Atuagagdliutit - 22.07.1971, Page 21

tunissat ikingnerugaluartut
akigssarsissutaunerussutdle
1970-ime aulisagkat nunavtine tunissat ikilerialåraluartut tu-
nineKarnerine aké kr-nik millionit sisamagssåta Kerne siv-
neKartunik amerdleriartut — piniartut pissåinit tunissat aké
1.776 miil. kr-nik amerdleriartut
aulisagkat Kalåtdlit-nunane tuni-
ssat suliarineKdngitsunut naut-
sorssutdlugit 1969-ime 38.782
tonsiuput 1970-imilo 38.667 tonsi-
uvdlutik — 0,3 procentinik ikile-
riardlutik. tunissat ikilerialåralu-
artut tunineKarnermingne nali-
ngat 1969-ime 34,546 miil. kr-
ussok 1970-ime 38,06 miil. kr-nut
KagfariarpoK. piniartut tunissaisa
aké 1969-ime 3,321 miil. kr-uput
1970-imilo 5,097 miil. kr-uvdlutik.
tamatuma saniatigut puissit nd-
nutdlo aminit sivneuartdrutisiat
katitdlutik- 1969-ime 1,656 mili.
kr-uput 1970-imilo 1,433 mili. kr-
uvdlutik, Kalåtdlit-nunåta mini-
stereuarfiane nautsorssuerKigsår-
tarfiup nalunaerutåne taineuartut
ilagåt.
issingnerulernera Kalåtdlit-nu-
nåta imartaine 1970-ime suniusi-
majuarpoK, sinerissamutdlo Ka-
nigtume aulisagkat Kanganit sule
ikingnerujuarunarput: KGH-p
nangminerssortutdlo tunissagssi-
orfinut sårugdlit 1970-ime tunissat
katitdlutik 1950-ip kingornagut
aitsåt taima ikigtigiput, nauk au-
lisariutit atorneicartut aitsåt tai-
ma amerdlatigigaluartut. kilisaut
„Nuk“ sujugdlermérdlune ukiOK
kaujatdlagdlugo aulisautiginenar-
POK. åma KGH-p kilisaut „Båts-
fjord 1“ Kåumatine tatdlimane å-
tartorpå Manitsumut tunioraitit-
dlugo. åma savalingmiormiut au-
lisariutait arfineK-pingasut 1970-
ime KGH-p niorKutigssiorfiutåi-
nut tunioråiput. „Carl Egede“,
„Nuk“, „Båtsfjord 1“ savalingmi-
ormiutdlo aulisariutait arfineK-
pingasut katitdlutik aulisagkanik
suliarineKångitsunik 5500 tonsinik
tunissanarput. tunissaisa ilait 5100
tonsit sårugdliuput — sårugdligit
tunineKartut tamarmik 25 pro-
centisa migssinge. sårugdligit
KGH-mut tunissat 1400 tonsit
migssiliortunik nangminerssortut-
dlo sulivfiutåinut tunissat 2300
tonsit migssiliortunik ikileriarput.
kapisigdlit rejetdlo
akigssarsiutaunerpaulersut
sårugdligit nerpé nunanut avdla-
nut tunissat 1970-ime akitsoria-
ngåtsiarput. sårugdligit nerpé Ke-
rititat Amerikame nålagauvfeKa-
tigingnut tunissat 1969-ime aki-
kitdlinerpaugamik pundimut (ki-
lup KerKata migssånut) 21 centi-
nik akeKaleraluartut 1970-ime
Alaska og Grønland
slås om rejer
Rejefangsten er nu i hvert fald
eksportmæssigt Grønlands hoved-
erhverv. Oprindelig baserede man
den befolknings- og erhvervs-
mæssige udvikling i Grønland på
torskefiskeriet, men det har vist
stadig tilbagegang. Til gengæld
har rejefangsten overgået for-
ventningerne, og rejerne tegner
sig nu for langt den største del
af eksportomsætningen, med laks
på andenpladsen, og derefter føl-
ger torsk. Der er en stigende og
allerede meget hård konkurrence
på rejemarkedet, efter at et be-
tydeligt rejefiskeri også er kom-
met i gang ved Alaska, som nu
trykker priserne for rejer også
på det europæiske marked, skri-
ver Kristeligt Dagblad.
