Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 22.07.1971, Qupperneq 3

Atuagagdliutit - 22.07.1971, Qupperneq 3
La nd red n i ngstjeneste på Grønland Ulykker, sygdom eller lignende situationer, hvor mennesker har brug for hjælp, har på Grønland altid været sammenhængende med et stort problem: mulighe- den for at bringe hjælp til den nødstedte. Problemet har man hidtil løst ved at have mange hospitaler for- delt i kystbyerne. Selv byer af en lille størrelse har et hospital eller en læge, og da livet fore- går omkring disse byer, har det som regel altid været muligt at bringe syge og tilskadekomne un- der kyndig behandling. Man har benyttet de gamle kendte trans- portmidler skib og hundeslæde, og senere Catalina og helicopter. De tilskadekomne har i de fleste tilfælde befundet sig i nærheden af beboelse eller på rejse mellem disse. Dette har været hverda- gen i Grønland i de senere år. De eneste mennesker som danne- de undtagelsen var fangere og jægere. Men deres færden uden- for normalt trafikerede områder har aldrig været det store pro- blem, dels fordi de var så få, dels fordi de var professionelle, de var opvokset til at klare sig alene i naturen. I de senere år har man gjort et stort arbejde på at skabe en ny erhvervsgren på Grønland, turismen. Hidtil har det stort set givet sig udslag i planer; men meget tyder på at halvfjerdserne bliver det årti de første egent- ligt turister vil komme til Grøn- land. Man kan f. eks. se det på de nye hoteller, der er blevet bygget i Godthåb og Jakobshavn. Der er taget endelig beslutning om opførsel af turisthytter ved Søndre Strømfjord. Og der bliver oprettet skibsruter udelukkende med turistfart for øje ved Godt- håbfjorden. Den type turister mån får her- op vil først og fremmest være mennesker, der kommer for at opleve den Grønlandske natur. Det vil være mennesker der dyr- ker fjeldvandring, sportsfiskeri, jagt, bjergbestigning, skiløb osv. Det vil være mennesker, som øn- sker at begive sig ud i områder, hvor de lokale beboere hidtil ikke har haft „grund" til at kom- me. Disse turister vil endvidere ikke være i besiddelse af den medfødte sans for færden i natu- ren, som f. eks. den indfødte grønlænder er. Turisterne vil så- vel ubevist som bevist foretage handlinger, som vil sætte dem i fare, og der vil ske ulykker un- der forhold og på steder, hvor man hidtil ikke har været ude for det. Man har allerede haft eksem- pler på sådanne ulykker. Et bel- gisk hold bjergbestigere var i 1960 ude for en ulykke ved Uper- navik. Tre mand forsvandt. Poli- tiet, som redningstjenesten på land er overdraget, var simpelt- hen ikke forberedt på en sådan situation, og var derfor ude af stand til at hjælpe. Nu lykkedes det imidlertid at finde de tre om- komne, men det skete udelukken- de ved velvillig indsats fra en italiener ved navn Monzino, den- ne stillede mandskab og mate- riel til rådighed. Som dansker kan man hævde, at bjergbestig- ning er så speciel en sport, og at det bærer præg af ekspedition. Men internationalt set må man erkende at en mængde menne- sker dyrker denne sport, og at lignende ulykker f. eks. i Alperne ville være at betragte som ret almindelige. Spørgsmålet er- altså om man er parat til at modtage disse tu- rister rent sikkerhedsmæssigt. Naturligvis kan man mene, at tu- risterne selv må tage ansvaret for deres handlinger. Men det er vist en dårlig turistpolotik, fuldstæn- dig at overlade den tilrejsende til sig selv. Ønsker man at mod- tage turister, må man kunne give dem den service, det er muligt. Og jeg mener at en service som redningshjælp må være noget af det mest selvfølgelige. Man kan også tro, at idag, hvor Grønlandsfly bistår politiet, er man sikret. Dette er dog kun til- dels rigtigt. Helicopteren er en uvurderlig faktor i al rednings- Af Christian Jensen, Grønnedal tjeneste på Grønland. Men selv det mest trænede helicopter- mandskab må i visse situationer have folk på jorden for at gen- nemføre