Atuagagdliutit - 06.07.1972, Blaðsíða 9

Grønlandsrådets 19. møde
på Christiansborg
Gronlandsrådet behandlede i denne moderække udviklingen i bygderne,
oprettelse af plejehjem, udvidelse af den grønlandske byggesektor, KGH-
betænkningen, biblioteksvæsenet, skolegang udover det 7. skoleår, næ-
ringsloven, boliger for lokalt grønlandsk personale, samfundsforskningen
°9 en rapport fra de netop afsluttede ICNAF-forhandlinger. Endvidere
behandledes nedskæringerne i investeringsplanerne, indførelse af tv,
en rapport fra Scoresbysund samt et forslag fra Moses Olsen om at
sonderingen mellem a, b og c bygder blev opgivet og at der indføres
en basisuddannelse for udsendte. Møderne varede 3 dage, og næste
møde er fastsat til januar 1973.
Grønlandsrådets 19. møde, som
indledtes den 6. juni på Christi-
ansborg, havde som første punkt
forelæggelsen af en rapport ved-
rørende udviklingen i bygderne,
som Grønlandsrådet tidligere hav-
de anmodet om, idet rådet fra
møde til møde ønsker at følge
gennemførelsen af den politik,
man har anbefalet for de mindre
steder.
Siden rådets møde i januar er
der fremkommet initiativ til op-
rettelse af elforsyning på andels-
basis i en række bygder. Ligele-
des er der stillet forslag om at løse
bygdernes vandforsyning på an-
delsbasis.
ansættelse af bygde-
konsulent
Finansudvalget har tiltrådt, at der
oprettes en stilling som bygde-
konsulent, der skal støtte bygde-
befolkningens initiativer.
Der var enighed om, at det bo-
ligprogram, der var lagt for de
kommende år, er tilstrækkeligt
til at dække behov og efterspørg-
sel, men boligsituationen må føl-
ges nøje, således at der kan ske
ændringer i programmet, hvis ef-
terspørgslen stiger. Fra flere si-
der henstillede man påny at selv-
byggeri blev støttet mest muligt.
Der var blevet foretaget en un-
dersøgelse af bygdernes havne-
forhold, og en rapport herom vil
snarest blive udsendt. Der var
også enighed om indtil videre at
fastholde den politik, som rådet
havde foreslået vedrørende byg-
derne, hvorefter initiativer skal
opstå lokalt, men samtidig måtte
der fra statens side udvises flek-
sibilitet og vilje til at ophjælpe
disse initiativer.
OPRETTELSE AF PLEJEHJEM
Herefter gik man over til debat
om plejehjem i Grønland. Hidtil
har de grønlandske plejepatienter
været anbragt på sygehusene og
har derved optaget plads for be-
handlingskrævende patienter.
En behovsopgørelse for 1970 vi-
ser, at 80 plejepatienter beslag-
lægger pladser på sygehusene.
Der var enighed om, at der bør
oprettes plejehjemsafdelinger, der
skal drives i forbindelse med sy-
gehusene, og at disse anlægsar-
bejder skal udføres for statsbe-
villinger. Plejehjem må iøvrigt
betragtes som en social opgave,
men der udtaltes fra landsråds-
medlemmernes side nogen betæn-
kelighed ved forslaget om, at so-
cialvæsenet skulle afholde drifts-
udgifterne. Sagen vil nu blive fo-
relagt landsrådet.
FORENKLING AF BYGGERIET
En redegørelse for det forbereden-
de arbejde i forbindelse med ud-
bygningn af en grønlandsk byg-
gesektor gav anledning til en ræk-
ke forespørgsler om fælleslicita-
tionerne. Det blev oplyst, at af 19
fælleslicitationer var 17 gået til
lokale mestre og kun 2 til udsend-
te firmaer, og specielt dem, der
uddannede grønlandske lærlinge.
Fra grønlandsk side var man
interesseret i, at byggeriet blev
forenklet mest muligt, hvorved
de grønlandske mestre i højere
grad kunne deltage i anlægsvirk-
somheden. GTO var interesseret
i kontakt med interesserede i
Grønland for at få en reaktion
på de tanker man gjorde sig om
byggesektorens omlægning.
