Atuagagdliutit - 31.08.1972, Blaðsíða 8

/-----------
LÆKRE MINTS
I POSER
anernerigsautit
igdlingnartut
pugssianltut
Turismen på is i
NarssarssuaK
Turismen i Sydgrønland har vanskeligheder på grund af isen i begyn-
delsen af sæsonen. Provianten slipper op. Alt tøj er snavset. Dyr transport
med Grønlandsfly. Myndighederne er ligeglade.
De sidste års hårde vintre har
skabt en række problemer for
Sydgrønlands trafikknudepunkt,
NarssarssuaK. SAS startede i år
sin sommerfartplan flere uger før
NarssarssuaK kunne besejles med
det resultat, at Arctic Hotel for
eksempel kun havde et halvt kg
smør tilbage til servering i sin
restaurant søndag 18. juni. Selv-
om NarssarssuaKS transithotel og
kantine havde udlånt alt, hvad
de kunne undvære. Med Grøn-
landsflys helikoptere fik både
Arctic Hotel og NarssarssuaK sta-
tion det værste proviantbehov
dækket. Selvom myndighederne
blev informeret om, at situatio-
nen var kritisk, var der ingen
reaktion.
— Det er som om, at Narssar-
ssuaK bliver glemt af de offent-
lige myndigheder. Vi har dette
forår haft mange besværligheder.
Isen på Skovfjorden blev først
brudt 17. juni af inspektionsski-
bet „Fylla“. Normalt bliver fjor-
den isfri i slutningen af maj. Til
trods for flere henvendelser både
fra stationslederen og direktøren
for Arctic Hotel, viste myndig-
hederne ingen forståelse for at
bryde is på fjorden, siger stations-
leder Aage Barsted.
Stationslederen oplyser, at de
sidste års hårde vintre har haft
til følge, at de første skibsanløb
er blevet udsat mindst tre uger.
Direktøren for Arctic Hotel,
Sven-Erik Hansen: — K’agssiar-
Grønlands-Rejetrawl
siden 1932
Kalåtdlit-nunåne
réjerniut kilisaut
1932-mitdle
Iver Christensen
Skagen
ssuk får heller ingen forsyninger,
og rejefiskerne fra NarssaK har
heller ikke kunnet benytte de
bedste rejefelter, fordi de har væ-
ret dækket med is. Jeg er ked af,
at KGH ændrer fartplanerne uden
at meddele os det. Turistsæsonen
var planlagt efter KGHs fartpla-
ner. Vi spurgte Handelsinspekto-
ratet, om „Sigyn“ kunne bryde
isen på Skovfjorden. Der blev
svaret, at der ikke var penge til
en sådan isbrydning. Trafikknu-
depunktet for den sydligste del
af Grønland bliver ikke tilgode-
set. Det er, som om myndighe-
derne har glemt os.
Stationsleder Aage Barsted: —
I sin sommerfartplan benytter
SAS en maskine, der har plads
til 119 passagerer, og distrikts-
fartøjet for de tre sydligste kom-
muner „TåteråK" kan kun tage
80 passagerer, og inden fjorden
bliver isfri, blev passagererne
transporteret videre med helikop-
tere. „TåteråK" anløb Narssar-
ssuaK første gang 18. juni. Mange
turister aflyste deres tur til Nar-
ssarssuaK, da de ikke kunne sejle
herfra til kysten. Inspektionsski-
bet „Fylla" brød isen og var det
første skib, der kom hertil 17.
juni. SAS startede sin sommer-
plan 29. maj. I to tilfælde blev
flyankomsterne udsat med op til
to døgn, inden Skovfjorden blev
isfri, og transitpassagererne fra
Grønland til Danmark var med
til at tære den smule proviant
vi havde tilbage i NarssarssuaK.
Vi regnede med at få det første
skibsanløb i slutningen af maj,
fordi sidste indleveringsfrist i
København for varer, der skulle
sendes hertil, var 16. maj.
