Atuagagdliutit - 14.10.1971, Side 8
Tanker om
Sølvfugle, der letter, sølvfugle,
der stiger, i smuk formation, ja,
hvor er vi, på en lufthavn i Skan-
dinavien. Gennem tiderne har
dette skuespil været en del af
menneskets drøm om adgang til
fjerne egne og kloder. I dag er
realiseringen af en del af drøm-
men blevet virkelighed for man-
ge mennesker.
Skal vi da tage en tur til Ka-
strup lufthavn og lade tankerne
flyve omkring flyafgangene, og
specielt omkring en afgang til
Grønland.
Tidlig en tirsdag formiddag
samles 170 mennesker, hver med
sin fly-billet for at rejse mod
nord. Efter de almindelige for-
etik/teknik
maliteter er ordnet er alle parate
til gå i maskinen, vi ruller ud
og er i løbet af en halv time i
luften. Alt fungerer normalt efter
planen og instrukserne.
Ved hjælp af „EIRIK VIKING"
vil vi være i Sdr. Strømfjord i
løbet af ca. 4 timer. Alt er lyst
og spændende, men hvad rinder
i hu. Jo, vi er på vej til et sam-
fund som specielt danskere har
prøvet at reformere gennem år-
tier. Med hvilken ret prøver vi
at påtvinge et naturfolk den mo-
derne civilisation med dens ø for-
dele og ulemper, og hvad har vi
at byde til gengæld. Med den ud-
vikling Danmarks ledende perso-
ner allerede har sat igang på
Grønland findes der næppe nogen
vej tilbage til en langsom udvik-
ling for vore frænder mod nord.
En af udvejene for at slippe
gennem den krævende opgave, vi
allerede har påtaget os, er, at
føre en smukkere linie videre i
en oplysende undervisning og ved
en hjælpende hånd til de grøn-
lændere, der allerede med os er
på vej ind i de brølende halv-
fjerdsere. En af de få udveje vi
har for at skabe livsværdige be-
tingelser for et broderfolk.
Vittigt sagt og måske til alvor-
lig eftertanke er følgende kom-
met frem fornylig: En familie fra
fjerne egne kommer på ferie i
Grønland og bliver inviteret på
besøg hos en grønlænderfamilie.
Denne familie fortæller om sit
liv og virke til gæsterne. Under
samtalens forløb spørger gæster-
ne også om statsforhold, og grøn-
lænderne fortæller beredvilligt—“
og så har vi en lillebitte koloni
mod syd, Danmark, men vi er
flinke mod befolkningen". Fra
denne synsvinkel kan sagen jo
også anskues, men det bliver den
sjældent.
Tilfældighedernes spil har sik-
kert placeret os danskere i en
form for fokus i den vestlige ver-
dens spil, ligesom tilfældigheder-
nes spil leger med os alle.
Erkendes må det dog, at vi står
Fru Ane Magnussen, Christianshåb, blev første finder af 5 KORAL-kapsler med
de grønne KORAL-bogstaver. Tillykke.
Tag kapslen af og vind
Inden i hver kapsel er trykt et af bogstaverne i
ordet KORAL. Disse bogstaver kan være røde,
blå, gule eller grønne. Når De har samlet ordet
K-O-R-A-L i én af farverne, har De vundet.
KORAL i røde bogstaver = 10.000 kr.
KORAL i blå bogstaver = 5.000 kr.
KORAL i gule bogstaver = 2.000 kr.
KORAL i grønne bogstaver = 1.000 kr.
Når De har vundet
Send vinderkapslerne til FAXE BRYGGERI A/S,
4640 FAKSE, så får De omgående Deres gevinst.
Kuverterne åbnes af Notarius Publicus.
Eller find én af de
mange værdikapsler
med tallet 25!
Det betyder kontant værdi på 25 kr., som De
straks kan få udbetalt hos Deres købmand.
Der bliver masser af gevinster allerede i
denne uge.
Vinderne må være indforstået med at lade sig afbilde i Grønlandsposten og SermitsiaK.
med et kæmpe ansvar og med
fantastiske muligheder for os.
