Atuagagdliutit - 14.10.1971, Side 2

danskiviungitsut
GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Arsabonnement 4- porto, Godthåb ................ kr. 70,00
Årsabonnement + porto, Grønland ................ kr. 86,80
Arsabonnement -f porto, Danmark, fly ............ kr. 103,70
Arsabonnement + porto, Danmark, skib ........... kr. 70,90
Løssalgspris .................................... kr. 2,50
Trykt i off-set
på Sydgrønlands Bogtrykkeri
Godthåb
Nungme sinerfssap
kujatdliup naxiteriviane
off-set-imik naxitat
uk. pissartagaKarnex + nagsiunera:
NOngme ...................................... kr. 70,00
Kal.-nunåta sivnerane ....................... kr. 86,80
tingmissartumik, Danmarkime ................. kr. 103,70
umiarssuarmik, Danmarkime ................... kr. 70,90
pisiarinerane ............................... kr. 2,50
OKatdlmeK pitsåungitsoK
J. B. oxaluserissagssat pingårtut
ardlaxartut landsrådip månåkut ka-
terssunerane sangmineKarput. Atu-
agagdliutit normoruåne uvane ag-
dlauserinexarpox kommunalinut
landsrådimutdlo Kinersinermik inat-
sisip avdlångortineKarnigssånik o-
KatdlfneK.
Jørgen Olsen nersortariaKarpox
ersserKigsumik erxarsautigivdluag-
kamigdlo sujunersQtexarame. ilau-
ssortat avdlat ardlaxartut akerdlia-
nik pissariaxarput Jørgen Olsenip
sarxumiussinera malingnauvfigiv-
dluånglnamiko, tamånalo påsiner-
dluinermik erssersitsivfigigamlko.
Jørgen Olsenip taivå — sordlo
avdlåkut issuarnexartox — xiner-
sinermik inats'it ardlaligpagssuarnik
igdlersornexarsfnåungitsunik kuku-
nexartox. tamåko taivai sujunersQ-
texardlunilo landsråde atautsimiti-
taxalersitslsassox xavdlunånik ka-
låtdlinigdlo påsisimangnigtunik.
atautsimititat ajornartorsiut suliarl-
J. B. Mange vigtige emner er
blevet og bliver behandlet i denne
landsrådssamling. I dette nummer
af Grønlandsposten er først og
fremmest refereret debatten ved-
rørende ændring af loven for kom-
mune- og landsrådsvalg.
Jørgen Olsen bør fremhæves og
have ros1 for sit klare og logiske
forslag. Et antal andre medlemmer
burde have ris for deres manglen-
de opmærksomhed under Jørgen
Olsens forelæggelse og for de mis-
forståelser, de gav udtryk for og
anledning til.
Jørgen Olsen nævnte — som
refereret et andet sted — at valg-
loven indeholder en lang række
uforsvarlige fejl. Han nævnte dem
og foreslog, at landsrådet ned-
satte en kommission af danske og
grønlandske eksperter. Kommis-
(Fortsat fra forsiden)
Derfor har jeg ikke ønsket på for-
hånd at stille bestemte betingel-
ser ved min indtræden i rege-
ringen, idet jeg, hvis jeg gjorde
det, med det samme ville stille
de omtalte politiske organer uden
for al indflydelse. En sådan frem-
gangsmåde ville stride totalt imod
det, som jeg ønsker at opnå gen-
m mit politiske virke, nemlig
• t gøre hele den grønlandske be-
folkning medengageret i Grøn-
lands opbygning ud fra denne be-
s’avåt ilumorsårtumik perxigsårtu-
migdlo.
tamatuma kingorna oxatdlinerup
imarå ajornartorsiut sule pissaria-
xalersimångitsox, tåssa xinersi-
nermik inatsit avdlångortinexarpat
nunaxarfit mikissut susupaginexa-
lerumårtut angnerussutdle sagdliu-
tinexardlutik. oxatdlinexarpox na-
xisimanexångits'umik pisinautitau-
nex ikingnerussutdlo naligititauner-
mik pislnautitaunerat erxartordlugo.
