Atuagagdliutit - 02.08.1973, Blaðsíða 19

Minedriftsspørgsmålet
Forskellige faciliteter og serviceanlæg
Af magister Robert Petersen
Spørgsmålet, om en mine skulle
køre kort eller længere tid har
^ange aspekter foruden det alle-
fede omtalte aspekt om, hvor be-
grænset den pengestrøm, mine-
driften kan skaffe i form af løn
°g afgifter, kan skaffes det lokale
samfund.
Det har uden tvivl også meget
at gøre med, hvordan et minesel-
skab vil disponere, hvor meget
det vil ofre på anlæg, og ikke
mindst om mineselskabet vil an-
Imgge en by eller baraklejr.
Hvis der bliver anlagt en by,
vil der uden tvivl komme folk
med deres familier, byen vil få
forskellige faciliteter og service-
anlæg. Den vil blive et sted, hvor
familien trives, hvor der vil kom-
me en del ting, der hører til en
hormal by, handel, undervisning,
sygehusvæsen, politisk liv, m.m.
vil ikke på forhånd kunne sige,
hvilket sprog, der vil blive talt i
en sådan by, hvilket sprog skolen
vil benytte sig af, såmænd hvilke
sprog de handlende vil benytte
sig af. Også i det tilfælde, at vi
har adskillige grønlandske famili-
er, kan vi ikke på forhånd sige,
hvilke sprog der vil blive brugt i
skolerne, eller hvor mange skoler
der vil blive anlagt, hver med sit
sProg. Hvis der skulle bygges en
®ngelsksproget skole i en mineby,
skulle der nok være flere grøn-
landske familier, der sender deres
hørr) der, fordi de under alle om-
stændigheder vil finde disse sko-
ler finere end de øvrige, hvad de
så end selv vil begrunde det med.
f^et vil i mange tilfælde gå såle-
des, at en mineby anlægges ved
eh mine, der er projekteret til ad-
skillige års brydning, fordi man
1 almindelighed har den opfattel-
se, at minearbejdere med deres
familie i selve minebyen er mere
stabile, men vel også fordi man
mener, at det er mere menneske-
ligt at bo i en by end i en barak-
lejr.
Når en mine er projekteret til
forholdsvis få års brydning, vil
m*an nok ofte nøjes med at bygge
eh baraklejr. I nogle tilfælde kun-
he man nok bygge baraklejr, når
der ikke findes egnede byggegrun-
de til en hel by. Det vil i de fleste
Ulfælde være et spørgsmål om,
hvor mange penge man vil ofre
fra selskabets side.
Ved en baraklejr vil så godt
som alle aktiviteter dreje sig om
minen og minearbejdernes liv.
Foruden bolig og produktionsfaci-
liteter vil der være lagre, køkken-
faciliteter, evt. klubhus o.l. Men
det er usandsynligt, at der ud over
hobbypræget aktivitet ville ske
ret meget uden om minedriften,
Selv om frisørfag, film o.l. nok
kunne trives der.
Man må formode, at folk i en
haraklejr vil føle behov for at
k°mme til et sted med almindeligt
hyliv, og hvis steder i nærheden
af en baraklejr skulle tilfredsstille
Minefolkets behov for adspredelse
i deres fritid, må de finde ud af,
hvordan det kan gøres med mind-
sfe skade for det lokale samfund.
F>en kan selvfølgelig være ska-
?Mig, hvis man ikke passer på.
*°r det første må man forvente,
der vil flyde spiritus ved et
fådant samkvem, og hvis der ikke
hurtigt sættes en fastere ramme,
han spiritus som så ofte komme
hl at beherske samkvemmet. Thi
^er kan være mange grunde, og
eh god grund vil i alt fald være
Mangel på et fornuftigt alternativ.
