Atuagagdliutit - 14.10.1971, Side 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 111 -at sisamångorneK 14. oktober 1971 Nr. 21
Knud Hertling ministermgortOK
oktoberip 11-åne 1971 kalåleK sujugdleK ministerisut atorfi-
nigtineKarpoK Danmarkime nålagkersuissune
kalåleK ministere sujugdleK ator-
finigtineKarpoK, ukiut 250-erpiait
Kångiutut nunavta Danmarkivdlo
atåssuteKalernerånit. folketingi-
mut ilaussortaK Knud Hertling,
socialdemokratinik ikingneruga-
luardlutik nålagkersuissungortu-
nik sulenateKarumavdlune nalu-
naersimassOK, atorfinigtineuarpoK
nunavtinut ministeritut, atausi-
ngornerme oktoberip 11-åne. tai-
matut kalåleu sujugdlerpåmik
Danmarkime Kutdlerpånut ångu-
POK.
nunavtinut ministerertåK 46-
nik ukioKarpoK Ausiangningånér-
suvdlune, angutå kalåleK erinior-
toK ilisimaneKartOK, Peter Olsen,
tåssane organistiusimavdlune. sor-
ssungnerup nalåne Knud Hertling
mérarsiartårineKarpoK Kavdlunå-
mit palasimit Svend Hertlingimit.
studentingorpoK 1949-me, inatsisi-
nik iliniagartungordlune 1956-ime
ukiordlo tåuna atorfinigdlune nu-
navtinut ministereKarfingme.
1964-ip kingoma folketingimut
ilaussortausimavoK. uvdlumikut
Knud Hertling bestyrelsine Kav-
sine ilaussortauvoK autdlarni-
ssuvdlunilo nunavtine partimik
„SukaK“-partimik.
nutarterissoKåsaoK
uvdlume oktoberip 14-iåne Knud
Hertling nunavtinut autdlarpoK
landsråde Nungme nåpisavdlugo.
ministerimut atorfinigtineKåina-
riardlune Knud Hertling iméitu-
mik nalunaeruteKarpoK:
socialdemokratit inatsissartune
ilaussortamikut amerdlanerussu-
teKångikaluardlutik nålagkersui-
ssunik pilersitsinigssåne nangå-
ssuteKaraluardlunga Kalåtdlit-nu-
nånut ministeringornigssamut a-
ngersimagama soruname tamåna
åssigingitsunik patsiseKarpoK. a-
kuerssisimanivnut perKutigissav-
nit måko ingmikut erssendgsar-
dlugit taiumavåka:
1. ukiune ardlalingortune folke-
tingime grønlandsrådimilo suli-
nivne Kalåtdlit-nunånut tunga-
ssumik politikimik ingerdlatsi-
nerup nutarterivfigineKarnigsså
norKåissutigissarsimagaluarpara.
tåukunanile mardlungne oxautsi-
ka tusarumaneKångitsutut itar-
put. tåukunane mardlungne tai-
matut nutarterinigssap pissaria-
Kalersimanera agsut påsiuminåiti-
tarsimavåt, tåssa Kalåtdlit-nunå-
nut tungassumik politikip tunga-
vigssai g-60-ip sulineragut taima
ungasingitsigissukut aulajanger-
sarsimangmata. agsutdlo ajusså-
rutigalugo malugissarsimavara
taimatut nutarterinigssamik isu-
mat Kalåtdlit-nunånut ministe-
riussartunit kingorårtåutunit ila-
lerneKartarsimånginerat. månale
pivfigssame aggersume Kalåtdlit-
nunånut tungassumik politikiu-
ssugssap KanoK ilusilersorneKar-
nigssånut angnertumik suniute-
Karsinaunigssavnut uvanga nang-
mineK periarfigssaKalersimagama
misigisimavunga akissugssåussu-
seK tamåna Kimarratigisinaunago.
misigisimavunga nangåssutit igit-
dlugit perKusårnertutdlusoK itoK
tamåna tigussariaKardlugo, neriu-
ligalugulo Kalåtdlit-nunånut tu-
ngassumik politikip pissariaKar-
neratutdle nutarterneKarnigssåne
KanoK iliusigssat ilusilersornig-
ssåne peKatausinaunigssara.
