Atuagagdliutit - 14.10.1971, Qupperneq 24

Narkodebatten svækker
kamp mod alkoholismen
— og alkoholproblemet er mere alvorligt og presserende end narkotika-
problemet, siger alkoholkonsulenten Sv. Skyum-Nielsen i et afskeds-
interview.
AF JENS JØRGEN KJÆRGAARD.
København (RB-Special).
— Staten har svigtet de godt 75.000 danskere, der lider under alkoho-
lisme — vel en slags folkesygdom. De får kun en nødtørftig støtte
og behandling, og den helt nødvendige debat om en udvidelse af
hjælpen til dem, overdøves af den højrøstede diskussion om ungdoms-
narkomanien, siger professor Svend Skyum-Nielsen.
Skyum-Nielsen, der netop har
fået landets første professorat i
socialpsykologi på Danmarks Læ-
rerhøjskole, forlod 1. oktober en
deltidsstilling som indenrigsmini-
steriets konsulent i alkoholspørgs-
mål. Det siges, at han smækkede
med døren ved afskeden. Og fak-
tisk er han en del skuffet over,
at det ikke var muligt for ham
at nå mere i de otte år, han har
virket som konsulent.
Overlæge Egill Jensen, der er
chef for Københavns kommunes
ambulatorium for Alkoholskade-
de, har ristet en minderune over
stillingen:
— Egentlig kommer det ikke til
at betyde så meget, at konsulen-
ten går, for han har aldrig fået
mulighed for at øve særlig ind-
flydelse på vort arbejde. Forhå-
bentlig bevæges myndighederne
nu til at ændre kurs. Vi ville ger-
ne have en nyordning med et
større sagkyndigt nævn.
MANGLENDE INDSATS
— Er det deres indtryk, at myn-
dighederne ikke har vist vilje til
at løse alkoholproblemerne, Sky-
um-Nielsen?
— Ja, så galt er det desværre
fat. Der er ikke noget folkekrav
om større indsats, og folketinget
og regeringen har heller ikke
vist sagen virkelig interesse. Da
jeg begyndte mit arbejde, håbede
jeg på at få muligheder for at
spore de psykologiske mekanis-
mer, der ligger bag afhængighed
af flasken, men der har i alt for
ringe grad været tid og lejlig-
hed til at beskæftige sig med
denne vigtige og meningsfulde
opgave, svarer konsulenten.
I en rapport, som Skyum-Niel-
sen er ved at færdiggøre, frem-
fører han påny tanken om et
tværvidenskabeligt institut, der
skal forske rusmidler. Sundheds-
styrelsen og andre instanser har
ytret sig positivt om planen, som
var fremme allerede i foråret
1969, men det har tilsyneladende
lange udsigter med virkeliggørel-
sen.
— Jeg har foreslået, at penge
til forskningen kunne skaffes fra
producenterne, f. eks. spritfabrik-
kerne, siger Skyum-Nielsen. Blot
een promille af spiritusafgifterne
ville give et par miil. kr. til ar-
bejdet. Men det er der ikke stem-
ning for.
I rapporten argumenterer jeg
for betydningen af faste promille-
grænser ved spritkørsel og peger
på, at det er bydende nødvendigt
nøje at følge udviklingen efter
liberaliseringen fornylig, hvoref-
ter hæftestraf i vid udstrækning
vil blive afløst af bøder.
Et tredie punkt i den kommen-
de redegørelse er alkoholmisbru-
get i Grønland, hvor afhængighed
af spiritus er det mest udtalte
symptom hos de sociale problem-
familier. Og i rapportens sidste
afsnit tegner jeg et billede af
„Danmark som alkoholikermiljø",
en desværre trist status over et
utilstrækkeligt behandlingsappa-
rat.
FORBRUGET FORDOBLET
— Hvad skulle et tværvidenska-
beligt forskningsinstitut om rus-
midler arbejde med?
— Det skal forestå, at der re-
BYGGERI
I GRØNLAND
Karmaissut entreprenøritdlo
suliait
A. JESPERSEN & SØN A/S
Telegramadresse:
Jespson-Kebenhavn
gistreres og forskes, oplyses og
behandles.