INGEN PROVIANT
— Vort første skib „Britannia"
vendte om ved iskanten i Skov-
fjorden, lossede 90 procent af la-
sten hertil i Julianehåb og sej-
lede videre til Nanortalik. Fra
Nanortalik vendte skibet tilbage
til Julianehåb og lastede varerne
om bord igen og ankom hertil
efter at inspektionsskibet „Fylla"
havde brudt isen. Det var bekla-
geligt, at KGH havde sendt „Bri-
tannia", der ikke er så stærk som
„Dan“-bådene. I de kritiske dage
Arctic Hotels nyeste turistbåd „Polarstar II".
Arctic Hotelip takornarianut angatdlatitåva „Polarstar ll“.
for os lå en „Dan“-båd i Juliane-
håb og en anden i NarssaK, og
„Dan“-bådene kan sagtens forcere
isen i Skovfjorden i slutningen
af maj, da den som regel er „råd-
den" på denne tid af året.
— Da det første skib udeblev
og provianten var ved at slippe
op, fik vi det værste proviant-
behov dækket ved at bestille va-
rer fra Julianehåb og NarssaK og
dem transporteret med Grøn-
landsflys helikoptere. Men det
kneb med at få behovet dækket
på grund af manglende plads i
helikopterne. Vi henvendte os
flere gange til myndighederne for
at få Skovfjordens is brudt. Vi
kunne ikke vinde ørenlyd. I de
kritiske dage havde Narssar-
ssuaKS transithotel og kantine ud-
lånt alt, hvad man formåede til
Arctic Hotel. Vi delte provianten.
Alligevel havde Arctic Hotel kun
et halvt kilo smør tilbage til ser-
vering i sin restaurant søndag 18.
juni.
Direktør Sven-Erik Hansen: —
Frysekapaciteten i NarssarssuaK
er begrænset, og der findes ikke
flere tomme bygninger, hvor vi
eventuelt kan indrette et større
fryselager og proviantrum. Sid-
ste skib fra Danmark ankommer
gerne i midten af oktober, og når
turistsæsonen kun varer i fire
måneder, har vi sådan set heller
ingen grund til at have en stor
lagerkapacitet.
SNAVSETØJ
— Udover provianten havde vi
også et andet problem, inden ski-
bene kunne sejle til og fra Uar-
ssarssuaK. Vi sender vort vaske-
tøj til NarssaK, da vi ikke selv
har et vaskeri. Da turisterne be-
gyndte at indfinde sig og vi ikke
kunne sende vasketøjet til Nar-
ssaK, spurgte vi ministeriets va-
skeri i NarssarssuaK, om vi kunne
få vasket hos dem, indtil fjorden
blev isfri. De kunne ikke hjælpe
os, da den ene af vaskemaskiner-
GRØNLANDS-SPECI ALISTEN
Alt Indenfor trælast
og bygningsmaterialer
Kom med Deres tegninger -
Vi hjælper gerne med materia-
leberegning.
Ringvejens Tømmerhandel
(Em. Z. Svitzers Eftf.)
Vallensbækvej 25
2600 Glostrup
Telegramadr.: RINGTIMBER
ne var i stykker. På grund af,
at vi ikke havde proviant nok,
og at vi ikke kunne få vasket,
måtte vi sige nej til en del gæ-
ster.
MÅ HAVE ET SKIB
— Den dag, SAS starter sin som-
merfartplan, må der ligge et skib
i NarssarssuaK til at sejle passa-
gererne videre til deres bestem-
melsessteder. Selv om „Sigyn"
skulle bryde is i fire dage, ville
det være billigere end at trans-
portere passagererne med heli-
kopterne. Mange af passagerne
må jo overnatte flere gange i Nar-
ssarssuaK, fordi helikopternes ka-
pacitet er begrænset i forhold til
Boeing 727.
MERE IS TIL „SIGYN"
Kaptajn Hans Dahl, „Sigyn", op-
lyser, at de kontraktmæssigt er
forpligtet til at bryde is i de grøn-
landske farvande i alt 80 timer
om året. — Disse timer bliver
langt overskredet hvert år, men
vi kan godt overkomme at bryde
mere is. Men overskridelserne er
dyre. Isbrydningen inden for de
80 timer koster 1200 kr. pr. time.
