Atuagagdliutit - 14.10.1971, Blaðsíða 15

OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUNAERUTIT
Lov af 9. juni 1971
om kontinentalsoklen.
(Lov nr. 259).
§ i.
Den danske kontinentalsokkels na-
turforekomster tilhører den danske
stat og kan kun udforskes eller ud-
nyttes af andre efter bevilling eller
tilladelse.
Stk. 2. Ved naturforekomster forstås
i denne lov:
1) havbundens eller dennes under-
grunds mineralske og andre ikke-
levende forekomster og
2) levende organismer, som, når de
er fangstmodne, enten er fast-
siddende på eller under havbun-
den eller er ude af stand til at
bevæge sig uden i stadig fysisk
berøring med havbunden eller
undergrunden.
§ 2.
Ministeren for offentlige arbejder kan
tillade udforskning af de naturfore-
komster, som er nævnt i § 1, stk. 2,
nr. 1, når denne ikke foretages med
henblik på udnyttelse. Han kan end-
videre tillade optagelse af sådanne
råstoffer, som før den 23. februar
1932 har været undergivet privatøko-
nomisk udnyttelse her i landet. I øv-
rigt må udforskning og udnyttelse
af forekomster, som nævnes i § 1,
stk. 2, nr. 1, kun ske i henhold til
en bevilling, der gives efter reglerne
i loven om efterforskning og indvin-
ding af råstoffer i kongeriget Dan-
marks undergrund.
stk. 2. Fiskeriministeren kan tillade
fiskeri og udforskning af de levende
organismer, som er nævnt i § 1, stk.
2, nr. 2. Indgår der i fiskeri- eller
havforskning undersøgelser af de na-
turforekomster, som er nævnt i § 1,
stk. 2, nr. 1 gives tilladelse til disse
undersøgelser ligeledes af fiskerimi-
nisteren.
Stk. 3. Tilladelser efter stk. 1, 2.
pkt., og stk. 2 gives for indtil 5 år
ad gangen. De kan bl. a. betinges
af betaling af afgifter til det offent-
lige og af, at optagne råstoffer ud-
losses her i landet.
§ 3.
Dansk ret gælder for anlæg, som med
henblik på udforskning eller udnyt-
telse af kontinentalsoklen befinder
sig på sokkelområdet, samt i sikker-
hedszoner omkring anlægget, jfr. dog
stk. 2. Ved bestemmelsen af danske
domstoles og administrative myndig-
heders stedlige myndighedsområde
henregnes anlæg og sikkerhedszoner
til det område, de ligger nærmest,
medmindre andet fastsættes af ved-
kommende minister.
Stk. 2. Følgende love gælder ikke
for anlæg og sikkerhedszoner:
1) lov om saltvandsfiskeri,
2) lov om jagten, —
3) lov om udøvelse af erhverv i
Grønland,
4) lov om jagt og ferskvandsfiskeri
i Grønland og
5) lov for Grønland om erhvervs-
mæssig fangst, fiskeri og jagt.
§ 4.
Ministeren for offentlige arbejder kan
fastsætte særlige regler om sikker-
hedsforanstaltninger ved oprettelse og
drift af de anlæg, der er nævnt i § 3,
stk. 1, om nedlæggelse af rørlednin-
ger og kabler samt om' foranstaltnin-
ger til hindring eller afhjælpning af
forurening. Tilsynet med reglernes
overholdelse føres af de myndighe-
der. som i den øvrige lovgivning er
pålagt tilsvarende opgaver, ligesom
klager over tilsynsmyndighedens af-
gørelse sker efter de regler, der i øv-
rigt gælder for klager over sådanne
afgørelser. Ministeren kan dog fast-
sætte afvigelser herfra.
Stk. 2. Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om oprettelse af sik-
kerhedszoner omkring anlæg, som
anvendes til udforskning eller ud-
nyttelse. Zonerne kan højst have en
udstrækning af 500 m omkring de på-
gældende an’æg målt fra ethvert
punkt på disse ydre kant. Ministeren
kan fastsætte forskrifter for sejlads
i sikkerhedszoner og herunder for-
byde uvedkommende skibe adgang
hertil.
