Atuagagdliutit - 31.08.1972, Blaðsíða 4

Mineraludvindingen
i faste rammer
Den grønlandske naturs sårbarhed og drivende isfjelde giver særlige
problemer for de tekniske aktiviteter omkring olie- og mineraludvindingen.
Det er hverken nødvendigt eller
hensigtsmæssigt med det samme
at opstille et fuldt færdigt regel-
sæt for al aktivitet inden for olie-
og mineralområdet i Grønland.
Det mener i hvert fald en ar-
bejdsgruppe, som Ministeriet for
Grønland nedsatte i 1971, i en rap-
port, som netop er offentliggjort.
Arbejdsgruppen, der har direktør
Gunnar P. Rosendahl, GTO, som
formand, skal vurdere behovet
for en regulering af olie- og mi-
neralkoncessionshavernes tekni-
ske aktivitet i Grønland.
Gruppen har i første omgang
forsøgt at danne sig et overblik
over, hvilke regler og kontrolfor-
anstaltninger der er nødvendige
for, at staten på forsvarlig måde
kan regulere koncessionshaver-
nes virksomhed. Det er især hen-
synet til sikkerheden, til mod-
virkning af forurening og anden
miljømæssig forstyrrelse og til en
hensigtsmæssig udnyttelse af
eventuelle forekomster, man be-
skæftiger sig med. Det næste led
i arbejdet bliver udfærdigelse af
særlige regler for undersøgelse og
boringer efter olie og gas på kon-
tinentalsoklen.
KOMMISSORIUM
Siden vedtagelse i 1965 af loven
om mineralske råstoffer i Grøn-
land har man konstateret en sti-
gende interesse for efterforskning.
Det var på denne baggrund Mi-
nisteriet for Grønland i decem-
ber 1971 nedsatte en meget snæ-
ver arbejdsgruppe med direktør
Gunnar P. Rosendahl som for-
mand, geologen, B. Sc. G. Hender-
son, Grønlands geologiske Under-
søgelse, og sekretær G. Vigh,
grønlandsministeriet, som med-
lemmer.
Efter sit kommissorium skulle
arbejdsgruppen vurdere behovet
for regulering af hensyn til at
skabe sikkerhed for personel, be-
folkning, anlæg og materiel, imø-
degå forurening og anden miljø-
mæssig forstyrrelse, opnå en hen-
sigtsmæssig produktion og udnyt-
telse af forekomsten, og sikre ind-
sigt fra statens side med den gen-
nem virksomheden opnåede erfa-
ring og know-how.
MODEL
I den modelkoncession, udvalget
arbejder med, tager ministeriet til
enhver tid forbehold, og med bin-
dende virkning for koncessions-
haverne, at fastsætte nærmere
bestemmelser for deres virksom-
hed. De vil løbende kunne un-
derkastes den nødvendige regu-
lering i sikkerheds- og forure-
ningsmæssig henseende.
SÅRBAR NATUR
På et par væsentlige områder af-
viger opgaven i Grønland fra den,
man kender andre steder. For det
første er den grønlandske natur
meget sårbar. Arbejdsgruppen
har i sit arbejde haft en forelø-
big kontakt med repræsentanter
for forskellige videnskabsgrene
(zoologi, botanik, ferskvandsbio-
logi, fiskeribiologi og geologi) for
at drøfte behovet for en regule-
ring til modvirkning af forure-
ning og anden miljømæssig for-
styrrelse.
Den arktiske naturs særlige føl-
somhed viser sig ved, at regene-
ration på alle områder foregår
meget langsomt.
Livet i søer og elve vil på grund
af det bløde vand og de lave tem-
peraturer kunne ødelægges af
selv ret små mængder af metal-
ler.
Spor i landskabet, der hidrører
fra den tekniske aktivitet, vil bli-
ve stående i mange år.
Fast affald, organisk som uor-
ganisk, vil kun meget langsomt
nedbrydes.
Men især må man være op-
mærksom på, at befolkningen i
Grønland udnytter søpattedyr
som føde. Disse dyr er som det
sidste led i fødekæden udsat for
særlig stor koncentration af gif-
tige stoffer.
KEMISK OG ORGANISK
FORURENING
Arbejdsgruppen finder umiddel-
bart, at man navnlig bør skelne
mellem kemisk og mekanisk for-
urening. Mens selv en mindre ke-
misk forurening bør betragtes
som alvorlig, må man for den
mekaniske forurening kunne
acceptere mere, fordi de skader
i det store og hele ville kunne af-
hjælpes.
Det fremhæves, at på grund af
Grønlands fligede kyster, hvor
hårde vegetationsfrie fjelde ad-
skiller de enkelte fjordkomplek-
ser, er det grønlandske landskab
som helhed ikke så følsomt som
f. eks. den canadiske arktiske na-
tur.
Arbejdsgruppen har anmodet
dr. phil. Chr. Vibe som koordi-
nator at forestå udarbejdelsen af
et kortmateriale over de områ-
der, hvor det grønlandske land-
skab eller det grønlandske plan-
te- og dyreliv er særlig sårbart.
Dette materiale skal fremover
indgå i grundlaget for detailre-
guleringen af koncessionshaver-
nes tekniske virksomhed.
DRIVIS
Det andet væsentlige problem af
arktisk karakter vedrører den
fare, som de drivende isfjelde
frembryder.
Allerede ved indledningen af
olieboringer på den grønlandske
kontinentalsokkel vil det være
nødvendigt at træffe forholdsreg-
ler til at beskytte boreplatforme,
boreskibe og lignende, mod på-
sejling af isfjelde. Det vil senere,
hvis der findes olie, være nødven-
digt at beskytte de undersøiske
borebrønde mod at blive pløjet
op af dybtgående isfjelde. Udover
den naturlige interesse, der lig'
ger i at beskytte mandskab og
materiel, er der tillige en bety-
delig interesse for at undgå olie-
forurening som følge af drivis.
