Atuagagdliutit - 14.10.1971, Side 14

Danske vælgere efter valget:
Grønland skal
I stedet for som bebudet i sidste
nummer af Grønlandsposten at
bringe et nøgternt referat af fol-
ketingsvalget i Danmark finder
bladet sig forpligtet til at orien-
tere om en debat, der har rela-
tion til samme emne. Det gælder
naturligvis de grønlandske folke-
tingmedlemmers repræsenta-
tionsret i folketinget.
Aldrig har danske aviser og den
danske befolkning bekæftiget sig
så indgående og interesseret med
et grønlandsk emne som med det-
te. Grønlandsposten har valgt at
citere et uddrag af den danske
debat og et andet sted i bladet
eller senere tage emnet op til
en grønlandsk vurdering.
Men først en kortfattet omtale
af den situation, der stillede Grøn-
land i søgelyset:
Folketingsvalget i Danmark
blev næsten uafgjort. Regerings-
partierne fik 88 mandater, og de
to eneste oppositionspartier, der
kom ind, fik 87 mandater. De to
grønlandske mandater blev for-
delt mellem Knud Hertling og
Moses Olsen. Den førstnævnte
vidste man ville støtte Socialde-
mokratiet. Den sidstnævnte vid-
ste man intet om. Efter al sand-
synlighed ville valget på Færøer-
ne resultere i et mandet til Social-
demokratiet og et neutralt.
Moses Olsens holdning blev der-
for pludselig det mest brændende
aktuelle spørgsmål i Danmark.
Det færøske valg, som man på
det tidspunkt ikke med sikker-
hed kendte resultatet af, taget i
betragtning, kunne Moses Olsens
stemme blive afgørende for en
dansk regeringsdannelse. Han
blev derfor genstand for den stør-
ste opmærksomhed, et grønlandsk
fænomen nogensinde er blevet
genstand for.
GRØNLÆNDERE IKKE
RIGTIGE DANSKERE
Debatten i Danmark blev me-
get hurtigt et spørsmål om de
grønlandske folketingsmedlem-
mers repræsentationsret. Den blev
åbnet af professor Poul Meyer,
som i Politiken bl. a. skrev:
Det er jo ikke noget nyt, at re-
præsentanter for de nordligste
dele af riget har været udslag-
givende for regeringsdannelsen.
Det skete i 1960, da Krag danne-
de en flertalsregering med de ra-
holdes
dikale samt en grønlandsk re-
præsentant, der blev Grønlands-
minister i den nye regering. Men
selv om det ikke er noget nyt,
er det helt afgjort ikke noget
godt.
Repræsentanterne for Grøn-
land og Færøerne er formelt lige-
stillede med de øvrige af folke-
tinget. Ganske vist vælges den
ene færing af løsrivelsesfolkene
og sætter principielt ikke sine
ben på Christiansborg. Reelt er
der imidlertid tale om en repræ-
sentation af en helt anden karak-
ter end den øvrige.
Uanset at både Grønland og
Færøerne statsretligt er en del af
det danske rige er det helt urime-
ligt at give deres repræsentanter
i Folketinget mulighed for at be-
stemme, om vi skal have den ene
eller anden regering. Deres væl-
gere har ikke i nogen henseende
givet dem mandat til et så betyd-
ningsfuldt indgreb i indre syd-
dansk politik.
Dersom det bliver en vane, at
de deltager i det politiske spil på
denne måde, må man simpelt hen
tage disse landsdeles repræsen-
tationsret op til ny overvejelse.
Rolf Bagger gav i BT udtryk
for den modsatte opfattelse. I en
meget velformuleret artikel tog
han Poul Meyer i skole, idet han
mente, at grønlandske folketings-
medlemmers repræsentationsret i
danske spørgsmål måtte være den
samme som danske folketings-
medlemmers i grønlandske
spørgsmål.
HVAD BILDER DE SIG IND
I en ledende artikel i Ekstra
Bladet 24. september gav avisen
udtryk for lignende tanker. Det
hedder bl. a.:
De samme tanker som Poul
Meyer har givet udtryk for har
statsminister Hilmar Baunsgaard
tilsyneladende gjort sig. Han er
i hvert fald i Aktuelt citeret for
en bemærkning om, at det afgør-
ende ikke er disse medlemmers
politiske filosofi. „Et er, at man
har en socialdemokratisk eller en
socialistisk opfattelse. Noget andet
er, at man blander sig i de politi-
ske forhold i Syddanmark", lyder
statsministerens ord ifølge bla-
dets citat.