Sejlads uden isbrydning er billi-
gere. Imidlertid har vi hidtil ikke
tjent en rød øre på isbrydningen
i de grønlandske farvande, fordi
skaderne har kostet mere end
indtægterne. „Sigyn" brød is i
Skovfjorden indtil NarssarssuaK
i 1968 på to timer, sagde kaptajn
Hans Dahl.
Formanden for fælleskommu-
naludvalget for de tre sydligste
kommuner, kommunalbestyrel-
sesformand Oluf Høegh, Juliane-
håb, oplyser, at kommunalbesty-
relsen i Julianehåb sendte et te-
legram til grønlandsministeren og
understreget nødvendigheden af
at bryde is i Skovfjorden af hen-
syn til fåreholdere, fiskere, tu-
rister og øvrige rejsende. Mini-
sterens svar lød: — Ministeriet
har kontaktet KGHs produktions-
afdeling, der oplyser, at man ikke
dér har modtaget meldinger om
isbrydning af Skovfjorden. KGHs
trafikafdeling oplyser, at „Bri-
tannia" efter planen skulle an-
løbe NarssarssuaK 12. eller 13.
juni, hvilket ikke sikkert kan
gennemføres på grund af issitua-
tionen. Imidlertid melder Iscen-
tralen, at man dér forventer, at
Skovfjordens is bliver brudt.
UDVIDELSE
— Turistantallet stiger for hvert
år. I år er vort hotel fra 9. juli
til august ud fuld belagt med 140
gæster om dagen. Vi har måttet
sige nej til en hel række bestil-
linger, fordi vi ikke har mere
plads. I højsæsonen beskæftiger
vi ca. 35 mennesker, hvoraf halv-
delen er grønlændere.
— Hvis vi skal udvide turister-
nes antal, må vi gå i gang med
at bygge et nyt hotel. I Narssar-
ssuaK findes der ikke flere tomme
bygninger til udvidelse. Skal vi
leve op til turisternes større og
større krav om komfort, må vi
bygge et godt hotel. Skal stedet
udvikles videre som center for
turismen i den sydligste del af
Grønland, må de bevilgende myn-
digheder ofre flere penge på ste-
det.
Direktør Sven-Erik Hansen, der
har gjort meget for turismen i
den sydligste del af Grønland,
siger: — Det er glædeligt, at tu-
rismen har fået fodfæste her, men
det har været meget vanskeligt
at nå så vidt.
SPORTSFISKERI
Stationsleder Aage Barsted: — I
den sydligste del af Grønland er
der masser af søer, hvor man kan
lande med flyvemaskine og fiske
ørreder. Der er f. eks. kun ca. 20
minutters flyvning herfra til Lin-
denowsfjorden, hvor der er mas-
ser af ørreder. Man kan sagtens
lave forretning med turister, der
har lystfiskeri som speciale. Tran-
sportproblemet er bare en flaske-
hals.
Direktør Sven-Erik Hansen: —
En sammenslutning af fynske
sportsfiskere har arrangeret tre
grupperejser med 72 deltagere i
hver gruppe til NarssarssuaK. Det
drejer sig om billigrejser, der er
arrangeret uden om os. Jeg er
bange for, at disse sportsfiskere
vil konkurrere vore gæster ud.
Mange af vore gæster er gengan-
gere, der kommer hvert år — og
for nogles vedkommende flere
gange om året. De vil nok ikke
bryde sig om at stå skulder ved
skulder ved elven og fiske, når
de er vant til at fiske i fred og
ro. Det er meningen, at de fynske
sportsfiskere skal bo i telte i en
halv snes dage og selv sørge for
forplejning.
— Hvis der sker et opsving >
charterrejser for sportsfiskere, er
jeg bange for, at den elv, vi sen-
der vore gæster til, bliver tømt
for fisk i løbet af få år.
Janus.
8