Atuagagdliutit - 24.12.1972, Blaðsíða 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb .................................. kr. 70,00
Årsabonnement + porto, Grønland ................................. kr. 94 60
Årsabonnement + porto, Darmark, fly ............................. kr. 103,70
Årsabonnement + porto, Danmark, skib ............................ kr. 86,80
Løssalgspris .................................................... kr. 2,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, NQngme ....................... kr. 70,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Kal.-nunåta sivnerane ........ kr. 94,60
uk. pissartagaKarneK 4- nagsiunera tingmissartumik, Danmarkime .. kr. 103,70
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera umiarssuarmik, Danmarkime .... kr. 86,80
pisiarinerane ................................................... kr. 2,50
Annoncer skal være redaktionen i hænde senest 14 dage
før udgivelse
Trykt i offset på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NQngme sinerlssap kujatdliup naKiteriviane offset-imik naKitat
Gfitexarane erKigsineKångilaK
DomprovstiugaluaK Skovgaard-
Petersen misigissame ilånik imåi-
tumik OKalugtuarpoK: „erKaima-
vara angutip ornigkånga ernerme
aperssortinigsså pivdlugo. ernlnaK
påsitipånga nangmineK kristumi-
ut ugperissånut takornartauvdlu-
nilo soKUtigingningitsunerminik,
sivisumik Gutip asangnigtusinau-
naviångineranik OKalorérdlune
ugpernarsaerérdlunilo tamåna
ingminut soKutåungitdluinartoK,
naggatågut agssane bibilimut tug-
titdlugo OKarpoK: „tåssane tamar-
me OKautsimik atautsimigdlunit
ilumortOKanginerardlugo."
„atautsimik ilumortoKarpoK,"
akivara. „bibilime OKautsimik a-
tautsimik ilumortoKarpoK ilumor-
neranik sule ivdlitaoK ugpernar-
sisinaussarnik. ilingnut taiguvko
angutitut ilumortutut nalunaerfi-
giumavinga ilumomera ivdlitaoK
misigissånginerit?11 misigissaruv-
ko taimailiorsinauvunga! tauva
magperpara Is. 57,21 atuardlugu-
lo: iluaitsunut Gutitsunut enug-
sivigssaKångilaK,“ OKarpoK Guti-
ga.
„ilumungila?" aperaunga. „er-
Kaimajuk ilumortumik akiumaga-
vit.“ angut nangålerpoK asingar-
dlunilo. kisalo akivoK: „åp, ilu-
morpoK. ånilåmartumik ilumor-
poK.“
aperKutauvoK avdlat KanoK a-
merdlatigissut taima ilumortiga-
lutik taimåineraisinaussut. Kavsit
imaKa agdlåt OKarumåsåput ing-
mingnut ajoringeKalutik ingming-
nutdlo nåmagivdluinardlutik kri-
stumiussuserdlo OKalugfigdlo jut-
dlilunit atorfigssaKartinagit. na-
lungeKårputdle imaKångissuseK
pitsussuseK endgsisimångissuser-
dlo.
nalungilarputdlo silarssuaK i-
nugpagssuit enrigsineKarusugfigi-
ssåt inuvfigigigput. taimåipoK
Kagdlikut sorssungnerit någdliu-
titdlo atuvfine, taimåiportaordlo
inungne atausiåkåne Kavsine, Ka-
rnuna isumåkut er.KigsineKaru-
sungneKartarpoK, Kavsinilo årdle-
rinaitsunik atugaKarusungneK Ka-
mane iterngane kigsautaussarpoK.
tamatumalo tunuane Kamassar-
pordlusoK akuerineKåsångitsora-
lune årdlerineK. nåmagtunginer-
mut pakatsissuteKartutut ineK.
inugpagssuaKartarpoK ilisi-
mangnigdluartunik inuiaKatiging.
ne pissutsit KanoK årKigssuneKar-
nigssåinik. inunerup suinut tama-
nut nalivtine påsisimangnigdluar-
tut amerdlaKaut. påsisimangnig-
dluåssutsivdle sianissutsivdlo inu-
it silarssuardlo pitsaunerussu-
ngortisinåungilait. silaKåssutsiv-
tigut inuneK atoruminarnerussu-
ngortitdlugulo ilåtigut tagdlisisi-
naugaluarparput. inuneruvdle i-
sumå imaKåssusialo luniusinåu-
ngilarput. kialunit OKausitoKaK
tåuna avdlångortineK saperpå:
Gutitsumut erKigsivigssaKångilaK.