KGH-BETÆNKNING
Herefter blev der givet en rede-
gørelse for landsrådets foreløbige
behandling af KGH-betænknin-
gen. Der var enighed om at an-
befale, at det i betænkningen fo-
reslåede udvalg vedrørende over-
dragelse af statens detailbutikker
til grønlandske andelsforeninger
nu nedsættes, så arbejdet med
overdragelsen af butikkerne kan
tage sin begyndelse. Det henstil-
ledes iøvrigt til ministeriet at fo-
retage forskellige undersøgelser i
forbindelse med betænkningen,
idet man afventer resultatet af
debatten i Grønland om betænk-
ningens hovedprincipper.
BIBLIOTEKSVÆSENET
Indstillingen fra arbejdsgruppen
vedrørende det grønlandske bib-
liotetksvæsen anbefaledes. Ind-
stillingen har tidligere været re-
fereret i den grønlandske radio-
avis. Der blev fra et enkelt med-
lems side udtalt nogen bekymring
for udgifterne ved opførelsen af
et landsbibliotek i Godthåb, og
man udbad sig foreløbig forelagt
et skitseprojekt inden for en ud-
giftsfamme på ca. 8 miil. kroner.
STOR INTERESSE FOR UDVIDET
SKOLEGANG
På rådets 2. mødedag drøftedes
oplæg om behov for udvidelse af
elevtallet til skolegang udover den
undervisningspligtige alder. Dette
gav anledning til en langvarig
og livlig debat med skarpe indlæg
ikke mindst fra grønlandsk side.
Uanset at undervisningsmulighe-
derne i Grønland er blevet stærkt
udvidet, og at ministeriet råder
over 700 pladser i Danmark, for
elever udover den skolepligtige al-
der, har interessen for 8., 9. og 10.
skoleår i Grønland været uventet
stor, og ministeriet havde derfor
anmodet om rådets tilslutning til,
at man inden for de kommende
4 år sikrede sig 250 ekstra elev-
pladser ved leje af skoler i Dan-
mark, hvilket ville betyde en sam-
let merudgift i disse år på 6,9 mili.
kroner. Det blev samtidig oplyst,
at en sådan løsning ville være bil-
ligere end at investere i skole-
hjemspladser i Grønland, hvor
udgiften for at skaffe undervis-
ningsmuligheder på kostskoler
ville blive 125.000 kr. pr. elev,
hvilket svarer til, at 800 kostplad-
ser koster 100 miil. kr.
Fra grønlandsk side blev der
udtalt alvorlige betænkeligheder
ved, at de såkaldte nødløsninger
med undervisning af elever i
Grønland tog et stærkt stigende
omfang, og det blev oplyst, at læ-
rere, der havde undervist på sko-
lerne, havde negative erfaringer
med disse Danmarks-ophold. Ung-
dommen fjernes fra Grønland i
nogle vigtige år i deres udvik-
lingsperiode, og man mente ikke,
at der var tale om frivillighed un-
der hensyn til, at der ikke var al-
ternative uddannelsesmuligheder
i Grønland. Man ønskede, at der
trods de højere omkostninger
skulle skabes flere skolepladser
i Grønland, idet det var den pæ-
dagogisk mest forsvarlige løsning.
Der blev peget på, at der måtte
kunne findes utraditionelle løs-
ninger, der nedsatte udgifterne,
og der blev i denne forbindelse
nævnt Qutdligssat, Grønnedal,
GTO,s indkvarteringslejre og de
hoteller, der står tomme om vin-
teren.
Disse synspunkter blev princi-
pielt støttet af de danske repræ-
sentanter, idet der dog blev adva-
ret imod, at man ved et forhastet
stop for skolegang i Danmark
bragte unge grønlændere i van-
skeligheder.
Det blev pålagt ministeriet til
rådets næste møde at udarbejde
en plan for etablering af flere
skolepladser i Grønland, og i øv-
rigt agter Grønlandsrådet at tage
skolens situation op til principiel
diskussion, når skoledebatten i
Grønland er afsluttet i 1973.
GRØNLANDSK ARBEJDSKRAFT
Man gik derefter over til at drøfte
et oplæg om midler til fremme
af anvendelsen af grønlandsk ar-
bejdskraft og til støtte af grøn-
landske virksomheders udvikling.
