Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 14.10.1971, Qupperneq 24

Atuagagdliutit - 14.10.1971, Qupperneq 24
Narkodebatten svækker kamp mod alkoholismen — og alkoholproblemet er mere alvorligt og presserende end narkotika- problemet, siger alkoholkonsulenten Sv. Skyum-Nielsen i et afskeds- interview. AF JENS JØRGEN KJÆRGAARD. København (RB-Special). — Staten har svigtet de godt 75.000 danskere, der lider under alkoho- lisme — vel en slags folkesygdom. De får kun en nødtørftig støtte og behandling, og den helt nødvendige debat om en udvidelse af hjælpen til dem, overdøves af den højrøstede diskussion om ungdoms- narkomanien, siger professor Svend Skyum-Nielsen. Skyum-Nielsen, der netop har fået landets første professorat i socialpsykologi på Danmarks Læ- rerhøjskole, forlod 1. oktober en deltidsstilling som indenrigsmini- steriets konsulent i alkoholspørgs- mål. Det siges, at han smækkede med døren ved afskeden. Og fak- tisk er han en del skuffet over, at det ikke var muligt for ham at nå mere i de otte år, han har virket som konsulent. Overlæge Egill Jensen, der er chef for Københavns kommunes ambulatorium for Alkoholskade- de, har ristet en minderune over stillingen: — Egentlig kommer det ikke til at betyde så meget, at konsulen- ten går, for han har aldrig fået mulighed for at øve særlig ind- flydelse på vort arbejde. Forhå- bentlig bevæges myndighederne nu til at ændre kurs. Vi ville ger- ne have en nyordning med et større sagkyndigt nævn. MANGLENDE INDSATS — Er det deres indtryk, at myn- dighederne ikke har vist vilje til at løse alkoholproblemerne, Sky- um-Nielsen? — Ja, så galt er det desværre fat. Der er ikke noget folkekrav om større indsats, og folketinget og regeringen har heller ikke vist sagen virkelig interesse. Da jeg begyndte mit arbejde, håbede jeg på at få muligheder for at spore de psykologiske mekanis- mer, der ligger bag afhængighed af flasken, men der har i alt for ringe grad været tid og lejlig- hed til at beskæftige sig med denne vigtige og meningsfulde opgave, svarer konsulenten. I en rapport, som Skyum-Niel- sen er ved at færdiggøre, frem- fører han påny tanken om et tværvidenskabeligt institut, der skal forske rusmidler. Sundheds- styrelsen og andre instanser har ytret sig positivt om planen, som var fremme allerede i foråret 1969, men det har tilsyneladende lange udsigter med virkeliggørel- sen. — Jeg har foreslået, at penge til forskningen kunne skaffes fra producenterne, f. eks. spritfabrik- kerne, siger Skyum-Nielsen. Blot een promille af spiritusafgifterne ville give et par miil. kr. til ar- bejdet. Men det er der ikke stem- ning for. I rapporten argumenterer jeg for betydningen af faste promille- grænser ved spritkørsel og peger på, at det er bydende nødvendigt nøje at følge udviklingen efter liberaliseringen fornylig, hvoref- ter hæftestraf i vid udstrækning vil blive afløst af bøder. Et tredie punkt i den kommen- de redegørelse er alkoholmisbru- get i Grønland, hvor afhængighed af spiritus er det mest udtalte symptom hos de sociale problem- familier. Og i rapportens sidste afsnit tegner jeg et billede af „Danmark som alkoholikermiljø", en desværre trist status over et utilstrækkeligt behandlingsappa- rat. FORBRUGET FORDOBLET — Hvad skulle et tværvidenska- beligt forskningsinstitut om rus- midler arbejde med? — Det skal forestå, at der re- BYGGERI I GRØNLAND Karmaissut entreprenøritdlo suliait A. JESPERSEN & SØN A/S Telegramadresse: Jespson-Kebenhavn gistreres og forskes, oplyses og