Atuagagdliutit - 06.07.1972, Blaðsíða 15

Kommentar til artiklen:
»Grønlandspostens negative holdning«
I A/G af 8. juni 1972 kritiserede
Helge Krogh kvaliteten af redak-
tør J. Fleischers lederartikler.
Jeg må indrømme, at det ikke
kom helt bag på mig, at en dan-
sker prøver at tysse så markante
°g velskrevne artikler ned, der
realiteten som baggrund afdæk-
ker de virkelige forhold i Grøn-
land.
For de meget få grønlændere,
der har deres på det tørre, kan
Helge Krogh’s artikel have et
skær af sandhed, for at bruge en
af hans vendinger.
Det går efterhånden op for fle-
re og flere, at udviklingens hen-
sigt fordrejes mere og mere der-
hen, at den gør, at danskerne her-
oppe samt et lille antal grønlæn-
dere bliver mere og mere velha-
vende på bekostning af staten og
almindelige grønlændere. Mange
andre artikler og udtalelser har
påpeget dette forhold.
Jeg har talt med mange andre
grønlændere om Helge Krogh’s
artikel. De synes som jeg, at det
er uberettiget kritik. At Jørgen
Fleischers artikler udtrykker
grønlændernes bekymring for
fremtiden, men at han bare ud-
trykker den på saglig og realis-
tisk måde, end de selv kunne
have gjort det. De vil ikke und-
være hans artikler — for de væk-
ker hos dem viljen til at gøre en
bedre indsats for fremgang, altså
modsat af hvad Helge Krogh me-
ner.
Tilslut. Ja, landsrådsforman-
den har ret. Og vi håber, at lands-
rådet efterhånden selv dygtiggør
sig, får initiativ, gå på mod og
gør sig gældende i samfundet, og
ved denne markering tiltager sig
et større ansvar. Vi ser ikke ret
meget til de smukke ords virke-
liggørelse hos landsrådet endnu.
Vi almindelige grønlændere
mener, at Jørgen Fleischer skal
fortsætte med sine artikler og
ikke lade sig stoppe af urealis-
tisk og romantisk kritik.
P. Mogensen
»Atuagagdliutit asule akerdliliniåinar-
nerat«-nut agdlagkamut OKausimernit
Atuagagdliutine 8. juni 1972 Helge
Krogh Jørgen Fleischerip agdla-
garissartagai pingårnerit ajoralu-
git issornartorsiorpai.
OKarsinauvunga uivssuminanga
Kavdlunåp agdlauserissat piviu-
ssunik tungaveKardlutik agdlau-
serissauvdluaKalutigdlo pissusivi-
ussunik sarKumersiterinerat nipa-
ngersarniaraluarmago, nunavtine
pissutsit nuåningitsortait mator-
niardlugit.
kalåtdlit ikigtunguit pigigsår-
tutdlo Helge Kroghip OKausinut
ilumortuneraisinaugunaraluarput
nangmineK OKariausia åssilikåner-
dlugo OKarniaråine.
kalåtdlit amerdlanerussut på-
siartuinarsimavåt sujuarsai-
nerup sujunertarigalua sangu-
ssoralugtuinartoK danskit
månitut kalåtdlitdlo ikingner-
ssait pisflngorsardlugit nå-
lagauvfiup aningaussai inuit-
dlo nalinginaussut anguma-
titineKångitsutdle iluaKutsiut-
dlugit. pissutsit taimåitut ag-
dlagaussartut avdlarpagssuit
OKauserissaussartutdlo upa-
ruartarérsimavait.
kalåtdlit avdlat ardlaKaKissut
Helge Kroghip agdlauserisså piv-
dlugo oKaloKatigissarsimavånga.
uvavtut isumaKartut issornartor-
siuineK erKungitsussoK. Jørgen
Fleischerip isumatik ernuvigtarai
sujunigssamut ingerdlanerup e-
KungåssuteKarnera pivdlugo nå-
maginångitsutigut, kisiånile nang-
mingneK pisinaunermingnit pit-
sauneroKissumik agdlagdluagau-
neroKissumigdlo OKautigingnigtar-
tcK. agdlagarissartagai piviussu-
nik tungavigdlit pingitsorumångi-
lait — tåssame piumåssuseKaler-
sitarmatik sujumukarnerunigssa-
mut suleKataunigssamut. tåssa
Helge Kroghip isumåta akerdler-
dluinånik.
naggatågut. åp landsrådip su-
juligtaissua ilumårpoK. neriug-
pugutdlo landsråde nangmineK pi-
korigsiartusassoK, suliniarneruler-
dlune nikatdlujuinerulerdlunilo
inoitatigingne suniuteKarnerujar-
tuinardlune tamatumunåkutdlo
akissugssauvfik angnerussoK ti-
guvdlugo. OKautsit tåuko kussa-
nartut landsrådime piviussungor-
titaunerat sule iluamik takusinåu-
ngilarput.
uvagut kalåtdlit nalinginait isu-
maKarpugut Jørgen Fleischer ag-
dlagarissartagkaminik ingerdlat-
slnåsassoK issornartorsiuissut tu-
ngaveKardluångitsumik singnag-
tortussissumigdlo periausigdlit u-
nissutiginagit.
P. Mogensen.
Radiokritik
ved: Jørgen Heltborg
Udsendelsesrækken „Grønlands
Kultur" viser sig at være betyde-
lig mere interessant, end i hvert
fald jeg syntes, rækkens begyn-
delse gav indtryk af.
I de sidste 3-4 udsendelser er
det lykkedes Bjørn Andersen at
få kombineret den gamle grøn-
landske lid med den nye, således
at jeg har fået en større forståel-
se, og en betydelig dybere respekt
for hvad grønlandsk kultur var
— og stadigvæk er.
