Atuagagdliutit - 31.08.1972, Blaðsíða 6

kalåtdlit angnertunerussumik
aulajangéKataussalernigssåt
Atuagagdliutit kajumigsårsima-
vait folketingimut ilaussortat ar-
dlagdlit aussaunerane Kalåtdlit-
nunånérérunik påsissamingnik
agdlagaKarKuvdlugit, aunalo su-
jugdleK agdlangneKarsimassoK er-
Kartussissuserissumit Erik Nord-
qvit-imit radikale venstre-nit Ki-
nigausimassumit.
uvdlune 10-ne Kalåtdlit-nunå-
ta kitånineK soruname nåmagtu-
mik tunuleKutagssåungilaK Ka-
låtdlit-nunåne ajomartorsiutit
pivdlugit isumamik ersserKigsu-
mik sarKumiussinigssamut.
taimåitordle tamåna nåmagpoK
ministeriuneK J. O. Krag matu-
muna isumaKatiginarmat 1971-
ime oktoberime angmainersior-
dlune OKarmat, nålagkersuissut
sujunertarigåt Kalåtdlit-nunåne
ingerdlatsinerup nutåmik isuma-
liutigineKarnigsså. tamåna nalu-
nångilaK pilerssårutit pivdlugit
OKauseKarnerussoK, soruname ag-
sut pitsaunerusimåsagaluarpoK
ministeriunerup tamatumunga
peKatigititdlugo OKautigisimaga-
luarpago suliagssan tcanoK iV-or-
dlune ingerdlåniamerine.
uvagut Kalåtdlit-nunånik tike-
FOTO
Film fremkaldes
Farve og sort/hvid
ARNE JENSEN
Boks 624 . Esbjerg
rågaKarsimassugut påsivdluinar-
parput iluarslssutigssat pitsaussut
sarKumiuneKarsinauneråningar-
nit issornartorsiuinigssaK ajornå-
nginerujugssussoK. „nunasiaKar-
nerup“ kingornatigut ukiut 20-
ngajait kukussamigssamut na-
magsimåput. kisiåne nåmangna-
tik sujornatigut ilaKutarit „nåla-
gauniarnerat" nungutisavdlugo,
tamånalo Kalåtdlit-nunånik inui-
nigdlo ilisimassaKångineK peKati-
galugo pissutaugunardlune ajor-
nartorsiutit iluarsiniarneKarne-
rata angnertumik ajomartorsiutit
nutåt pilersisimangmatigit.
erKortusångilaK isumaKåsav-
dlune iluarsissutigssaK ajomå-
ngitsorujugssussoK — åmalo ka-
låtdlip nalungikå ajornakusorto-
rujugssussoK inuit pingortitamut
tungavdluinartut atugaKartiniå-
savdlugit sujuarsarsimanivtinik,
tamatumanime inuit atausiåkåt
ikiomiameKartarmata ajomar-
torsiutinik nangmingnérdlutik
Kånginiarnigssånut. kalåtdlit pi-
niagkamingnik inussuteKarnerå-
nit aningaussarsiulernigssånut
avdlångortiniarneKarnerat ilerKO-
rissavtinut nalencutdluinarpoK,
kisiåne kalåleK tamatumunga Ka-
noK OKarpa? — aperineKarsimå-
ngilaK, imaKalo åma erssendgsu-
mik akissutisinaviångilagut.
nunap sumissusianut tungassut
ajornakusortipåt pisussutit ilua-
KutiginiarneKarnigssåt, taimåika-
luartordle nåmagunångitdlat
pereingnigssamut ikiuissarner-
mutdlo tungassut atatlnarneirar-
Stangstål
Faconstål
Båndstål
Stål
Armeringsstål
Stålbjælker
RHS-profiler
Præcisions-
stålrør
Rustfrit stål
Emnerør
Plader
Aluminium-
profilplader
P.V.C.-beklædte
profilplader
Galvaniserede
profilplader
Søm, tråd
Skruer, bolte
Vi sender gerne brochuremateriale
brochurinik påsissutigssanik nagsitdluarsinauvavtigit
LEMVIGH
& MUNCK A./S
1003 Kobenhavn K
Vestergade 16
Telefon (01) 15 05 25
5000 Odense
Tolderlundsvej 115
Telefon (09) 14 33 22
-MULLER
• STÅL
8100 Aarhus C
Sverigesgade
Telefon (06) 13 33 22
nigssånut, iliniartitsinermik år-
Kigssussinerup kalåtdlimut nåma-
ginartumik angnertussuseKartine-
Karnigssånut.
