Atuagagdliutit - 22.07.1971, Blaðsíða 28

Røgsignaler eller
bare blålys?
Rumsonder undervejs for at kigge nærmere på planeten Mars, der viser
sig at rumme stadigt flere mysterier. Bl. a. har videnskabsmænd set
både hvide, blå og gule skyer. Er det tegn på liv?
AF SVEND GARBARSCH.
København (RB-Special).
Inden for det næste tiår vil det første menneske sætte foden på
planeten Mars efter en flere måneder lang rumrejse. Den første jord-
bo på vor nærmeste nabo udadtil i solsystemet bliver sandsynligvis
en amerikaner — medmindre de sovjetiske rumvidenskabsmænd har
en trumf oppe i ærmet. USA satser i sit rumprogram på bemandede
flyvninger. Sovjetunionen går — i hvert fald officielt — ind for ud-
forskning af rummet med automatisk apparatur.
Den første jordbo på Mars vil
finde et ret uindbydende land-
skab, fortrinsvis bestående af
klippeformer som på jorden, men
koparret med kraterne som må-
nen. Så meget ved man fra må-
linger og iagttagelser foretaget
med fintmærkende instrumenter
på jorden og fra rumsonder, der
har passeret planeten. Men et af
de mange endnu ubesvarede
spørgsmål er: Vil den første
astronaut eller kosmonaut også
finde liv?
Tre små spejdere er i øjeblik-
ket undervejs til Mars. To sovje-
tiske og en amerikansk rumsonde,
der af sendtes i maj, da afstanden
mellem Jorden og Mars var den
mindst mulige, ventes i novem-
ber at nå frem. De to sovjetiske
sonder vil muligvis endog lande
på Mars. Kun sovjetforskerne
ved det, og de holder som vanligt
tæt med deres viden, indtil deres
forsøg er afsluttet.
OVERRASKELSERNES PLANET
Lige siden de første kikkerter i
1700-tallet blev rettet mod Mars,
har denne planet givet overra-
skelser. X løbet af det følgende
århundrede opdagede man, at
planeten ikke blot havde ispoler
som Jorden, men at den også
skiftede farve efter årstidens
gang.
1877 var det store overraskel-
sens år. Da mente astronauten
Giovanni Schiaparelli at se en tæt
system af kanaler ud over Mars-
overfladen, og hans kollega Asaph
Hall fastslog, at planeten har to
måner. Han kaldte dem Deimos
og Føbus efter den græske krigs-
gud Ares’ sønner — således som
planeten selv mange århundreder
forinden var blevet opkaldt efter
den romerske krigsgud Mars.
Schiaparellis kanaler er senere
af mange blevet betegnet som
øjenforblændelse, men der findes
dog endnu nogle, der mener at
kunne se dem.
Blandt de seneste opdagelser
er, at Mars har en atmosfære, og
at der er tre slags skyer: Hvide
og mørkeblå i den øverste del af
atmosfæren og gule nær over-
fladen — sidstnævnte muligvis
resultatet af støvstorme. Nogle
fjernmålinger af skyerne og visse
luftarter i atmosfæren synes at
vise, at de kan være spor efter
organiske processer.
Et af mysterierne ved Mars er
dens måner. De er ganske små,
en snes km i diameter, og bevæ-
ger sig i modsat retning i deres
kredsløb om moderkloden. Mens
Deimos er 23.500 km borte fra
overfladen, kredser Føbus kun
9400 km oppe. Den opfører sig
ganske unormalt efter gængs
univers-standard, idet den kred-
ser fra vest mod øst.
Denne kendsgerning — Føbus’
ringe afstand fra planeten, dens
tilsyneladende glatte kugleform
og dens lave vægt — har ført til
gisninger om, at den er en kun-
stig satellit, skudt i kredsløb af
nogen...
EVENTYRETS PLANET
Opdagelserne gennem tiderne har
givet rig grobund for fantasien.
Utallige er de romaner og novel-
ler, der er skrevet om det for-
modede liv på Mars. Virkeligt
rystende blandt disse beretnin-
ger er Jonathan Swifts. Han be-
skrev i „Gullivers rejser" i 1721
Mars-månerne — halvandet år-
når der diskuteres fiskeri
aulisarneK OKatdlisigineKarångat
mulighederne er mange,
men ser De nærmere på de krav,
De stiller til Deres motor ...
pisinauvfit amerdlaxaut, misigssorpigitdle motoringnut tunga-
ssumik piumassarissatit ...

