Atuagagdliutit - 30.09.1971, Page 17

Effektivt radiosystem
for lyst- og småbåde
Et antal lystbåde i Godthåb lystbådehavn. De små, hvide radioantenner er eneste udenbords udstyr.
Nungme angatdlatérautigdlit umiarssualiviane angatdlatérKat. radioantennet mikissut KaKortut angatdlatip Kå-
vane pisatatuåuput.
Billig etablering
‘ Let betjening
Stor betydning
Fem-seks mand — og deriblandt
den altdominerende drivkraft i et
spændende radioforetagende i
Godthåb, rapliqmekaniker Ib Mi-
chaelsen — |i}t for nogle år siden
den idé at .etablere radiokontakt
mellem deres lystbåde og en sta-
tion i land. Det var i starten nog-
le japanske walkie-talkies, der
* muliggjorde radiokontakten. Kva-
liteten var i forhold til det da-
værende behov tilfredsstillende,
resultatet morsomt og hyggeligt
og betydningen en ubestemt for-
nemmelse af sikkerhed for de
ganske få implicerede.
Denne begyndelse blev til det,
der i dag er Radioringen, en „for-
ening1' i Godthåb Bådeforening.
Da artiklen blev skrevet talte den
37 radioførende både som med-
lemmer og endnu et antal, som
i nærmeste fremtid skulle have
de små, men effektive kortbølge-
sendere installeret.
Betydningen af det initiativ,
som Ib Michaelsen nærmest som
hobby tog, er vanskeligt af vur-
dere i dag. Men der er ingen tvivl
om, at Radioringen kan spare
samfundet for penge. Mange
unødvendige eftersøgninger kan
bremses, allerede inden de når
politiet. Og eftersøgninger koster
penge; eftersøgninger sætter red-
ningsfolkenes liv på spil, efter-
søgninger ....
Desuden har Radioringens både
betydning som medlemmer af bå-
deforeningens redningstjeneste,
der samarbejder nært med poli-
tiet i Godthåb. Radiobådene er
i stand til at dække et næsten
ubegrænset område, hvis de pla-
ceres, så hver båd har kontakt
med to andre både. Allerede nu
har man undertiden kunnet dæk-
ke et område fra Atangmik til
Færingehavn i retning nord/syd
og det meste af fjordkomplekset
ved Godthåb på den anden led.
Radioringen i Godthåb har go-
de erfaringer med systemet, og
både - den og politiet i Godthåb
anbefaler andre bådeforeninger i
Grønland at tage initiativ til et
lignende arbejde.
San Fransisco kalder
1 I en samtale med „Grønlandspo-
sten" redegør radiomekaniker Ib
Michaelsen nærmere for Radio-
ringen:
— Efter den spæde start med
walkie-talkies forsøgte vi os med
nogle større fem watts stationer
på CB-båndet (folkebånd eller
privatradio bånd), men fremmede
signaler på frekvensen var for
kraftige, og vi blev ustandselig
forstyrret. En enkelt ubekræftet
påstand om, at en båd modtog
en bestilling fra et hyrevogns-
selskab i San Fransisco, fortæl-
ler lidt om forstyrrelserne.
Vi kom derefter ind på både-
l'oreningens frekvenser og kører
nu på tredie år. Efter at vi gik
over til 30 mhz fra 27 har vi en
meget rolig kommunikation. Vi
forstyrres kun undtagelsesvis af
udenforstående.
— Foruden de 37 mobile sta-
tioner. siger Ib Michaelsen, — har
vi en fast station i land, en ho-
vedstation, som er etableret på
klostret, hvor tre katolske præ-
ster med stor tålmodighed klarer
kopfakten med de mange sejlende
både.
— Hvilke radioer bruger for-
eningen?
— Det er altså radioer til CB-
båndet. I øjeblikket bruger Ra-
dioringen apparater af to forskel-
lige mærkez-, nemlig de japanske
Sommerkamp og Tokai. Begge
mærker kendes som taxaradio, og
de fleste Sommerkamp-apparater,
Radioringen benytter, er brugte
taxaradioer.
1400 kroner
— Prisen?
— En brugt taxaradio kan man
skaffe sig for 500—800 kroner,
dertil skal bruges en antenne til
et par hundrede kroner, lidt til
installation, 150 kroner til med-
lemskontingent og afgift til ho-
vedstationen og 50 kroner for af-
giften til telestationen. Det bliver
1200—1400 kroner. Hvis man skal
have en ny radio, bliver det ca.
1000 kroner dyrere.
— Er der så øget søsikkerhed
for de penge?
— Det kommer an på, hvor
meget mere sikker, sejladsen skal
være for så og så mange kroner.
Det er jo helt umuligt at svare
på. Og man skal også passe på
ikke at tillægge Radioringen for
stor betydning med hensyn til
sikkerheden til søs. Der er jo
utallige lokaliteter under land,
hvor man ikke kan modtage eller
sende det mindste praktiske sig-
nal. Man kan altså ikke altid
kontakte hjælp. Men efterhånden
lærer man de „radiogode" ruter
at kende, og de bliver heldigvis
flere og flere, hver gang en ny
båd melder sig til Radioringen.
Det er nemlig styrken i syste-
met, at jo flere radioførende bå-
de, der er ude, jo større et om-
råde kan man dække. Meldin-
gerne kan sendes stafét ind og
ud gennem fjordgrenene til mod-
tageren langt borte.
