Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 25.05.1972, Síða 21

Atuagagdliutit - 25.05.1972, Síða 21
ajoke Julius Olsen angussuit sisamat nukardliup tug- dlia Julius Olsen avisérKanut ilå- nguteriaravko KinuvigineKarnera maligdlugo erKaivara radiume år- Kigssuissut ilåt aperalugo piuma- ssorujugssungmago imiuterériå- nguatdlardlugo kinguleriginarnit PiumavfigineKarnera nålåinarpa- ra pikutunguamik. taimane radioKångitsorssugat- dlarmat tunumiut KanutigorssuaK tusarfigissarpavut avdlåkutdlo pi- sanane umiarssuåkut kisiåne, tå- ssa ukiumut atausiåinardlune Tuno tusarfigineKartardlune. Tu- numitdlo tusagagssat Juliusimit Pigajungmata soKutiginaKissunik tusarfigissarparput tunumiorssuit KanoK inerinik. tamåkulo Atua- gagdliutitigut siåmarneKartarput tamanut tusagagssångordlugit. tå- ssame ajoKersuiartortorssuvoK a- JOKitut sulivdlune angajune pa- lase ajoKersuiartortortaoK Ivnå- Pganerme tusagagssissartoK pe- Katigalugo. iliniarfigssup nutåp 50-ilinera- Pe naKitane Julius Olsen inungor- simassoK naKineKarsimavoK A- fnerdlume måna Sisimiunik tai- PeKartume 27. september 1887. iliniarfingmilo angnerme Nung- Putume inerame Tunumut aut- dlartitausimavoK ajoKersuiartor- titauvdlune. taimane avKutigssa- tuåuput umiarssuit Tunuliåsagåi- Pilo kisiåne DanmarkikorKårdlu- Pe ukioK anigorpat aitsåt Tuno tikitariaKartardlune. angatdlati- Pguatdlo måna umiarssuarujug- ssuarnut nalerKiutdlugo angingit- sungugaluardlune sikusiutdlar- kigsorssusimavoK, tåssa „Godt- håb“inguaK pujortuliussoK. tai- Pianilo tåssa Juliusikut nulilo At- lantikorssuarmilo panigsåncauter- l'k Tunumut aporåuput ukior- Pagssuarnilo ukiune 14—15-ine suliuartugsséngordlune, téssalo •^ngmagssalingmut piput palase Kristian Rosing Kutdlersarisav- dlugo. Juliuse Tunumut perKuneKar- s>Piagame någgåjasimångilaK. i- Påsugtorssugame piukunarserug- l°rneK pilerivdlune autdlarsima- v°k nauk taimane avKutit taima kaKutigortigissut. Kitånut até- ssuteitarneK utarKinartåsaKaoK e- 1 'Pisulårnartåsavdlunilo. tamåna- ° unissutigerKajarnago Juliuse Pvdluinarne ajoKértugarput i- nungnut avdlagåtsiainut suliar- loi'dlune autdlarpoK åssigingitsor- Pagssuit avKutigiartordlugit, tå- SSa nuånersorssuit angnikitdlior- Partutdlo. pigssarigsårnerit pig- ssaileKilersarneritdlo atugagssa- ralugit, ilånime sikorssuarigsår- fiussardlunilo sikoKångitdlarå- ngat ingiuligssuartalerångatdlo pigssaKarniarnermut pissutausso- rujugssussarsimåput, taima nang- mineK agdlagaisigut malungnar- tarpoK, ilånilo Kavdlunåminernik nungutsissarsimavdlutik nunar- Katitik akunagtorfisigut ikiorni- artarsimavdlugit. taima nangmi- neK åma agdlagsimavoK. 1919-ime Atuagagdliutinut ilå- ngussåne takussariaKarpoK sule kuisiméngitsoKartOK. imalo ag- dlagsimavoK: ilei-Kuvtitut ukioK måna suli- niarsimavugut måne Tunume. å- malo upernåK aussardlo kuisito- Karmat Kavsiussunik måne kui- simångitsussut amerdlajungnaer- put. neriugpugutdlo Kanigtungu- åkut tunumiunguit asassavut Gu- tip såimåuneragut ånagtitauler- dlutik tamåkerdlutik ilagigsainut ilångutitaujumårtut. taima ukiune amerdlatigissune kitå Kimagsimavdlugo kisame uv- dloK nagdliussivåt Kitånut uter- figssartik. KularnångeKaoK asa- ssatik sulivfitik Kimaleramikik erKarsauteKåsaKissut. tåssalo u- kiOK 1924 migssane kitåliput Ki- tornarpålugssuaKalersimavdlutik. sujugdlermik K’eKertarssuatsiåne ajoKiuneroriardlune ukiut mar- dluk tauva Nungmut ajoKiuni- ngorpoK tåssalo Nungmut kisa- vitdlardlune. ukiut iliniartuvfine arfinigdlit ilångutdlugit ukiut 50- it Nungmivfigai tOKugsse