Atuagagdliutit - 14.10.1971, Síða 7

GENBO TIL GRØNLAND, 3.
Cape Dorset, 600 sjæle og
Baffin Islands Gomorra
Pengerigelighed har ikke bragt større lykke til det lille samfund, hvor
ungdommen onsker spiritusudsalg.
Af TORBEN ØSTERBY
Cape Dorset, Baffin Island
i august.
Det er en sand folkeforlystelse,
når der kommer fly til Cape Dor-
set, et lille samfund på 600 sjæle
i sydvesthjørnet af Baffin Re-
gionen.
Byen har haft sin landingsbane
i halvandet år. Det var byens
egne folk, som byggede den i en
kløft oven for byen.
Landingsbanen har forandret
tilværelsen i Cape Dorset. Før
dens tid var forbindelserne ' til
omverdenen begrænset til årets
5—6 skibsanløb i sommertiden og
til lejlighedsvis fly, som gik ned
på vandet eller om vinteren på
isen.
Nu sender det private flysel-
skab „Nordair" hver anden dag
sin Havilland DHC-6 Twin Otter
eller SC-7 Skyvan fra Frobisher
Bay til Cape Dorset. Andre fly
kan også dukke op, i reglen taxi-
fly med regeringsembedsmænd,
teknikere eller turister.
Et væsentligt udsnit af byens
indbyggere er begærlige efter at
få det friske pust fra omverde-
nen, ethvert flybesøg giver. Når
et fly meldes på vej, slipper voks-
ne, hvad de har i hænderne, børn
standser deres leg, og snart er et
farvestrålende optog på vej ned
ad det snoede grusspor, som fører
fra byens øverste huse til lan-
dingsbanen. Mange kvinder har
deres småbørn i poser på ryggen,
og kvindeparkaens „svalehaler",
som minder om „halerne" på et
sæt „kjole og hvidt", slaskende
bagud.
ser med æg og kasser med kar-
tofler langes ud og læsses på en
ladvogn. Imens rykker „the Royal
Mounted Canadian Police", „rød-
frakkerne" tættere på.
Flylasten rummer jævnligt de
letgenkendelige kartoner fra
Baffin Regionens eneste statskon-
trollerede udsalgssted for spiritus,
vin og øl, „The Baffin Liquor
Store" i Frobisher Bay. I Canada
er salget af de „våde varer" or-
ganiseret helt efter det samme
mønster som for nogle år siden i
Sverige, da selv „mellanol" skulle
købes i „Systembolaget".
Korporalen og konstablen, Cape
Baffin Eskimo Co-op“, eskimobe-
folkningens andelsorganisation.
Kæmneren i Cape Dorset, Des-
mond Sparham, har vurderet den
reelle værdi af frembringelserne
i 1969 til knap V2 million dollars
eller ca. 3,5 millioner danske kro-
ner. Samme år udbetalte organi-
sationen lidt over 200.000 dollars
eller ca. 1,7 million danske kro-
ner til næsten 70 andelshaver.
— Det er denne pengestrøm,
som har forvandlet samfundet, si-
ger man i Cape Dorset. Mange
eskimoer aner ikke, hvad de skal
stille op med deres indtægter.
Man ser dem stå i „The Bay",
„Hudson’s Bay Company" eller i
„The Co-op“, brugsforeningens
udsalg. De forlanger deres varer,
og når de får penge tilbage, står
i lokalrådet, siger formanden Tom
Manning. Det er stadig på over-
vejelsernes plan. Der er mange
imod, navnlig lidt ældre. De yngre
vil derimod gerne have udsalget
til byen.
En af Cape Dorsets ældste, den
70-årige Peter Pitsolak, siger nej
til spiritusudsalg i det lille sam-
fund.
— Vi skal sandelig ikke have
nogen „liquor store" her i byen,
brummer Peter. Det vil gå rent
galt med de unge. Man kan bare
se, hvordan det er gået med drik-
keriet inde i Frobisher Bay.
— Vi reparerer ikke kræfter
her, smiler lederen af sygepleje-
stationen i Cape Dorset, Ann
Clarke. Det sker irhidlertid, at vi
bliver kaldt til politistationen, når
de indsatte bliver for urolige. Sid-
ste nat var der to piger i deten-
tionen. De larmede rundt og var
ved at slå hinanden ihjel. Der
var ikke andet at gøre end at
give den ene en beroligende ind-
sprøjtning og sende hende hjem
og sove rusen ud. Den anden be-
holdt politiet.
