Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 22.07.1971, Blaðsíða 21

Atuagagdliutit - 22.07.1971, Blaðsíða 21
tunissat ikingnerugaluartut akigssarsissutaunerussutdle 1970-ime aulisagkat nunavtine tunissat ikilerialåraluartut tu- nineKarnerine aké kr-nik millionit sisamagssåta Kerne siv- neKartunik amerdleriartut — piniartut pissåinit tunissat aké 1.776 miil. kr-nik amerdleriartut aulisagkat Kalåtdlit-nunane tuni- ssat suliarineKdngitsunut naut- sorssutdlugit 1969-ime 38.782 tonsiuput 1970-imilo 38.667 tonsi- uvdlutik — 0,3 procentinik ikile- riardlutik. tunissat ikilerialåralu- artut tunineKarnermingne nali- ngat 1969-ime 34,546 miil. kr- ussok 1970-ime 38,06 miil. kr-nut KagfariarpoK. piniartut tunissaisa aké 1969-ime 3,321 miil. kr-uput 1970-imilo 5,097 miil. kr-uvdlutik. tamatuma saniatigut puissit nd- nutdlo aminit sivneuartdrutisiat katitdlutik- 1969-ime 1,656 mili. kr-uput 1970-imilo 1,433 mili. kr- uvdlutik, Kalåtdlit-nunåta mini- stereuarfiane nautsorssuerKigsår- tarfiup nalunaerutåne taineuartut ilagåt. issingnerulernera Kalåtdlit-nu- nåta imartaine 1970-ime suniusi- majuarpoK, sinerissamutdlo Ka- nigtume aulisagkat Kanganit sule ikingnerujuarunarput: KGH-p nangminerssortutdlo tunissagssi- orfinut sårugdlit 1970-ime tunissat katitdlutik 1950-ip kingornagut aitsåt taima ikigtigiput, nauk au- lisariutit atorneicartut aitsåt tai- ma amerdlatigigaluartut. kilisaut „Nuk“ sujugdlermérdlune ukiOK kaujatdlagdlugo aulisautiginenar- POK. åma KGH-p kilisaut „Båts- fjord 1“ Kåumatine tatdlimane å- tartorpå Manitsumut tunioraitit- dlugo. åma savalingmiormiut au- lisariutait arfineK-pingasut 1970- ime KGH-p niorKutigssiorfiutåi- nut tunioråiput. „Carl Egede“, „Nuk“, „Båtsfjord 1“ savalingmi- ormiutdlo aulisariutait arfineK- pingasut katitdlutik aulisagkanik suliarineKångitsunik 5500 tonsinik tunissanarput. tunissaisa ilait 5100 tonsit sårugdliuput — sårugdligit tunineKartut tamarmik 25 pro- centisa migssinge. sårugdligit KGH-mut tunissat 1400 tonsit migssiliortunik nangminerssortut- dlo sulivfiutåinut tunissat 2300 tonsit migssiliortunik ikileriarput. kapisigdlit rejetdlo akigssarsiutaunerpaulersut sårugdligit nerpé nunanut avdla- nut tunissat 1970-ime akitsoria- ngåtsiarput. sårugdligit nerpé Ke- rititat Amerikame nålagauvfeKa- tigingnut tunissat 1969-ime aki- kitdlinerpaugamik pundimut (ki- lup KerKata migssånut) 21 centi- nik akeKaleraluartut 1970-ime Alaska og Grønland slås om rejer Rejefangsten er nu i hvert fald eksportmæssigt Grønlands hoved- erhverv. Oprindelig baserede man den befolknings- og erhvervs- mæssige udvikling i Grønland på torskefiskeriet, men det har vist stadig tilbagegang. Til gengæld har rejefangsten overgået for- ventningerne, og rejerne tegner sig nu for langt den største del af eksportomsætningen, med laks på andenpladsen, og derefter føl- ger torsk. Der er en stigende og allerede meget hård konkurrence på rejemarkedet, efter at et be- tydeligt rejefiskeri også er kom- met i gang ved Alaska, som nu trykker priserne for rejer også på det europæiske