik ardlalingnik
sivisussusilingnik ilavdlugo. ilåti-
gut ingmikortune atautsimortu-
kutåne palaseKarfingne atausiå-
kåne ingerdlatamik.
ilimanarpoK pilerssårusiugka-
mik ukiamut sarKumiussaKarsi-
nåusassoK, tamatumalo kingorna-
gut kirkenævnimit atautsimitita-
liat suliagssarilersinåusagåt ilini-
arneKartugssat sunigssåt Kinisav-
dlugo iliniartitseriautsivdlo KanoK
itunigsså årKigssutisavdlugo.
tamatuma kingornagut taku-
ssariaKåsåput ajoKigssanik semi-
nariame nutåmik iliniartitsisi-
naulernigssamut periarfigssat,
taimatutdlo organistigssanik nu-
tånik iliniartitsinigssaK pissaria-
Kåsavdlune.
neriutigåra suliariniagaK tåuna
pivdlugo kingorna nutåmik aula-
jangersimanerussumigdlo nalu-
naeruteKarnigssaK. soKutigingnig-
tunigdlo namagtumik amerdlå-
ssusilingnik nalunaertOKarumår-
nigsså neriutigissariaKåsaoK pi-
ngårtumik nunaKarfingnit ming-
nerussunit pissunik.
ketordningen bliver bevaret, og
der bliver sikret en ny tilgang
af kateketer.
Dette er også blevet påpeget
fra flere sider. Således har me-
nighedsrepræsentationen i Julia-
nehåb allerede efteråret 1969 ta-
get emnet op som et særligt
punkt på fællesmødet. Det sam-
me har været tilfældet i Sukker-
toppen præstegæld.
Præsterne har længe været op-
mærksomme herpå, og på præste-
konventet i 1968 blev emnet be-
handlet. Formanden oplyste den-
gang, at der på seminariet i Godt-
håb i de sidste 11 år ikke har
været uddannet kateketer. Dette
havde haft til følge, at adskillige
steder i Grønland nu betjenes af
læsere, mens man tidlige altid
havde haft uddannede kateketer.
I en tid, hvor der sættes ind på
bedre uddannelse på alle sam-
fundets områder, må en sådan ud-
vikling siges at være meget be-
klagelig. Dette gælder ikke blot
det kirkelige arbejde, da vi ved,
at kateketerne ud over det kirke-
lige arbejde i mange henseende
har haft stor betydning for hele
samfundslivet på de små steder.
Ikke alene på grund af mang-
lende tilgang, men også på grund
af, at mange kateketer med større
anciennitet søger forflyttelse til
byerne, er de små steder kommet
i en vanskelig situation.
Når man skal tilrettelægge en
ny kateketuddannelse, er det
nødvendigt at arbejde sammen
med skolens myndigheder, idet
den nuværende lønningsform
ellers ikke giver tilstrækkelig
eksistensmulighed. Man må sigte
på en uddannelse, som også er
anvendelig i skolens tjeneste.
Da sagen for ca. et år siden
blev behandlet i skoledirektionen,
blev den også mødt med megen
velvilje, og det blev vedtaget, at
kirkenævnet skulle nedsætte et
udvalg med den opgave at finde
udvej for en ny kateketuddannel-
se.
Udvalget kom til at bestå af to
medlemmer fra skoledirektionen,
rektor ved seminariet, tidl. radio-
fonichef Frederik Nielsen, der
som tidligere seminarielærer har
kendskab til kateketuddannelse,
pastor Samuel Olsen, der igennem
sit arbejde har indgående kend-
skab til både præstens og kate-
ketens arbejde, organist Johan
Kleist, Julianehåb, kateket Karl
Heilmann, Sukkertoppen, samt
kirkenævnets medlemmer.
Hele udvalget har desværre
endnu ikke været samlet, men de
i Godthåb værende medlemmer
har været samlet til et indle-
dende møde for at tilrettelægge
en arbejdsplan, og så håber man
at kunne tage fat på arbejdet når
sommerens travhed er overstået,
og præstekonventet er blevet til-
børlig orienteret.
I forbindelse med oplægget til
udvalget har vi udarbejdet en
oversigt over kateketsituationen.
Det tør dog ikke garanteres, at
oversigten er helt nøjagtig, da der
hele tiden sker ændringer, men
ifølge oversigten er der foretaget
følgende beskikkelser til kirke-
tjeneste:
Seminarieuddannede ......... 40,
deraf 10 over 60 år.
Kateketskoleuddannede....... 44,
deraf 2 over 60 år.
Læserkateketer.............. 34,
deraf 6 over 60 år.
Selvstændige organister .... 17,
deraf 17 over 60 år.
Antal læserkateketer under
30 år...................... 6.
Det står klart, at der må sættes
ind på to områder. I første om-
gang vil man arbejde på en dyg-
tiggørelse af de læsere, som måtte
være interesserede heri samt ud-
dannelse af kateketer, der vil
være villig til at lade sig placere
på mindre steder.
Der må udarbejdes en under-
visningsplan, som også skolen vil
kunne gå ind for. Det foreslås,
at uddannelsen skal afsluttes med
en prøve. For at sikre en dygtig
kateketstand må man også til-
byde en udannelse, der giver en
rimelig løsmæssig placering. Før
arbejdet kan virkeliggøres, må
den nødvendige økonomiske dæk-
ning sikres.
Inden for uddannelsen vil man
benytte sig af de mange nye ar-
bejdsformer, som i de senere år
er kommet ind i undervisningen.
Her vil man sikkert kunne ind-
hente gode råd og vejledning fra
fagskolen. Der ligger gode mulig-
heder i at anvende korresspon-
dancekursus suppleret med kur-
ser af flere ugers varighed og ind
imellem gruppearbejde inden for
de enkelte præstegæld.
Forhåbentlig kan der i løbet af
efteråret fremlægges et endeligt
program, og det af kirkenævnet
nedsatte udvalg vil herefter på til
opgave at udvælge undervisnings-
stoffet og tilrettelægge undervis-
ningsformen.
Derefter må man så se på mu-
lighederne for en ny seminarie-
uddannelse af kateketer, ligesom
uddannelse af nye organister
trænger sig på.
Det er mit håb, at der senere
kan bringes mere afgørende nyt
om dette arbejde. Forhåbentlig
vil der også melde sig det nød-
vendige antal interesserede især
fra bygderne.
Kr. L.
med ægte PUNCH eller COGNAC
Reichardt Pokalit Punch-ivingnik Cognacivingnigdlo imagdlit
K. L.
Kateketsituationen
23