Cape Dorset er stedet på Baffin
Island med den næsthøjeste hyp-
pighed af veneriske sygdomme.
Der frembringes godt og dårligt i den kooperative „print shop" i Cape Dorset. Stentrykkene har ingen eller
kun ringe kunstnerisk værdi, siger kritikerne. Frembringelserne forsvares med, at de giver gode indtægter for
eskimoerne. Her en sneugle, et af de gode eksempler på eskimoisk folkekunst.
Cape Dorsetime pigingneKatigit naKitanik åssilialiorfiåne pitsaussut pitsåungitsutdlo suliarineKartarput. issor-
nartorsiuissartut oKautigåt ujarKamut åssilialiat erKumitsuliåungitsut, igdlersorneKartarputdle eskimut aningau-
ssarsiutigivdluarmatigik. auna ugpik eskimut kussanartuliaisa pitsaussut ilåt.
SPIRITUSKONTROL
Det er ikke bare den eskimoiske
befolkning, som møder frem ved
flyet. De fleste institutioner i
samfundet er også repræsenteret.
Byens administration har sør-
get for snekøretøjer, snowmobi-
les, hvor vintérmederne er ud-
skiftet med hjul. De bringer pas-
sagerer til og fra byen. Syge-
plejestationens stationcar, en vogn
fra handelsselskabet „Huson’s Bay
Company" og en landrover fra
rødfrakkerne, the Royal Canadian
Mounted Police er der også.
Der hersker næsten andagts-
fuld stemning, til støjen fra flyet
kan høres. Det er også signalet
i til, at behjertede udsendte fjer-
ner de største og groveste skær-
ver på den nærmeste del af lan-
dingsbanen.
Endnu før „Nordair“-flyets tur-
boprop-motorer er standset, og
flyet holder helt stille ved bjer-
get af benzintønder ved siden af
landingsbanen, er de nysgerrige
henne ved det. For mange af de
unge lader det til at være en
næsten rituel handling at kunne
komme til at røre ved flyets kø-
lige metalplader, inden motor-
støjen dør ud.
Jordpersonellet rekrutteres
blandt de fremmødte. Piloterne
kommer frem fra det snævre
cockpit og hjælper passagererne
ud fra den lave kabine, hvor man
ikke kan stå oprejst. Nedenfor
trappen omfavner man hinanden,
trykker hænder og vinker til de
fjerneststående i klyngen.
Når passagererne og deres ba-
gage er bragt ud, tømmes flyet
for fragt. Kasser med brød, kas-
Dorsets samlede politistyrke, som
dækker et område på størrelse
med hele Danmark, registrerer de
folk, der hanker op i kartonerne
fra „The Baffin Liquor Store".
— Så ved vi, hvor det bliver
livligt i de næste 2 timer, ler
korporalen.
PENGERIGELIGHED
Frobisher Bay er med sine mange
forbindelser til omverdenen ble-
vet kaldt Baffin Island Sodoma.
Cape Dorset, der er regionens
tredjestørste samfund, sammen-
lignes i samme åndedrag med den
anden bibelske lokalitet for syn-
dig adfærd, Gomorra.
Cape Dorset var i begyndelsen
af 1960’erne et lille, men lykke-
ligt fangersamfund, der ventede
sig meget af en ny aktivitet. Ame-
rikaneren James Houston havde
slået sig ned i Cape Dorset og
organiserede eskimoernes frem-
bringelser af kunstnerisk art —
skærearbejder i sten og ben og
stentryk.
Houston fik omverdenen inter-
esseret i produkterne fra Cape
Dorset, og en pengestrøm be-
gyndte at gå ind i „The West
de med et håbløst udtryk i an-
sigtet. Blikket flakker rundt fra
hylde til hylde, og de køber i
desperation nogle ting, de ikke
har brug for. Skidt er der nok
af på hylderne.
Næste gang eskimofamilien skal
bruge noget fra „The Bay" eller
„Co-op“-udsalget, er pengene
brugt, og så går vejen om ad
„administrationen", hvor de kan
få well-fare, socialhjælp.
SPIRITUSSALG,
ET STATUSSYMBOL
Der er ambitioner i Cape Dorset.
Lokalrådet vil gerne have byens
status hævet fra „settlement", der
vel nærmest svarer til udsted i
grønlandsk forstand, til „hamlet".
„Forfremmelsen" vil betyde, at
lokalrådet og den statslige admi-
nistration på stedet får større
beføjelser.
Det er ikke det eneste status-
symbol, man higer efter i Cape
Dorset. Samfundet er delt i to
lejre — den, som ønsker en filial
af „The Baffin Liquor Store" til
byen, og den, som absolut ikke
gør det.