jutdlip nalunaerutå erKigsiner-
mik nalunaerutauvoK. Guiip inu-
itdlo akornåne erKigsineKamer-
mik, inuvdlo isumåne endgsine-
Karnermik. nalunaerutåungilardlo
inungnut ugperdluartunuinaK tu-
ngassoK atarKinartuinamutdlunit
nautsorssussaK, tamavtinutdle
tungavoK uvagutdlo inuit ajor-
ssauterput OKautigalugo.
taimåikame jutdle imåingilaK
nålagkersuinikut nutånik sujuner-
tarissaliorfiussoK. inuime encigsi-
simånginerat någdliuteKarnerat-
dlo nålagkersuinermik Kanordlu-
nit kukuneKartigissumik tungave-
KångilaK. ilisimatussutsimigdlunit
nutåmik pilersitsivigssåungilaK.
inuime någdliutait ilisimatussut-
simit kukussumit pingingmata.
jutdlile isumaKarpoK Gute nang-
mineK inungordlune akornavtine
nanissagssaujumårtoK Jisuse
Kristusikut, tåuna erKumitsumik
påssukuminaitsumigdlo „ånåussi-
ssumik" atsemeKarsimassoK, er-
KigsisimångineK tamarme inuit
Gutimik ilisarssiumånginerånit
pivoK (miserratigissåinarmåssuk),
ingmingnigdle pingåmingortitar-
dlutik Gutingortitutut itdlutik.
ukiune kingugdlerne angajor-
KåKarpoK Kitornamingnik iniler-
sunik ajornartorsiutigingnigtu-
nik. tåukua kingornussanut ili-
kartitanutdlo tamanut pikititsigå-
ngata. avdlaussumik inuvdlutig-
dlo avdlaussunik aissalersorput
ilåne malisavdlugit påsisavdlugit-
dlo avdlaussunik atissalersorput
ngajorKåjusavdlune ajomartOKar-
sinauvoK. angajorKånartarpoK Ki-
tornamik taimåissusiånik ilua-
ringningitsunik, sujcrasårsinau-
ssaipait ajagtordlugitdlunit, tai-
maitdlunilo Kitornamingnit åtavi-
gineKarungnaerdluinarnerat pi-
ssarpoK, ånaissarpait. angajoreåt-
dle ilaisa Kitornamingnik påsing-
r.ingnigssaK OKåtårtaipåt. Kuja-
suivfigineKaraluardlutik asang-
ningnermik takutitsivigissarpait
sapingisardlo tamåt akuerssårtar-
dlugit KanoK ajornarsinautigiga-
luarångatdlunit. tåuko étavenati-
giginarsinaussarput, asangning-
neK nutångortitaussarpoK, åtave-
KatigingneK angerdia rsimavfigdlo
piginarneKardlutik. mikissunilo a-
tugaK angnerpånisaoK aiorneKar-
sinaussarpoK.
Gutimut ugperneK navsueruti-
gigångavt.igo Kilaup nunavdlo pi-
ngortilsissatut, ilåne tupigusutigi-
sinauvarput Gutip pingortitane
perKigsimissutigingingmago. Guti-
le perKigsimissutigingnigtångilaK,
inuit nåpiniarpai, ilagsivai, tai-
måitumigdlo någdliungnerånit
nangminigssarsiornerånik tunga-
Ingen fred
Ære være Gud i det højeste
og på jorden fred i menne-
sker, der har hans velbehag.
(Luk. 2,14).
Afdøde domprovst C. Skovgaard-
Petersen fortæller et sted om føl-
gende oplevelse: „Jeg kan huske,
dpr kom en mand til mig for at
få sin søn konfirmeret. Han lod
mig hurtigt forstå, at han selv
stod fremmed og ligegyldig over
for den kristne tro. Efter at han
da i længere tid havde udbredt
sig om, at Gud umuligt kunne
være kærlighed og forsikret, at
forresten var det hele ham lige-
gyldigt, lod han til sidst sin hånd
falde ned på bibelen og udbrød;"
Der er ikke eet sandt ord i det
hele".
„Jo eet," svarede jeg, „der er
eet sandt ord i bibelen, som end-
også De vil indrømme er sandt.
Når jeg nævner det for Dem, vil
De så som ærlig mand sige mig,
om De ikke selv har erfaret, at
det er sandt?" Jo, det lovede han
da. Jeg slog op på Esaias 57,21
og læste: „De ugudelige — siger
min Gud — har ingen fred."
„Er det ikke sandt," spurgte
jeg — „husk, at de lovede at
svare ærligt."