pna
DIESELMOTOR ANLÆG

små vedligeholdelsesudgifter
kort byggelængde
lavt cylinderslid
reservedele der passer
tilomgående levering
100-2250 HK
aserfatdlagtailtnerme atugkat angnikitsut
naitsungordlugo sanåK
cylinderit nungutdlarnikitsut
reservedelit nåmautdluartut
ernlnavik tuniuneKarsfnaussut
TYPE 400-26VO 300-900HK
B&W ALPHA hovedmotoranlæg bestående af
langsomtgående 2-takts ventillos dieselmotor
direkte koblet til propelleranlæg med vridbare
blade —alt i enhedskonstruktion.
Type 400-26 VO — 300-900 HK
B&W ALPHA motdrilik tåssaussoK dieselmotdre kigait-
sumik ingerdlanilik, 2-taktilik ventileKångitsordlo, sarping-
nut atavigsumik [kutaK ulutertagkanigdlo sarpi I ik — tamai-
sa atautsimdrtiingordlugit sanåt.
ALPHA DIESEL As
FREDERIKSHAVN • TELEGRAM - ADR.: ALPHA FREDERIKSHAVN • TELEX: 9783
hundrede før deres opdagelse.
Han nævner næsten helt nøjagtigt
deres afstand, at de løber modsat
hinanden, og at den ene bruger
21 timer, den anden ti timer til
omløbet.
Fakta er, at Deimos er godt 30
timer og Føbus godt syv timer
om et kredsløb om Mars.
De fleste af den nyere tids for-
fattere inden for litteraturens
fantasigren, der kaldes science
fiction, har som denne grens me-
ster, Ray Bradbury, forestillet sig
Mars-livet som en ældgammel,
uddød eller døende kultur.
Bradbury forestiller sig, at de
første jord-boere i deres klodsede
rumdragter tramper omkring på
planeten og uvidende træder rest-
erne af Mars-boernes årtusind-
gamle krystalcivilisation til støv.
Andre forfattere forestiller sig, at
Mars-boernes endeligt kom i form
af en atomkrig for århundreder
siden og forklarer den krater-
strøede overflade som resultatet
af denne.
ER LIVETS PLANET?
I dag findes vel ingen viden-
skabsmænd, der i fuldt alvor vil
godtage en teori om, at der fin-
des højtstående levende væsener
på Mars — eller at der nogen-
sinde har været det. Men den
viden, der hidtil er hentet ned på
Jorden af rumsonder, teleskoper
og fintmærkende instrumenter
har ikke været fyldestgørende
nok til helt at kunne tilbagevise
muligheden for, at der eksisterer
en eller anden form for liv på
Mars.
Nogle forklarer årstidsskiftet,
man har iagttaget, som fugt fra
smeltestrømme fra isen på poler-
ne — hvor islaget forøvrigt menes
at være blot et få centimeter tykt
lag af kulsyreis. Men mange vi-
denskabsmænd mener fortsat, at
de farvevekslinger, man ser, skyl-
des, at der vokser planter —
sandsynligvis en form for mos
eller lav.
For eventuelle Mars-boere vil
livet på planeten ikke være alt
for behageligt efter jordisk måle-
stok. Atmosfæren er ganske tynd,
iltindholdet ringe, men kultveilte-
indholdet stort. På de sommer-
varmeste steder ved Ækvator har
man målt højst 15 grader om
dagen, men minustemperaturer
om natten. På polerne er målt
minus 85 grader. Men vigtigst af
alt — bedømt udfra en jordisk
målestok — vand synes der kun
at være forsvindende ringe
mængder af.
ET SKRIDT MOD LØSNINGEN
De to sovjetiske Mars-sonder skal
ifølge de officielle oplysninger
søge at måle Mars-atmosfærens
nøjagtige sammensætning. De
skal undersøge, hvorfor Mars-
overfladen er delt i tre forskelligt
farvede områder — mørkt, lysfar-
vet og hvidt, på polarkalotterne,
der veksler kraftigt i størrelse
efter årstiderne. De skal søge
efter Mars-kanalerne, undersøge,
hvorfor Mars har tre slags skyer,
og de skal søge at fastslå, om
Mars nogensinde har haft hav-
områder.
Det betyder, at de to sonder
skal nærmere til planeten end
nogen af de tidligere amerikan-
ske og sovjetiske, ja, måske en-
dog lande på den. Men hovedfor-
målet er med det sovjetiske ny-
hedsbureau Tass’ ord: „At bringe
os et skridt nærmere til en be-
lysning af det mest interessante
problem — muligheden for liv
på denne planet og dets former".
Det endelige skridt mod løsnin-
gen bliver det, som den første
jordbo tager ud af sit rumskib ...
måske det første skridt mod en
løsning på et andet problem: Jor-
dens overbefolkning . . .
28