For det andet kan en sådan trafik
forstyrre den ligevægt, som ste-
derne befinder sig i. En forstyr-
relse af en balance vil i sig selv
ikke være skadelig, men man skal
kunne se perspektiverne af de æn-
dringer, der forekommer. Der kan
f. eks. komme den forstyrrelse, at
der i et fangerdistrikt bliver en
livlig trafik hen over fangstom-
rådet, som det allerede er tilfæl-
det i XJmånaK kommune. Eller og-
så kan en motorbåd på et sted
lejes af minefolk i en periode, evt.
til fordel for ejeren, men til skade
for de øvrige beboere, som har
fordel af motorbådens muligheder
til fangsten. Der kan være så
mange ting. En indirekte skade
kan også komme ved, at folk ude-
fra anlægger forskellige forret-
ninger på et sted, og udnytter mi-
nedriftens muligheder, uden at
den lokale befolkning får andel i
den, eller også får alle de skade-
lige virkninger nævn foroven.
Der skulle dog være den mu-
lighed, at der anlægges en barak-
lejr ved en mine, og de folk, der
arbejder der, så får huse i de nær-
meste bosteder, hvor de så kan få
deres familie, mens de selv bor i
baraklejren. Det er da klart, at et
sådant arrangement vil kræve en
god forbindelse mellem baraklej-
ren og det sted, hvor familierne
har deres hus. En eller flere drif-
agdt.: magister Robert Petersen.
augtitagssarsiorfiup KanoK sivi-
sutigissumik imaerneKarane
ingerdlasinaunera åssigmgitsua-
lungnik kinguneKartugssauvoK.
taerérparput akigssautitigut aki-
lerårutitigutdlo aningaussarsiat
augtitagssarsiorfiup imaetunera-
tigut kipissugssaussut.
kingunerisale ilagisavåt augti-
tagssarsiortitseKatigit itanoic
ingerdlatitsiumåsanersut, sunik
atortoKartitsisanersut, pmgårtu-
migdlo angutåinait najugagssanik
ilaKUtaringnutdlunit nautsorssu-
ssamik igdloKarfiliorumåsanersut.
igdloKarfivik sananeicåsagpat
suliartortut ilaKutsissartugssåu-
såput, igdloKarfitdlo atortorissait
åssigingitsut, sanaortomeKåsav-
dlutik ilaKutarit atortugssåinik
pivfiusinaussut. ilaKutarit inune-
rånut OKilisautausinaussut åssigi-
tige mænd skulle vel uden større
vanskelighed starte en rute, hvis
der er grundlag for det.
Hvis minen stopper brydningen,
vil det altid være lettest at ned-
lægge en baraklejr, fordi der ikke
er egentligt familieliv der, og for-
di de fleste aktiviteter drejer sig
om minen og minearbejderne.
Mange af de mænd, der nu forla-
der baraklejren, vil have deres
familie at vende tilbage til.
Man må så håbe på, at folk i de
nærliggende steder, som på en el-
ler anden måde havde udnyttet
minens eksistens, havde forberedt
sig til at skulle klare sig uden en
sådan mine. Det pengetilskud, som
minen havde pumpet, ville stoppe,
og det store spørgsmål vil så blive,
om det lokale samfund så ikke vil
være ringere stillet, end før minen
kom.
Hvis minearbejderne havde fået
deres familie bragt til omegnen,
må man nok regne med, at udvik-
lingen af minen ikke ville gå så
smertefrit for minefolks vedkom-
mende, idet vi må regne med, at
nogle familier vil blive nødt til at
bryde op og søge bosted og arbej-
de på et nyt sted. Vi må regne
med, at tilflytterproblematikken
ikke vil blive løst i den nærmeste
tid, men at det snarere let kan
vokse en del, når miner skal op-
stå og miner nedlægges.