2. socialdemokratit pissortåinik
OKaloKatigingningnivkut KUlari-
ungnaersimavara Kalåtdlit-nunå-
nut tungassumik politikip nutar-
terneKarnigsså partip tåussuma
tapersersorumagå, kigsautigine-
Kartordlo suliap tamatuma aut-
dlartinigsså uvavnut isumagissag-
ssångortineKåsassoK uvanga Ka-
låtdlit-nunånut tungassumik po-
litikerissavne anguniagarissara
tungavigalugo, tåssa unaussoK:
Kalåtdlit-nunåne ineriartorneK
tamarme ingerdlåneKåsassoK ka-
låtdlit nangmingneK periarfigssa-
rissait tåukununga nalerKutut tu-
ngavigalugit.
3. tungavigssarissaK tamåna pi-
lersineKarsinåungilaK ministere
taimalo ministereKarfik tamarme
Kalåtdlit-nunånilume nålagauv-
fiup pissortaKarfé tamarmik Ka-
låtdlit-nunåne Danmarkimilo i-
nuit Kinigåinik, tåssa kommunal-
bestyrelsinik, landsrådimik, grøn-
landsrådimik folketingimigdlo sa-
pingisamik angnerpåmik atåssu-
teKarniångigpata. taimåitumik nå-
lagkersuissunut ilångunigssavnut
sujumut aulajangersimassunik
piumassaKauteKarnigssara kigsau-
Den 11. oktober 1971 er den første
Danmarks regering.
Den første grønlandskfødte mini-
ster er udnævnt, nøjagtig 250 år
efter, at forbindelsen mellem
Danmark og Grønland er etable-
ret. Folketingsmand Knud Hert-
ling, der har erklæret sig villig
til at samarbejde med den so-
cialdemokratiske mindretalsrege-
ring, blev mandag den 11. okto-
ber 1971 indsat i en stilling som
grønlandsminister. Dermed er en
grønlænder for første gang nået
til tops i Danmark.
Den nye grønlandsminister er
46 år og stammer fra Egedesmin-
de, hvor hans fader den kendte
grønlandske komponist, Peter Ol-
sen, virkede som organist. Under
krigen blev Knud Hertling adop-
teret af den danske præst, Svend
Hertling. Han blev student i 1949,
cand. jur. i 1956 og samme år blev
han ansat i ministeriet for Grøn-
land. Siden 1964 har han været
medlem af folketinget. Knud
Hertling sidder i dag i en række
bestyrelser og er stifter af det
grønlandske „SukaK“-parti.
OMVURDERING NØDVENDIG
I dag, torsdag 14. oktober rejser
den nyudnævnte grønlandsmini-
ster til Grønland for at mødes
med landsrådet i Godthåb. Straks
efter udnævnelsen udsendte Knud
Hertling følgende erklæring:
Når jeg omend med betænkelig-
hed har sagt ja til at blive mini-
ster for Grønland i en socialde-
tigisimångilara, tåssame taimai-
liusagaluaruma inuit Kinigait tae-
rigkåka suniuteKarsinaunerigalu-
ånik periarfigssaerutititusagalua-
ravkit. taimatut sujumut piuma-
ssaKauteKåsagaluaruma nålagker-
suinerme sulinivne anguniagari-
ssara akerdlilerdluinåsagaluarpa-
ra unaussoK: kalåtdlit tamåker-
dlugit peKatautiniarneKåsassut
Kalåtdlit-nunåta piorsarneKarne-
rane nunap tåussuma inuisa pe-
riarfigisinaussait tåukununga na-
lerKutut tungavigalugit.
tamåna tungavigalugo Kalåt-
dlit-nunåmiut tamaisa kingunig-
ssaKardluartugssamik suleKatise-
råka.
nuånårutigalugo —
nuånårutiginagulo
atausingormat landsrådip atautsi-
milernerane, ministeringortumut
pivdluarKussune atuarsinardlugo,
landsrådip sujuligtaissua imåitu-
nik OKauseKarpoK:
uvdlumikut uvdloK — atausi-
ngorneK 11. oktober 1971 — Ka-
låtdlit-nunåta OKalugtuarissaune-
rane agdlangneKartugssauvoK. uv-
dlumikut kalåleK sujugdlerpåK
Danmarkip nålagauvfiata nålag-
kersuissuine ministeritut — tåssa
Kalåtdlit-nunåta ministeriatut —
inigssineKarpoK.
taima angisumik pissoKartit-
dlugo — mingnerungitsumik nå-
mokratisk mindretalsregering,
skyldes det selv sagt flere for-
hold. Af disse ønsker jeg spe-
cielt at fremhæve følgende:
1) Snart i flere år har jeg i
mit arbejde både i folketinget og
i grønlandsrådet efterlyst en ny-
vurdering af den hidtil førte
grønlandspolitik. Begge steder
lagkersuinermut tungåssuteKartu-
mik —■ pisimassoK åssiglngitsumik
tiguneKartarpoK. Kularutigissaria-
KångilaK inuit ilåinit angisumik
nuånårutigineKarsimåsassoK, i-
léinitdlo iluarisimårneKardlune.
