Atuagagdliutit - 25.05.1972, Page 21

ajoke Julius Olsen
angussuit sisamat nukardliup tug-
dlia Julius Olsen avisérKanut ilå-
nguteriaravko KinuvigineKarnera
maligdlugo erKaivara radiume år-
Kigssuissut ilåt aperalugo piuma-
ssorujugssungmago imiuterériå-
nguatdlardlugo kinguleriginarnit
PiumavfigineKarnera nålåinarpa-
ra pikutunguamik.
taimane radioKångitsorssugat-
dlarmat tunumiut KanutigorssuaK
tusarfigissarpavut avdlåkutdlo pi-
sanane umiarssuåkut kisiåne, tå-
ssa ukiumut atausiåinardlune
Tuno tusarfigineKartardlune. Tu-
numitdlo tusagagssat Juliusimit
Pigajungmata soKutiginaKissunik
tusarfigissarparput tunumiorssuit
KanoK inerinik. tamåkulo Atua-
gagdliutitigut siåmarneKartarput
tamanut tusagagssångordlugit. tå-
ssame ajoKersuiartortorssuvoK a-
JOKitut sulivdlune angajune pa-
lase ajoKersuiartortortaoK Ivnå-
Pganerme tusagagssissartoK pe-
Katigalugo.
iliniarfigssup nutåp 50-ilinera-
Pe naKitane Julius Olsen inungor-
simassoK naKineKarsimavoK A-
fnerdlume måna Sisimiunik tai-
PeKartume 27. september 1887.
iliniarfingmilo angnerme Nung-
Putume inerame Tunumut aut-
dlartitausimavoK ajoKersuiartor-
titauvdlune. taimane avKutigssa-
tuåuput umiarssuit Tunuliåsagåi-
Pilo kisiåne DanmarkikorKårdlu-
Pe ukioK anigorpat aitsåt Tuno
tikitariaKartardlune. angatdlati-
Pguatdlo måna umiarssuarujug-
ssuarnut nalerKiutdlugo angingit-
sungugaluardlune sikusiutdlar-
kigsorssusimavoK, tåssa „Godt-
håb“inguaK pujortuliussoK. tai-
Pianilo tåssa Juliusikut nulilo At-
lantikorssuarmilo panigsåncauter-
l'k Tunumut aporåuput ukior-
Pagssuarnilo ukiune 14—15-ine
suliuartugsséngordlune, téssalo
•^ngmagssalingmut piput palase
Kristian Rosing Kutdlersarisav-
dlugo.
Juliuse Tunumut perKuneKar-
s>Piagame någgåjasimångilaK. i-
Påsugtorssugame piukunarserug-
l°rneK pilerivdlune autdlarsima-
v°k nauk taimane avKutit taima
kaKutigortigissut. Kitånut até-
ssuteitarneK utarKinartåsaKaoK e-
1 'Pisulårnartåsavdlunilo. tamåna-
° unissutigerKajarnago Juliuse
Pvdluinarne ajoKértugarput i-
nungnut avdlagåtsiainut suliar-
loi'dlune autdlarpoK åssigingitsor-
Pagssuit avKutigiartordlugit, tå-
SSa nuånersorssuit angnikitdlior-
Partutdlo. pigssarigsårnerit pig-
ssaileKilersarneritdlo atugagssa-
ralugit, ilånime sikorssuarigsår-
fiussardlunilo sikoKångitdlarå-
ngat ingiuligssuartalerångatdlo
pigssaKarniarnermut pissutausso-
rujugssussarsimåput, taima nang-
mineK agdlagaisigut malungnar-
tarpoK, ilånilo Kavdlunåminernik
nungutsissarsimavdlutik nunar-
Katitik akunagtorfisigut ikiorni-
artarsimavdlugit. taima nangmi-
neK åma agdlagsimavoK.
1919-ime Atuagagdliutinut ilå-
ngussåne takussariaKarpoK sule
kuisiméngitsoKartOK. imalo ag-
dlagsimavoK:
ilei-Kuvtitut ukioK måna suli-
niarsimavugut måne Tunume. å-
malo upernåK aussardlo kuisito-
Karmat Kavsiussunik måne kui-
simångitsussut amerdlajungnaer-
put. neriugpugutdlo Kanigtungu-
åkut tunumiunguit asassavut Gu-
tip såimåuneragut ånagtitauler-
dlutik tamåkerdlutik ilagigsainut
ilångutitaujumårtut.
taima ukiune amerdlatigissune
kitå Kimagsimavdlugo kisame uv-
dloK nagdliussivåt Kitånut uter-
figssartik. KularnångeKaoK asa-
ssatik sulivfitik Kimaleramikik
erKarsauteKåsaKissut. tåssalo u-
kiOK 1924 migssane kitåliput Ki-
tornarpålugssuaKalersimavdlutik.