Den egentlige mineby er ikke
omtalt ret meget her, fordi jeg
næste gang gerne vil komme nær-
mere ind på dette spørgsmål.
ngitsut pilersitåusåput, lgdloKar-
fitdlo avdlat åssigalugit niuver-
tarfit åssigingitsut, atuarfik, nå-
parsimavik, politikikutdlo suli-
niameK igdloKarfiup iluane suju-
mugagssåusåput. sujumut OKauti-
gerérneK ajornarpoK OKautsit sut
igdloKarfingme tåssane atomeKå-
sanersut, agdlåme OKautsit sut
niuvertarfingne atorneKarnerusa-
nersut. agdlåme igdloKarfik ka-
lålerpålungnik inoKåsagaluarpat-
dlunit OKautsit sut atuarfingne
atorneKåsassut OKautigerérneK sa-
perpavut, åmalo åssigmgitsunik
OKauseKarneK maligdlugo ardla-
lingnik atuarfiliortariaKåsanersoK.
tulugtut OKausilingnut atuarfi-
liortoKåsagaluarpat åma kalåtdlit
ilaisa Kitornatik tåukununga atua-
riartortisinauvait „nuimaner“siu-
garalugit, sorunalume avdlanik
patsiseKardluarsinauvdlutik. ili-
magisavarput igdloKarfik ilaKU-
taringnut inigssiaK augtitagssar-
siorfingmut atatitdlugo sanane-
KartåsasscK nautsorssutigineKarå-
ngat augtitagssarsiorfik ukiorpå-
lugssuarne imaerutugssåungitsoK.
OKartoKartarporme augtitagssar-
siorfingme sulissut kipisuineru-
ssumik sulissartut ilaKutatik na-
jortigigångamikik. åmame soru-
name igdloKarfik ilaKutarit naju-
gåt angutåinait igdloKarfiånit na-
joruminamerussutut issigineKar-
mat.
augtitagssarsiorfik ukiune a-
merdléngitsune piaivigssatut
nautsorssutigineKarsimagpat ili-
manarneruvoK baråkinik igdluta-
lerdlugo angutåinarnik inoKar-
tugssamik igdlOKarfigtalemeKåsa-
ssok, måssa ilåne åma igdloKar-
fik baråkinalik igdluliorfigssaile-
KineK pissutigalugo sananeKarsi-
naugaluartoK, tåssame igdlOKarfi-
vingmik sananeK baråkinalingmik
sananermit akisunerusassoK ili-
manarmat.
igdloKarfingme baråkinamik
igdlutalingme suliagssat tamau-
ssamik augtitagssarsiornermut
sangmissuséput. igdlut inuit na-
jugaisa atortugssiomermutdlo ig-
dluliat saniatigut Kuerssuit, igav-
fit, imaKalo katerisimårtarfik il.
il. sananeicésassut ilimanarneru-
put. sungivfingmile sukisaersar-
figssat saniatigut augtitagssarsi-
ornermut tungassungitsunik så-
riarfigssaKangårunångilaK, måssa
imaKa nujaiaissut, filmertitsissar-
tut il. il. tåssane inusinaugaluar-
tut.
ilimanåsaoK igdloKarfingme ba-
råklnalingme najugaKartugssat
tåssane inuneK åma Kasugilertå-
sagåt, igdloKarfigdlo ilaKutarit
nunåt KanitamingmtoK ornigtå-
savdlugo. igdloKarfit nunaKarfit-
dlo taimatut baråkinalingnit all-
kusiarfigineKartartugssat nang-
mingneK ajoicutausinaussut inga-
langniartariaKésavait. ajoKutausi-
naussuningme mianerssorfigssa-
Karmat. sujugdlermik imerujor-
tarneK periarfigssaKardluésang-
mat, ajOKutåusångikunilo ilagi-
nåinagagssaunaviarane. pingårtu-
mingme ajoicutausinåusaoK taima-
tut tikerårtartugssat avdlamik så-
riarfigssaKartingikåine. åmåtaor-
dle pissutsi nik avdlångortitsisi-
nauvoK. pissutsit avdlångornerat
ingmine ajortusångikaluarnersoK
sordlo ima pisinauvoic, tikeråt av-
Kutingnåvat piniariarfigtigorsi-
nauvdlune, piniarnermutdlo akor-
nutausinauvdlune, sordlume tai-
matut tJmånap erKåne pissoKar-
tarérsoic. imalunit pujortuléraK
nunarKatigit piniarniarnerånut
tapertauvdluaraluaK augtitag-
ssarsiorfingmiunik angatdlåssi-
ssungorsinauvoK nunarKatit ator-
figssaKartitsinerat aperKutigina-
go. tikerårtartut iluaKutiginiar-
nigssaraluat iluamik såriångikåi-
ne avatånit avdlanut ingiartinar-
sinauvoK akigssarsiorfigssauga-
luømik nungutititdlune.