pundimut 40 centit migssiliordlu-
git akeKalerput.
kapisigdlit ilivitsutitdlugit tuni-
ssat 1970-ime 1267 tonsiuput 1969-
ime tunissat 1449 tonsiugamik.
kapisigdlit Kalåtdlit-nunåta ava-
tnåe tunissat amerdlerialåraluar-
tut Kalåtdlit-nunåta imartaine
kapisiligtat katitdlutik 1970-ime
2150 tonsit migssiliorpait 1969-
imilo kapisiligtat 2220 tonsit mig-
ssiliordlugit.
rejet 1970-ime tunissat 1969-
ime tunissanit 25 procentit migssi-
liordlugit amerdlaneruput. KérKat
Kaleragdlitdlo tunissat 20 åma 18
procentinik ikileriarput, nipisatdle
suait 63 procentit migssiliordlugit
amerdleriardlutik. angmagssat
1969-ime tunissat 175 tonsiuput
sujornalo tunissat 3100 tonsit mig-
ssiliordlugit.
tunissanit sårugdligit amerdla-
nerpåjuaraluarput tunissatdle a-
ké najorKutaralugit 1970-ime så-
rugdligit nr. 3-ngorput, kapisig-
dlit 13,3 mili. kr-nik, rejet 12,6
mili. kr-nik sårugdligitdlo 9,3
mili. kr-nik pigssarsissutaungma-
ta. tunissat akisa kommuneKarfi-
Mængden af de indhandlede fisk
i Grønland, omregnet til hel fisk,
var i 1969 på 38.782 tons og i
1970 på 38.667 tons — en tilbage-
gang på 0,3 pct. Til trods for den
stagnerede indhandlingsmængde,
steg indhandlingsværdien fra
34,546 mili. kr. i 1969 til 38,06
mili. kr. i 1970. Indhandlingsvær-
dien af fangst udgjorde 3,321 miil.
kr. i 1969 og 5,097 mili. kr. i 1970.
Herudover er der udbetalt bonus
for sæl- og isbjørneskind på i alt
1,656 miil. kr. i 1969 og 1,433 mili.
kr. i 1970, hedder det bl. a. i
Meddelelser fra Økonomisk-stati-
stisk kontor, Ministeriet for Grøn-
land.
De dårlige klimatiske forhold
i de grønlandske farvande fort-
satte i 1970, og fiskeforekomster-
ne ved kysterne synes fortsat at
være ringere end tidligere år.
Den samlede indhandling af torsk
til både KGH’s og de privates
anlæg i 1970 var ringere end
noget år siden 1950 til trods for
en langt større indsats. 1970 var
trawleren „Nuk“s første hele
driftsår. Desuden lejede KGH
trawleren „Båtsfjord I“, der ind-
handlede til Sukkertoppen, i fem
måneder. Også otte færøske både
indhandlede til KGH i 1970. „Carl
Egede“, „Nuk“, „Båtsfjord 1“ og
kutårdlugit nautsorssorneKarne-
råne påsineuarpoK aulisagkanik
aulisagkanitdlo niornutigssianik
tunissaKarfiunerpaussut tåssau-
ssut Påmiut, Nuk (Kangerdluar-
ssoruseK ilångutdlugo), ManitsoK,
K’asigiånguit Ilulissatdlo. tåuko
atautsimordlutik tunissat akisa
tamavisa 71 procentisa migssinge
pigssarsiarait.
piniartut tunissaisa aké (sivne-
Kartorutisiat ilångutdlugit) 1970-
ime aulisagkat aulisagkanitdlo
niorKutigssiat akisa 17 procenté
migssiliorpait 1969-ime 14 pro-
centé migssilioramikik.
nangminerssortut sulissue
akigssarserKarnerusimassut
aulisagkat piniartutdlo pissaisa
niorKutigssiarineKarnerine KGH-
KGH-p sulivfiutaine inuit Kavsit
sulissorineKarsimanersut Kanor-
dlo akigssarsisimanersut nalunae-
rusiat suliarineKarmata sule tu-
sardliuneKarsimångitdlat. nang-
minerssortut sulivfiutaine sulissu-
nut akigssarsiarititat 6,626 miil.
