Atuagagdliutit - 22.07.1971, Side 3

La nd red n i ngstjeneste
på Grønland
Ulykker, sygdom eller lignende
situationer, hvor mennesker har
brug for hjælp, har på Grønland
altid været sammenhængende
med et stort problem: mulighe-
den for at bringe hjælp til den
nødstedte.
Problemet har man hidtil løst
ved at have mange hospitaler for-
delt i kystbyerne. Selv byer af
en lille størrelse har et hospital
eller en læge, og da livet fore-
går omkring disse byer, har det
som regel altid været muligt at
bringe syge og tilskadekomne un-
der kyndig behandling. Man har
benyttet de gamle kendte trans-
portmidler skib og hundeslæde,
og senere Catalina og helicopter.
De tilskadekomne har i de fleste
tilfælde befundet sig i nærheden
af beboelse eller på rejse mellem
disse. Dette har været hverda-
gen i Grønland i de senere år.
De eneste mennesker som danne-
de undtagelsen var fangere og
jægere. Men deres færden uden-
for normalt trafikerede områder
har aldrig været det store pro-
blem, dels fordi de var så få,
dels fordi de var professionelle,
de var opvokset til at klare sig
alene i naturen.
I de senere år har man gjort
et stort arbejde på at skabe en
ny erhvervsgren på Grønland,
turismen. Hidtil har det stort set
givet sig udslag i planer; men
meget tyder på at halvfjerdserne
bliver det årti de første egent-
ligt turister vil komme til Grøn-
land. Man kan f. eks. se det
på de nye hoteller, der er blevet
bygget i Godthåb og Jakobshavn.
Der er taget endelig beslutning
om opførsel af turisthytter ved
Søndre Strømfjord. Og der bliver
oprettet skibsruter udelukkende
med turistfart for øje ved Godt-
håbfjorden.
Den type turister mån får her-
op vil først og fremmest være
mennesker, der kommer for at
opleve den Grønlandske natur.
Det vil være mennesker der dyr-
ker fjeldvandring, sportsfiskeri,
jagt, bjergbestigning, skiløb osv.
Det vil være mennesker, som øn-
sker at begive sig ud i områder,
hvor de lokale beboere hidtil
ikke har haft „grund" til at kom-
me.
Disse turister vil endvidere
ikke være i besiddelse af den
medfødte sans for færden i natu-
ren, som f. eks. den indfødte
grønlænder er. Turisterne vil så-
vel ubevist som bevist foretage
handlinger, som vil sætte dem i
fare, og der vil ske ulykker un-
der forhold og på steder, hvor
man hidtil ikke har været ude
for det.
Man har allerede haft eksem-
pler på sådanne ulykker. Et bel-
gisk hold bjergbestigere var i 1960
ude for en ulykke ved Uper-
navik. Tre mand forsvandt. Poli-
tiet, som redningstjenesten på
land er overdraget, var simpelt-
hen ikke forberedt på en sådan
situation, og var derfor ude af
stand til at hjælpe. Nu lykkedes
det imidlertid at finde de tre om-
komne, men det skete udelukken-
de ved velvillig indsats fra en
italiener ved navn Monzino, den-
ne stillede mandskab og mate-
riel til rådighed. Som dansker
kan man hævde, at bjergbestig-
ning er så speciel en sport, og
at det bærer præg af ekspedition.
Men internationalt set må man
erkende at en mængde menne-
sker dyrker denne sport, og at
lignende ulykker f. eks. i Alperne
ville være at betragte som ret
almindelige.
Spørgsmålet er- altså om man
er parat til at modtage disse tu-
rister rent sikkerhedsmæssigt.
Naturligvis kan man mene, at tu-
risterne selv må tage ansvaret for
deres handlinger. Men det er vist
en dårlig turistpolotik, fuldstæn-
dig at overlade den tilrejsende
til sig selv. Ønsker man at mod-
tage turister, må man kunne give
dem den service, det er muligt.
Og jeg mener at en service som
redningshjælp må være noget af
det mest selvfølgelige.
Man kan også tro, at idag, hvor
Grønlandsfly bistår politiet, er
man sikret. Dette er dog kun til-
dels rigtigt. Helicopteren er en
uvurderlig faktor i al rednings-
Af Christian Jensen,
Grønnedal
tjeneste på Grønland. Men selv
det mest trænede helicopter-
mandskab må i visse situationer
have folk på jorden for at gen-
nemføre redningsaktioner. Endvi-
dere må man være opmærksom
på, at Grønlandsfly rekvireres af
politiet, det står ikke i daglig
beredskab. Dette kan betyde, at
et fly kan befinde sig et sted
hvor det f. eks. på grund af vej-
ret er forhindret i at deltage i
redningsarbejde andre steder.