Stk. 3. Ministeren for offentlige ar-
bejder udfærdiger de regler, der er
nævnt i stk. l og 2, efter forhand-
ling med de ministre, under hvis for-
retningsområde sager af tilsvarende
art hører.
§ 5.
Den, som krænker statens eneret ef-
ter § 1, straffes med bøde eller hæfte
i indtil seks måneder, medmindre
anden lovgivning medfører højere
straf.
stk. 2. Overtrædelser af vilkår i be-
villinger eller tilladelser, som er ud-
stedt i medfør af denne lov eller i
medfør af de love. som nævnes i § 2,
stk. 1, og § 6, straffes med bøde, med-
mindre anden lovgivning medfører
højere straf.
Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i
henhold til § 4, kan der fastsættes
straf af bøde for overtrædelse af be-
stemmelser i forskrifterne.
Stk. 4. For overtrædelser, der be-
gås af aktieselskaber, andelsselska-
ber eller lignende, kan der pålægges
selskabet som sådant bødeansvar.
§ 6.
For anlæg og sikkerhedszoner, jfr.
§ 3. stk. 1, som befinder sig på eller
er oprettet inden for den grønland-
ske del af kontinentalsoklen, gælder
den for Grønland i øvrigt gældende
ret. Ministeren for Grønland udøver
de beføjelser, der er fastsat i §§ 2 og
4, under iagttagelse af reglerne i lo-
ven om mineralske råstoffer i Grøn-
land.
§ 7.
Loven træder i kraft den 1. juli 1971.
Stk. 2. § 3 i kgl. anordning nr. 259
af 7. juni 1963 vedrørende udøvelse
af dansk højhedsret over den konti-
nentale sokkel *) ophæves.
§ 8.
Loven gælder ikke for Færøerne.
Givet på Christiansborg slot,
den 9. juni 1971.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl.
FREDERIK R.
Knud Thestrup.
Lov om kongelig udnævnelse og
åremålsansættelse af visse
tjenestemænd.
Kapitel I.
Kongelig udnævnelse.
§ 1.
Tjenestemænd i staten og folkekir-
ken, der ansættes i nedennævnte stil-
linger, udnævnes af kongen:
1) Stillinger, der i lov om tjeneste-
mandslønninger m. m. og klassifi-
cering af tjenestemandsstillinger i
staten, folkeskolen og folkekirken
er klassificeret i lønramme 36 og
højere lønrammer.
2) Lokale chefstillinger, der i oven-
nævnte lov er klassificeret i løn-
ramme 29-35, og som en anført i
bilag til loven.
§ 2.
Kongelig udnævnelse i de i § 1 nævnte
stillinger sker kun ved varig ansæt-
telse og ved åremålsansættelse.
§ 3.
Ministeren for statens lønnings- og
pensionsvæsen bestemmer efter ind-
hentet udtalelse fra lønningsrådet,
hvorvidt ansættelse i nyoprettede tje-
nestemandsstillinger skal ske ved
kongelig udnævnelse.
Kapitel II.
Åremålsansættelse.
§ 4.
Ansættelse som tjenestemand på åre-
mål i staten, folkeskolen eller folke-
kirken vil kunne finde sted såvel af
personer, der allerede er ansat som
tjenestemænd i staten, folkeskolen og
folkekirken, som af andre.
§ 5.
Bestemmelse om, hvilke stillinger der
kan besættes på åremål, træffes for
bestående stillingers vedkommende af
den pågældende minister og for ny-
oprettede stillingers vedkommende af
finansministeren. I begge tilfælde
træffes bestemmelsen efter indhentet
udtalelse fra lønningsrådet.
§ 6.
Åremålsansættelse sker for et tids-
rum af mellem 3 og 6 år. Åremåls-
ansættelsen kan forlænges for en pe-
riode af indtil 3 år. Genansættelse
kan finde sted.
§ 7.