kr-nit 6,471 mili. kr-nut ikileriar-
put. autdlartitat akigssarsiait ki-
simik ikileriarput 2,573 mili. kr-
nit 1,797 miil. kr-nut — 30 pro-
centinik. Kalåtdlit-nunane naju-
gaKavigsut akigssarsiait 4,053
mili. kr-nit 4,674 miil. kr-nut a-
merdleriarput:— 15 procentit mig-
ssiliortunik. autdlartitat akigssar-
siaisa ikileriarnerånut pissutau-
vok Nordafarime sulissut ikileri-
arnerat. Nordafarime sulissut aut-
dlartitåinaviussut akigssarsiait
1969-ime 1,5 mili. kr-ussut 1970-
ime 685.000 kr-uput.
de otte færøske både havde i fjor
en samlet indhandling af 5500
tons hel fisk, heraf 5100 tons torsk
— ca. 25 pct. af den samlede tor-
skeindhandling. Nedgangen i den
totale indhandling af torsk for-
delte sig med ca. 1400 tons på
indhandlingen til KGH og ca.
2300 tons på indhandlingen til de
private virksomheder.
SKÆLLAKS OG REJER
GAV MEST
Afsætningsmulighederne for torsk
blev betydelig bedre i 1970. Pri-
sen i USA på frosne torskefilet-
blokke, der nåede det laveste
niveau (21 cents pr. Ib.) i 1969,
var véd udgangen af 1970 steget
til ca. 40 cents pr. Ib.
Indhandlingen af skællaks faldt
til 1267 tons hel fisk i 1970 mod
1449 tons hel fisk i 1969. Skæl-
laks, der blev indhandlet uden
for Grønland, udviste en mindre
stigning, men det samlede resul-
tat af skællaksefiskeriet i de
grønlandske farvande faldt til ca.
2150 tons hel fisk i 1970 mod ca.
220 tons i 1969.
Indhandlingen af rejer steg i
1970 med ca. 25 pct. i forhold til
indhandlingen året før. Indhand-
ling af havkat og hellefisk faldt
2 lokale malersvende
søges straks. Helårsarbejde kan påregnes. Værelser kan anvises.
CHRISTIANSHAB malerfirma
Postboks 6 . 3951 Christianshåb.
Mindre indhandling
- større indtjening
Til trods for den stagnerede indhandling af fisk i Grønland, steg ind-
handlingsværdien med godt tre en halv miil. kr. i 1970. — Indhandlings-
værdien af fangst steget med 1,776 miil. kr.
med henholdsvis ca. 20 og 18
pct., medens indhandling af sten-
bidderrogn steg med ca. 63 pct.
Indhandling af angmagssat steg
fra 175 tons i 1969 til ca. 3100 tons
i fjor.
Medens torsk stadig tegner sig
for den største indhandlings-
mængde blev torsken for første
gang i 1970 kun nr. tre, idet skæl-
laks og rejer tegnede sig for en
indhandlingsværdi på henholdsvis
13,3 og 12,6 miil. kr. mod 9,3
miil. kr. for torsk. Under en op-
gørelse over indhandlingsværdi-
ens fordeling på distrikter kan
ses, at de vigtigste distrikter for
indhandling af fisk og fiskeripro-
dukter i fjor var Frederikshåb,
Godthåb (inklusive Færingehavn),
Sukkertoppen, Christianshåb og
Jakobshavn, der tilsammen teg-
nede sig for ca. 71 pct. af den
samlede indhandlingsværdi.
Indhandlingsværdien (inklusive
bonus) for fangstprodukter ud-
gjorde i 1970 ca. 17 pct. af ind-
handlingsværdien for fisk og
fiskeprodukter mod ca. 14 pct. i
1969.
