Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 14.10.1971, Side 8

Atuagagdliutit - 14.10.1971, Side 8
Tanker om Sølvfugle, der letter, sølvfugle, der stiger, i smuk formation, ja, hvor er vi, på en lufthavn i Skan- dinavien. Gennem tiderne har dette skuespil været en del af menneskets drøm om adgang til fjerne egne og kloder. I dag er realiseringen af en del af drøm- men blevet virkelighed for man- ge mennesker. Skal vi da tage en tur til Ka- strup lufthavn og lade tankerne flyve omkring flyafgangene, og specielt omkring en afgang til Grønland. Tidlig en tirsdag formiddag samles 170 mennesker, hver med sin fly-billet for at rejse mod nord. Efter de almindelige for- etik/teknik maliteter er ordnet er alle parate til gå i maskinen, vi ruller ud og er i løbet af en halv time i luften. Alt fungerer normalt efter planen og instrukserne. Ved hjælp af „EIRIK VIKING" vil vi være i Sdr. Strømfjord i løbet af ca. 4 timer. Alt er lyst og spændende, men hvad rinder i hu. Jo, vi er på vej til et sam- fund som specielt danskere har prøvet at reformere gennem år- tier. Med hvilken ret prøver vi at påtvinge et naturfolk den mo- derne civilisation med dens ø for- dele og ulemper, og hvad har vi at byde til gengæld. Med den ud- vikling Danmarks ledende perso- ner allerede har sat igang på Grønland findes der næppe nogen vej tilbage til en langsom udvik- ling for vore frænder mod nord. En af udvejene for at slippe gennem den krævende opgave, vi allerede har påtaget os, er, at føre en smukkere linie videre i en oplysende undervisning og ved en hjælpende hånd til de grøn- lændere, der allerede med os er på vej ind i de brølende halv- fjerdsere. En af de få udveje vi har for at skabe livsværdige be- tingelser for et broderfolk. Vittigt sagt og måske til alvor- lig eftertanke er følgende kom- met frem fornylig: En familie fra fjerne egne kommer på ferie i Grønland og bliver inviteret på besøg hos en grønlænderfamilie. Denne familie fortæller om sit liv og virke til gæsterne. Under samtalens forløb spørger gæster- ne også om statsforhold, og grøn- lænderne fortæller beredvilligt—“ og så har vi en lillebitte koloni mod syd, Danmark, men vi er flinke mod befolkningen". Fra denne synsvinkel kan sagen jo også anskues, men det bliver den sjældent. Tilfældighedernes spil har sik- kert placeret os danskere i en form for fokus i den vestlige ver- dens spil, ligesom tilfældigheder- nes spil leger med os alle. Erkendes må det dog, at vi står Fru Ane Magnussen, Christianshåb, blev første finder af 5 KORAL-kapsler med de grønne KORAL-bogstaver. Tillykke. Tag kapslen af og vind Inden i hver kapsel er trykt et af bogstaverne i ordet KORAL. Disse bogstaver kan være røde, blå, gule eller grønne. Når De har samlet ordet K-O-R-A-L i én af farverne, har De vundet. KORAL i røde bogstaver = 10.000 kr. KORAL i blå bogstaver = 5.000 kr. KORAL i gule bogstaver = 2.000 kr. KORAL i grønne bogstaver = 1.000 kr. Når De har vundet Send vinderkapslerne til FAXE BRYGGERI A/S, 4640 FAKSE, så får De omgående Deres gevinst. Kuverterne åbnes af Notarius Publicus. Eller find én af de mange værdikapsler med tallet 25! Det betyder kontant værdi på 25 kr., som De straks kan få udbetalt hos Deres købmand. Der bliver masser af gevinster allerede i denne uge. Vinderne må være indforstået med at lade sig afbilde i Grønlandsposten og SermitsiaK. med et kæmpe ansvar og med fantastiske muligheder for os. Om føje år kan teknikken — hvis fremskridtene er til menne- skehedens bedste — frembyde endnu større muligheder. Den tid kan måske komme, da grønlæn- derne kan klare deres sociale op- gaver for egen regning og risiko, og derved vil vi komme selvsty- rets dag en tand nærmere. — I vor tid — som tidligere — betyder kapital overordentlig me- get. Den dag den grønlandske be- folkning er selvejere af evt. ma- skiner til brydning af deres na- turlige mineraler og derved i stand til at fremskaffe de goder, der behøves, er en vis form for selvstændighed nær. Lykkelig dag, hvor et natur- folks dilemma er løst. Dog — der går mange år — meget vid- underligt arbejde ligger forud for de altid ivrige. Birgit Baagøe Larsen, Ryesgade, København. TV i Grønland Dette emne er efterhånden de- batteret i sådan en grad, at der på nuværende tidspunkt burde være enighed, ellpr i det mindste klarhed i sagen. At den ønskede enighed/klar- hed ikke er til stede, skyldes vel nok, at debatten ikke er opstået blandt folk i almindelighed, men snarere som agitation blandt po- litikere, og så vidt vides for al- vor startet af J. O. Krag, da han som statsminister besøgte Grøn- land i efteråret 1966. Om det er teknisk muligt at etablere et landsdækkende TV i Grønland, må specialisterne døm- me om, og da især hvordan, men hvorfor øse hundrede millioner ud på dette medium, når en ud- bygning af radiofonien til at om- fatte to programmer, således at der er et seriøst og et let pro- gram, kan gøres for færre midler? Vælger man at udbygge ra- dioen, vil ethvert hjem i Grøn- land, også i mindre byer og byg- der, med det samme kunne nyde godt deraf, da så at sige alle hjem råder over en radiomodtager, og den så stærkt savnede oplysning, kan med det samme tilbydes alle. Vælger man derimod TV, vil det ikke alene koste det offentlige meget store summer, men hver enkelt husstand der ønsker en modtager, må vel regne med en udgift på mindst 1500,— kr. I relation til ovenstående kan man i disse skatte- og afgifts- diskussionstider rejse spørgsmå- let: Hvem skal egentlig betale gildet? Radioen koster i sin nuværen- de skikkelse omkring 5 millioner kr. årligt. Ca. halvdelen af dette beløb tegner radiofonien på H. J. Rinksvej sig for i form af løn- ninger, afskrivning, vedligehold m. m., og resten går til lignende udgifter til relæstationer m. m. langs kysten. Dette beløb er, i sammenligning med det TV vil koste forsvindende lille, og af en størrelsesorden der vil kunne ind- drives igennem lytterlicens og en eventuel afgift ved køb af nye apparater, men disse betragtnin- ger er for så vidt „debatten" uvedkommende. Det primære må være, at folk bliver gjort op- mærksom på, at TV, sammenlig- net med radio, er afsindigt dyrt. Også i drift, men det har vore politikere forbigået i tavshed. De har, siden J. O. Krag i sin tid fremkom med sine TV-tanker, med stigende røster krævet TV. Så længe de sociale tilstande er som de er i Grønland, er det beskæmmende, ikke blot for vore politikere, men i særdeleshed for os der har valgt dem ind, at høre dette krav. Ivan Christiansen, Godthåb. B0F0RS SLIDDELE DANMARKS STØRSTE PROGRAM I SLIDDELE Tandholdere med tænder Speciel Bofors konstruktion Tænder og reparationsspidser VIGGO BENDZ A/s \ Roskildevej 519-523, 2600 Glostrup -Tlf. (01) 9641 22 KUNDESERVICE. \ Gunnar Clausensvej 7, 8260 Viby-TU. (06) 140055 3 8

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.