marked, skri- ver Kristeligt Dagblad. pundimut 40 centit migssiliordlu- git akeKalerput. kapisigdlit ilivitsutitdlugit tuni- ssat 1970-ime 1267 tonsiuput 1969- ime tunissat 1449 tonsiugamik. kapisigdlit Kalåtdlit-nunåta ava- tnåe tunissat amerdlerialåraluar- tut Kalåtdlit-nunåta imartaine kapisiligtat katitdlutik 1970-ime 2150 tonsit migssiliorpait 1969- imilo kapisiligtat 2220 tonsit mig- ssiliordlugit. rejet 1970-ime tunissat 1969- ime tunissanit 25 procentit migssi- liordlugit amerdlaneruput. KérKat Kaleragdlitdlo tunissat 20 åma 18 procentinik ikileriarput, nipisatdle suait 63 procentit migssiliordlugit amerdleriardlutik. angmagssat 1969-ime tunissat 175 tonsiuput sujornalo tunissat 3100 tonsit mig- ssiliordlugit. tunissanit sårugdligit amerdla- nerpåjuaraluarput tunissatdle a- ké najorKutaralugit 1970-ime så- rugdligit nr. 3-ngorput, kapisig- dlit 13,3 mili. kr-nik, rejet 12,6 mili. kr-nik sårugdligitdlo 9,3 mili. kr-nik pigssarsissutaungma- ta. tunissat akisa kommuneKarfi- Mængden af de indhandlede fisk i Grønland, omregnet til hel fisk, var i 1969 på 38.782 tons og i 1970 på 38.667 tons — en tilbage- gang på 0,3 pct. Til trods for den stagnerede indhandlingsmængde, steg indhandlingsværdien fra 34,546 mili. kr. i 1969 til 38,06 mili. kr. i 1970. Indhandlingsvær- dien af fangst udgjorde 3,321 miil. kr. i 1969 og 5,097 mili. kr. i 1970. Herudover er der udbetalt bonus for sæl- og isbjørneskind på i alt 1,656 miil. kr. i 1969 og 1,433 mili. kr. i 1970, hedder det bl. a. i Meddelelser fra Økonomisk-stati- stisk kontor, Ministeriet for Grøn- land. De dårlige klimatiske forhold i de grønlandske farvande fort- satte i 1970, og fiskeforekomster- ne ved kysterne synes fortsat at være ringere end tidligere år. Den samlede indhandling af torsk til både KGH’s og de privates anlæg i 1970 var ringere end noget år siden 1950 til trods for en langt større indsats. 1970 var trawleren „Nuk“s første hele driftsår. Desuden lejede KGH trawleren „Båtsfjord I“, der ind- handlede til Sukkertoppen, i fem måneder. Også otte færøske både indhandlede til KGH i 1970. „Carl Egede“, „Nuk“, „Båtsfjord 1“ og kutårdlugit nautsorssorneKarne- råne påsineuarpoK aulisagkanik aulisagkanitdlo niornutigssianik tunissaKarfiunerpaussut tåssau- ssut Påmiut, Nuk (Kangerdluar- ssoruseK ilångutdlugo), ManitsoK, K’asigiånguit Ilulissatdlo. tåuko atautsimordlutik tunissat akisa tamavisa 71 procentisa migssinge pigssarsiarait. piniartut tunissaisa aké (sivne- Kartorutisiat ilångutdlugit) 1970- ime aulisagkat aulisagkanitdlo niorKutigssiat akisa 17 procenté migssiliorpait 1969-ime 14 pro- centé migssilioramikik. nangminerssortut sulissue akigssarserKarnerusimassut aulisagkat piniartutdlo pissaisa niorKutigssiarineKarnerine KGH- KGH-p sulivfiutaine inuit Kavsit sulissorineKarsimanersut Kanor- dlo akigssarsisimanersut nalunae- rusiat suliarineKarmata sule tu- sardliuneKarsimångitdlat. nang- minerssortut sulivfiutaine sulissu- nut akigssarsiarititat 6,626 miil. kr-nit 6,471 mili. kr-nut ikileriar- put. autdlartitat