Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 22.07.1971, Síða 28

Atuagagdliutit - 22.07.1971, Síða 28
Røgsignaler eller bare blålys? Rumsonder undervejs for at kigge nærmere på planeten Mars, der viser sig at rumme stadigt flere mysterier. Bl. a. har videnskabsmænd set både hvide, blå og gule skyer. Er det tegn på liv? AF SVEND GARBARSCH. København (RB-Special). Inden for det næste tiår vil det første menneske sætte foden på planeten Mars efter en flere måneder lang rumrejse. Den første jord- bo på vor nærmeste nabo udadtil i solsystemet bliver sandsynligvis en amerikaner — medmindre de sovjetiske rumvidenskabsmænd har en trumf oppe i ærmet. USA satser i sit rumprogram på bemandede flyvninger. Sovjetunionen går — i hvert fald officielt — ind for ud- forskning af rummet med automatisk apparatur. Den første jordbo på Mars vil finde et ret uindbydende land- skab, fortrinsvis bestående af klippeformer som på jorden, men koparret med kraterne som må- nen. Så meget ved man fra må- linger og iagttagelser foretaget med fintmærkende instrumenter på jorden og fra rumsonder, der har passeret planeten. Men et af de mange endnu ubesvarede spørgsmål er: Vil den første astronaut eller kosmonaut også finde liv? Tre små spejdere er i øjeblik- ket undervejs til Mars. To sovje- tiske og en amerikansk rumsonde, der af sendtes i maj, da afstanden mellem Jorden og Mars var den mindst mulige, ventes i novem- ber at nå frem. De to sovjetiske sonder vil muligvis endog lande på Mars. Kun sovjetforskerne ved det, og de holder som vanligt tæt med deres viden, indtil deres forsøg er afsluttet. OVERRASKELSERNES PLANET Lige siden de første kikkerter i 1700-tallet blev rettet mod Mars, har denne planet givet overra- skelser. X løbet af det følgende århundrede opdagede man, at planeten ikke blot havde ispoler som Jorden, men at den også skiftede farve efter årstidens gang. 1877 var det store overraskel- sens år. Da mente astronauten Giovanni Schiaparelli at se en tæt system af kanaler ud over Mars- overfladen, og hans kollega Asaph Hall fastslog, at planeten har to måner. Han kaldte dem Deimos og Føbus efter den græske krigs- gud Ares’ sønner — således som planeten selv mange århundreder forinden var blevet opkaldt efter den romerske krigsgud Mars. Schiaparellis kanaler er senere af mange blevet betegnet som øjenforblændelse, men der findes dog endnu nogle, der mener at kunne se dem. Blandt de seneste opdagelser er, at Mars har en atmosfære, og at der er tre slags skyer: Hvide og mørkeblå i den øverste del af atmosfæren og gule nær over- fladen — sidstnævnte muligvis resultatet af støvstorme. Nogle fjernmålinger af skyerne og visse luftarter i atmosfæren synes at vise, at de kan være spor efter organiske processer. Et af mysterierne ved Mars er dens måner. De er ganske små, en snes km i diameter, og bevæ- ger sig i modsat retning i deres kredsløb om moderkloden. Mens Deimos er 23.500 km borte fra overfladen, kredser Føbus kun 9400 km oppe. Den opfører sig ganske unormalt efter gængs univers-standard, idet den kred- ser fra vest mod øst. Denne kendsgerning — Føbus’ ringe afstand fra planeten, dens tilsyneladende glatte kugleform og dens lave vægt — har ført til gisninger om, at den er en kun- stig satellit, skudt i kredsløb af nogen... EVENTYRETS PLANET Opdagelserne gennem tiderne har givet rig grobund for fantasien. Utallige er de romaner og novel- ler, der er skrevet om det for- modede liv på Mars. Virkeligt rystende blandt disse beretnin- ger er Jonathan Swifts. Han be- skrev i „Gullivers rejser" i 1721 Mars-månerne — halvandet år- når der diskuteres fiskeri aulisarneK OKatdlisigineKarångat mulighederne er mange, men ser De nærmere på de krav, De stiller til Deres motor ... pisinauvfit amerdlaxaut, misigssorpigitdle motoringnut tunga- ssumik piumassarissatit ... pna DIESELMOTOR ANLÆG små vedligeholdelsesudgifter kort byggelængde