kalåtdlit suniuteKamigssåt
aperKutdlo unaulerpoK aningau-
ssat danskit nålagauvfiata atu-
gagssångortitaisa kalåtdlip kig-
sautå maligdlugo atortineKamig-
ssåt åmalo danskit maleruagag-
ssait maligdlugit aningaussaler-
suinarane. åssersutigalugo Kula-
rutigåra kalåtdlip uvavtitut na-
jugaKarnigssane kigsautiginerå
— autdlarKautåne igdlo mikissoK
avKutigalugo ingerdlassariaKaru-
narpoK.
kisiåne kalåtdlit kigsautait ang-
nertumik maligdlugit ingerdlåi-
nartariaKarunångilagut. sujuari-
arnerujugssusagaluarpoK kalåleK
månåkornit angnertunerujugssu-
armik ingminerminut tungassunik
suniuteKåsagaluarpat. sujugdler-
mik kommunit nangminerssor-
nigssåt piorsarniaratdlartigo, tai-
malo rådit månisutdle suliagssat
nåmagsiniarnigssånut iluamik a-
kissugssåussusexalerdlutik, ima-
Kalo tamåna ajunginerpåmik i-
ngerdlåneKarsinauvoK najugka-
me nåmagsiniagagssanut akilerå-
ruteKalernikut.
Kalåtdlit-nunåta ajornartorsiu-
tai uvagut iluarsinaviångilagut
påsingningneK påsisimassaKar-
nerdlo kalåtdlip kisime pigissai
atortinagit, taimåitumigdlo kig-
sautigisinauvara kalåtdlit kujå-
mukardlutik iliniariartorsimassut
amerdlanerujugssuit uterKigtar-
nigssåt pisinaussatigdlo inuiait
kalåtdlit iluaKUtigssåinut atordlu-
git.
atorfigssaKartineKarput ani-
ngaussanut tungassutigut påsisi-
massaKardluartut, inatsisinik ili-
simassaKardluartut åmalo tekni-
kerit, isumaKarama aningaussat
kigdliligkat iluåne sapemaviå-
ngitsut Kalåtdlit-nunåt „sujuler-
ssusavdlugo“. soruname tamåna
aKaguinarmut pisinåungilaK, ki-
siåne uvanga nangmineK issivne
— påsisimassaKéngitsune? — tu-
ngavigssaKarsorinarpoK sujunig-
ssame iluarsissutausinaussunik i-
nup Danmarkimltup nalungeKati-
gingnissutånik misigkardliulersit-
sinéungitsumik, kisiåne Kalåt-
nunåta inuinut nuånårutauvdlu-
tigdlo iluaKUtaussugssanik.
isumaKartoKaKinane nikatdlu-
tigssaKardlunga Kalåtdlit-nunå-
nit angerdlarsimassunga.
taimåingilaK
pingortitamik alianaitsorssuarviik
inungnigdlo inugsiamersumk a-
kuerssårtunigdlo nåpitaKarneK
misigissauvoK puigugagssåungit-
sok. misigissat amerdlaKaut så-
Deres ur
er i gode hænder hos os ...
Vort moderne reparations-
værksted modtager gerne De-
res ur eller brille til repara-
tion.
nalunaerKutårKat
uvavtinut suliarititarniaruk
årdlerKutiginago_
sutdlivivtine modemiussume
nalunaereutårKat issariissatit-
dlunit suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet 1 - Lemvig
kortoKalutigdlo, erssendgsainig-
ssardlo ajornakusortuvoK.
erKaimaneKarnerssåusagunar-
pordle uvdlåralåkut seKinersor-
ssugå kangerdlugtigut sikunik u-
livkårtutigut pulajartomeK, Ka-
låtdlit-nunåta KåKarssuisa Kulå-
ne arssarnerit, Ausiangne kom-
munalbestyrelsimik najortiging-
neK. imalunit taimane Nungme
amat erinarssorfigingmatigut. i-
malunit imaKa Narssame KåKane
nipaitsumik pjpugtuameK — ima-
lunit K’aKortipne utomait igdluå-
ne ineKartunik nåpeKatigingning-
neK.
taimaitinarpunga — sut tamar-
mik misigissausimåput. unalo ki-
serngorupoK. nunamut kussanar-
torssuarmut tåssunga — inuinut
inugsiarnersunut neriutigssaKar-
poK kikut tamarmik pitsauneru-
ssumik sujunigssaKamigssånik.
peKatigigdluta sujumut issigi-
niåinarta unigfiglnarnagit kuku-
nerit sujornatigut pisimassut i-
ssornartorsiorneKamerat.
kikut tamaisa Kutsavigåka Ka-
låtdlit-nunånut angalanerma inu-
nera tamåt puigunaitsunigssånut
ikiusimassunut.
Erik Nordqvist,
M. F.
Større grønlandsk
medbestemmelse
Grønlandsposten opfordrede en
række folketingsmedlemmer til
hver at skrive en artikel om
deres indtryk efter sommerens
rejse til Grønland. Her er den
første, skrevet af advokat Erik
Nordqvist, der er valgt for de
radikale venstre.