åmale KularnångilaK tamagingnit
nuånårutigalugo tiguneKarsima-
naviångitsoK, kalåtdlit uvagut mi-
siligtagaKarfigingisavtinut taima
agtigissumik avdloriarneKarmat.
isumaKarpungale uvagut Kalåt-
dlit-nunåmiussugut nuånårutigi-
ssariaKarigput kalåtdlip akissug-
ssauvfingmik taima agtigissumik
tigusisinaunera.
Kalåtdlit-nunåta ministeriata
Knud Hertlingip ministeringor-
nermine suliå sujugdleK tåssausi-
mavoK aperKutigalugo aggersi-
naunerdlune landsråde nåpikiar-
tordlugo. tamåna agsut nuånåjat-
dlautigisimavara issigisimagavko
erssiutitut Knud Hertlingip OKau-
seKautencåmine suleKatigigdluar-
nigssamik OKauseKamine OKausI-
nautinago taimailiornermigut ti-
mitalernialerérå.
taima agssangmik isåussineK u-
vagut landsrådip tungånit nuånå-
rutigalugo ilagsivdluartariaKar-
parput. uvdlumikut ministerer-
tårsimavugut landsrådip aulaja-
ngigaisa sujunersutaisalo tunule-
Kutåinik paitsortariaKångitsumik.
tungavigssaK tamåna isumavdlu-
arnartoKarpoK — pissugssåussu-
sermigdlo nagsataKardlune.
Knud Hertling pivdluarKuju-
mavara åmalo Kalåtdlit-nunåne
politikimik ingerdlatsineK pivdlu-
arKujumavara.
minister
talte jeg så godt som for døve
øren. Begge steder havde man
meget svært ved at forstå, at en
omvurdering var nødvendig, når
nu principperne for grønlandspo-
litikken var fastlagt så sent som
gennem G-60’s arbejde. Og jeg
havde ganske særligt med megen
beklagelse bemærket, at sådanne
tanker om en nyvurdering ikke
var velkomne hos de skiftende
ministre for Grønland. Når jeg
Knud Hertling
nu selv har fået den mulighed at
kunne få en afgørende indflydelse
på grønlandspolitikkens udform-
ning i den kommende tid, har
jeg ikke ment at måtte løbe fra
dette ansvar. Jeg føler at måtte
tage handsken op, tage denne ud-
fordring op og håbe på, at jeg
i det mindste kan være med til at
afstikke visse retningslinier for
den nødvendige fornyelse i grøn-
landspolitikken.
2) Gennem mine samtaler med
socialdemokratiets ledere har jeg
fået sikkerhed for, at partiet øn-
sker at slutte op om denne for-
nyelse af grønlandspolitikken, og
at man ønsker at overlade mig
påbegyndelsen af dette arbejde
på grundlag af min grønlandspo-
litiske målsætning, som jo er, at
al udvikling i Grønland skal hvile
på befolkningens egne muligheder
og forudsætninger.
3) Dette grundlag kan ikke ska-
bes uden at ministeren og der-
med hele ministeriet og hele ad-
ministrationen i Grønland har den
tættest mulige kontakt med de
normale politiske kanaler i Grøn-
land og i Danmark, nemlig kom-
munalbestyrelserne, landsrådet,
grønlandsrådet og folketinget.
(Fortsættes næste side)
nunaKarfik inuerutOK - Et udsted nedlægges
Torsdag 28. oktober er udstedet, K’ornoK, ved Godthåb historie, i hvert fald officielt. Bygningerne bliver
stående, men folkene er til den tid borte. Ved en gribende højtidelighed blev der i søndags taget afsked med
udstedet, som i halvtredserne havde sin storhedstid.
sisamångornerme oktoberip 28-åne Nup kangerdluane niuvertoruseKarfik K’ornoK oKalugtuåinångusaoK. igdlut
atagaluarpume, inuisale taimanikugssamut Kimåsavåt. sapåtiungmat katerisimaornerme kivdlisimanartume niu-
vertoruseKarfik inuvdluarKuneKarpoK, 1950-ikut atuneråne KagfarugtorsimagaluartoK.
Knud Hertling -
grønlænder indsat som minister i