redningsaktioner. Endvi- dere må man være opmærksom på, at Grønlandsfly rekvireres af politiet, det står ikke i daglig beredskab. Dette kan betyde, at et fly kan befinde sig et sted hvor det f. eks. på grund af vej- ret er forhindret i at deltage i redningsarbejde andre steder. Endvidere vil man komme ud for problemer i forbindelse med turisterne, som man hidtil ikke har haft på Grønland. F. eks. med hensyn til jagt- og fiskeribe- stemmelserne. Hidtil har jagt på Grønland været en rettighed, som alle på Grønland kunne benytte. De afgifter i form af jagttegn, der før i tiden blev afkrævet jægere har været at betragte som symbolske. Dette har man ændret ved ny lov af 1. januar 1971, hvor man nærmest ti-dobler taksten for jagttegn. Hvad man derimod ikke har tænkt på er en hånd- hævelse af loven. Grønland vil være at betragte som et eldorado for jægere uden licens. De vil være sikre i forvisningen om, at der ingen myndighed findes uden for byområderne. Som løsning af disse nye pro- blemer er min mening følgende: Grønland må have en rednings- tjeneste, som er istand til at virke til lands. Den behøver kun at be- stå af 8-12 mand. Redningspa- truljen skal uddannes i første- hjælp, og den skal trænes i at undsætte nødstedte i forskellige typiske ulykker såsom lavine- ulykker, ski-uheld, vådeskuds- ulykker, bj ergbestigningsulykker m. m. Patruljen skal være at finde i naturen, det vil sige, til daglig færdes i de områder, hvor turi- sterne vil komme. Det vil i før- ste omgang være i Søndre Strøm- fjordområdet, da det er valgt som hovedcenter for turister. Endvi- dere er det det mest øde om- råde på vestkysten, som turister- ne kan få umiddelbar adgang til. Det vil blandt andet betyde, at det i en given situation vil være meget vanskeligt at samle et fri- villigt redningshold af lokal- kendte, da området hovedsagelig besøges af rensdy rjægere, som udelukkende kommer til de om- råder, hvor rensdyrene holder til. Ved at færdes i turistområder- ne, kan patruljen endvidere virke som offentlig myndighed med hensyn til overvågning af jagt- og fiskerilovens håndhævelse. Redningspatruljen skal ikke udstyres med tekniske hjælpe- midler, såsom fly eller helicopter, da disse allerede forefindes. Der kan derimod blive tale om sam- arbejde i redningsarbejdet. Problemet er så, hvem skal varetage en sådan redningstjene- ste? På nuværende tidspunkt er landredningstjenesten underlagt politiet; men skal der oprettes en permanent tjeneste, må man erkende, at med de personale- problemer politiet for øjeblikket kæmper med, vil det være me- get vanskeligt at få personale til et sådant arbejde. Jeg mener at redningstjenesten til lands kan underlægges Grøn- lands Kommando. Det vil blive den billigste løsning, da man bl. a. kan bruge værnepligtig per- sonel. Det vil f. eks. være et glimrende arbejdsområde for grønlandske værnepligtige, natur- ligvis med hensyntagen til de- res eventuelle uddannelse under Grønlands Kommando. En redningstjeneste der skal være effektiv må først og frem- mest baseres på folk med flere års tjeneste. Blandt andet for at få det nødvendige lokalkendskab. Endvidere viser de nyeste resul- tater inden for bjergredningstje- neste at hunde, rigtigt oplært, er Grønlandsk I næste udgave af Forenede Dan- ske Motorejeres medlemsblad, Motor, der udkommer på lørdag, bringes en ledende artikel, som handler om forholdene omkring grønlandsdanskeres bilhold i Danmark: I en lang årrække har det været fast praksis, at folk med bopæl i Grønland kunne købe bil og få denne registreret på græn- senummerplader under ferieop- hold i det sydlige Danmark. Når ferien var slut, blev vognen efter- ladt og nummerpladerne afleve- ret, men pladerne kunne udle- veres igen til brug under et nyt midlertidigt ophold. Ordningen var gunstig, fordi der ikke betaltes told, moms og registreringsafgift. Måske for gunstig, for nu er kursen blevet lagt om. I vinterens mulm og mørke har justitsministeriet