LAVERE LØNUDBETALING I DE
PRIVATE VIRKSOMHEDER
Oplysninger om beskæftigelsen og
lønudgifterne i 1970 i KGH’s pro-
duktionsvirksomheder til foræd-
ling af fiskeri- og fangstproduk-
ter forelå endnu ikke ved udar-
bejdelsen af Meddelelser fra Øko-
nomisk-statistisk kontor. Tilbage-
gangen i de private virksomhe-
ders indhandlede mængde gav
udslag i en lidt lavere lønudbe-
taling. Den samlede udbetalte løn
faldt fra 6,626 miil. kr. til 6,471
miil. kr. Det var udelukkende
den udsendte arbejdskraft, tilba-
gegangen ramte, idet lønudbeta-
lingen til denne gruppe faldt fra
2,573 miil. kr. til 1,797 mili. kr.
eller med 30 pct., medens lønud-
betalingen til lokal arbejdskraft
steg fra 4,053 mili. kr. til 4,674
mili. kr. eller med ca. 15 pct.
Nedgangen i lønudbetalingen til
udsendt arbejdskraft skyldtes
indskrænkninger hos Nordafar.
Nordafars lønudbetalinger, der
udelukkende var til udsendt ar-
bejdskraft, faldt fra 1,5 mili. kr.
i 1969 til 685,000 kr. i 1970.
akigssautinut
tapiliussat
Kalåtdlit-nunåta ministereKarfia-
ta nalunaerutigå akigssautinut ta-
piliussat (efterbetalingit) naut-
sorssornerat autdlartineKarsima-
ssok, kisiåne tjenestemandit naut-
sorssutigissariaKaråt suliagssaK
angnertoKalunilo påmårnåsaKi-
SSOK.
tjenestemandit ilarpagssue a-
kigssarsisineKartinagit akigssau-
tit pivdlugit rådip akigssarsiat
(honorarit) misigssorKårtugssau-
vait. honoraritdlo misigssorneKå-
sagpata nautsorssuserissut ing-
mingnut suliagssissutausimassut
inerdlugit nagsiuterKårsimassa-
riaKarpait. ministereKarfiup Kinu-
tigisimavå suliagssaK tåuna nu-
kinghineKarKUvdlugo, tåunalo
maleruardlugo piårnerpåmik
nautsorssuserissut tamarmik tele-
gramikut kaujatdlaisitamik nag-
sitsivigineKåsåput kajumigsårdlu-
git suliaK nukingiuterKuvdlugo.
månamut honorariussut pigi-
naratdlarneKarsinåusåput, ilima-
sårutigineKagssamårpordle akig-
ssautit Kagfautait tuniuneKarpata
honoraritut pissartagarisimassat
ilångautigineKarsinaujumårtut.
kisalo OKautigineKåsaoK 1. juli
1969-imit honoraritut tuniuneKar-
simassut taimatut ilångautigine-
Kartugssaungmata.
IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER
v/ HENRY L. W. JENSEN
STRANDGADE 30
1401 KØBENHAVN K.
TLG.ADR.: IRANCARPETS
SÆLGER UDSØGTE TÆPPER
FRA IRAN OG AFGHANISTAN
I TRANSIT, UFORTOLDET OG
AFGIFTSFRIT FRA VORT
FRIHAVNSLAGER
SKRIV OG FA ET UDVALG
UDEN FORBINDENDE
MM
Eftersøgning
Et lærerægtepar fra Grønland købte for nogen tid siden en spån-
pladereol til 192 kr., som jeg lovede at sende snarest muligt.
Navn og adresse på lærerægteparret er desværre bortkommet,
og flere timers eftersøgning og samtaler med venlige og hjælp-
somme grønlandsinstitutioner gav intet resultat.
Jeg håber, lærerægteparret gennem denne annonce bliver klar
over forholdet og sender mig navn og adresse.
Venlig hilsen
HANS KOCH . ELINE MØBLER
Kattesundet 8, kælderen . 1458 København K.
PROKLAMA
I boet efter den d. 11. marts 1971 afdøde lærer Sigurd Plougsbæk
Abrahamsen, K’agssimiut, Julianehåb, indkaldes fordringshaver-
ne til inden 3 måneder fra dato skriftligt overfor skifteretten
at anmelde deres krav på afdøde.
Samtidig indkaldes enhver, der måtte anse sig som arveberet-
tiget i boet.
Arv og gæld er ikke vedgået.
SVENDBORG HERREDSRETS SKIFTERET
Egensevej 15, 5700 Svendborg,
den 22. juni 1971.
Jul. Paulsen.
21