— Kan man sætte lighedstegn
mellem registrering og forsk-
ning?
— Fra gammel tid er der unø-
dig stor ærbødighed for forsk-
ning, der betragtes som en me-
get fin affære, siger Skyum-Niel-
sen. Men det betyder jo blot,
at man systematisk indsamler og
tyder erfaringer. Og det er nød-
vendigt at komme i gang. Vi sav-
ner f. eks. en fornuftig totalop-
gørelse fra de 22 ambulatorier for
alkoholskadede, hvor man ikke
registrerer klienterne på samme
måde.
— Hvorfor arbejder man så
uhensigtsmæssigt?
— Det er et godt spørgsmål,
når man ikke ved, at grunden
nok bare er, at ministeriet ikke
kunne bevilge et passende beløb,
så en arbejdsgruppe fra ambula-
torierne kunne nedfælde ensar-
tede retningslinjer, lyder svaret.
En anden registreringsopgave,
der ligger lige for, er undersøgel-
sen af, hvor meget forskellige fa-
miljer årligt bruger på alkoholi-
ske drikke. Hvor stor en del af
velstandsstigningen bruges til
sprut? Forbruget er fordoblet i
de sidste ti år, således at det nu
ligger på henimod ni liter ren
alkohol i gennemsnit for alle per-
soner fra 15 år og opefter. Det
er meget. Men der er lande, der
ligger betydeligt højere, ikke
mindst vinproducenterne Fran-
krig og Italien. Den romantiske
myte om, at befolkningen der
ikke er alkoholiseret, er noget
vås. Fransk landbrug og industri
ville stå på et højere stade, hvis
der ikke blev drukket så meget.
Det er ikke nogen uoverkom-
melig opgave at få målt, hvor me-
get spiritusforbruget herhjemme
stiger i takt med velstanden. Sta-
tistisk departement har i mange
år haft kontakt med et par tu-
sinde „forbrugsfamilier", der
jævnligt udfylder store skemaer.
Det er ikke svært at udspecifi-
cere købet af spiritus og andre
nydelsesmidler.
FAST PROMILLEGRÆNSE
— De går ind for en fast promil-
legrænse i trafikken. Men er det
ikke sådan, at man nogle dage
kan blive beruset af nogle få
genstande der normalt ikke ville
bringe kørekortet og samvittig-
hed i fare?
— I den problemstilling blan-
des flere ting sammen, svarer
Skyum-Nielsen. Ved en under-
søgelse på Rigshospitalet har det
vist sig, at enkelte forsøgsperso-
ner havde forbløffende udsving
i promillen, fra 0,6 til 1,4 selv om
alkoholmængden var den samme.
Men de allerfæreste kommer ud
for sådanne oplevelser. Det er
kun hver tyvende, der har det
sådan, og ydermere sker der kun
så store udsving fra middeltallet
hver femte gang, de pågældende
drikker. Det eksperiment kom til
at spille for stor en rolle i pro-
millegrænsedebatten, men det
ændrer ikke min indstilling til
faste grænser.
Mere interessant må det være
at foretage forsøg med den sub-
jektive påvirkethed, altså under-
søgelser af, hvor sløret man føler
sig og hvor godt man kan passe
sit job med små mængder alko-
hol i blodet. Det er et virkelig-
hedsnært eksperiment, som kan
finde sted på arbejdspladsen.
— Mon der er arbejdere, som
frivilligt drikker et par bajere,
før de tager fat ved maskinerne?
— Forsøget må naturligvis gen-
nemføres på realistisk måde, men
uden at deltagerne udsættes for
fare. Det er dog en kendsgerning,
at der dagligt sker ulykker, fordi
folk uden at deltage i forsøg har
drukket på jobbet, siger Skyum-
Nielsen.
Alle de oplysninger, der ind-
samles på arbejdspladserne, vil
være nyttige i de forhåbentlig
forestående kampagner mod drik-
keriet, tilføjer han. Jeg tror ikke
på almindelig udstrøet og fortyn-
det oplysning. Agitationen skal
være målrettet, så den henvender
sig til bestemte grupper i befolk-
ningen. Oplysningerne skal skræ-
dersyes, ikke mindst til brug i
skolebøgerne. Fakta om alkohol-
forbrænding i organismen er ikke
særlig spændende. Det væsent-
lige er at give anvendelse og
praktiske regler, også om risikoen
ved at nyde spiritus sammen med
medikamenter.