behandles. — Kan man sætte lighedstegn mellem registrering og forsk- ning? — Fra gammel tid er der unø- dig stor ærbødighed for forsk- ning, der betragtes som en me- get fin affære, siger Skyum-Niel- sen. Men det betyder jo blot, at man systematisk indsamler og tyder erfaringer. Og det er nød- vendigt at komme i gang. Vi sav- ner f. eks. en fornuftig totalop- gørelse fra de 22 ambulatorier for alkoholskadede, hvor man ikke registrerer klienterne på samme måde. — Hvorfor arbejder man så uhensigtsmæssigt? — Det er et godt spørgsmål, når man ikke ved, at grunden nok bare er, at ministeriet ikke kunne bevilge et passende beløb, så en arbejdsgruppe fra ambula- torierne kunne nedfælde ensar- tede retningslinjer, lyder svaret. En anden registreringsopgave, der ligger lige for, er undersøgel- sen af, hvor meget forskellige fa- miljer årligt bruger på alkoholi- ske drikke. Hvor stor en del af velstandsstigningen bruges til sprut? Forbruget er fordoblet i de sidste ti år, således at det nu ligger på henimod ni liter ren alkohol i gennemsnit for alle per- soner fra 15 år og opefter. Det er meget. Men der er lande, der ligger betydeligt højere, ikke mindst vinproducenterne Fran- krig og Italien. Den romantiske myte om, at befolkningen der ikke er alkoholiseret, er noget vås. Fransk landbrug og industri ville stå på et højere stade, hvis der ikke blev drukket så meget. Det er ikke nogen uoverkom- melig opgave at få målt, hvor me- get spiritusforbruget herhjemme stiger i takt med velstanden. Sta- tistisk departement har i mange år haft kontakt med et par tu- sinde „forbrugsfamilier", der jævnligt udfylder store skemaer. Det er ikke svært at udspecifi- cere købet af spiritus og andre nydelsesmidler. FAST PROMILLEGRÆNSE — De går ind for en fast promil- legrænse i trafikken. Men er det ikke sådan, at man nogle dage kan blive beruset af nogle få genstande der normalt ikke ville bringe kørekortet og samvittig- hed i fare? — I den problemstilling blan- des flere ting sammen, svarer Skyum-Nielsen. Ved en under- søgelse på Rigshospitalet har det vist sig, at enkelte forsøgsperso- ner havde forbløffende udsving i promillen, fra 0,6 til 1,4 selv om alkoholmængden var den samme. Men de allerfæreste kommer ud for sådanne oplevelser. Det er kun hver tyvende, der har det sådan, og ydermere sker der kun så store udsving fra middeltallet hver femte gang, de pågældende drikker. Det eksperiment kom til at spille for stor en rolle i pro- millegrænsedebatten, men det ændrer ikke min indstilling til faste grænser. Mere interessant må det være at foretage forsøg med den sub- jektive påvirkethed, altså under- søgelser af, hvor sløret man føler sig og hvor godt man kan passe sit job med små mængder alko- hol i blodet. Det er et virkelig- hedsnært eksperiment, som kan finde sted på arbejdspladsen. — Mon der er arbejdere, som frivilligt drikker et par bajere, før de tager fat ved maskinerne? — Forsøget må naturligvis gen- nemføres på realistisk måde, men uden at deltagerne udsættes for fare. Det er dog en kendsgerning, at der dagligt sker ulykker, fordi folk uden at deltage i forsøg har drukket på jobbet, siger Skyum- Nielsen. Alle de oplysninger, der ind- samles på arbejdspladserne, vil være nyttige i de forhåbentlig forestående kampagner mod drik- keriet, tilføjer han. Jeg tror ikke på almindelig udstrøet og fortyn- det oplysning. Agitationen skal være målrettet, så den henvender sig til bestemte grupper i befolk- ningen. Oplysningerne skal skræ- dersyes, ikke mindst