bestemt, at grænsenummerplader for fremti- særdeles nyttige i arbejdet. Man har brugt dem i Alperne specielt til laviner; og i Scollund har man forsøgt at bruge dem til flere andre opgaver i forbindelse med redningsarbejde, og resulta- terne er faldet så heldigt ud, at de nu bruges overalt af såvel lo- kale redningshold som politi og RAF. Arbejdet med hunde kræ- ver dog at mand og hund er et par, der holder sammen. Og det tager op til 2 år at uddanne en hund. Det er også nærliggende at tænke sig en redningsorganisa- tion baseret på frivillige. Det ser man i mange lande, og det har naturligvis uvurderlig betyd- ning, at det er lokalkendte der arbejder. Men et effektivt arbej- de kræver regelmæssig tjeneste, og det kan være vanskeligt, at samle personer med varig inter- esse for arbejdet, hvis det for 99 pct.s vedkommende er „kedeligt" rutinearbejde. Endvidere vil det også være vanskeligt at skaffe personer, som er istand til at undervise i teori og teknik, selv- om det naturligvis er et pro- blem, der kan løses på længere sigt. Grundlaget for oprettelsen af Søredningstjenesten var „Hans Hedtofts" forlis og 95 ombord- værendes død. Selvom man al- drig vil nå lignende katastrofer til lands, mener jeg alligevel, at man bør være istand til at møde ulykken, og ikke vente med at ændre tingenes tilstand til ulyk- ken er sket. ■ kovending den kun kan udleveres een gang, med mindre man da vil medtage vognen til Grønland, når ferien er slut, og genindføre den næste gang, det er ferietid. Ellers skal man betale registreringsafgift, når man på ny vil feriere i Jyl- land eller på øerne. Justitsministeriet har søgt at begrunde de ændrede regler med, at over halvdelen af grænsepla- derne vedrørte personer bosat i Grønland, og at køretøjerne blev benyttet af en skiftende kreds af personer, der boede i Grønland. En særordnings berettigelse kan naturligvis altid diskuteres. Vi finder, at der er gode grunde for den nu ophævede ordning. Og rent bortset fra at der ikke ligger nogen acceptabel begrun- delse for den gennemførte æn- dring i justitsministeriets tilken- degivelser, turde det være ind- lysende, at man ikke kan ændre Småbørnspædagog af S-linien, søges til 1.8.1971 til vuggestuen „Inuno", Jakobshavn. Ansøgning fremsendes til vuggestuens bestyrelse. BRILLER Vi yder 10 % rabat på brillestel og -glas. Skriv til os, og vi sender Dem gerne et udvalg i brillestel. OPTICA Poul E. Heden Specialoptik . Strøget 43 . 7430 Ikast. ASSERBOHUS KOSTSKOLE HOVEDSKOLE — REALEKSAMEN — 2-ARIGT STATSANERK. KURSUS 8. og 9. KL. — STATSKTRL. AFGANGSPRØVE Drenge og piger fra 6—18 år Program tilsendes. Henvendelse om optagelse til efter sommerferien må ske snarest. Moderation eller delvis friplads kan soges. FORSTANDER J. FRIIS, ASSERBO, 3300 FREDERIKSVÆRK Tlf. 03 — 34 75 33 en årelang praksis uden rimelige overgangsregler. Der er hensyn at tage for dem, der så sent som i slutningen af 1970 hos myndighederne forbe- holdsfrit fik bekræftet, at de kun- ne have vognen stående i Dan- mark til brug ved ferieophold uden betaling af afgifter, og som man nu fortæller, at det kan de alligevel ikke. FDM har derfor anmodet mini- steriet om at ændre den skærpe- de kurs og lade dem, der har indrettet sig i tillid til de oplys- ninger, de har fået hos myndig- hederne, bibeholde deres rettig- heder — i modsat fald får de nye regler en tilbagevirkende kraft, der ikke er rimelig. Det er un- der alle omstændigheder urigtig administration, at så skærpede regler gennemføres uden det sva- geste tilløb til overgangsbestem- melser. Da justitsministeriet uden nær- mere begrundelse på ny har af- vist vor henvendelse, har FDM og KDAK nu forelagt sagen for folketingets ombudsmand. V. NIELSEN’s STENHUGGERI ujaragtagssiortarfik Vestre Kirkegårdsalle 28 — Kbhvn. SV. — Danmark. Den rigtige Grønlands patron... KGH-mut ingmikut sanåussak HØYERS KRUDTVÆRK A/S FREDERIKSVÆRK 3

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.