INDSUKRET REKLAME
— Medicinfabrikkerne er i en
meget kritisabel situation, fordi
de ikke mærker deres medika-
menter med advarsler om de
helt uberegnelige virkninger, der
kan følge af drikkeri efter pille-
slugningen, farmakologer og bio-
kemikere kender de første hun-
dreder af risiko-kombinationer.
Hvorfor må forbrugerne ikke få
noget at vide? spørger konsulen-
ten.
— Apropos medicin er der man-
ge ældre mennesker, der betrag-
ter snaps som et lægemiddel. Og
nogle læger anbefaler det varmt.
Gør de også det?
— Det er helt i orden, at ældre
mennesker prøver at forsøde de-
res dage med spiritus til husbe-
hov, men ellers kan jeg ikke gå
ind for agitation for alkohol. Der
er bogstavelig talt ikke bom for
reklamebrølet her til lands. Vi
romantiserer drikkeriet. Spritfa-
brikkerne sender lyriske hefter
ud med vers af Halfdan Rasmus-
sen og drikkeskildringer af Rif-
bjerg. Det er al denne insukrede
reklame, vi må bekæmpe med
realistisk og skrædersyet oplys-
ning. Vi skal ikke være barne-
piger eller formyndere. Men folk
skal have ærlig og ordentlig be-
sked om faremomentet.
NARKO OG SPRIT
— Hvorfor er befolkningen så
optaget af narkoproblemet, at
den glemmer alkoholikerne?
— Narkotika er noget nyt og
derfor interessant og dragende,
svarer Skyum-Nielsen. Dertil
kommer, at stofbruget ofte fører
til et dramatisk fald. Det ene øje-
blik har vi et ungt „livskraftigt"
menneske, og pludselig ser man,
at denne lovende blomst er knæk-
ket og vissen, men endnu vover
man at håbe på en ændring til
det bedre. Det er straks noget
andet med alkoholikeren, der har
drukket sin tilværelse i grus over
en tyveårig periode. Der er man
straks mere behersket i sine for-
ventninger. Vi må heller ikke
glemme, at der er en ideologisk
debat og en moralsk forargelse
over ungdommens udmeldelse af
samfundet knyttet til problemet.
Så længe man skal diskutere sig
frem om årsager og behandlings-
former, vil det være godt avis-
stof. Men alt dette ligger jo 50 år
eller mere tilbage for spiritussens
vedkommende.
— Mener de, at alkoholproble-
met er mere alvorligt og pres-
serende end narkoproblemet?
— Ja absolut, svarer Skyum-
Nielsen. Det er næsten altid en
familjeaffære, når en mand bli-
ver alkoholiseret og går ned. De
unge stofbrugere har stort set
kun sig selv at rive med i faldet,
men de fleste alkoholikere har
nået at blive gift. Så man kan
regne med, at der bag hver af
de 75.000 mandlige alkoholikere
står en kone og et par børn. Pro-
blemet vedrører altså mindst og
foreløbig en kvart million men-
nesker.
Randersholni as
effektivitet - service
Når generationer før os talte
om tovværk var Jacob Holms og
Randers Rebs produkter blandt
de foretrukne. Nu siger man
Raftdersholin
og meningen er den samme:
Det rigtige tovværk fra en
moderne virksomhed, der bygger
både på tradition og nutidig
effektivitet og service.
Randerstadm
- når De knytter Dem til det
navn, får De løst ethvert tovværks-
problem - omgående. Ring efter
effektiv teknisk service.
Randersholni as
effektivitet - service
Hovedkontor og fabrik:
Vinkelvej 10
8900 Randers
Tlf. (06) 42 71 33
■4
é
Kobenhavns-afd.:
Egeskovvej 3
2660 Brøndby Strand
Tlf. (01) 73 35 66
Lagre for omg. levering:
Esbjerg
Thyboron
Hanstholm
Hirtshals
Skagen
Rønne
24