Løn- og andre ansættelsesvilkår fast-
sættes i overensstemmelse med reg-
lerne i § 45 i tjenestemandsloven af
1969 og på grundlag af lønrammer og
tillæg i lønnings- og klassificerings-
loven af 1969 med senere ændringer.
Stk. 2. En varig ansat tjenestemand
i staten, folkeskolen eller folkekir-
ken, som efter en åremålsansættelses
udløb eller ophør af anden ham util-
regnelig årsag genindtræder i den
tidligere ansættelse, placeres med
samme løn og tillæg, som ville være
opnået, såfremt tjenesten i den varige
ansættelse var fortsat uden afbrydel-
se.
Stk. 3. Lønvilkårene ved genindtræ-
den i varig ansættelse fastsættes i
øvrigt i overensstemmelse med reg-
lerne i stk. 1.
§
Egenpension til en varigt ansat tje-
nestemand, der har eller har haft an-
sættelse på åremål, fastsættes i over-
ensstemmelse med § 6 i lov om tje-
nestemandspension på grundlag af den
under den varige ansættelse opnåede
pensionsgivende lønningsindtægt, jfr.
nærværende lovs § 7. stk. 2, og for-
øges med et pensionstillæg, der for
hvert års tjeneste i åremålsstillinger
udgør 2,7 pct. af højeste egenpen-
sion fra en stilling i åremålsstillin-
gens lønramme. Den samlede pension
kan dog ikke overstige den pension,
der ville være opnået ved pensione-
ring fra en stilling med samme løn-
mæssige placering som åremålsstillin-
gen.
Stk. 2. Pensionstillæg efter stk. 1
indgår i det beløb, hvoraf ægtefælle-
pension beregnes.
§ 9.
For personer, der ikke forud for an-
sættelse i åremålsstilling er ansat som
tjenestemænd, • kan ministeren for
statens lønnings- og pensionsvæsen
efter indhentet udtalelse fra lønnings-
rådet bestemme, at pensionsalderen
forhøjes med indtil det dobbelte af
årsmålsansættelsens længde, og at
hvert tjenesteår i åremålsstilling ind-
går i pensionsalderen med indtil 2 år.
§ 10.
Egenpension til de i nærværende
lovs § 9 omhandlede åremålsansatte
tjenestemænd udbetales fra den før-
ste i måneden efter det fyldte 60. år
eller, hvis ansættelsen vedvarer efter
dette tidspunkt, fra åremålsansættel-
sens ophør.
Stk. 2. Ministeren for statens løn-
nings- og pensionsvæsen kan dog til-
lade. at egenpension udbetales før det
fyldte 60. år, såfremt den berettigede
efter åremålsansættelsens ophør bli-
ver erhvervsudygtig af helbredsmæs-
sige årsager, eller hvis forholdene i
øvrigt taler derfor.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 6, stk. 2, i
lov om tjenestemandspension finder
ikke anvendelse ved udbetaling af
pension efter stk. 1-2.
Kapitel III.
Ikrafttrædelses- og overgangs-
bestemmelser.
§ 11.
Loven træder i kraft den 1. juni
1971.
Stk. 2. For personer, som forud for
lovens ikrafttræden har været kon-
stitueret i åremålsstilling, medregnes
konstitutionstiden i åremålsansættel-
sen.
Stk. 3. Ved lovens ikrafttræden
bortfalder eller ændres følgende lov-
bestemmelser:
§ 7 i lov nr. 291 af 18. ju... 1969 om
tjenestemænd i staten, folkeskolen og
folkekirken bortfalder.
I § 7, stk. 1, 2. pkt., i lov nr. 44 af
9. februar 1970 om styrelsen af kom-
munernes skolevæsen og af virksom-
hed efter lov om fritidsundervisning
m. v. ændres „og skoleinspektør be-
sættes af kongen“ til: „skoleinspektør
og ungdomsskoleinspektør besættes af
undervisningsministeren".
I § 7. stk. 3, 2. pkt., i samme lov
udgår i,for ledere, der har kongelig
udnævnelse, dog af kongen".
I § 40, stk. 3, 2. pkt., i samme lov
ændres „kongen" til: „undervisnings-
ministeren".