Manden blev usikker og bleg
og svarede tilsidst: „jo, det er
sandt, frygtelig sandt."
Det er måske nok et spørgs-
mål, hvor mange andre, der vil
komme med så ærlig en indrøm-
melse. Mange vil måske endda
påstå, at de har det godt med
sig selv og ikke har brug for
hverken kristentro eller kirke
eller Julen, men vi ved alle godt
nok, at ofte dækker en ydre sik-
kerhed over indre tomhed, fat-
tigdom og ufred.
Vi ved i hvert fald, at vi lever
i en verden, hvor mennesker
længes efter fred. Det gælder i
de ydre forhold, hvor krige og
lidelser hersker blandt menne-
sker, men det gælder også for
mange mennesker enkeltvis,
længsel efter fred i sindet, læng-
sel efter tryghed ligger dybt i
mange, og bag ved denne læng-
sel lurer angsten for ikke at være
akcepteret, angsten for ikke at
kunne slå til og skuffelsen over
tilværelsen, sådan som man har
formået at leve den lige til denne
dag.
Der er så mange mennesker,
der ved så udmærket besked med,
hvordan samfundsforholdene skal
ordnes. Der er i vor tid så mange
eksperter på så at sige alle livets
områder, men ekspertise og klog-
skab kan ikke gøre mennesker
og verden bedre. Med vor ind-
sigt kan vi gøre livet mere be-
hageligt og til tider forlænge det,
men vi kan ikke give det mening
og indhold. Ingen har kunnet rok-
ke ved den gamle påstand: „Den
gudløse har ingen fred."
Julens budskab er et budskab
om fred, fred mellem Gud og
mennesker, fred mennesker imel-
lem og fred i et menneskes sind,
og det er ikke et budskab, der
kun er beregnet for særligt from-
me mennesker, kloge eller pæne
mennesker, men det er rettet til
vilingmit aniguisiniarpai. erear-
tussivdlunilo pitdlaissutut iliu-
ngilaK ånåussissututdle.
nangmineK pisinåungissutsimi-
nik ilisarssissup sagdlusuissumig-
dlo matuminga ilisarssissup Gu-
titsumut eiKigsivigssaKångitsoK,
åmåtaoK misigiumårpå jutdlip er-
Kigsinermik nalunaerutå silarssu-
armut inuitdlo isumåinut OKausig-
f LaKartcK.
jutdlime pivdluaritse
Kr. L.
uden Gud
os alle, og det siger, hvad vi men-
nesker trænger til.
Derfor betyder Julen ikke et
nyt politisk program, for men-
neskers ufred og nød bunder ikke
i politik, hvor forkert den så end
kan være. Der er heller ikke tale
om en ny videnskab, for menne-
skers nød kommer ikke af for-
kert videnskab, men Julen bety-
der, at Gud selv vil være at finde
som menneske iblandt os igen-
nem Jesus Kristus, som blev gi-
vet det mærkelige uhåndterlige
navn frelser, fordi al ufred kom-
mer af, at mennesker ikke vil
kendes ved Gud, men vil sætte
sig selv i centrum, vil gøre sig
selv til gud.
I de senere år er der forældre,
der har haft det svært med deres
halvvoksne børn, når de har gjort
oprør mod alt det indlærte og
nedarvede. De lever anderledes
og klæder sig anderledes, og det
kan være svært at følge med og
forstå dem, og det kan være svært
at være forældre. Der er for-
ældre, der fordømmer de unges
adfærd, truer dem og støder dem
EN SØMAND FORTALTE . . .
Den kongelige grønlandske Han-
del har sine kajer og pakhuse på
den lille pæreformede ø Amager.
Handelen har i snart 200 år dre-
vet den ofte farefulde skibsfart
på Grønlands vestkyst så langt
mod nord som til 74° bredde for
at handle med eskimoerne.
Det var en farlig rejse med
drivis, tåge og kraftige vinde,
som kom hylende ned fra Grøn-
lands indlandsis, en uberegnelig
udfordring for navigatørerne,
hvilket klart fremgår af det antal
skibe, der er blevet skruet ned af
isen med hele besætningen.
En af de dygtigste navigatører
i denne fart var Julius Jensen, fø-
rer af Handelens flagskib, barken
„Thorvaldsen", der var et state-
ligt og velformet skib på 330 tons,
119 fod langt og 15 fod dybt.