imatut åma pissoKarsinauvoK
augtitagssarsiorfik baråkinamik
igdluliorfigineKardlune angutåi-
namik inugtaKåsassoK, tåssanile
sulissut erKåne nunaKarfingne ig-
dlutårtordlutik ilaKutatik téuku-
nunga nunagssisinaugait. soruna-
me taimatut pissoKåsagaluarpat
augtitagssarsiorfiup encånilo nu-
naKarfit åtavigigsårnigssåt pi-
ngåruteitåsaoK, imaKalo sulissar-
tunik angatdlåssineK ardlånit inu-
ssutigineKarsinåusanerpoK.
augtitagssarsiorfik imaerutisa-
galuarpat igdloKarfik baråkinar-
nik igdlulik ajomartorsiutigivat-
dlåmago inuerusinåusaoK, ilaKu-
tarit sume inigssaKarnigssåt er-
KarsautigivatdlårtariaKåsånging-
mat, sulivfitdlo amerdlanerssait
isumamingnik matussugssåusang-
mata. sulissartut ilarpagssue ila-
Kutamingnik angerdlarfigssaKå-
såput.
neriugtariaKåsaugut augtitag-
ssarsiorfiup erKåne nunagdlit å-
ssigingitsutigut augtitagssarsior-
feKarneranik aningaussarsiuti-
gingnigsimassut avdlamik tunår-
taKalernigssamingnut sitdlimari-
sassut, tåssame aningaussat augti-
tagssarsiorfingmit isåssut uniså-
put, aperKutåusaordlo tamatuma
erKåne nunagdlit periarfigssait
sujornatigornit ajornerulinarsi-
måsånginersut.
augtitagssarsiorfingme sulissut
ilaisa ilaKutatik nunaKaifingne
Kaningnerussune igdlutårtisimag-
patigik tauva augtitagssarsiorfiup
inuerunigsså OKimaitsortaKartug-
ssåusaoK, ilaKutarime taimåi-
tut Kulamångitsumik nugter-
tariaKåsangmata, inugtaitdlo nu-
naKarfingne avdlane sulivfig-
ssarsiortariaKåsavdlutik. tauva
nugtertut ajomartorsiutait ilima-
gisinauvavut augtitagssarsiorto-
Kalerpat mingneruleratik agdle-
riåinarsinaussut, augtitagssarsior-
fit naussalerpata kingornagutdlo
inuemtdlutik.
uvane igdloKarfik augtitagssar-
siorfigtalik ilaKutarit najugagssåt
erKartorneKångingajagpoK, tug-
dliane ingmikut agdlautiginiarav-
ko.
Robert Petersen.
Fast ejendom i Danmark?
Jeg har et stort udvalg i villaer og grunde i Aalborg-området.
Køb en villa og lad mig sørge for udlejning, mens De op-
holder Dem på Grønland — det er en god investering.
GULDBÆK EJENDOMSKONTOR
Kjeld Gramkow Nielsen
(medlem af D.E.H.)
Guldbækparken, Guldbæk
9230 Svenstrup J.
tlf. (08) 38 53 87
Vi sørger for, at der holder
en FIAT klar, når De
kommer til København.
Bestil den vogn, De ønsker, hos
Skandinaviens største Fiat-forhandler.
Skriv til os snarest, og vi sender Dem med glæde
alle oplysninger med brochurer, priser m.v.
Køb en god bil et godt sted:
FIAT
Aldersrogade 39,2200 København N, Tlf. Ægir 12 000
Telegramadresse: BORCHAUTO.
augtitagssarsiorneK 4
igdloKarfit
atortorissaitdlo
19