Atuagagdliutit - 14.10.1971, Blaðsíða 3

sok mérKanut atuagkanik
atorniartarfeKangilagut?
— Kalåtdlit-nunåne atuagkanik
atorniartarfcKaipoK — nalungi-
liuk? atuagkat mérarsiutil åma
tåssane atorniarneKarsinåuput.
atorneitarsinaussut kigdleKara-
luarput, tamånale uterfigeiKigku-
mårparput. ukiune måkunane
inup pingåmerutitauvfine ani-
ngaussarpagssuit mérKamut a-
tautsimut 5 kr. atorniartarfingne
atuagkat mérarsiutit pisiarine-
Kartarnerånut atorneKartarput.
ukiumut mérKamut atautsimut
atuagaic 'U! ukiut 50.000-it inger-
dlanerine ardlaligpålukasinguså-
put — kisiåne uvdlumikut méraK
soKutigineKångitdluinarpoK. (o-
KautigineKarsinauvoK Danmark-
ime sanigdliutagkavtine ukiumut
mérKamut atautsimut atuagkat
1 */-> pisiarineKartarmata, Dan-
markimilo atuagkanik atorniar-
tarfit piorsagausimåput.)
Kalåtdlit-nunåta inuisa agfait
méråuput, taimåikaluartordle
Kavdlunåt påsingnigtausiat raa-
ligdlugo atuagkanik mérKanut
atorniartarfingnik navssågssaKå-
ngilaK. mérarsiutit pingårtumik
pisiarineKartarput atuarfingne
atorniartarfingnut, atuarfingnilo
isumagineKarnerussarput iliniar-
titsinermut atugagssat, sungiv-
fingmile atuagagssat pingårtine-
Karpatdlårtaratik. isumaKarnåsa-
galuarpoK Kalåtdlit-nunåne atu-
arfit atuagkanik sule amerdlane-
russunik pissariaKartitsissut ator-
tugssanigdlo sule amerdlaneru-
ssunik Danmarkime atuarfingni-
ngarnit — taimåtaoK sungivfing-
me atuagagssat saniatigut. taimåi-
ngilardle. Danmark KiviarKigkuv-
tigo (taimaisiungitsorsinåungila-
gume) månåkut aningaussautivut
atordlugit ukiut 27 migssait Kå-
ngiugpata aitsåt Kalåtdlit-nunåne
angusimåsavavut piumassarissat
i.kingnerpårtait Danmarkime atu-
arflt atorniartarfine atuagkat mé-
rarsiutit ikingnerpåmik amerdlå-
ssusigssånut piumassarissat. ki-
siåne ilimagissariaKarpoK tamåna
nagdlertinago maleruagagssat ag-
sut avdlångortineKarsimåsassut —
neriu.gtariaKarpugutdlo Danmark-
imln'a-K taimatut pissoKåsångitsoK.
Kalåtdlit-nunane mérKat su-
ngivfingtme periarfigssaKangå-
ngitdlat. kisalo mérKat ajornar-
torsiornartunik angerdlarsimavfe-
Kartarmat.a åmalo atéssuteKar-
nigssamik kåmagtorneKarnigssa-
migdlo agsut pissariaKartitsivdlu-
tik, Kalåtdlit-nunåne periarfig-
ssarujugssuaK'arpoK sungivfingme
najugagssamik pilersitsisavdlune
åmalo mérKanut najugagssanik
taineKartartunik Danmarkime a-
tuagkanik mérKanut atorniartar-
fingne pilersiniarssarineKartunik.
isumagssarsiat suliniarneritdlo
Danmarkime najugkane åssigi-
ngitsune pilersineKartartut atui-
nartåsångikaluarpavut, kisiåne
isumaKarpunga tamatumunga tu-
ngassutigut atorsinaussoKartOK
iluaKutaussumigdlo piorsarneKar-
sinaussoKartoK. Kalåtdlit-nunåne
atorfigssaKartineKaKaut mérKat
su.liniarfigisinaussait, mérKat
mérKatut iliorfigisinaussait. nu-
nap inuisa agfait sule méraung-
mata aningaussalissutigssanik
angnertungåtsiartunik åma piu-
massaKartariaKarput.