ilaussortat ilåt erxordluinartumik
oxarpox inugtaoxataussut ilait
ikingnerussut åma pisinautitaussut
isumamingnik igdlersuissoxartitsi-
nigssamut. tamåna erxorpox. kuku-
neruvordle isumaxåsavdlune Inug-
taoxataussut amerdlanerussut tai-
mailiornigssamut pisinautitåuså-
ngitsut. tamånaluna Jørgen Olsenip
erxarsautaisa tungavigigåt. ersser-
xigsumik oxarpox Kalåtdlit-nunåne
xinersivit inukinerit ilåt inugtuner-
mit 5000 pct.-imik pitsaunerussumik
landsrådime sivnissoxartox. tama-
sionen skulle arbejde alvorligt og
dybtgående med problemet.
Debatten handlede derefter om
et i øjeblikket uaktuelt problem,
nemlig, at de små steder efter en
ændring af valgloven ville blive
forsømt til fordel for større steder.
Der udspandt sig en diskussion om
demokrati og minoriteternes ret i
et liberalt og demokratisk indstil-
let samfund.
Et medlem sagde meget rigtigt,
at mindretallet (altså en mindre
befolkningsgruppe) også har ret til
at få deres synspunkter repræsen-
teret. Det er rigtigt, men det var
forkert af ham ikke at sige, at en
større befolkningsgruppe har sam-
me ret. Og det er netop noget af
essensen i Jørgen Olsens tanker.
Han sagde rent ud, at et lille
sted i Grønland er 5000 pct. bedre
repræsenteret i landsrådet end det
folknings egne muligheder og
forudsætninger.
På dette grundlag inviterer jeg
alle i Grønland til et frugtbart
samarbejde.
JUB OG TILFREDSHED,
MEL OGSÅ BEKYMRING
Ved åbningen af landsrådsmødet
i mandags udtalte landsrådsfor-
mand Lars Chemnitz, efter at han
havde oplæst et lykønskningstele-
gram, han havde afsendt, føl-
gende:
— Dagen i dag — mandag den
tumane Jørgen Olsenip nanivå na-
liglngitsox erxungitsordlo.
Jørgen Olsenip sujunersutå oxat-
dlis'iginexamissåglnarpox, sujuner-
sQtexartuvdlo ersserxigsartuarpå
avdlångutigssanik avdlanik suju-
nersutexånginame, taimågdlåtdle
kukunerit årxingnexarnigssånik, ta-
måkulo påsisimangnigtunit suliari-
nexarnigssånik xfnutexarnigssamik.
Lars Emil Johans'enip kisime på-
singuatsiarpå suna isumaginexar-
tox. avdlatdle påsisimagaluarner-
dlugo isumamingnik erssersitsl-
ngitdlat.
Kalåtdlit-nunåne xinersivit inu-
kitsut sivnissoxarnigssamut periar-
figssaxarnerånik pisinautitaunerå-
nigdlo oxatdlinex sanigdliunexarsl-
nåungilax kalåtdlit folketingimut
ilaussortat tamatumuna periarfig-
ssaxarnerånik oxatdlfnermut. Jør-
gen Olsenip sujunersutånik påsi-
nerdluinex, Poul Meyerip nålagker-
suissugssanik pilersitsinigssax piv-
dlugo agdlagåtutdle tungavexångit-
sigaox.
største sted. Dét fandt Jørgen Ol-
sen ulige og urigtigt.
Der var kun enkelte tilløb til
saglig debat om Jørgen Olsens
forslag, og forslagsstilleren søgte
gang på gang at gøre det klart, at
han ikke stillede andre konkrete
forslag, end at fejlene skulle ret-
tes, og at man skulle bede en
ekspertgruppe arbejde med sagen.
Kun Lars Emil Johansen syntes
at forstå, hvad sagen drejede sig
om. Var der andre der forstod det,
gav de ikke udtryk for det.
Diskussionen om de små grøn-
landske valgkredses repræsenta-
tionsmulighed og -ret kan ikke
sammenlignes med den om de
grønlandske folketingsmedlem-
mers. Og den var mindre relevant
til Jørgen Olsens forslag end Poul
Meyers diskussion var det til kri-
sen omkring dansk regeringsdan-
nelse.