til brug i skolebøgerne. Fakta om alkohol- forbrænding i organismen er ikke særlig spændende. Det væsent- lige er at give anvendelse og praktiske regler, også om risikoen ved at nyde spiritus sammen med medikamenter. INDSUKRET REKLAME — Medicinfabrikkerne er i en meget kritisabel situation, fordi de ikke mærker deres medika- menter med advarsler om de helt uberegnelige virkninger, der kan følge af drikkeri efter pille- slugningen, farmakologer og bio- kemikere kender de første hun- dreder af risiko-kombinationer. Hvorfor må forbrugerne ikke få noget at vide? spørger konsulen- ten. — Apropos medicin er der man- ge ældre mennesker, der betrag- ter snaps som et lægemiddel. Og nogle læger anbefaler det varmt. Gør de også det? — Det er helt i orden, at ældre mennesker prøver at forsøde de- res dage med spiritus til husbe- hov, men ellers kan jeg ikke gå ind for agitation for alkohol. Der er bogstavelig talt ikke bom for reklamebrølet her til lands. Vi romantiserer drikkeriet. Spritfa- brikkerne sender lyriske hefter ud med vers af Halfdan Rasmus- sen og drikkeskildringer af Rif- bjerg. Det er al denne insukrede reklame, vi må bekæmpe med realistisk og skrædersyet oplys- ning. Vi skal ikke være barne- piger eller formyndere. Men folk skal have ærlig og ordentlig be- sked om faremomentet. NARKO OG SPRIT — Hvorfor er befolkningen så optaget af narkoproblemet, at den glemmer alkoholikerne? — Narkotika er noget nyt og derfor interessant og dragende, svarer Skyum-Nielsen. Dertil kommer, at stofbruget ofte fører til et dramatisk fald. Det ene øje- blik har vi et ungt „livskraftigt" menneske, og pludselig ser man, at denne lovende blomst er knæk- ket og vissen, men endnu vover man at håbe på en ændring til det bedre. Det er straks noget andet med alkoholikeren, der har drukket sin tilværelse i grus over en tyveårig periode. Der er man straks mere behersket i sine for- ventninger. Vi må heller ikke glemme, at der er en ideologisk debat og en moralsk forargelse over ungdommens udmeldelse af samfundet knyttet til problemet. Så længe man skal diskutere sig frem om årsager og behandlings- former, vil det være godt avis- stof. Men alt dette ligger jo 50 år eller mere tilbage for spiritussens vedkommende. — Mener de, at alkoholproble- met er mere alvorligt og pres- serende end narkoproblemet? — Ja absolut, svarer Skyum- Nielsen. Det er næsten altid en familjeaffære, når en mand bli- ver alkoholiseret og går ned. De unge stofbrugere har stort set kun sig selv at rive med i faldet, men de fleste alkoholikere har nået at blive gift. Så man kan regne med, at der bag hver af de 75.000 mandlige alkoholikere står en kone og et par børn. Pro- blemet vedrører altså mindst og foreløbig en kvart million men- nesker. Randersholni as effektivitet - service Når generationer før os talte om tovværk var Jacob Holms og Randers Rebs produkter blandt de foretrukne. Nu siger man Raftdersholin og meningen er den samme: Det rigtige tovværk fra en moderne virksomhed, der bygger både på tradition og nutidig effektivitet og service. Randerstadm - når De knytter Dem til det navn, får De løst ethvert tovværks- problem - omgående. Ring efter effektiv teknisk service. Randersholni as effektivitet - service Hovedkontor og fabrik: Vinkelvej 10 8900 Randers Tlf. (06) 42 71 33 ■4 é Kobenhavns-afd.: Egeskovvej 3 2660 Brøndby Strand Tlf. (01) 73 35 66 Lagre for omg. levering: Esbjerg Thyboron Hanstholm Hirtshals Skagen Rønne 24

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.