Endvidere vil man komme ud
for problemer i forbindelse med
turisterne, som man hidtil ikke
har haft på Grønland. F. eks.
med hensyn til jagt- og fiskeribe-
stemmelserne. Hidtil har jagt på
Grønland været en rettighed, som
alle på Grønland kunne benytte.
De afgifter i form af jagttegn,
der før i tiden blev afkrævet
jægere har været at betragte som
symbolske. Dette har man ændret
ved ny lov af 1. januar 1971, hvor
man nærmest ti-dobler taksten
for jagttegn. Hvad man derimod
ikke har tænkt på er en hånd-
hævelse af loven. Grønland vil
være at betragte som et eldorado
for jægere uden licens. De vil
være sikre i forvisningen om, at
der ingen myndighed findes uden
for byområderne.
Som løsning af disse nye pro-
blemer er min mening følgende:
Grønland må have en rednings-
tjeneste, som er istand til at virke
til lands. Den behøver kun at be-
stå af 8-12 mand. Redningspa-
truljen skal uddannes i første-
hjælp, og den skal trænes i at
undsætte nødstedte i forskellige
typiske ulykker såsom lavine-
ulykker, ski-uheld, vådeskuds-
ulykker, bj ergbestigningsulykker
m. m.
Patruljen skal være at finde i
naturen, det vil sige, til daglig
færdes i de områder, hvor turi-
sterne vil komme. Det vil i før-
ste omgang være i Søndre Strøm-
fjordområdet, da det er valgt som
hovedcenter for turister. Endvi-
dere er det det mest øde om-
råde på vestkysten, som turister-
ne kan få umiddelbar adgang til.
Det vil blandt andet betyde, at
det i en given situation vil være
meget vanskeligt at samle et fri-
villigt redningshold af lokal-
kendte, da området hovedsagelig
besøges af rensdy rjægere, som
udelukkende kommer til de om-
råder, hvor rensdyrene holder til.
Ved at færdes i turistområder-
ne, kan patruljen endvidere virke
som offentlig myndighed med
hensyn til overvågning af jagt-
og fiskerilovens håndhævelse.
Redningspatruljen skal ikke
udstyres med tekniske hjælpe-
midler, såsom fly eller helicopter,
da disse allerede forefindes. Der
kan derimod blive tale om sam-
arbejde i redningsarbejdet.
Problemet er så, hvem skal
varetage en sådan redningstjene-
ste? På nuværende tidspunkt er
landredningstjenesten underlagt
politiet; men skal der oprettes
en permanent tjeneste, må man
erkende, at med de personale-
problemer politiet for øjeblikket
kæmper med, vil det være me-
get vanskeligt at få personale til
et sådant arbejde.
Jeg mener at redningstjenesten
til lands kan underlægges Grøn-
lands Kommando. Det vil blive
den billigste løsning, da man
bl. a. kan bruge værnepligtig per-
sonel. Det vil f. eks. være et
glimrende arbejdsområde for
grønlandske værnepligtige, natur-
ligvis med hensyntagen til de-
res eventuelle uddannelse under
Grønlands Kommando.
En redningstjeneste der skal
være effektiv må først og frem-
mest baseres på folk med flere
års tjeneste. Blandt andet for at
få det nødvendige lokalkendskab.
Endvidere viser de nyeste resul-
tater inden for bjergredningstje-
neste at hunde, rigtigt oplært, er
Grønlandsk
I næste udgave af Forenede Dan-
ske Motorejeres medlemsblad,
Motor, der udkommer på lørdag,
bringes en ledende artikel, som
handler om forholdene omkring
grønlandsdanskeres bilhold i
Danmark:
I en lang årrække har det
været fast praksis, at folk med
bopæl i Grønland kunne købe bil
og få denne registreret på græn-
senummerplader under ferieop-
hold i det sydlige Danmark. Når
ferien var slut, blev vognen efter-
ladt og nummerpladerne afleve-
ret, men pladerne kunne udle-
veres igen til brug under et nyt
midlertidigt ophold.
Ordningen var gunstig, fordi
der ikke betaltes told, moms og
registreringsafgift. Måske for
gunstig, for nu er kursen blevet
lagt om.