11. oktober 1971 — vil blive skre-
vet i Grønlandshistorien. Den før-
ste grønlænder er i dag indsat i
en stilling i Danmarks regering
som grønlandsminister.
Når der er sket sådanne store
ting — ikke mindst når de har et
politisk aspekt — bliver de mod-
taget forskelligt blandt folk. Jeg
tvivler ikke om, at denne begi-
venhed af mange er blevet mod-
taget med jubel, med tilfredshed
af andre. Men der er jo nok også
nogle, som har modtaget nyheden
med bekymring, fordi der jo er
J. B. inatsisexaråine tungaviussu-
nik, folketingimut ilaussortat sivni-
ssuslnautitaunerånik åssiglngisitsl-
ngitsumik, folketingimut ilaussorta-
nik åssigingmik piglnåussusexar-
titsivdlutigdlo pissugssauvfexartit-
sissunik, kalåtdlit tungånit issiga-
lugo iluångilax, nålagauvfingmut
tungassunik ingmlkut påsisimang-
nigtøx pikorigsox avdlatdlo dan-
skerpagssuit oxausexarslnaung-
mata kalåtdlit folketingimut ilau-
ssortat pisinautitaunerånik xula-
ringnigtunik.
akuliutugssåunglnermik akuliuta-
riaxångfnermigdlo — Danmarkime
nålagkersuissortårnigssamut suniu-
texartariaxånginermik kis'alo socia-
listiungitsut amerdlanerunerånik
asigssuinermik oxausiussut, Qngåi-
nax issiginermik erssersitslput.
professor Poul Meyer avisime
Politikenime agdlautigissaxarpox
kalåtdlit folketingimut ilaussortat
akuliutisångitsut Danmarkime nang-
minerme politikimut — måssa tai-
mailiornigssamut pisinautitauga-
I uard lutik — pissutigalugugox tai-
mailiornigssax påsisimångfnamfko.
pissutigitiniagax tamåna sianit-
dliorneruvdluinarpox, åssigTnåsaga-
luardlugo danskit folketingimut
ilaussortat akuliunavérsårtåsaga-
luarpata Kalåtdlit-nunånut tunga-
ssut folketingime sangminexame-
råne. perorsarsimassumik asulf-
ngitsumigdlo oxatdlfnerme tamåko
ilångutariaxångitdlat, sianlpalug-
J. B. Når man nu har en grund-
lov, der ikke gør forskel på folke-
tingsmedlemmernes repræsenta-
tionsret, en grundlov, der giver
folketingsmedlemmerne lige be-
føjelser og lige pligter, forekom-
mer det fra et grønlandsk syns-
punkt uheldigt, at en fremragende
ekspert i statskundskab og et stort
antal andre danske mennesker
drager en grønlandsk folketings-
mands evner og kompetence i
tvivl.
Udtryk som — udisponeret —
ikke blande sig i noget, man ikke
har forstand på — øve indflydelse
på det egentlige Danmarks' rege-
ringsdannelse — lade hånt om et
dansk flertal for en borgerlig re-
gering, o.s.v., o.s.v., er søndags-
skoleudtryk i sammenligning med,
hvad der i øvrigt har været sagt.
Professor Poul Meyer, Århus, har
efter eget manuskript — der kan
altså ikke foreligge en misforståel-
se — i Politiken ladet trykke, at
grønlandske folketingspolitikere
ikke skal blande sig i intern dansk
politik — selvom de har formel
ret til det — fordi de ikke har for-
stand på det.
Det er et overordentligt dumt ar-
gument, ligeså dumt som hvis han
havde givet udtryk for, at danske
folketingspolitikere skulle afholde
sig fra at blande sig i grønlandske
spørgsmål i folketinget. Sådanne
argumenter kan man ikke føre i
felten i en debat, der burde føres
tale om endnu et stort spring ind
i et område, hvor vi grønlændere
ikke har nogen erfaring.
Men jeg tror, at vi i Grønland
har grund til at glæde os over,
at en grønlænder har overtaget en
så ansvarsfuld post.