lavt cylinderslid reservedele der passer tilomgående levering 100-2250 HK aserfatdlagtailtnerme atugkat angnikitsut naitsungordlugo sanåK cylinderit nungutdlarnikitsut reservedelit nåmautdluartut ernlnavik tuniuneKarsfnaussut TYPE 400-26VO 300-900HK B&W ALPHA hovedmotoranlæg bestående af langsomtgående 2-takts ventillos dieselmotor direkte koblet til propelleranlæg med vridbare blade —alt i enhedskonstruktion. Type 400-26 VO — 300-900 HK B&W ALPHA motdrilik tåssaussoK dieselmotdre kigait- sumik ingerdlanilik, 2-taktilik ventileKångitsordlo, sarping- nut atavigsumik [kutaK ulutertagkanigdlo sarpi I ik — tamai- sa atautsimdrtiingordlugit sanåt. ALPHA DIESEL As FREDERIKSHAVN • TELEGRAM - ADR.: ALPHA FREDERIKSHAVN • TELEX: 9783 hundrede før deres opdagelse. Han nævner næsten helt nøjagtigt deres afstand, at de løber modsat hinanden, og at den ene bruger 21 timer, den anden ti timer til omløbet. Fakta er, at Deimos er godt 30 timer og Føbus godt syv timer om et kredsløb om Mars. De fleste af den nyere tids for- fattere inden for litteraturens fantasigren, der kaldes science fiction, har som denne grens me- ster, Ray Bradbury, forestillet sig Mars-livet som en ældgammel, uddød eller døende kultur. Bradbury forestiller sig, at de første jord-boere i deres klodsede rumdragter tramper omkring på planeten og uvidende træder rest- erne af Mars-boernes årtusind- gamle krystalcivilisation til støv. Andre forfattere forestiller sig, at Mars-boernes endeligt kom i form af en atomkrig for århundreder siden og forklarer den krater- strøede overflade som resultatet af denne. ER LIVETS PLANET? I dag findes vel ingen viden- skabsmænd, der i fuldt alvor vil godtage en teori om, at der fin- des højtstående levende væsener på Mars — eller at der nogen- sinde har været det. Men den viden, der hidtil er hentet ned på Jorden af rumsonder, teleskoper og fintmærkende instrumenter har ikke været fyldestgørende nok til helt at kunne tilbagevise muligheden for, at der eksisterer en eller anden form for liv på Mars. Nogle forklarer årstidsskiftet, man har iagttaget, som fugt fra smeltestrømme fra isen på poler- ne — hvor islaget forøvrigt menes at være blot et få centimeter tykt lag af kulsyreis. Men mange vi- denskabsmænd mener fortsat, at de farvevekslinger, man ser, skyl- des, at der vokser planter — sandsynligvis en form for mos eller lav. For eventuelle Mars-boere vil livet på planeten ikke være alt for behageligt efter jordisk måle- stok. Atmosfæren er ganske tynd, iltindholdet ringe, men kultveilte- indholdet stort. På de sommer- varmeste steder ved Ækvator har man målt højst 15 grader om dagen, men minustemperaturer om natten. På polerne er målt minus 85 grader. Men vigtigst af alt — bedømt udfra en jordisk målestok — vand synes der kun at være forsvindende ringe mængder af. ET SKRIDT MOD LØSNINGEN De to sovjetiske Mars-sonder skal ifølge de officielle oplysninger søge at måle Mars-atmosfærens nøjagtige sammensætning. De skal undersøge, hvorfor Mars- overfladen er delt i tre forskelligt farvede områder — mørkt, lysfar- vet og hvidt, på polarkalotterne, der veksler kraftigt i størrelse efter årstiderne. De skal søge efter Mars-kanalerne, undersøge, hvorfor Mars har tre slags skyer, og de skal søge at fastslå, om Mars nogensinde har haft hav- områder. Det betyder, at de to sonder skal nærmere til planeten end nogen af de tidligere amerikan- ske og sovjetiske, ja, måske en- dog lande på den. Men hovedfor- målet er med det sovjetiske ny- hedsbureau Tass’ ord: „At bringe os et skridt nærmere til en be- lysning af det mest interessante problem — muligheden for liv på denne planet og dets former". Det endelige skridt mod løsnin- gen bliver det, som den første jordbo tager ud af sit rumskib ... måske det første skridt mod en løsning på et andet problem: Jor- dens overbefolkning . . . 28

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.