sujugdlermik K’eKertarssuatsiåne
ajoKiuneroriardlune ukiut mar-
dluk tauva Nungmut ajoKiuni-
ngorpoK tåssalo Nungmut kisa-
vitdlardlune. ukiut iliniartuvfine
arfinigdlit ilångutdlugit ukiut 50-
it Nungmivfigai tOKugsse tikit-
dlugo 25. februar 1972 åssigtngit-
sorpagssuarnik suliaKarfigalugo.
nalungilarput ajonit sut sulia-
rissarait, ilagingne atuarfingmilo
sulineK. nunamilo Tunutut avi-
ngarusimatigissume ajoKitut su-
liagssat amerdlanerusaKaut. Kitå-
nutdle Nungmut nugkame sulia-
kitdlinerorKajångilaK.
Nungme pissortaisa suliagssåi-
nik usilersortarsimavåt, ajoKitut
suliame saniatigut iliniarfigssuar-
me iliniartut, ajoKitigssat, høj-
skole efterskolilo an;crKainagit
atuartitsivigiuarmagit pingårtu-
mik soraerumérfiup nalåne ulapi-
titaussarunaKalune soraerumér-
sitsivdlune censoriujuardlunilo i-
låtigutdlo uvagorpiait angnerule-
ravta agdlåt soraerumérfigissari-
nardlugo.
Tunume ajoKersuiartortitatut
sulinera nangmineK erKaineKau-
tigssatut atarKinautåusavdlune
nåmaréraluaKissoK Nungmut pi-
nerme kingornagut iliniarfigssu-
arme suliuarnerata åtarKinauser-
Kingneruvå. inungmat tamatigu-
vigsorssuaK. ilagingne sulinera
atuarfingmilo, iliniarfigssuarmilo
suleKataunera ulapivfiujuartutut
lakordlårnaraluartut ilagssaKar-
poK tåssa nugtigarpagssuarmigut
kalåleKatiminik atuagagssaKar-
titsissorujugssungmat. taima su-
liagssaileKingitsigalune skrive-
maskinånguane måkulugtitarsi-
mavå perKåukungnaerdlugo. ag-
dlagsinaunera tupingnåinarpoK
tamånalume piginåussuseKarfi-
givdluaramiuk.
kisalo pensionernigssame tu-
ngånut provsteKarfingme ikiorti-
tut sulinine sulinerminut inåru-
tigingmago sulinermine inårutå
kussanaKaoK. taimaingmat sar-
Karmiulersorpåt. tamånalo erKor-
tumik iliorneruvoK. pissagssane
pivai erKortumik. utornarssuå-
ngordlune inunera sivisoK sivi-
suinarane imaKardluardlunile i-
nunine atorpå.
uvdluine kingugdlerne takutsi-
artardlugo nangminerdlo ikiorsi-
naujungnaeriartornera sivitsori-
artortitdlugo takordlornartaKaoK
perugtulerame OKilaKalune ar-
ssauterujugssuartarnera, inup a-
ngutip Kimanerssuanut ernåissu-
taussut ilagissarpåt.
februarip 25-åne toKungmat 85-
ilérKajåleraluatdlardlune Nålag-
kap tiguvå, kivfane najugkami-
nisangmat.
S. N.
Overkateket Julius Olsen
Fire store mænds næstyngste,
Julius Olsen, har jeg skrevet om
i lokalbladet, og radiofonien har
bedt mig om en udsendelse om
ham, hvilket jeg også har gjort.
Og nu vil jeg på opfordring også
forsøge her at skrive om ham,
selvom jeg måske ikke kan gøre
det godt nok.
Dengang da der ikke var nogen
radio, hørte vi meget sjældent fra
Østgrønland, kun pr. skib een
gang om året. Hvad der var sket
der plejede man at skrive om i
Atuagagdliutit og således fik re-
sten af Grønland underretning
om begivenhederne derfra.
Julius Olsen var missionær i
Østgrønland på det tidspunkt
ligesom sin broder, præsten i
Thule som også plejede at skrive
til Atuagagdliutit om sit arbejde
og livet deroppe.
Man kan læse i jubilæumsskrif-
tet for Seminariets 50 års jubi-
læum, at Julius Olsen var født i
Holsteinsborg 27. september 1887.
Da han afsluttede sin uddannelse
i Seminariet blev han sendt til
Østgrønland som missionær. Den-
gang skulle man med skib til
Østgrønland via Danmark, og tu-
ren plejede at vare et helt år.