Man må nok spørge, hvad disse
uden for
— hver på deres felt fremtræden-
de personer — i grunden bilder
sig ind. Skal der være logisk
sammenhæng i denne argumen-
tation, må det forudsætte, at Fol-
ketingets øvrige 175 medlemmer
undlader at beskæftige sig med
f. eks. grønlandske forhold for
eftertiden, når de grønlandske
medlemmer fratages muligheden
for at beskæftige sig med politi-
ske anliggender, der vedrører
den del af det danske rige, der
geografisk er placeret fra Ska-
gen og sydpå. Det indebærer
bl. a., at Grønlandsministeriet
øjeblikkeligt nedlægges og admi-
nistrationen af Grønland overta-
ges af grønlænderne selv uden
indblanding sydfra. Men dette er
formentlig hverken statsministe-
rens eller den lærde professors
mening.
I øvrigt vil det være inter-
essant at få fastslået, i hvilken
lov paragrafferne om, at grøn-
lændere og færinger ikke skal
blande sig i de såkaldte „syddan-
ske“ forhold, er nedfældet. Os
bekendt eksisterer de ikke, men
er dette ikke tilfældet, må de ci-
terede bemærkninger betragtes
som i venligste fald forvrøvlede,
i værste fald som stærkt diskrimi-
nerende.
Og Ekstra Bladet slutter:
Folketingets medlemmer må
naturligvis beskæftige sig med de
anliggender, som nu engang er
Folketingets — og til disse hører
for øjeblikket spørgsmålet om re-
geringsdannelsen. Dette kan så-
vel grønlandske som færøske
medlemmer tage del i på samme
måde som f. eks. medlemmer fra
Bornholm, Langeland og Falster.
At påstå noget andet er simpelt
nonsens.
UERFARNE GRØNLÆNDERE
25. september kaldte Kristeligt
Dagblad de grønlandske politi-
kere uerfarne:... Imens kom-
promitteres hele spillet omkring
regeringsdannelsen yderligere af
uerfarne grønlandske politikere,
der forsøger sig med afpresning
over for de to blokke. Hvis nogen
hernede skulle lade sig lokke og
give Moses Olsen og hans til-
hængere gode tilbud, vil vi klan-
dre de første mere end de sidste.
Niels Højlund tilslutter sig Poul
Meyers synspunkter i en artikel,
der i øvrigt handler om Moses
Olsen ved „det parlamentariske
spillebord". Niels Højlund skriver
bl. a.:
Alskens grundlovsparagraffer
kan jo ikke forandre de politiske
realiteter. En af disse realiteter
er — som Poul Meyer bemærkede
i TV — at de grønlandske folke-
tingsmedlemmer faktisk har en
særstilling.
Ikke alene er deres mandater
„billigere" end de tilsvarende
danske. Det er jo tilmed sådan,
at man på Grønland har valg i
enkeltmandskredse, og uden no-
gen begrænsning af kandidater-
nes antal, hvorfor en grønlandsk
folketingsmand faktisk kan kom-
me ind i tinget på et meget lille
vælgergrundlag.
GRØNLANDSK KOMMENTAR
En lang række andre indlæg, le-
dende artikler, m. m. giver også
Poul Meyer ret, og lige så mange
giver ham uret. Blandt de sidste
hører en kommentar af forman-
den for Unge grønlænderes Råd,
Emil Abeisen, og translatør i Mi-
nisteriet for Grønland, Jens Poul-
sen.
De skriver bl .a.:
Efter Poul Meyers mening bør
de nordatlantiske medlemmer
ikke blande sig i den interne dan-
ske politik.
Endnu mindre må de have no-
gen form for indflydelse i rege-
ringsdannelsen. En sådan indfly-
delse ville efter Meyers mening
på det nærmeste være upassende
og utilstedelig. Vore folketings-
medlemmers mandater rækker
efter hans mening ikke længere,
end at de får lov til at komme
frem med deres bidrag i debatter,
der angår disse to landsdele, og
ikke mere! Se, det er den form
for folkestyre, det danske demo-
krati kan prale med over for om-
verdenen!
Her skal til Poul Meyers erin-
dring anføres, at Grønland blev
ligestillet med det øvrige rige
ved grundlovsændringen i 1953, og
som alle ved, sker sådanne æn-
dringer ved folkeafstemning. Der
blev dengang foretaget folkeaf-
stemning i Danmark, men ikke i
Grønland. Det danske folk sagde
ja til Grønlands indlemmelse, og
samme grundlov udtaler, at Grøn-
land får to repræsentanter i Fol-
ketinget. Statsretligt er vi her-
efter en del af det danske rige.