tikit- dlugo 25. februar 1972 åssigtngit- sorpagssuarnik suliaKarfigalugo. nalungilarput ajonit sut sulia- rissarait, ilagingne atuarfingmilo sulineK. nunamilo Tunutut avi- ngarusimatigissume ajoKitut su- liagssat amerdlanerusaKaut. Kitå- nutdle Nungmut nugkame sulia- kitdlinerorKajångilaK. Nungme pissortaisa suliagssåi- nik usilersortarsimavåt, ajoKitut suliame saniatigut iliniarfigssuar- me iliniartut, ajoKitigssat, høj- skole efterskolilo an;crKainagit atuartitsivigiuarmagit pingårtu- mik soraerumérfiup nalåne ulapi- titaussarunaKalune soraerumér- sitsivdlune censoriujuardlunilo i- låtigutdlo uvagorpiait angnerule- ravta agdlåt soraerumérfigissari- nardlugo. Tunume ajoKersuiartortitatut sulinera nangmineK erKaineKau- tigssatut atarKinautåusavdlune nåmaréraluaKissoK Nungmut pi- nerme kingornagut iliniarfigssu- arme suliuarnerata åtarKinauser- Kingneruvå. inungmat tamatigu- vigsorssuaK. ilagingne sulinera atuarfingmilo, iliniarfigssuarmilo suleKataunera ulapivfiujuartutut lakordlårnaraluartut ilagssaKar- poK tåssa nugtigarpagssuarmigut kalåleKatiminik atuagagssaKar- titsissorujugssungmat. taima su- liagssaileKingitsigalune skrive- maskinånguane måkulugtitarsi- mavå perKåukungnaerdlugo. ag- dlagsinaunera tupingnåinarpoK tamånalume piginåussuseKarfi- givdluaramiuk. kisalo pensionernigssame tu- ngånut provsteKarfingme ikiorti- tut sulinine sulinerminut inåru- tigingmago sulinermine inårutå kussanaKaoK. taimaingmat sar- Karmiulersorpåt. tamånalo erKor- tumik iliorneruvoK. pissagssane pivai erKortumik. utornarssuå- ngordlune inunera sivisoK sivi- suinarane imaKardluardlunile i- nunine atorpå. uvdluine kingugdlerne takutsi- artardlugo nangminerdlo ikiorsi- naujungnaeriartornera sivitsori- artortitdlugo takordlornartaKaoK perugtulerame OKilaKalune ar- ssauterujugssuartarnera, inup a- ngutip Kimanerssuanut ernåissu- taussut ilagissarpåt. februarip 25-åne toKungmat 85- ilérKajåleraluatdlardlune Nålag- kap tiguvå, kivfane najugkami- nisangmat. S. N. Overkateket Julius Olsen Fire store mænds næstyngste, Julius Olsen, har jeg skrevet om i lokalbladet, og radiofonien har bedt mig om en udsendelse om ham, hvilket jeg også har gjort. Og nu vil jeg på opfordring også forsøge her at skrive om ham, selvom jeg måske ikke kan gøre det godt nok. Dengang da der ikke var nogen radio, hørte vi meget sjældent fra Østgrønland, kun pr. skib een gang om året. Hvad der var sket der plejede man at skrive om i Atuagagdliutit og således fik re- sten af Grønland underretning om begivenhederne derfra. Julius Olsen var missionær i Østgrønland på det tidspunkt ligesom sin broder, præsten i Thule som også plejede at skrive til Atuagagdliutit om sit arbejde og livet deroppe. Man kan læse i jubilæumsskrif- tet for Seminariets 50 års jubi- læum, at Julius Olsen var født i Holsteinsborg 27. september 1887. Da han afsluttede sin uddannelse i Seminariet blev han sendt til Østgrønland som missionær. Den- gang skulle man med skib til Østgrønland via Danmark, og tu- ren plejede at vare et helt år. Skibet de rejste med var efter nuværende forhold meget lille, men velegnet til issejlads. Det var dampskibet „Godthåb". Dengang havde Julius og hans hustru fået deres første datter i Atlanterha- vet og kom til Østgrønland hvor han skulle virke i 14-15 år. Hans nærmeste foresatte var præsten Kristian Rosing. Julius havde ikke haft nogen betænkeligheder, da man bad ham om at rejse til Østgrønland. Og da han var en ung mand i sin bedste alder rejste han med glæ- de og forventning om fremtiden, selvom