I § 50, stk. 2, 1. pkt., i samme lov
ændres „kongen" til: „undervisnings-
ministeren".
I § 34. stk. 2, i lov om menigheds-
råd. jfr. bekendtgørelse nr. 343 af 26.
juni 1970, ændres „førend indstilling
gøres til kongen" til: „forinden ud-
nævnelse finder sted".
I § 41, stk. 1, i samme lov ændres
„efter det foreliggende vil bringe i
forslag ved embedets besættelse" til:
„vil udnævne", og „indstilles til at
modtage kongelig udnævnelse eller
for faste hjælpepræsters vedkommen-
de have ansættelsesbrevet udfærdiget
i ministeriet" ændres til: „udnæv-
nes".
I § 41, stk. 2, i samme lov udgår
„ved indstilling til kongen".
I § 42, stk. 1, 5. pkt., i samme lov
ændres „indstille den pågældende til
udnævnelse af kongen eller for faste
hjælpepræsters vedkommende med-
dele ham ansættelsesbrev" til: „ud-
nævne den pågældende".
I § 43. stk. 1. 1. pkt., i samme lov
ændres „indstille den pågældende til
at anerkendes" til: „ansætte den på-
gældende".
Giuet på Christiansborg slot,
den 28. april 1971.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl.
FREDERIK R.
Aage Hastrup.
Lov om ændring af lov om
folketingsvalg i Grønland.
(Vedtaget af folketinget ved 3. be-
handling den 4. juni 1971).
§ I-
I lov om folketingsvalg i Grønland,
jfr. lovbekendtgørelse nr. 105 af 3.
april 1967, foretages følgende ændrin-
ger:
1. I § 5 b, stk. ,2, nr. 2, ændres „§ 3,
stk. 3" til: 㤠3, stk. 4".
2. § 8, stk. 5, affattes således:
„Stk. 5. Viser det sig i løbet af det
år, for hvilket valglisterne gælder, at
en person på grund af fejl ved lister-
nes udarbejdelse ikke er optaget på
disse, kan kommunalbestyrelsen i et
møde. der skal afholdes senest 3 dage
før afstemningsdagen, foranledige
fejlen berigtiget. I dette møde kan
endvidere på valglisterne optages
personer, der har erhvervet dansk
indfødsret, eller hvis umyndiggørelse
er ophævet efter listernes udarbej-
delse, forudsat de opfylder de øvrige
valgretsbetingelser".
3. § 14, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
„Valget foregår efter reglerne i § 9,
stk. 2, i lov om Grønlands landsråd
og kommunalbestyrelser m. v.".
4. I § 29 indsættes efter stk. 1 som
nye stykker:
„Stk. 2. Vælgere, der er indlagt på
sygehuse eller andre helbredelses- og
plejeinstitutioner, kan afgive stemme
på sygehuset eller institutionen efter
regler, der fastsættes af ministeren
for Grønland.
Stk. 3. Vælgere, der er indsat i in-
stitutioner under krimina'forsorgen i
Groniand. kan afgive stemme på in-
stitutionen efter regler, der fastsæt-
tes af ministeren for Grønland".
Stk. 2—7 bliver herefter stk. 4—9.
5. I § 29. stk. 4. der bliver stk. 6, ind-
sættes efter „folkeregister": „eller hos
en af ministeren for Grønland be-
myndiget".
§ 2.
Loven træder i kraft den 1. juli 1971.
Givet på Christiansborg Slot,
den 9. juli 1971.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl.
FREDERIK R.
A. C. Normann.
Lov om ændring af lov om
folketingets ombudsmand
§ i.
I lov om folketingets ombudsmand,
jfr. lovbekendtgørelse nr. 342 af 1. de-
cember 1961, foretages følgende æn-
dringer:
1. § 1, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
„Efter hvert folketingsvalg samt ved
embedsledighed vælger folketinget en
ombudsmand, som på folketingets
vegne har indseende med statens ci-
vile og militære forvaltning samt
kommunernes forvaltning".
