Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 05.08.1971, Síða 14

Atuagagdliutit - 05.08.1971, Síða 14
EN VIRKSOM BAGER En fødselsdagssamtale med „landsbageren“ og „marinebageren", Albert Echwald, Godthåb, som fomylig fyldte 60 år. Bagermester Albert Echwald, Godthåb, fyldte i juli 60 år. Han er en kendt og populær skikkelse i Grønland. Marinebageren, lands- bageren eller „igfiortorssuaic“, som han kaldes blandt grønlændere, er manden med mange jern i ilden. I de sidste 20 år, han har boet i Grønland, har han oparbejdet to store bagerier med millionomsæt- ning. Men det er først og fremmest for sit arbejde for søens folk, han er blevet kendt. For sin humanitære virksomhed modtog han i foråret den sjældne udmærkelse, belønningsmedaljen i guld med krone. Albert Echwald er fra Christians- havn, hvor Den grønlandske Han- del ligger. Allerede som barn drømte han om at komme til Grønland med Handelens sejl- skibe. Han fortæller: — Jeg var ikke mere end 14 år, da jeg første gang forsøgte at komme til Grønland. Min mor sendte ansøgning for at jeg kun- ne komme med et af Handelens sejlskibe. Men det kunne jeg ikke. Alligevel kom jeg ud at sejle, først med „Georg Stage" og senere med ØK’s „Mexico". Jeg kom i land og det var menin- gen, jeg skulle med skoleskibet „København", men det forliste i 1928. I stedet sejlede jeg som letmatros med „Thurø" fra Svendborg, var til søs det meste af 24 måneder og håbede at kom- me på navigationsskole. Men så- dan skulle det ikke gå. Jeg kom hjem og blev bager i min faders forretning, fik svendeprøve og blev min faders kompagnon. Jeg var hos min fader, indtil han solgte sin forretning i 1945. Så kom jeg på rugbrødsfabrik- ken, Schulstad og Ludvigsen, Kø- benhavn, og var der i to år. Derefter begyndte jeg for mig selv i Trørød. Jeg traf forskel- lige mennesker, som havde til- knytning til Grønland, og vi snak- kede om Grønland. En dag kom fru Gitz Johan- sen og sagde: Hvis De vil til Grønland, så er det nu, De skal søge. Der gik to måneder, så hav- de jeg solgt bageriet i Trørød og Dansker, 38 år søger arbejde. Har kendskab til bjergsprængning, rørlægning, anlægsarbejder og har kørekort. S. PEDERSEN c/o Meldgaard, S. Smålandsgatan 6, Kallinge, Sverige. lej en bil nu m ferien derhjemme »rs» jeg vil gerne omgående og uden forbindende have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning! NAVN:. STILLING: ADRESSE:. så står den parat til Dem når De kommer hjem Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til ferien - et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn hele ferien - det går legende let hos Pitzner Auto! PITZNER AUTO INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING TROMMESALEN 4, KØBENHAVN V Telegramadresse: PITZNERAUTO rejste til Grønland. Det var i 1952. Den 4. november kom jeg i gang i bageriet i Godthåb som bestyrer. Efter 12 år hos KGH ville vi hjem, men fik opfordring til at blive. Det blev begyndelsen til, at vi nedsatte os som private. Min søn og jeg blev kompagnoner og kom i gang med det gamle bageri. Vi fik lov til at bygge bagved bageriet. Det var jo en hård tørn at skulle på arbejde tidlig mor- gen fra Østerbro, hvor vi boede. Jeg husker en morgen, min kone og jeg var på vej til bageriet. Vi kom ikke længere end til vandtårnet, så måtte vi vende om. Sådan stormede det. Da jeg var bestyrer var der ca. 20 piger i bageriet. Vi klarede os ganske godt efter forholdene dengang. Det var søde og flinke piger, vi havde. Selvfølgelig var der også nogle, som ikke var helt