denne tids forbindelser ville isolere dem i meget lange perioder fra omverdenen. Det måtte have været meget læng- selsfuld venten med nyheder fra Vestkysten han havde følt hvert år. Selvom han måtte have været klar over dette, rejste „ajoKe“ uden betænkning til Østgrønland, og der oplevede han meget skif- tende forhold, gode og dårlige ti- der, velstandsperioder og hun- gersnød. Gode tider når der var rigeligt med storis, dårlige tider når isen udeblev og stormene fik havet til at rejse sig. Disse for- hold bestemte, om man havde rigeligt med mad eller ej. Disse ting har vi læst om i hans beret- ninger. Mange gange slap dansk proviant op og de prøvede at hjælpe andre så godt de kunne, har han berettet. Efter hvad han skrev i Atua- gagdliutit i 1919 kan vi se, at der på det tidspunkt var hedninger endnu. Han skrev således: „Vi har som sædvanlig passet vort arbejde i år her i Østgrøn- land. Vi døbte flere i løbet af foråret og sommeren, og nu er dei; ikke ret mange tilbage som ikke er døbt. Vi håber meget, om Gud vil, at alle vil blive frelst af Guds nåde“. Efter mange års virke i Øst- grønland oplevede de dagen, hvor de skulle forlade østgrønlænder- ne. Der var ingen tvivl om, at han havde følt sorg ved at for- lade sine elskede landsmænd som han havde virket for i mange år. Året. 1924 kom han tilbage til Vestgrønland, og da havde de flere børn. Først virkede han som overkateket i Fiskenæsset, så kom han til Godthåb og blev der resten af sine dage. Når man regnede med 6 års elevtid i Godt- håb havde han boet her i 50 år. Han døde den 25. februar 1972 efter et meget virksomt liv. Vi ved hvilke ting en kateket arbejder med, kirke- og skolear- bejdet. Der måtte have været meget større arbejde i Østgrøn- land, da landet var helt isoleret. Men hans arbejde blev ikke min- dre, da han kom til Vestgrønland. Hans foresatte i Godthåb hav- de overdraget meget arbejde til ham. Han virkede som kateket og lærer i Seminariet. Især eksa- menstiden var for ham en travl tid, da han foruden sit virke som lærer også virkede som censor. Jeg var blandt andet en af hans elever. Hans arbejde som missionær i Østgrønland skulle være nok til at se op til ham for os. Men han udrettede endnu mere, da han virkede som lærer i Seminariet. Han var en meget alsidig mand. Med alt dette arbejde havde han alligevel tid til mange oversættel- sesarbejder. Hans stil og behand- ling af sproget var fremragende. Han havde nemlig store evner i den retning. Han afsluttede sin virkeperiode som provstiembedets medhjælper indtil han blev pensioneret. En værdig afslutning for hans virke. Han fik helt fortjent æresmedal- jer. Hans liv var lang og meget virksomt. I hans sidste dage, når man så, at han ikke mere kunne hjælpe sig selv, kunne man ikke lade være med at tænke på, at han havde været en eminent fodbold- spiller i sine unge dage. En livlig og stærk mand. Den 25. februar døde han, næsten 85 år gammel. Hans Gud, Herren, tog ham til sig, så han kan bo hos Ham. S. N. Manufaktur en gros Strømper, trikotage, strikvarer og småting, osv. Prøver fremsendes gerne. Fa. VIGGO TRUSTRUP, 3400 Hillerød. ASSERBOHUS KOSTSKOLE HOVEDSKOLE — REALEKSAMEN — 2-ÅRIGT STATSANERK. KURSUS 8. Og 9. KL. — STATSKTRL. AFGANGSPRØVE Drenge og piger fra 6—18 år Program tilsendes. Henvendelse om optagelse til efter sommerferien må sk,e snarest. Moderation eller delvis friplads kan søges. FORSTANDER J. FRIIS, ASSERBO, 3300 FREDERIKSVÆRK Tlf. 03 — 34 75 33 21

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.