atuagkanik mérKanut atorniar-
tarfit mérKanut eKiteruvfiulersi-
nåuput, tamåkunungalo katerssor-
neKarsinåuput sungivfingme ig-
dlup iluane suliagssat tamarmik.
sulissorisavait perorsaissartut,
tarnip pissusinik ilisimangnigtut
ama mérarsiutinik atorniartar-
fingme sulissugssatut iliniarsima-
ssut. soruname inersutagssat atua-
gåinåusångitdlat, kisiåne åma må-
ko ilångutdlugit
atuagagssiat. åvisit, billed-
båndit, tv, radio, båndoptagere,
pinguautit, pingussat, Kalipautit,
nipilerssutit avdlarpagssuitdlo.
iluarsartuneKarsinåuput akunerit
OKalugtuarnermut atugagssat, pi-
nguartarfit, klubit, issigingnårtit-
sissarfit, inussat atordlugit issi-
gingnårtitsissarfit, filmertitsinerit,
nipilerssoKatigingnerit il. il..
agssagssordlune encarsauter-
ssordlunilo suliniarnerit ingming-
nut kåmagtoKatigisåput. kisalo
mérKanut atorniartarfit soruna-
me atåssuteKåsåput pissortaKar-
fingnut mérKanut agtumåssute-
Kartunut åmalo soruname anga-
jorKånut soKutigingnigtunut.
atorniartarfit sagdliutitdlugit
tigumissarisavait uvdlunerane u-
nungneranilo mérKerissarfit tigu-
missarissartagait — taimåitOKar-
simagpat. pissusilersorneK pivdlu-
go ajornartorsiutit imalunit ikiui-
niardlune sulinermut tungassut
avdlat atorniartarfit nåmagsisi-
nåungilait, kisiåne imaKa ikiutau-
sinåuput mérKanut sumivfigssa-
Kalersitsinermikut, tåssame inuia-
Katigingne kalåtdlisut itune ikiui-
niardlune perorsainiardlunilo su-
liagssaKarfit iluine tamane pitsau-
ssumik sulinigssat amigautaoKing-
mata. mérKat atorniartarfé tå-
ssaulisagaluarput mérKanut piu-
massunut tamanut angmassartut
— pingitsailissutaunatik, najugag-
ssat åssigingitsunik periarfigssa-
I Grønland findes et biblioteks-
væsen — har De opdaget det?
Her kan man også låne børnebø-
ger, og indtil nu desværre kun
børnebøger. Tilbuddet er begræn-
set, men det vender vi tilbage til.
I disse tider, hvor mennesket er
sat i centrum, ofrer man det
enorme beløb af 5 kr. pr. barn
pr. år på indkøb af børnebøger
i bibliotekerne. 1/4 bog pr. barn
om året! Det skal da nok blive
til nogle stykker i løbet af en
50.000 år — men idag vidner det
om en total ligegyldighed over-
for barnet. (I parantes kan be-
mærkes, at man i Danmark, som
vi altid sammenlignes med, ind-
køber 1 '/i bog pr. barn årligt,
og dernede har man et udbygget
biblioteksvæsen.
Halvdelen af Grønlands befolk-
ning er børn, trods det findes her
ikke børnebiblioteker i dansk
forstand, og i hele Grønland ikke
en eneste uddannet børnebiblio-
Kartilsissut, ' iluarsartussinertag-
dlit suliniarnertagdlitdlo mérKat
sulinermingnik takutitsivigisinau-
ssåinik ingmingnutdlo kåmagto-
Katigigfigisinaussåinik. sonutåu-
ngilaK siagdlersitdlugo issigtitdlu-
gulo amerdlanerit aggertaralua-
runik. soKutåungilaK atorniartar-
fit ilånikut børnehavetut åmalo
mérKerissarfigtut atorneKartara-
luarpata. taimåitoK atuagkat na-
jutuåsåput atorniartarfingme pu-
laortunut/peKataussunut atugag-
ssatut.