akigssarsiait ki- simik ikileriarput 2,573 mili. kr- nit 1,797 miil. kr-nut — 30 pro- centinik. Kalåtdlit-nunane naju- gaKavigsut akigssarsiait 4,053 mili. kr-nit 4,674 miil. kr-nut a- merdleriarput:— 15 procentit mig- ssiliortunik. autdlartitat akigssar- siaisa ikileriarnerånut pissutau- vok Nordafarime sulissut ikileri- arnerat. Nordafarime sulissut aut- dlartitåinaviussut akigssarsiait 1969-ime 1,5 mili. kr-ussut 1970- ime 685.000 kr-uput. de otte færøske både havde i fjor en samlet indhandling af 5500 tons hel fisk, heraf 5100 tons torsk — ca. 25 pct. af den samlede tor- skeindhandling. Nedgangen i den totale indhandling af torsk for- delte sig med ca. 1400 tons på indhandlingen til KGH og ca. 2300 tons på indhandlingen til de private virksomheder. SKÆLLAKS OG REJER GAV MEST Afsætningsmulighederne for torsk blev betydelig bedre i 1970. Pri- sen i USA på frosne torskefilet- blokke, der nåede det laveste niveau (21 cents pr. Ib.) i 1969, var véd udgangen af 1970 steget til ca. 40 cents pr. Ib. Indhandlingen af skællaks faldt til 1267 tons hel fisk i 1970 mod 1449 tons hel fisk i 1969. Skæl- laks, der blev indhandlet uden for Grønland, udviste en mindre stigning, men det samlede resul- tat af skællaksefiskeriet i de grønlandske farvande faldt til ca. 2150 tons hel fisk i 1970 mod ca. 220 tons i 1969. Indhandlingen af rejer steg i 1970 med ca. 25 pct. i forhold til indhandlingen året før. Indhand- ling af havkat og hellefisk faldt 2 lokale malersvende søges straks. Helårsarbejde kan påregnes. Værelser kan anvises. CHRISTIANSHAB malerfirma Postboks 6 . 3951 Christianshåb. Mindre indhandling - større indtjening Til trods for den stagnerede indhandling af fisk i Grønland, steg ind- handlingsværdien med godt tre en halv miil. kr. i 1970. — Indhandlings- værdien af fangst steget med 1,776 miil. kr. med henholdsvis ca. 20 og 18 pct., medens indhandling af sten- bidderrogn steg med ca. 63 pct. Indhandling af angmagssat steg fra 175 tons i 1969 til ca. 3100 tons i fjor. Medens torsk stadig tegner sig for den største indhandlings- mængde blev torsken for første gang i 1970 kun nr. tre, idet skæl- laks og rejer tegnede sig for en indhandlingsværdi på henholdsvis 13,3 og 12,6 miil. kr. mod 9,3 miil. kr. for torsk. Under en op- gørelse over indhandlingsværdi- ens fordeling på distrikter kan ses, at de vigtigste distrikter for indhandling af fisk og fiskeripro- dukter i fjor var Frederikshåb, Godthåb (inklusive Færingehavn), Sukkertoppen, Christianshåb og Jakobshavn, der tilsammen teg- nede sig for ca. 71 pct. af den samlede indhandlingsværdi. Indhandlingsværdien (inklusive bonus) for fangstprodukter ud- gjorde i 1970 ca. 17 pct. af ind- handlingsværdien for fisk og fiskeprodukter mod ca. 14 pct. i 1969. LAVERE LØNUDBETALING I DE PRIVATE VIRKSOMHEDER Oplysninger om beskæftigelsen og lønudgifterne i 1970 i KGH’s pro- duktionsvirksomheder til foræd- ling af fiskeri- og fangstproduk- ter forelå endnu ikke ved udar- bejdelsen af Meddelelser fra Øko- nomisk-statistisk kontor. Tilbage- gangen i de