10 dages ophold på Vestgrønland
er selvsagt ikke tilstrækkelig bag-
grund for at fremsætte sin ufor-
gribelige mening om Grønlands
problemer.
Men alligevel nok til at give
statsminister J. O. Krag medhold,
når han i åbningstalen i oktober
1971 udtaler, at det er regerin-
gens hensigt at tage Grønlands-
politiken op til nyvurdering. Det-
te er en åbenbar programerklæ-
ring, og det var naturligvis me-
get bedre, om statsministeren
samtidig havde antydet, hvordan
han ville gribe sagen an.
Vi, der har besøgt Grønland, er
imidlertid klar over, at det er
ulige lettere at kritisere, end at
skitsere positive løsninger. Tiden
siden „kolonivældet" — knap 20
år, er nok til at begå fejltagelser,
men ikke tilstrækkelig til at ud-
rydde tidligere slægters „herre-
mentalitet", hvilket sammen med
uvidenhed om Grønland og dets
folk vel nok er årsag til, at pro-
blemers løsning i vidt omfang har
skabt nye problemer.
Det vil ikke være rigtigt at
påstå, at løsningen er såre enkel
— også grønlænderen ved, at det
er uendelig svært at påføre et
naturfolk med en kooperativ livs-
holdning vor civilisation, hvor
man prøver at hjælpe den en-
kelte til selv at løse problemerne.
At omstille Grønlænderen fra
naturaløkonomi til pengeøkonomi
er helt i tråd med vore traditio-
ner, men hvad siger grønlænde-
ren? — Ingen har spurgt ham,
og måske ville vi heller ikke få
et entydigt svar.
De geografiske forhold gør det
vanskeligt effektivt at udnytte de
naturlige rigdomme, men selv da
er der næppe nok til at opret-
holde et sundheds- og socialvæ-
sen, et undervisningssystem på et
niveau, som grønlænderen finder
tilfredsstillende.
GRØNLANDSK INDFLYDELSE
Problemet er så, at forvalte de
midler den danske stat stiller til
rådighed efter grønlænderens øn-
ske og ikke blot investere efter
danske normer. Eksempelvis er
jeg ikke sikker på, at grønlæn-
deren ønsker at bo som vi —
vejen må nok i første omgang gå
via parcelhuset.
Men ikke alene bør vi i vidt
omfang følge grønlændernes øn-
sker. Det ville være et stort frem-
skridt, om grønlænderen i langt
større omfang end hidtil fik ind-
flydelse på egne anliggender. Lad
os allerførst udbygge det kom-
munale selvstyre, så rådene gan-
ske som her virkelig får ansvar
for opgavernes løsning, hvilket
måske bedst kunne ske ved en
direkte skatteudskrivning til eg-
ne, lokale opgaver.
Vi kan ikke løse Grønlands
problemer uden den indsigt og
viden, grønlænderen alene har,
og jeg kunne derfor ønske, at
mange flere af de grønlændere,
der tager en uddannelse sydpå,
ville vende hjem igen og bruge
deres evner til fordel for det
grønlandske folk.
Der er brug for økonomer, ju-
rister og teknikere, som — tror
jeg — inden for en beløbsramme
ville være i stand til at „admini-
strere" Grønland. Dette kan selv-
følgelig ikke ske fra dag til dag,
men er i mine — uerfarne? —
øjne, alligevel en forudsætning
for, at vi i fremtiden kan finde
løsninger, der ikke blot i nogen
grad døver syddanskerens sam-
vittighed, men især vil blive til
glæde og gavn for det grønland-
ske folk.
Tro nu ikke, at jeg vender hjem
fra Grønland med nedslående
indtryk.
TVÆRTIMOD
Mødet med den storslåede natur
og den venlige, imødekommende
befolkning er en uforglemmelig
oplevelse. Indtrykkene er mange
og stærke, og svært er det at
fremhæve.
Men længst står vel i erindrin-
gen indsejlingen en tidlig og sol-
fyldt morgen ad isfyldte fjorde,
nordlyset over de grønlandske
fjelde, samværet med kommunal-
bestyrelsen i Egedesminde. Eller
den dag kvinderne sang for os
i Godthåb. Eller måske stilheden
ved en travetur i fjeldene ved
NarssaK — eller mødet med be-
boerne på alderdomshjemmet i
Julianehåb.
Nej, jeg opgiver — det har alt
været en oplevelse. Og tilbage
er. For dette skønne land — f°r
dette venlige folk er der håb om
en bedre fremtid for alle.
Blot vi i fællesskab ser fremad
og ikke blot fortaber os i kritik
af de fejlgreb, der er sket.
Tak til alle, der bidrog til at
min rejse til Grønland blev et
minde for livet.
Erik Nordqvist-
M. F.
6