suliniarnerit tamåko imalunit
suliniarnerit tamåko ilait Kalåt-
dlit-nunåne igdlOKarfingne atuar-
fit atorniartarfine pilersineKarsi-
nåuput (mérKanut atorniartarfit
amigautaungmata) piorsarneKaru-
nik — sulissugssat atortugssatdlo
amigautåuput! åma pilersineKar-
sinaugaluarput Kalåtdlit-nunåne
igdloKarfit pingårnerssåne Nung-
me — tåssanilunime mérKanut
atorniartarfeKdngilcnc. pissutsit
taima itut erKarsautigineKarsi-
nåungitdlatdlunit Danmarkime
igdloKarfingme taimatut amer-
dlåssusilingnik mérartalingme!
isumaliutigineKarsinåunginer-
dlune suliniutit sujuline OKautigi-
neKartut atortitdlugit Nungme
misiligumik atuagkanik mérKanut
atorniartarfeKalernigsså?
kommune ininik nalencutunik
atugagssångortitaKarsinaunerpa?
nuna tamåkerdlugo atuagkanik
atorniartarfik mérarpagssuarnut
autdlarnigaKarumasinaunerdlu-
ne?
tåssame Kalåtdlit-nunåta inuisa
agfait sule tåssåuput: mérKat!
tekar. Børnebøger indkøbes først
og fremmest til skolebiblioteker-
ne, som primært tager sig af de
pædagogiske aktiviteter, og knapt
så meget af de fritidsprægede. Nu
skulle man tro, at skolen i Grøn-
land behøvede endnu flere bøger
og endnu mere materiale at ar-
bejde med — også hvad de fri-
tidsprægede aktiviteter angår —
end skolen i Danmark. Dette er
imidlertid ikke tilfældet. Hvis vi
igen skæver til Danmark (vi kan
slet ikke lade være) vil det med
vor nuværende pengepung vare
ca. 27 år, før vi i Grønland er
nået op på bare de minimal-krav,
der idag stilles for bogbestandens
størrelse i danske børne- og skole-
biblioteker. Det må imidlertid for-
modes, at normerne inden da er
ændret meget — forhåbentligt
ikke kun i Danmark.
1 Grønland er der ikke mange
fritidsmuligheder for børn. Da
børnene desuden lever i meget
mérKanut ikiuiumatoKigamik.
splittede miljøer, og har et stort
behov for kontakt og inspiration
har man faktisk her i landet store
chancer for at skabe det fritids-
miljø og de såkaldte væresteder
for børn, som man forsøger at
danne i Danmark i børnebiblio-
tekerne. Vi skal ikke altid bare
overtage de ideer og aktiviteter,
der opstår på forskellige områder
i Danmark, men for en gangs
skyld tror jeg, at her var noget
der kunne bruges og udbygges
med udbytte. I Grønland er der
et stort behov for steder, hvor
børn har mulighed for at udfolde
sig, hvor børn må være børn. Da
50 "Al af befolkningen stadig er
børn, må de også have krav på
ret så store investeringer.
Børnebiblioteker kunne være
en slags børnecentre, hvor alle
indendørs fritidsfunktioner var
samlet. Personalet skulle bestå af
pædagoger, psykologer og børne-
bibliotekarer. Tilbuddet skulle
selvfølgelig ikke kun være bøger,
men også:
tidsskrifter, aviser, billedbånd,
slides, tv, radio, båndoptager, spil,
legetøj, farver, musikinstrumen-
ter og meget mere. Der kunne
arrangeres eventyrtimer, lege-
stuer, klubber, teater, dukketea-
ter, film, koncerter m.v.
De manuelle og intellektuelle
aktiviteter skulle inspirere hin-
anden. Desuden skulle børnebib-
lioteket have naturlig kontakt
med alle institutioner, der havde
med børn at gøre, samt selvføl-
gelig med interesserede forældre.
Bibliotekerne skal ikke pri-
mært overtage de funktioner, som
dag- eller døgninstitutionerne
burde have, hvis de eksisterede.