Bjørn Andersens samtale med
kunstneren Hans Lynge var en
oplevelse, i særdeleshed da Hans
Lynge talte om begrebet kunst,
og definerede det som et udtryk
for ens dybeste tanker og fore-
stillinger. Det derigennem frem-
bragte værk indgår som et natur-
ligt led i samfundet og foræres
til et menneske man holder me-
get af, uden et øjeblik at skele
til økonomisk profit.
Hans Lynge fortalte også meget
andet, også noget jeg er uenig
med ham i, f.eks. et du og De’s
problem, jeg ikke mener findes,
ikke i dagens Godthåb i hvert
fald, og ligeledes dette at grøn-
lænderen „æder" alt der er dansk,
jeg synes der tværtimod i dag er
en tendens til navlebeskuelse på
grund af en kritikløs og dermed
uægte nationalisme, men stille
blev det i mig da Hans Lynge
fortalte om den canadiske eskimo
Auas benskærergave til Knud
Rasmussen, den skulle vise sig at
være en af den eskimoiske kulturs
største værker, og som i dag be-
finder sig på Nationalmusæet i
København.
Udsendelsen afrundedes med
en appel til alvorligt arbejdende
grønlandske kunstnere (også her-
værende danske) om nødvendigt
LEVtAANOØfi TIL DET W KGL DANSKE HOF
KRISWILL
kriswork briar pipe trading
FOR DE
SMAGS-
BEVIDSTE
Ris hos Grønlands
førende forretninger.
GOLDEN CLIPPER nr. 1858
En gros for Grønland:
GREENLAND IMPORT
COMPAGNY
Boks 89 . 3900 Godthåb
at søge bistand hos Hans Lynge,
der vel nok er Grønlands største
nulevende kunstnerpersonlighed.
I en anden af samme rækkes
udsendelser med undertitlen „Et
par beretninger, der illustrerer
den kendsgerning, at mødet mel-
lem to kulturer ikke altid er en-
tydigt lykkeligt — særligt når
der er spiritus med i billedet" rul-
ledes et helt uventet billede op.
Dermed skal forstås, at det sæd-
vanlige fuldemandsskrål var ude-
ladt, og en ikke mindre forpint-
hed, rastløshed og fremmedgø-
relse havde overtaget den øje-
blikkelige branderts rolle.
Meget fint, og meget stærkt
fortalte udstedsbestyrer Poul Erik
Hennings om tildragelser på øst-
kysten under og lige efter kri-
gen.
Sent skal jeg glemme episoden,
hvor han blev kaldt til den ame-
rikanske flyvebase, for at redde
trådene ud mellem på den ene
side bevæbnede M.P. soldater,
og på den anden side geværbe-
væbnede grønlandske fangere,
der for at gøre sig livet mere let
havde taget ophold sammen med
deres familier i basens umidelba-
re nærhed, og i løbet af ganske
kort tid var bukket under for ud-
vekslingen spiritus — piger.
Udsendelsen var holdt i en stil-
færdig tone, der i lyse øjeblikke
havde en poetisk og romantisk
klang, men udsendelsens kvali-
tetsmærke var, bundhæderlig re-
alisme.
Den sidste udsendelse i rækken
jeg ganske kort skal omtale er
„Grønlænderne og Andelstanken".
Udsendelsen var oplysende, og
andelstanken hos grønlænderne
virker tilsyneladende positiv,
selvom forstander H. C. Peter-
sen, Knud Rasmussens Højskole,
Holsteinsborg, i en samtale ikke
undlod at gøre opmærksom på
de vanskeligheder, der også var
til stede, navnlig på grund af tid-
ligere tids kollektiv, der ikke var
baseret på organisation, men han
mente, at gennem et par genera-
tioners erfaringer plus oplysning,
ville andelstanken få fuld indpas
i den grønlandske befolkning.
30 fods kutter til salg
GR 2-70 „STINE MARIE", der henligger på GTO-værftet i
Julianenåb, og som ejes af Erhvervsstøtteudvalget, udbydes her-
ved til salg for højeste kontante bud, der kan accepteres af
Erhvervsstøtteudvalget.
Data for m/k „STINE MARIE":
Bygget i 1962 i Skælskør.
8.89 BRT
30 hk Hundested motor
Redningsflåde medfølger.
M/K „STINE MARIE" overtages af køberen i den stand, som
den forefindes og som beset. Overtagelsessummen skal erlæg-
ges kontant.
Tilbud kan indtil den 15. august 1972 indgives til kæmneren
i Julianehåb.
kuttere 30 fod tuniniarnekartoK
GR 2-70 „STINE MARIE". K'aKortume GTO-p umiatsialiorfia-
nltoK. Erhvervsstotteudvalgip pigisså. matumuna tuniniarneKar-
poK atautsikut aningaussångordlugo akilerdlugo Erhvervsstøtte-
udvalg i p akuerisinaugpago.
m/k „STINE MARIE" pivdlugo påsissutigssat:
sananeKarpoK 1962-imc Skælskørime,
8.89 BRT
motoria Hundested 30 hk-lik.
ånangniutå ilångutdlugo tuniuneKåsaoK.
m/k „STINE MARIE" manåkut ineratut itinardlugo pisissug-
ssavdlo takorérpago pisissugssamut tuniuneKåsaoK. angatdlatip
tigunerane akiliutigssaic aningaussångordlugo atautsikut akiler-
neicåsaoK.
pisiumassut K’aKortume kæmnerimut nalunaertarsinåuput 15.
august 1972-ip tungånut.
KÆMNEREN I JULIANEHÅB
15