stabile. Men det var der heller ikke noget at sige til med den ind- stilling, man havde dengang. Nu har vi to bagerier, et på Øster- bro og et på Skibshavnsvej. I dag er vi ca. 30 mennesker og vi har en årlig omsætning på ca. 1,5 mili. kr. — Byen var ikke så stor, da De startede? — Nej, dengang var der knap 2000 mennesker i Godthåb mod ca. 8000 i dag, så der er noget at lave for en bager. Vi gør det så godt, vi kan, men engang imel- lem kan vi godt træde ved siden af. Inden vi blev private, var jeg også konsulent for KGH og passe- de 16 bagerier. Jeg kan huske, jeg var på rejse langs kysten og var væk næsten ni måneder. Det var meget interessant at have med det at gøre. Jeg kom rundt til alle byer i Grønland. — De bliver også kaldt for ma- rinebager. Hvad kommer det af? — Det var vist redaktør Jørgen Felbo, der gav mig det navn. Nok kom marinen og købte brød Ægteparret Lis og Albert Echwald i deres hyggelige havestue, åipartt Lis åma Albert Echwald inimingne nautitsivilingme alianaitsume. hos os, men nærmere tilknytning til marinen havde jeg ikke. Nav- net kommer sikkert af, at jeg senere var med til at starte ma- rineforeningen i Godthåb. Fra marineforening og til marineba- ger er der jo ikke så langt. Jeg blev også kaldt for skonrogge- bager. — De interesserer Dem meget for søens folk, og det var Dem, der startede kommandør Lichten- bergs fond? — Ja, det var i 1962. Jeg har altid været interesseret i lærlin- geuddannelsen, og da jeg selv har været til søs og så, at der var behov for somandsuddannel- it li M1XTURI IftAC BARE |*iHl li llir ..c,,,..,. WIXTUi XI H. C LAS S SMOKING TOBÅci P jWKrf*** |jii:MAC BAREN specialis;:;; Baren se heroppe, så mente jeg, man skulle gøre forsøg at starte på en anden facon. Marineforenin- gen havde på det tidspunkt eksi- steret i nogle år, og jeg kunne se, hvad den betød for de danske som samlingssted. Derfor mente jeg, at vi også burde gøre noget udadtil. Vi tog forskellige initia- tiver f. eks. mindeankeret, sø- mandsgrave og kirkeskibe, og i 1962 startede vi kommandør Lichtenbergs fond. Han var en- gang chef for marinestationen i Godthåb og var formand for ma- rineforeningernes hovedbestyrelse i Danmark. Vi bad ham komme herop og sammen med ham star- tede vi fondet til fordel for unge grønlændere, som søgte søen. Fondet har hidtil givet 50.000 kr. ud og fået 40 unge grønlændere med „Georg Stage" og „Dan- mark". Mange af dem har været på navigationsskole. De fleste af dem sejler i dag og har fået deres rette plads. — De har været meget aktiv ved marinebesøgene? — Myndighederne så, at vi gjorde noget ved marineforenin- gen, og når der er marinebesøg blev vi kaldt til og sat til at lave forskellige arrangementer. Det første besøg var i 1959, da den engelse fregat „Bermuda" kom med 900 mand om bord. Mari- nerne var på ture inde i fjorden og gav en stor opvisning i for- samlingshuset. Dengang druknede to unge englændere en morgen- stund, da de skulle om bord. Da HVAD FAR DE? Afstanden gør i ekstra grad bilhandel til et tillidsspørgsmål... flest køber Ford hos }caKiiadam ^ Danmarks største Ford-forhandling Udvalget og betjeningen gør, at flest handler person-, vare- og lastvogne hos os. Skriv efter brochurer og priser på de FORD-modeller, De er interesseret i. Vor Grønlands-repræsentant, Kell Boisen, sørger for, at De får omgående svar. Vi sælger gerne med 50% i udbetaling og resten over 18 måneder. H. C. Andersens Boulevard 18 1553 København V Telegramadr. Scaniadam 14

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.