Bibliotekerne kan heller ikke løse
adfærdsproblemer eller andre so-
cialpædagogiske opgaver, men de
kunne måske hjælpe, ved at ska-
be et uformelt værested for børn,
i et samfund som dette, hvor
mangel på kvalificeret indsats
indenfor alle socialpædagogiske
områder er stor. Børnebiblioteket
skulle danne ramme om åbne
uforpligtende tilbud til alle børn,
et sted med vekslende tilbud,
arrangementer og aktiviteter, et
sted hvor børn kunne udfolde sig,
og inspirere hinanden. Hvad gør
det, at der kommer flest, når det
er regnvejr og koldt ude? Hvad
gør det, at biblioteket af og til
ville blive brugt som børnehave
eller børneparkering? Bogen vil
dog altid være tilstede som et
tilbud til besøgende/deltagere i
biblioteket.
Disse aktiviteter eller en hel
del af dem kunne sagtens tænkes
i de grønlandske byers skolebib-
lioteker (i mangel af børnebiblio-
teker), såfremt de blev udbygget
— både personale og materialer
mangler! De kunne også tænkes
i Grønlands hovedstad Godthåb
— ikke engang her findes et bør-
nebibliotek. Samme situation ville
være utænkelig i en dansk by
med tilsvarende børnetal!
Var det ikke en ide, at starte
et forsøgsbibliotek med de oven-
for skitserede aktiviteter i Godt-
håb?
Vil kommunen stille passende
lokaler til rådighed?
Vil landsbiblioteket sætte noget
i gang for alle de mange børn?
Halvdelen af Grønlands befolk-
ning er stadigvæk: BØRN!
pling
Sekretariatschef — Grønland
I forbindelse med oprettelsen af Grønlands Oplysningsforbund,
G.O.F., opslås hermed en stilling som sekretariatschef med den
opgave at etablere og lede forbundets kommende sekretariat.
Sekretariatets opgave vil blive — i samarbejde med G.O.F.’s
forretningsudvalg og repræsentantskab — at inspirere, etablere
og koordinere alle former for voksenundervisningsarbejde i
Grønland.
Ansøgeren må have stor erfaring i voksenundervisningsar-
bejde og i ledelse af et sekretariat med mange udadvendte ar-
bejdsopgaver.
Løn efter nærmere aftale. Der vil blive anvist bolig for
hvilken der- betales efter gældende regler.
Ansøgningen skal stiles til Grønlands Oplysningsforbund,
bo.v 620, Godthåb, hvorfra nærmere stillingsbeskrivelse kan
rekvireres.
Ansøgningsfristen udløber den 1. november 1971.
Tænker De på at etablere Dem
1 Godthåb da er chancen her nu
2 stk. haller, fuld isolering, oliefyr, indlagt el og stærkstrøm,
velegnet til mange formål f. eks. til lager, maskinværksted eller
autoværksted. Løbekat og smøregrav forefindes i den ene af
hallerne.
HAL A er på 100 m* + 25 m2 dobbeltloft som benyttes til
kontor og olielager. Hallens materialer Stand Steel,
dobbelt vægge med 10 cm isolering og termoruder.
Kontant pris kr. 165.000,00
kan også købes med 1/3 i udbetaling, rest over et
mindre åremål.
HAL B er på 118 m- gulvareal, indskudt etage på 100 m2, ialt
283 m 2. Byggematerialer Robertson plader, isoleret med
10 cm rockwool. Og med ovenlys, sælges til vurderings-
prisen.
Kontant pris kr. 210.000,00
kan dog fåes med 75.000,00 i udbetaling, rest over
et mindre åremål.
Begge haller er ualmindelig fint placeret med masser af plads
udenom.
NB: Ved køb af hal kan der skaffes bolig i nyopført indkvar-
tering.
Henvendelse bedes rettet til:
GODTHÅB TRANSPORTSERVICE
Postboks 78 . 3900 Godthåb.
pling.
Hvorfor har vi ingen
børnebiblioteker
8