Om føje år kan teknikken —
hvis fremskridtene er til menne-
skehedens bedste — frembyde
endnu større muligheder. Den tid
kan måske komme, da grønlæn-
derne kan klare deres sociale op-
gaver for egen regning og risiko,
og derved vil vi komme selvsty-
rets dag en tand nærmere.
— I vor tid — som tidligere —
betyder kapital overordentlig me-
get. Den dag den grønlandske be-
folkning er selvejere af evt. ma-
skiner til brydning af deres na-
turlige mineraler og derved i
stand til at fremskaffe de goder,
der behøves, er en vis form for
selvstændighed nær.
Lykkelig dag, hvor et natur-
folks dilemma er løst. Dog —
der går mange år — meget vid-
underligt arbejde ligger forud for
de altid ivrige.
Birgit Baagøe Larsen,
Ryesgade, København.
TV i Grønland
Dette emne er efterhånden de-
batteret i sådan en grad, at der
på nuværende tidspunkt burde
være enighed, ellpr i det mindste
klarhed i sagen.
At den ønskede enighed/klar-
hed ikke er til stede, skyldes vel
nok, at debatten ikke er opstået
blandt folk i almindelighed, men
snarere som agitation blandt po-
litikere, og så vidt vides for al-
vor startet af J. O. Krag, da han
som statsminister besøgte Grøn-
land i efteråret 1966.
Om det er teknisk muligt at
etablere et landsdækkende TV i
Grønland, må specialisterne døm-
me om, og da især hvordan, men
hvorfor øse hundrede millioner
ud på dette medium, når en ud-
bygning af radiofonien til at om-
fatte to programmer, således at
der er et seriøst og et let pro-
gram, kan gøres for færre midler?
Vælger man at udbygge ra-
dioen, vil ethvert hjem i Grøn-
land, også i mindre byer og byg-
der, med det samme kunne nyde
godt deraf, da så at sige alle hjem
råder over en radiomodtager, og
den så stærkt savnede oplysning,
kan med det samme tilbydes alle.
Vælger man derimod TV, vil det
ikke alene koste det offentlige
meget store summer, men hver
enkelt husstand der ønsker en
modtager, må vel regne med en
udgift på mindst 1500,— kr.
I relation til ovenstående kan
man i disse skatte- og afgifts-
diskussionstider rejse spørgsmå-
let: Hvem skal egentlig betale
gildet?
Radioen koster i sin nuværen-
de skikkelse omkring 5 millioner
kr. årligt. Ca. halvdelen af dette
beløb tegner radiofonien på H. J.
Rinksvej sig for i form af løn-
ninger, afskrivning, vedligehold
m. m., og resten går til lignende
udgifter til relæstationer m. m.
langs kysten. Dette beløb er, i
sammenligning med det TV vil
koste forsvindende lille, og af en
størrelsesorden der vil kunne ind-
drives igennem lytterlicens og en
eventuel afgift ved køb af nye
apparater, men disse betragtnin-
ger er for så vidt „debatten"
uvedkommende. Det primære må
være, at folk bliver gjort op-
mærksom på, at TV, sammenlig-
net med radio, er afsindigt dyrt.
Også i drift, men det har vore
politikere forbigået i tavshed. De
har, siden J. O. Krag i sin tid
fremkom med sine TV-tanker,
med stigende røster krævet TV.
Så længe de sociale tilstande
er som de er i Grønland, er det
beskæmmende, ikke blot for vore
politikere, men i særdeleshed for
os der har valgt dem ind, at høre
dette krav.
Ivan Christiansen,
Godthåb.
B0F0RS SLIDDELE
DANMARKS STØRSTE PROGRAM
I SLIDDELE
Tandholdere med tænder Speciel Bofors konstruktion
Tænder og reparationsspidser
VIGGO BENDZ A/s
\ Roskildevej 519-523, 2600 Glostrup -Tlf. (01) 9641 22
KUNDESERVICE. \ Gunnar Clausensvej 7, 8260 Viby-TU. (06) 140055 3
8