I vinterens mulm og mørke har
justitsministeriet bestemt, at
grænsenummerplader for fremti-
særdeles nyttige i arbejdet. Man
har brugt dem i Alperne specielt
til laviner; og i Scollund har
man forsøgt at bruge dem til
flere andre opgaver i forbindelse
med redningsarbejde, og resulta-
terne er faldet så heldigt ud, at
de nu bruges overalt af såvel lo-
kale redningshold som politi og
RAF. Arbejdet med hunde kræ-
ver dog at mand og hund er et
par, der holder sammen. Og det
tager op til 2 år at uddanne en
hund.
Det er også nærliggende at
tænke sig en redningsorganisa-
tion baseret på frivillige. Det
ser man i mange lande, og det
har naturligvis uvurderlig betyd-
ning, at det er lokalkendte der
arbejder. Men et effektivt arbej-
de kræver regelmæssig tjeneste,
og det kan være vanskeligt, at
samle personer med varig inter-
esse for arbejdet, hvis det for 99
pct.s vedkommende er „kedeligt"
rutinearbejde. Endvidere vil det
også være vanskeligt at skaffe
personer, som er istand til at
undervise i teori og teknik, selv-
om det naturligvis er et pro-
blem, der kan løses på længere
sigt.
Grundlaget for oprettelsen af
Søredningstjenesten var „Hans
Hedtofts" forlis og 95 ombord-
værendes død. Selvom man al-
drig vil nå lignende katastrofer
til lands, mener jeg alligevel, at
man bør være istand til at møde
ulykken, og ikke vente med at
ændre tingenes tilstand til ulyk-
ken er sket. ■
kovending
den kun kan udleveres een gang,
med mindre man da vil medtage
vognen til Grønland, når ferien
er slut, og genindføre den næste
gang, det er ferietid. Ellers skal
man betale registreringsafgift,
når man på ny vil feriere i Jyl-
land eller på øerne.
Justitsministeriet har søgt at
begrunde de ændrede regler med,
at over halvdelen af grænsepla-
derne vedrørte personer bosat i
Grønland, og at køretøjerne blev
benyttet af en skiftende kreds af
personer, der boede i Grønland.
En særordnings berettigelse kan
naturligvis altid diskuteres. Vi
finder, at der er gode grunde
for den nu ophævede ordning.
Og rent bortset fra at der ikke
ligger nogen acceptabel begrun-
delse for den gennemførte æn-
dring i justitsministeriets tilken-
degivelser, turde det være ind-
lysende, at man ikke kan ændre
Småbørnspædagog
af S-linien, søges til 1.8.1971 til vuggestuen „Inuno", Jakobshavn.
Ansøgning fremsendes til vuggestuens bestyrelse.
BRILLER
Vi yder 10 % rabat på brillestel og -glas. Skriv til os, og vi
sender Dem gerne et udvalg i brillestel.
OPTICA
Poul E. Heden Specialoptik . Strøget 43 . 7430 Ikast.
ASSERBOHUS KOSTSKOLE
HOVEDSKOLE — REALEKSAMEN — 2-ARIGT STATSANERK. KURSUS
8. og 9. KL. — STATSKTRL. AFGANGSPRØVE
Drenge og piger fra 6—18 år
Program tilsendes.
Henvendelse om optagelse til efter sommerferien må ske snarest.
Moderation eller delvis friplads kan soges.
FORSTANDER J. FRIIS, ASSERBO, 3300 FREDERIKSVÆRK
Tlf. 03 — 34 75 33
en årelang praksis uden rimelige
overgangsregler.
Der er hensyn at tage for dem,
der så sent som i slutningen af
1970 hos myndighederne forbe-
holdsfrit fik bekræftet, at de kun-
ne have vognen stående i Dan-
mark til brug ved ferieophold
uden betaling af afgifter, og som
man nu fortæller, at det kan de
alligevel ikke.
FDM har derfor anmodet mini-
steriet om at ændre den skærpe-
de kurs og lade dem, der har
indrettet sig i tillid til de oplys-
ninger, de har fået hos myndig-
hederne, bibeholde deres rettig-
heder — i modsat fald får de nye
regler en tilbagevirkende kraft,
der ikke er rimelig. Det er un-
der alle omstændigheder urigtig
administration, at så skærpede
regler gennemføres uden det sva-
geste tilløb til overgangsbestem-
melser.
Da justitsministeriet uden nær-
mere begrundelse på ny har af-
vist vor henvendelse, har FDM
og KDAK nu forelagt sagen for
folketingets ombudsmand.
V. NIELSEN’s
STENHUGGERI
ujaragtagssiortarfik
Vestre Kirkegårdsalle 28 —
Kbhvn. SV. — Danmark.
Den
rigtige
Grønlands
patron...
KGH-mut
ingmikut
sanåussak
HØYERS KRUDTVÆRK A/S
FREDERIKSVÆRK
3