2. Efter § 1, stk. 1, indføjes som nye
stykker:
„Stk. ,2. Den hidtidige ombudsmand
fortsætter i sin stilling, indtil det
efter nyvalg sammentrædende folke-
ting har foretaget valg af ombuds-
mand efter stk. 1. 1. pkt., og den
eventuelt nyvalgte ombudsmand har
tiltrådt stillingen. Ombudsmandens
funktionsperiode kan dog ikke uden
folketingets samtykke overstige 6 må-
neder efter afholdelsen af valg til
folketinget.
Stk. 3. Afgår ombudsmanden ved
døden, bestemmer folketingets om-
budsmandsudvalg, hvem der skal ud-
øve hans funktioner, indtil folketin-
get har valgt en ny ombudsmand".
3. I § 1, stk. 2, der herefter bliver § 1,
stk. 4, udgår ordene „hvorefter nyt
valg af ombudsmand finder sted".
4. I § 12, stk. 1, 3. pkt., ændres
„§§3-6“ til: „§§ 3-7".
5. Efter § 12 indføjes som nye para-
graffer:
㤠13. Ombudsmanden kan med 6
måneders varsel forlange sig afske-
diget til udgangen af en måned.
Stk. 2. Ombudsmanden afskediges
fra udgangen af den måned, hvori
han fylder 70 år.
§ 14. Afskediges ombudsmanden
uden varsel, eller må han efter et
folketingsvalg fratræde uden varsel,
fordi han ikke genvælges, bevarer
han sin hidtidige lønning i 3 måne-
der fra udgangen af den måned,
hvori han fratræder. Afgår ombuds-
manden ved døden inden denne peri-
odes udløb, tilkommer den del af
lønindtægten, som ikke er udbetalt
ved dødsfaldet, hans ægtefælle eller,
hvis ombudsmanden ikke efterlader
sig ægtefælle, dem af hans børn, der
er berettiget til børnepension.
Stk. 2. Så længe der udbetales løn-
indtægt, sker der ikke udbetaling af
ventepenge eller pension.
Stk. 3. § 3, stk. 2, i lov om vederlag
og pension m. v. for ministre finder
tilsvarende anvendelse på lønindtæg-
ten i henhold til stk. 1".
§ 13 og § 14 bliver herefter § 15 og
§ 16.
6. § 13, 2. pkt., det bliver § 15, 2. pkt.,
affattes således:
„Disses antal, lønning og pension
fastsættes i overensstemmelse med de
i folketingets forretningsorden inde-
holdte regler.
§ 2.
Denne lov træder i kraft den 1. juli
1971.
Givet på Christiansborg slot,
den 9. juni 1971.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl.
FREDERIK R.
Knud Thestrup
Højt drejningsmoment
er vigtigere end mange hk.
Voivo's motorer har begge dele.
I Grønland holder bilerne
gennemsnitlig 2-3 år. En al de
ældste personbiler deroppe blev
kobl i 1958 Det er en Volvo
I Voivo's motorer er
dreirnngsmomentet hojt. Derfor
er seitræknmgsevnen stor.
Det er det. der betyder noget
De kan kore langsomt i hojt gear,
alligevel accelerere hurtigt
Sikkert. Og De kan kore hurtigt
i lavt gear. Stærkt.
Ho|t dreinmgsmoment styrker
også motorens holdbarhed
og levetid.
Det gi r fornuftig brugsokonomi
Vælg mellem Volvo 142/144
standard.90hk.de Luxe, 90 eller
105 hk. Kig md og se og prov
Voivo's brede 71 -program
VOLVO
Hurtig levering
AUT. VOLVO FORHANDLER
SAS-huset • Vesterbrogade 6 A • Kobenhavn V
Telefon 12 04 38 • Telegr. adr.: • OVLOV SAS
SVEND PETERSEN
AUTOMOBILER %
JA SEND MIG OMGÅENDE OG UDEN FORBINDENDE
SPECIALPRISLISTE SAMT BROCHURER PÅ:
□ VOLVO 142
□ VOLVO 144
□ VOLVO 145 STATIONCAR
□ VOLVO 164
NAVN____________________________________
ADRESSE.
I
. a
15