— Vi har drøftet spørgsmålet
om et "spiritusudsalg mange gange
Det er særlig galt om sommeren,
når der kommer skibe, men også
byens „transcient center", pen-
sionat for udenbys og for turister
kan give os problemer. Det er i
reglen de samme, der kommer
igen for at få penicillinsprøjter,
slutter Ann Clarke.
— Det er en livlig lille by, be-
kræfter man på politistationen.
Den er heldigvis til at overse, og
man skal ikke have været her
længe for nogenlunde at vide,
hvem der giver os anledning til
at gribe ind.
Der er en 5—6 gengangere, som
vi har besvær med. Fra nytår til
august har der været 35 indsat
i vor celle, og de 5—6 tegner sig
for de fleste overnatninger. 14
gange har det været kvinder.
EN TEGNING — 2900 KR.
Det er kun et begrænset udvalg
af kollektionen i „The Co-op print
shop" — andelsudsalget for de
grafiske frembringelser — som er
til salg i Cape Dorset.
Så godt som hele produktionen
er beregnet på at blive sendt syd-
på til de store bysamfund, hvor
et købedygtigt publikum er pa-
rat til at betale endog meget høje
priser.
Kooperativet udleverer tegne-
papir til den snes eskimoer, som
giver sig af med at tegne, fortæl-
ler forretningsføreren for „The
Western Baffin Co-op“, Terry
Ryan.
Når tegningerne indleveres, ud-
betaler kooperativet et beløb til
eskimoen. Der kan være tale om
25—30 dollars for en god tegning.
Streg og farver overføres til sten,
og trykoplaget er begrænset til
50 eksemplarer for at sikre frem-
bringelserne værdi. Efter tryk-
ningen knuses stenen.
Alle frembringelser fra eski-
moerne skal passere gennem „Ca-
nadian Arctic Producers Limiter",
som er stiftet på regeringens op-
fordring af den canadiske andels-
bevægelse. Denne organisation
sørger for distribution og en del
af salget.
Mange frembringelser handles i
private forretninger, og en god,
stor tegning kan indbringe måske
400 dollars eller 2900 kr. Når der
er 50 af den samme tegning, kan
det naturligvis blive til et stort
beløb. Kooperativet i Cape Dorset
får for hver tegning 100—150 dol-
lars, differencen forsvinder i de
andre led. Der er eksempler på,
at private kunsthandlere bereg-
ner sig 100 procent i avance.
Andre tegninger indbringer må-
ske ikke så meget, men efterhån-
den har vi i kooperativet fået
godt øje for, hvad der sælges
bedst, og vi prøver derfor at ud-
vælge tegningerne herefter.
Print-shop’en laver også andre
ting end stentryk. Vi foretager
silketryk og prøver at tage nye
emner op. Vi må bare hele tiden
tænke på, at alle materialer, selv
stenene må flyves ind udefra, og
at produkterne skal ud samme
vej.
De nyeste frembringelser er ka-
lendere med eskimoiske motiver,
prospektkort, lykønskningskort,
gaveindpakningspapir, bogmær-
ker, „uro’er" og lignende papir-
arbejder.
Indtægterne fra salget, som går
strygende, ender i kooperativets
kasse. I det sidste par år har vi
selv kunnet finansiere mange af
nyinvesteringerne, men der er
alligevel blevet et anseeligt beløb
tilbage til udlodning blandt an-
delshaverne, slutter Terry Ryan.
— Det er mig komplet uforståe-
ligt, at folk vil betale 3—400 dol-
lars for de tryk, siger en af de
udsendte i Cape Dorset. Kvali-
teten af arbejderne er blevet dår-
ligere og dårligere, og meget af
det har intet med eskimoisk fol-
kekunst at gøre. Det er ren og
skær industrialiseret pop, men
penge giver det øjensynlig, og det
er det afgørende i dette samfund.
Det er en anden opfattelse, di-
rektøren for Baffin Region, Barry
Gunn giver udstryk for:
— Kultur gør ikke en mæt,
men er man blevet mæt, er der
råd til kultur og kulturelle frem-
bringelser, siger Gunn.
Deres ur
er i gode hænder hos os ...
Vort moderne reparations-
værksted modtager gerne De-
res ur eller brille til repara-
tion.
nalunaerKutårKat
uvavtinut suliarititarniaruk
årdlerKutiginago ...
sutdlivivtine moderniussume
nalunaerKutårKat issarussatit-
dlunit suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet 1 - Lemvig
7