Skibet de rejste med var efter
nuværende forhold meget lille,
men velegnet til issejlads. Det var
dampskibet „Godthåb". Dengang
havde Julius og hans hustru fået
deres første datter i Atlanterha-
vet og kom til Østgrønland hvor
han skulle virke i 14-15 år. Hans
nærmeste foresatte var præsten
Kristian Rosing.
Julius havde ikke haft nogen
betænkeligheder, da man bad
ham om at rejse til Østgrønland.
Og da han var en ung mand i sin
bedste alder rejste han med glæ-
de og forventning om fremtiden,
selvom denne tids forbindelser
ville isolere dem i meget lange
perioder fra omverdenen. Det
måtte have været meget læng-
selsfuld venten med nyheder fra
Vestkysten han havde følt hvert
år. Selvom han måtte have været
klar over dette, rejste „ajoKe“
uden betænkning til Østgrønland,
og der oplevede han meget skif-
tende forhold, gode og dårlige ti-
der, velstandsperioder og hun-
gersnød. Gode tider når der var
rigeligt med storis, dårlige tider
når isen udeblev og stormene fik
havet til at rejse sig. Disse for-
hold bestemte, om man havde
rigeligt med mad eller ej. Disse
ting har vi læst om i hans beret-
ninger. Mange gange slap dansk
proviant op og de prøvede at
hjælpe andre så godt de kunne,
har han berettet.
Efter hvad han skrev i Atua-
gagdliutit i 1919 kan vi se, at der
på det tidspunkt var hedninger
endnu. Han skrev således:
„Vi har som sædvanlig passet
vort arbejde i år her i Østgrøn-
land. Vi døbte flere i løbet af
foråret og sommeren, og nu er dei;
ikke ret mange tilbage som ikke
er døbt. Vi håber meget, om Gud
vil, at alle vil blive frelst af
Guds nåde“.
Efter mange års virke i Øst-
grønland oplevede de dagen, hvor
de skulle forlade østgrønlænder-
ne. Der var ingen tvivl om, at
han havde følt sorg ved at for-
lade sine elskede landsmænd som
han havde virket for i mange år.
Året. 1924 kom han tilbage til
Vestgrønland, og da havde de
flere børn. Først virkede han
som overkateket i Fiskenæsset, så
kom han til Godthåb og blev der
resten af sine dage. Når man
regnede med 6 års elevtid i Godt-
håb havde han boet her i 50 år.
Han døde den 25. februar 1972
efter et meget virksomt liv.
Vi ved hvilke ting en kateket
arbejder med, kirke- og skolear-
bejdet. Der måtte have været
meget større arbejde i Østgrøn-
land, da landet var helt isoleret.
Men hans arbejde blev ikke min-
dre, da han kom til Vestgrønland.
Hans foresatte i Godthåb hav-
de overdraget meget arbejde til
ham. Han virkede som kateket
og lærer i Seminariet. Især eksa-
menstiden var for ham en travl
tid, da han foruden sit virke som
lærer også virkede som censor.
Jeg var blandt andet en af hans
elever.
Hans arbejde som missionær i
Østgrønland skulle være nok til
at se op til ham for os. Men han
udrettede endnu mere, da han
virkede som lærer i Seminariet.
Han var en meget alsidig mand.
Med alt dette arbejde havde han
alligevel tid til mange oversættel-
sesarbejder. Hans stil og behand-
ling af sproget var fremragende.
Han havde nemlig store evner i
den retning.
Han afsluttede sin virkeperiode
som provstiembedets medhjælper
indtil han blev pensioneret. En
værdig afslutning for hans virke.
Han fik helt fortjent æresmedal-
jer. Hans liv var lang og meget
virksomt.
I hans sidste dage, når man så,
at han ikke mere kunne hjælpe
sig selv, kunne man ikke lade
være med at tænke på, at han
havde været en eminent fodbold-
spiller i sine unge dage. En livlig
og stærk mand.
Den 25. februar døde han,
næsten 85 år gammel. Hans Gud,
Herren, tog ham til sig, så han
kan bo hos Ham.
S. N.
Manufaktur en gros
Strømper, trikotage, strikvarer
og småting, osv.
Prøver fremsendes gerne.
Fa. VIGGO TRUSTRUP,
3400 Hillerød.
ASSERBOHUS KOSTSKOLE
HOVEDSKOLE — REALEKSAMEN — 2-ÅRIGT STATSANERK. KURSUS
8. Og 9. KL. — STATSKTRL. AFGANGSPRØVE
Drenge og piger fra 6—18 år
Program tilsendes.
Henvendelse om optagelse til efter sommerferien må sk,e snarest.
Moderation eller delvis friplads kan søges.
FORSTANDER J. FRIIS, ASSERBO, 3300 FREDERIKSVÆRK
Tlf. 03 — 34 75 33
21