I den gamle gade med toppede
brosten, få huse fra mit hjem, bo-
ede skibsfører Jensen; det var al-
tid med dyb respekt, jeg gik forbi
hans hus. I min barnlige vurde-
ring førte skibsføreren en perfekt
tilværelse; han tilbragte somme-
ren i det kolde nord, og vinteren
i sin varme, hyggelige bolig på
Amager, bortset fra de vintre, da
han frøs inde i Grønland.
Da jeg var blevet 14 år den 6.
april 1896, gik jeg til skibsfører
Jensen for at bede om hyre på
hans skib som elev. Den fik jeg,
og overmodig fik jeg tatoveret et
stort anker og mine bogstaver på
armen, købte en pibe og en pakke
tobak. Jeg begyndte straks at
bakke kraftigt på denne min før-
ste pibe. Jeg kastede op hele ef-
termiddagen i vort udhus!
Under skibets lastning blev jeg
i store træk undervist i skibets
rigning. Skibet blev lastet med al-
le fornødenheder til forsyningen
i Grønland, samt tøndestaver, der
fra sig, og så hænder det, at de
mister deres børn for altid. Der
er andre forældre, der prøver på
at forstå, prøver på at vise kær-
lighed måske på trods af utak-
nemmelighed, prøver på at være
imødekommende til det yderste,
hvor svært det så end kan være,
men forbindelsen bevares, kær-
ligheden fornyes og sammenhol-
det i hjemmet består. Og det,
som gælder i de små forhold, kan
som regel også overføres til de
største.
Når vi bekender troen på Gud
som himlens og jordens skaber,
kan man undertiden undres over,
at Gud ikke har fortrudt sit ska-
berværk, men Gud fortryder ikke,
han kommer mennesker imøde,
han akcepterer dem og viser sin
kærlighed til den yderste græn-
se. Derfor vil han selv føre dem
ud af den nød, som bunder i men-
neskers egenkærlighed. Han kom-
mer ikke som den, der fordøm-
mer og straffer, men som frelser.
Den, som erkender sin ufor-
måenhed og den sandhed, at den
gudløse ingen fred har, vil også
erfare, at Julens budskab har
noget at sige om fred i verden
og fred i menneskers sind.
Glædelig Jul.
Kr. L.
kom tilbage som tønder fyldt med
hvalspæk.
Den 17. maj 1896 var en smuk
sommerdag i København. Søfolke-
ne skalkede lugerne, fortøjninger-
ne blev kastet los, og en slæbe-
båd bugserede skibet ud af hav-
nen. Søfolkene entrede riggen og
gjorde sejlene klar. En østlig vind
strøg hen over vandet, og med al-
le sejl sat sejlede vi op i Kat-
tegat, videre gennem Skagerak
og ud i Nordsøen, hvor en vestlig
kurs blev sat.
Besætningen bestod af 13 mand:
kaptajnen, 2 styrmænd, 4 matro-
ser og en bådsmand, 1 tømrer, 1
hovmester, 1 kok og en elev for-
uden mig selv.
For alle sejlskibe var ret den-
gang almindeligt med 4 timers
vagt døgnet rundt. Den maksimale
periode for ubrudt søvn var der-
for kun 3 timer og 45 minutter.
Vagten begyndte ved midnat med
8 slag på en klokke, og derefter
blev der hver fjerde time slået
otte glas.
Det var kun styrmænd og ma-
troser samt eleverne, der gik vagt.
Hver mand havde 1 time udkig
og 1 time ved rorpinden. Når ror-
gængeren blev afløst, gav han
kursen til sin afløser med høj og
klar stemme. Gud nåde og trøste
ham, hvis han kom en streg for-
kert fra kursen, eller hvis den
luv side af røjlen blafrede. Kap-
tajnen ville straks være på dæk-
ket.
Hver dag blev dækket spulet,
og hvis vejret tillod det, skulle
frivagten male, splejse og udføre
forskelligt arbejde i riggen.
Mine pligter ombord var: sæt-
ning og bjærgning af røjl, klyver
og stagsejl. Grisen skulle fodres,
og grisestien, der lå foran dæks-
huset, skulle renses. Jeg skulle
også skrælle kartofler; det arbejde
brød jeg mig ikke om, så glad blev
Med »Thorvaldsen«
til Grønland i 1896
Den interessante artikel, der fortæller om grønlandssejladsen, har vi
lånt fra bladet „KGH Orientering".
Den nu 89-årige Søren K. Petersen, der udvandrede til USA i 1900,
har skrevet en række artikler om en dansk emigrants eventyrlige liv.
Dette er fortællingen om hans første rejse til Grønland som 14-årig.
2