Det blev under drøftelserne op-
lyst, at landsrådet har nedsat et
udvalg, der til næste landsråds-
møde vil fremkomme med forslag
om en ændret næringslovgivning.
Det var udvalgets opfattelse, at
grønlænderne ikke har været
modne til den liberale nærings-
lov, som i sin tid indførtes i Grøn-
land, og at der må ske skærpel-
ser i erhvervsfriheden, bl.a. ved
indskrænkning af næringsbreve-
nes omfang.
Fra grønlandsk side var der in-
teresse for forslagene om mobili-
tetsfremmende ydelser og om let-
tere adaang til boliaer for lokalt
grønlandsk personale. Endvidere
blev der peeet oå. at man ved op-
rettelse af koncessionsordninger
kunne bevare virksomhedsgrene
for den grønlandske befolkning.
Der efterlystes et mere effektivt
samarbeide mellem speciarbej-
deruddannelsen og arbejdsmar-
kedsoraanerne. Drøftelsen gav
ikke anledning til beslutninger,
og oolæaaet vil nu blive frem-
sendt til landsrådet, der har
spørgsmålet oå dagsordenen for
sin efterårssamling.
SAMFUNDSFORSKNING
Derefter fik rådet en orientering
om de omfattende samfundsun-
dersøgelser, der er i gang i Grøn-
land i disse år for midler tilveje-
bragt af Ministeriet for Grønland
og af Det samfundsvidenskabelige
Forskningsråd. Man regner med
at modtage de første rapporter
fra disse undersøgelser i efteråret
1972.
LØNUDVIKLINGEN SIDEN G-60
Endelig fik landsrådet en rapport
om lønudviklingen i Grønland si-
den G-60-betænkningens udsen-
delse. Det blev oplyst, at landsrå-
det har nedsat et udvalg til un-
dersøgelse af de lavtlønnedes for-
hold, og den modtagne rapport
ville være et værdifuldt materi-
ale i udvalgets arbejde. Det be-
kræftes i rapporten, at lønudvik-
lingen har været til gunst for
GAS-området i forhold til tjene-
stemændene og de overenskomst-
ansatte GAS-udsendte.
LAKSE- og TORSKEFISKERIET
På rådets 3. og sidste dag aflagde
Grønlandsministeriets repræsen-
tant i den nordvestantlantiske fi-
skerikommission beretning fra
kommissionens netop afsluttede
møde. Som tidligere meddelt i
pressen, vedtog kommissionen en
overenskomst vedrørende lakse-
fiskeriet efter de retningslinier,
som findes i den dansk-ameri-
kanske aftale, gående ud på en af-
trapning af laksefiskeriet på det
åbne hav indenfor en 4-årig peri-
ode. 12 stemte for forslaget, kun
Canada var imod og 2 undlod at
stemme.
Hovedemnet på mødet var en
kvotaordning for torskefiskeriet
på grund af torskebestandens
stærke nedgang. Man vedtog at
begrænse torskefiskeriet i 5 af de
6 områder, som kommissionen
dækker.
Kun i subareal 1 i Davis Stræ-
det fastsattes ingen begrænsnin-
ger, men man bliver utvivlsomt
nødt til på næste møde fra dansk
side at fremlægge et forslag til
begrænsninger i Davis Strædet,
da man ellers kan frygte en til-
gang af fremmede fiskere fra de
områder, hvor torskefiskeriet nu
er begrænset.
På baggrund af den konstatere-
de nedgang i torskeforekomster-
ne og udsigten til en internatio-
nal begrænsning af fangsten i Da-
vis Strædet, overvejer ministeri-
ets fiskeriudvalg, hvorvidt der er
grund til at revidere trawler-
programmet. Analysearbejdet er
endnu ikke tilendebragt og en
endelig rapport vil blive forelagt
på Grønlandsrådets næste møde.
Den kgl. grønlandske Handel un-
derstregede stærkt sin interesse i,
at trawlerflåden udbygges af hen-
syn til den allerede eksisterende
fabrikskapacitet.
Ministeriets forslag til lov om
søtransport af gods til Grønland
gav ikke anledning til bemærk-
ninger, idet de tilstedeværende
folketingsmænd forbeholdt sig de-
res stillingtagen til lovforslagets
forelæggelse i folketinget i næste
samling.