Grønlandsminister Knud Hert-
lings første handling ved sin over-
tagelse af ministerposten har væ-
ret at forespørge, om han måtte
komme og møde landsrådet. Dette
har glædet mig meget, da jeg ser
det som et tegn på, at Knud Hert-
ling virkelig er besjælet af sam-
patdlårpume agdlåt mérarpalug-
dlutik.
mamianarnerpårdle Imaxa tåssa
ajornartornex nalerordlugo taima-
torssuax oxatdlltoxarmat. kalåtdlit
pexatigissariaxarnerånik erxarsaut
uvdlulnarne akuerssornexartara-
luarpox, inuvdluångitsutdle ivko
Danmarkime suliagssanut — tåssa
nunamingne suliagssanut akuliuta-
rångata, ernTnax aulagsagtoxartar-
pox oxartoxardlune: — tamåna
isumaginexångilax. pexatigingnex
naligititaunerdlo taima påsissaria-
xångitdlat.
isumaxarnarsinauvox pexatigtng-
nex, naligititaunex ipialunit Dan-
markimut ilaussortauvdlulnarnex
pingåkujutauginartox nunasiagdlit
avdlat tungånut.
kalåtdlit tungånit ajOssårutigissa-
riaxarpox danskit ima sianitsiging-
mata uvdlulnarne, tåssa xinersine-
rup nålagkersuissutigutdlo ajornar-
tornerup avatåne Kalåtdlit-nunåt
Danmarkip ilåtut issigissardlugo.
ajornartornlkutdle taimailiorslnåu-
ngingmata takussutaugfnarpox siv-
nissunigssamut pisfnautitaunex tu-
ngavexångitsumik oxalungnertut
issigigåt.
erxarsautit Poul Meyerip isuma-
xataisalo sarxumiiissait xularnå-
ngitsumik tungavexardluarslnauga-
luarput, erxartornexartututdle pi-
sso xartitdl ugo pfssutigitlniagkanik
taimåitunik sarxumius’sinex kuku-
lugtorneruvox.
på et højt og kultiveret plan. Det er
for fjollet, endog barnligt.
Det mest forargerlige er måske,
at debatten når sådanne højder
netop i en krisesituation. Man kan
altså godt til daglig tilslutte sig
broderskabstanken med det grøn-
landske folk, men når pludselig
disse halvvilde mennesker begyn-
der at blande sig i danske anlig-
gender, altså deres lands anlig-
gender, farer man i flint og siger:
— Det var nu ikke meningen. Der
skal være rimelighed i broderska-
bet og ligestillingen.
Det forekommer næsten, som om
broderskabet, ligestillingen eller
det fuldgyldige medlemsskab af
Danmark blot er et prestigefæno-
men overfor fremmede kolonimag-
ter.
Fra grønlandsk side er der i
hvert fald nu grund til at beklage
sig over, at danske danskere er så
ubegavede, at de til hverdag —
altså uden for valg- og rege-
ringskriser — accepterer Grønland
som en del af Danmark. At de
ikke kan det i en krise, beviser, at
ligheden, værdien som danskere,
eller repræsentationsretten, kun
har været en flot vending, noget
sprogligt måske kun — men under
alle omstændigheder en floskel.
De tanker, der i mest positiv
forstand ligger bag Poul Meyers og
ligesindedes udtryksmåde, er sik-
kert relevante nok, og muligvis
saglige, men argumentationen og
tidspunktet er en brøler.
arbejdsvilje, som han i sin første
udtalelse har givet udtryk for.
Denne fremstrakte hånd må vi
fra landsrådet modtage med glæ-
de. Vi har i dag en grønlandsmi-
nister, der har alle muligheder for
at forstå, hvad der ligger i lands-
rådets beslutninger og henstillin-
ger. Dette udgangspunkt er frugt-
bart, men det er også forplig-
tende.
Jeg vil lykønske Knud Hertling
og jeg vil lykønske grønlandspo-
litiken med dagen i dag, sluttede
landsrådsformand Lars Chemnitz.
Dårlig valglovsdebat
Urigtige danskere
2