— Hvor langt kan den radio-
type række i bedste fald?
— Jeg har været ude for at
opnå kontakt med en mand i
Mestersvig, mens jeg selv befandt
mig i en gren af Godthåbfjorden.
Men det er et helt ekstraordinært
tilfælde. Man skal altså ikke reg-
ne med at kunne kalde Mesters-
vig op, hver gang man har brug
for lidt flyverassistance.
Ellers dækker man let en
strækning på 50 eller 100 kilo-
meter eller mere, i frit sigt. Er
der fjelde imellem, kastes en stor
del af signalet tilbage og ud i
andre retninger og når måske
ikke den påtænkte modtager.
— Er der nogle bestemte ho-
vedregler, man skal betjene sig
af for at få radiomelding igen-
nem?
— Der er én væsentlig regel,
man nødvendigvis bør følge. Man
skal holde sig godt fri af høje,
stejle fjeldsider. Det er der også
andre gode grunde til at gøre,
men radiomæssigt opnås de bed-
ste forhold, hvis man søger at
sejle midt i fjordgrenene, man
gennemsejler. En stejl fjeldside
tæt op ad senderen giver for-
styrrelser, selvom to samtalende
både ligger ret tæt på hinanden.
Betydning
— Når man ikke skal regne med
nogen særlig sikkerhed, hvad er
så betydningen?
— Alle, som har radioen, ved
hvad de betyder for dem til dag-
lig. Det er ikke uden betydning,
at man kan samtale med menne-
sker i andet farvand, hvor uvejr
måske er på vej fra. Vi har utal-
lige situationer, hvor både er lod-
set hjem før en grå vejrudsigt og
ligeså mange, der er anmodet om
at søge havn i fjorden. I week-
end’er, hvor vejret er lidt uldent
har hovedstationen og bådene om-
kring Godthåb travlt.
En anden ikke uvæsentlig vær-
di ved Radioringen er nedsættel-
sen af de undertiden alt for tal-
rige unødvendige eftersøgninger,
hvor samfundet ofrer mange
penge uden grund. Det er situa-
tioner, hvor de sejlende vælger
at blive en dag eller to mere i
et godt jagt eller fisketerræn. Det
sker desværre, at folk er så ube-
tænksomme, og da vil bådene
ved hjælp af Radioringen meget
ofte være i stand til at give be-
sked om sådanne fartændringer.
Situationer med motorstop og
andre ikke altid farlige skader
kan undertiden også klares. En
båd i den uheldiges område æn-
drer blot kurs og hjælper man-
den hjem. Også det har vi erfa-
ring for. En episode af den art
kunne uden Radioringen have
iværksat en kostbar eftersøgning.
Hele Grønland
— Vil De opfordre andre grøn-
landske bådeforeninger til at
etablere en radioring?
— Naturligvis. Og der kunne
etableres et samarbejde mellem
de grønlandske bådeforeninger på
den måde, at man benyttede sam-
me nødfrekvens. Det vil betyde,
at hvis en båd fra en by kommer
til en anden, vil han via nødfrek-
vensen have kontakt med den
anden bys radiobåde. Sladrefrek-
vensen, som der føres en masse
hyggelige samtaler på bør være
forskellige fra by til by.
Det ville være en mægtig god
ide, hvis andre bådeforeninger tog
ideen op til praktisk gennemfø-
relse, fordi man måske en dag
kunne nå derhen, at småbådsejer-
ne i Grønland kunne dække den
ganske grønlandske kyststræk-
ning i særligt gunstige situatio-
ner. Det er nemt nok at forstå,
hvor meget dét vil betyde for
bådeforeningernes redningstje-
neste, som i forvejen har et nært
samarbejde med politiet.
— Hvad skal bådeforeningerne
gøre for at komme i gang?
— Det er ikke til at give en
fuldstændig brugsanvisning i
mundtlig form, så jeg vil simpelt
hen bede interesserede initiativ-
tagere i andre foreninger sende
mig et brev. Der skal stå mit
navn, box 567, 3900 Godthåb. Jeg
er mere end villig til at hjælpe
dem igang.
Politiet i Godthåb ser med stor
interesse på Godthåb bådefor-
enings eksperiment. — Bådefor-
eningens redningstjeneste bliver
ekstra værdifuld, siger stations-
leder Erling Jensen, —■ og de
praktiske erfaringer, foreningen
allerede har, kan komme sam-
fundet til god nytte i vanskelige
rednings- og eftersøgningsopga-
ver.
-den.
nionoitit — iluarsaineK — kingorårtigssat
kingorårtigssat atortugssatdlo ermnardlulnaK lagerimit isumagine-
Kartarput.
EVIN RU DE
SALG — SERVICE — RESERVEDELE
Reservedele og tilbehør ekspederes omgående fra lager.
Trans-arctic marine
3960 K’utdligssat.
Telegramadresse - telegramerfigssaK: Transarco.
Hovedstationen på klostret i Godthåb er forsynet med samme udstyr
som bådene. Her taler pastor Paul Marx med en station til søs.
Nungme katugdlit najugåne hovedstatione angatdlatit pisataisa åssingi-
nik pisatsersugauvoK. måne palase Paul Marx angatdlåmik umiartortumik
oKaloKatigingnigpoK.
17