private virksomhe- ders indhandlede mængde gav udslag i en lidt lavere lønudbe- taling. Den samlede udbetalte løn faldt fra 6,626 miil. kr. til 6,471 miil. kr. Det var udelukkende den udsendte arbejdskraft, tilba- gegangen ramte, idet lønudbeta- lingen til denne gruppe faldt fra 2,573 miil. kr. til 1,797 mili. kr. eller med 30 pct., medens lønud- betalingen til lokal arbejdskraft steg fra 4,053 mili. kr. til 4,674 mili. kr. eller med ca. 15 pct. Nedgangen i lønudbetalingen til udsendt arbejdskraft skyldtes indskrænkninger hos Nordafar. Nordafars lønudbetalinger, der udelukkende var til udsendt ar- bejdskraft, faldt fra 1,5 mili. kr. i 1969 til 685,000 kr. i 1970. akigssautinut tapiliussat Kalåtdlit-nunåta ministereKarfia- ta nalunaerutigå akigssautinut ta- piliussat (efterbetalingit) naut- sorssornerat autdlartineKarsima- ssok, kisiåne tjenestemandit naut- sorssutigissariaKaråt suliagssaK angnertoKalunilo påmårnåsaKi- SSOK. tjenestemandit ilarpagssue a- kigssarsisineKartinagit akigssau- tit pivdlugit rådip akigssarsiat (honorarit) misigssorKårtugssau- vait. honoraritdlo misigssorneKå- sagpata nautsorssuserissut ing- mingnut suliagssissutausimassut inerdlugit nagsiuterKårsimassa- riaKarpait. ministereKarfiup Kinu- tigisimavå suliagssaK tåuna nu- kinghineKarKUvdlugo, tåunalo maleruardlugo piårnerpåmik nautsorssuserissut tamarmik tele- gramikut kaujatdlaisitamik nag- sitsivigineKåsåput kajumigsårdlu- git suliaK nukingiuterKuvdlugo. månamut honorariussut pigi- naratdlarneKarsinåusåput, ilima- sårutigineKagssamårpordle akig- ssautit Kagfautait tuniuneKarpata honoraritut pissartagarisimassat ilångautigineKarsinaujumårtut. kisalo OKautigineKåsaoK 1. juli 1969-imit honoraritut tuniuneKar- simassut taimatut ilångautigine- Kartugssaungmata. IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER v/ HENRY L. W. JENSEN STRANDGADE 30 1401 KØBENHAVN K. TLG.ADR.: IRANCARPETS SÆLGER UDSØGTE TÆPPER FRA IRAN OG AFGHANISTAN I TRANSIT, UFORTOLDET OG AFGIFTSFRIT FRA VORT FRIHAVNSLAGER SKRIV OG FA ET UDVALG UDEN FORBINDENDE MM Eftersøgning Et lærerægtepar fra Grønland købte for nogen tid siden en spån- pladereol til 192 kr., som jeg lovede at sende snarest muligt. Navn og adresse på lærerægteparret er desværre bortkommet, og flere timers eftersøgning og samtaler med venlige og hjælp- somme grønlandsinstitutioner gav intet resultat. Jeg håber, lærerægteparret gennem denne annonce bliver klar over forholdet og sender mig navn og adresse. Venlig hilsen HANS KOCH . ELINE MØBLER Kattesundet 8, kælderen . 1458 København K. PROKLAMA I boet efter den d. 11. marts 1971 afdøde lærer Sigurd Plougsbæk Abrahamsen, K’agssimiut, Julianehåb, indkaldes fordringshaver- ne til inden 3 måneder fra dato skriftligt overfor skifteretten at anmelde deres krav på afdøde. Samtidig indkaldes enhver, der måtte anse sig som arveberet- tiget i boet. Arv og gæld er ikke vedgået. SVENDBORG HERREDSRETS SKIFTERET Egensevej 15, 5700 Svendborg, den 22. juni 1971. Jul. Paulsen. 21

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.