Den danske stat må derfor sikre
sig, at alle nødvendige foranstalt-
ninger også på dette område er
truffet, før en egentlig boring
igangsættes. Man mener i ar-
bejdsgruppen, at isrekognosce-
ringen skal være opdelt i en
fjernrekognoscering, der vareta-
ges af staten, og en nærrekog-
noscering, der forestås af oliesel-
skaberne selv, men begge under
kontrol af den danske stat og ef-
ter normer, som er fastsat af
staten.
Fjernrekognosceringen, der ud-
føres fra fly, skal kunne give bo-
refartøjerne et forvarsel om, hvad
der kan være i anmarch. Nærre-
kognosceringen skal bestå i over-
vågning af en sikkerhedszone om-
kring borefartøjerne og en vars-
ling ved risiko for påsejling, så-
ledes at borefartøjet skal flyttes
og borehullet sikres eller isfjel-
det bugseres ud af fareområdet.
Arbejdsgruppen foreslår i sine
afsluttende bemærkninger i rap-
porten, at det forestående mere
detaljerede arbejde gennemføres
af arbejdsgruppen, der som en
styrende gruppe kan supplere sig
med repræsentanter for andre
myndigheder og med særligt sag-
kyndige på forskellige områder.
URE URE URE
HERREUR nr. 72, vand-
tæt, stødsikkert, 17 stene.
Et fint og stærkt ur, m.
en pæn skive. I stål .... kr. 134,—
Samme ur i gulddouble kr. 139,—
Automatisk herreur, nr.
74, vandtæt, stødsikkert,
med dato. Stål eller guld-
double kasse ........... kr. 188,—
DAMEUR nr. 83, stød-
sikkert, 17 sten guld-
double, m. rem. Et smukt
og nydeligt ur ......... kr. 142,—
Samme ur med guld-
doublelænke i murstens-
mønster ................ kr. 178,—
URREPARATIONER
Urreparationer godt og hurtigt, de
bliver afsendt senest 1 uge efter
modtagelsen.
URMAGER SVEND BILDE
Købmagergade 23, København K-
Postnr. 1150 . Telefon (01) 11 45 53
Idag bruger man Potyfilla
nar man reparerer
, huller og
revner i mur og
træværk :1 Fordi det er
knagende stærkt. Og holder, _q
også når man skruer "g
eller slår søm i < H 05
takornarianut agdlagartax
Ausiangne Kangåtsiamilo kommunit takomariartitsissarner-
mut udvalgiata kommunit mardluvdlutik takornarianut ag-
dlagartagssanik matumuna unangmisitsilerpoK.
unangminerme sujunersutit
titartagauslnåuput påpiara A4 OKausertaKartinago
imalunit
åssit, xalipautigdlit 24X36-nik taimåingigpat 6X6-inik
angissusigdlit atordlugit.
åssit titartagkatdlo imarissait Ausiait åma/imalunit Kangåt-
siap kommuninit pissusåput. peKataussut nagsiutait takor-
nariartitsissamermut udvalgip tiguminåsavai atornigssailo
nangmineK aulajangisavdlugo.
unangminerme akigssarsiagssat måkua aulajangerneKarput:
akigssarsiagssaK sujugdlex ....•....kr. 500,00
akigssarsiagssat åipåt.............. kr. 300,00
akigssarsiagssat pingajuat.......... kr. 200,00
unangmeKatåussutigssat unga nagsiuneKåsåput:
Turistudvalget,
postboks 51,
3950 Egedesminde
udvalgivdlo 1. september 1972 nagdlersinago tigorérsimåsav-
dlugit.
unangminerme inernerit september 1972 nålerpat aulajanger-
neKåsåput.
TURISTPLAKAT
Turistudvalget for Egedesminde og KangåtsiaK kommuner
udskriver herved en konkurrence om en turistplakat til an-
vendelse fo rbegge kommuner.
Konkurrenceforslagene skal enten være
en tegning på A4 ark uden tekst
eller
fotos, farvediapositiver i størrelsen 24X36 eller 6X6.
Motiverne skal være fra Egedesminde og/eller KangåtsiaK
kommuner. Brugsretten til det indkomne materiale forbehol-
des turistudvalget.
Der er udsat følgende præmier i konkurrencen:
1. præmie ...........................kr. 500,00
2. præmie ...........................kr. 300,00
3. præmie ...........................kr. 200,00
Konkurrenceforslag indsendes til:
Turistudvalget,
postboks 51,
3950 Egedesminde
og skal være udvalget i hænde senest 1. september 1972.
Afgørelse i konkurrencen vil foreligge ultimo september
1972.
Turistudvalget for Egedesminde og KangåtsiaK kommune
LM-BÅDE
Robuste - Rummelige -
Sødygtige - Familievenlige
LM 16 - 21 og 23 fods både
for familien, jægeren og fiskeren.
LM-bådene kan tillige købes som selvbyg-
gerbåde, hvor færdige byggesæt kan med-
følge i det omfang, der passer til det in-
dividuelle behov og ønske. Byggevejledning
med fotos og tekst medfølger hvert skrog.
Det er nemmere og billigere, end De tror.
Udnyt den lange vinter - spar penge.
Bådene kan leveres over hele kysten.
ALBRECHT og B0SERUP
(Grønland) A/s
Box 619 . 3900 Godthåb . Telefon 1286 - 1486
4