Det bliver til Poul Meyer og hans
eventuelle ligesindede at tage vo-
res repræsentationsret op til ny
overvejelse, hvis de finder det så
forkert, at vi tager vor forfat-
ningssikrede ret alvorligt og blan-
der os i det samlede riges politi-
ske liv.
Det er for os grønlændere ikke
ligegyldigt, hvilkgn regering vi
hgr, ligesom dette ikke synes at
være ligegyldigt for Poul Meyer.
Han udtaler jo, i øvrigt ret over-
raskende, at den nuværende
VKR-regering skulle „være for-
pligtet til at fortsætte".
Som det er Poul Meyer bekendt,
har en regering til alle tider det
altovervejende initiativ i lovgiv-
ningsarbejdet, og selv om det på-
stås fra alle sider, at partipoliti-
ske modsætninger ingen betyd-
ning har for Grønlandspolitikken,
kan vi grønlændere ikke være
ligeglade med, hvem vi får som
minister. Vi finder intet forkert
i, at der i den danske befolkning
er vældig diskussion om, hvorvidt
det skal være Krag eller Bauns-
gaard, der bliver landets statsmi-
nister. Poul Meyer selv har gan-
ske åbenbart bestemte ønsker
herom, men netop på den bag-
grund bør han forstå, at vi grøn-
lændere også gerne vil være med-
bestemmende i afgørelsen af,
hvem der skal være „vores" mini-
ster.
Kommentatorene slutter:
Poul Meyers lidet velovervejede
indblanding i „indre grønlandske
anliggender" må udelukkende til-
skrives den kendsgerning, at vore
folketingsmandater langt om læn-
ge har fået en kærkommen chan-
ce for at få en markant indfly-
delse i tingets afgørelser i spørgs-
mål, der angår vore egne anlig-
gender. Denne indflydelse har vi
sandelig måttet vente på længe.
Og selv om det skete ikke skulle
harmonere særlig godt med Poul
Meyers personlige ønsker, kan vi
afsluttende kun understrege, at vi
sandelig betragter vore mænd i
Folketinget som fuldgyldige med-
lemmer af dette ting. Forsøg på
at nedvurdere deres mandater vil
vi betragte som yderst beklagelig
diskrimination.
ØKONOMAER
Ved distriktssygehuset i henholdsvis Holsteinsborg, UmånaK og
Upernavik søges en stilling som økonoma snarest besat.
For en fuldt uddannet økonoma sker aflønning efter Regu-
lativ af 5. august 1966 om løn og ansættelsesvilkår for økono-
maer og oldfruer i statens tjeneste i Grønland.
For en ikke-uddannet økonoma sker aflønning efter gæl-
dende bestemmelser.
Møbleret bolig stilles til rådighed.
Eventuelle ansøgninger bedes snarest indsendt til: Lands-
lægen, box 76, 3900 Godthåb.
økonomat
Sisimiune nåparsimavingmut, Omåname nåparsimavingmut
Upernavingmilo nåparsimavingmut sapingisamik piårtumik
lkutugssanik økonomagssarsiorpugut.
økonomatut inerdlune iliniarsimassut akigssarsiaKåsåput per-
Kussut 5. augustimérsoK 1966 najori; -.ralugo Kalåtdlit-nunåne
nålagauvfiup atorfeicartitai oldfruit økonomatdlo pivdlugit.
økonomatut inivigsimångitsumut akigssarsiagssåuput aulaja-
ngersagkat tamåkununga atortut najorKutaralugit angissusigdlit.
inigssaK pisatsersorigaK inigisavåt.
Kinutigissat atorfinigkumassut nagsiutisavait: Landslægemut,
box 76, 3900 Godthåb.
Endnu en kommentar kan vi referere fra de danske aviser, nemlig denne tegning af Erik Werner. Den blev
trykt i Berlingske Tidende i relation til den fornemmelse, man i Danmark havde af Moses Olsens politiske
farve.
danskit avisine navsuiautaussut ilåt, Erik Wernerip titartagå. takuneKarsInauvoK Morsase inordlåjussoK Kragip
navssårigå kQgssGp Nilip sinåne. ungatdliuvdlune erssipoK Baunsgaard ungassorssuångortfneKarsimassoK. —
titartagaK oKausertaKarpoK: Morsisiå.
14