NEDSKÆRINGEN I INVESTE-
RINGSPLANERNE
Herefter fik rådet forelagt et ud-
kast til nedskæringer i investe-
ringsplanen. Det er pålagt Grøn-
landsministeriet at spare 205 mili.
kr. i anlægsplanerne i perioden
1972-76, hvilket betyder, at den
aktuelle 5-års plan bliver forsin-
ket med ca. et halvt år. Af hensyn
til prioriteringsarbejdet er det
nødvendigt at træffe beslutning
vedrørende udskydelser for 1972
omgående uden høring af de lo-
kale myndigheder i Grønland,
hvorimod forslagene til program-
ændringerne i årene 1974-76 vil
blive forelagt kommunalbestyrel-
serne m.fl. til udtalelse. Fra Grøn-
landsk side blev der advaret imod
at udsætte opførelse af ungboin-
stitutioner, og der udtaltes dyb
bekymring for retarderinger af
visse skoleprojekter. Det blev
imidlertid oplyst, at disse retar-
deringer delvis var begrundet i
det stærkt reducerede fødselstal
og i øvrigt især ramte gymnastik-
sale og andre faglokaler, der ikke
havde direkte betydning for elev-
kapaciteten. Kun i få tilfælde be-
tød udsættelsen nedsat elevkapa-
citet, men det var vanskeligt at
undgå at berøre en så stor sektor
som skolevæsenet, når anlægspla-
nerne blev udsat for en kraftig
nedskæring.
TV TIDLIGST I 1978-79
Det blev oplyst at kulturmini-
steriets udvalg vedrørende fjern-
syn i Grønland ville afgive be-
tænkning i slutningen af 1972. Så-
fremt der blev opnået politisk til-
slutning til fjernsyn i Grønland,
vil et landsdækkende offentligt
fjernsyn dog tidligst komme fuldt
i gang i 1978-79.
Under hensyn hertil var spørgs-
målet om de lokale fjernsynsfore-
ningers virksomhed i overgangs-
perioden påny taget op til over-
vejelse i ministeriet, hvor man
håbede at nå frem til en positiv
løsning.
GODE RESSOURCER I
SCORESBYSUND
En rejserrapport fra Scoresbysund
blev taget til efterretning. Dele-
gationen understregede, at der
var gode naturlige ressourcer i
Scoresbysund, og at det derfor
må betragtes som et sundt sted.
Et lokalt forslag til et smidigere
skolesystem ville blive medtaget
i debatten om det grønlandske
skolevæsen. Der blev anket over
det ret betydelige antal udsendte,
i det lille fangersamfund, og der
blev udtalt ønske om at det el-
værk, der nu skal opføres i Sco-
resbysund, snarest muligt overta-
ges af kommunen eller befolknin-
gen på andelsbasis.
BASISUDDANNELSE
FOR UDENDTE
Ved slutningen af mødet fremsat-
te folketingsmand Moses Olsen
forslag om, at sonderingen mel-
lem a, b og c-bygder blev opgivet,
da den havde en uheldig psykolo-
gisk virkning hos bygdebefolk-
ningen. Der var sympati for for-
slaget, der vil blive taget op til
realitetsforhandlinger på næste
møde. Et forslag om en basisud-
dannelse for udsendte vil blive vi-
deresendt til Grønlandsministeri-
et, der for tiden overvejer en revi-
sion af kursus for udsendte. Ende-
lig foreslog Moses Olsen, at der
blev oprettet en forvaltningslinie
ved handelskolen i Ikast. Dette
forslag videresendes til ministe-
riets uddannelsesafdeling.
Rådets næste møde er fastsat til
tirsdag den 9. januar 1973.
SVENDBORG
-VARME
— med olie-ovne i særklasse:
OLIEOVNE Svendborg Olieovne er
driftsikre, økonomiske, de
brænder både Gasolie og
og O 305 Petroleum. Brochure sen-
des uden forbindende.
SLIAUTGEiCa
GI Kongevej 70. Kobenhavn
(01) *21 99 41
uuuuu
UUULiU
UUUUU
uuyuu
UU-jliU
uu uu
UUULiU
UUULIU
UUUUU
uuuuu
9