Atuagagdliutit - 08.11.1973, Page 12

Landsrådsmedlem affyrer tidsindstillet tor-
pedo mod det forhadte fødestedskriterium
Men efter en fem timers lang debat i Grønlands Landsråd var „torpe-
doen'^ kurs ændret, der var pillet ved tidsindstillingen, og krudtet var
gjort vådt.
Landsrådsmedlem Lars Emil Jo-
hansen, Godthåb, affyrede i lands-
rådet en tidsindstillet torpedo mod
det forhadte fødestedskriterium.
Han foreslog, at en arbejdsgruppe
forbereder afskaffelsen af føde-
stedskriteriet som aflønnings-
grundlag i Grønland. Fødesteds-
kriteriet skal efter Lars Emil Jo-
hansens forslag ophæves den 1.
januar 1975, samtidig med, at ind-
komstskatten indføres. Landsrå-
det diskuterede forslaget i fem
timer, og da debatten sluttede, var
„torpedoen“s kurs ændret, der var
pillet ved tidsindstillingen, og
krudtet var blevet vådt. Måske
bliver det en blindgænger eller
en fuser. Det vil vise sig ved
landsrådets efterårssamling i 1974,
hvor sagen igen skal på dagsorde-
nen.
Første en sammenfatning af
Lars Emil Johansens oprindelige
forslag: Nedsæt en arbejdsgruppe,
der skal kulegrave problemerne
omkring fødestedskriteriet og
vurdere forskellige andre løn-
principper, der er mere retfær-
dige. Ved vurderingen skal ar-
bejdsgruppen tage hensyn til
leveomkostningerne og den ar-
bejdsmarkedsmæssige og uddan-
nelsespolitiske situation i Grøn-
land. Arbejdsgruppen skal til ef-
terårssamlingen i 1974 fremlægge
en betænkning for landsrådet.
Betænkningen skal indeholde
konstruktive forslag, som sigter
mod, at fødestedskriteriet afskaf-
fes samtidig med, at indkomstbe-
skatningen indføres i Grønland i
1975.
LARS EMIL JOHANSENS
ARGUMENTATION
Hovedpunkterne i Lars Emil Jo-
hansens argumentation er:
1. Da „Grønlandsudvalget" i
1964 gik ind for fødestedskriteriet,
blev det understreget, at ordnin-
gen var midlertidig. Der er altså
ikke nogen hindring for at af-
skaffe ordningen, hvis den ikke
virker rimelig. De sidste ti års
debat har vist, at den bevidste
grønlænder opfatter kriteriet som
en samfundspolitisk kæmpelus-
sing. Alene af den grund bør ord-
ningen ophæves.
2. Grønland er — med megen
modvilje — slæbt ind i EF, som
bl. a. fordømmer enhver diskri-
minering på grund af race, etnisk
afstamning, o.s.v. Derfor må det
være magtpåliggende for grøn-
landske politikere at ophæve føde-
stedskriteriets uakceptable diskri-
minering. Kriteriet er en stor,
grim plet på grønlandspolitikken.
3. Landsrådet erkendte i for-
årssamlingen i år under lavtløns-
debatten, at lønproblemet er et
samfundsproblem og dermed et
politisk problem. Hvis vi erken-
der, at den nuværende lønpolitik
føres på forkerte principper, ja,
så må der nødvendigvis politiske
overvejelser og beslutninger til
for at ændre på disse forhold.
Hvad ellers?
4. Den i Grønland hidtil førte
lønpolitik har været medvirken-
de til, at vore muligheder for at
være med til at styre så vitale
områder som uddannelse og ar-
bejdsmarked er særdeles begræn-
sede. Vi er vidne til, at svælget
mellem laveste løn for hjemme-
hørende og højeste løn for ud-
sendte år for år bliver større og
større. Og samtidig har vi — ikke
mindst efter vores påduttede med-
lemsskab af EF — oplevet eks-
plosionsagtige prisstigninger. —
Fødestedskriteriet kan ikke løse
disse problemer, men har snarere
forstærket dem.
5. „Grønlandsudvalget“s lønpo-
litiske intensioner bygger på for-
håbninger om jævnt stigende pro-
duktivitet i Grønland. Geografi-
ske og klimatiske forhold har be-
virket, at forventningerne ikke
kunne indfries. Vi kan konstatere,
at de præmisser, som „Grønlands-
udvalget" lagde til grund for føde-
stedskriteriet, enten ikke læn-
gere eksisterer eller også er æn-
dret i en sådan grad, at det er
uansvarligt og urealistisk fortsat
at basere dette lands udvikling
på disse forældede filosofier.
6. Fødestedskriteriet indebærer,
at der i dag ydes præmie for, om
man er født på den „rigtige" el-
ler „forkerte" side af Atlanterha-
vet. Det er en tilfældig og sam-
fundspolitisk uansvarlig frem-
gangsmåde. Endnu en årrække er
vi nødt til at købe den ekspertise,
som et dynamisk samfund ikke
kan undvære. Vi må fortsat præ-
miere eksperterne for at få de
dygtigste, men præmieringen bør
gennemføres som et arbejdsmar-
kedspolitisk middel på landsrådets
præmisser og ikke på det grund-
lag, vi bruger i dag, hvor vi reelt
står uden indflydelse både m. h. t.
kvantiteten og kvaliteten af den
importerede danske arbejdskraft.
LANDSRÅDSFORMANDENS
ARGUMENTATION
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz’ svartale byggede på de tre
forudsætninger, som G-60 i 1964
opstillede for fødestedskriteriet:
1. At det er nødvendigt at im-
portere arbejdskraft fra Dan-
mark.
2. At man ikke kan få denne
arbejdskraft uden at præmiere
den.
3. At man ikke kan give den
grønlandske befolkning højere
realløn end den danske, så længe
der ydes betydelige tilskud til
Grønland.
Lars Chemnitz sagde bl. a.: —
Det er kun tre år siden, vi i for-
rige landsråd måtte godkende op-
retholdelsen af fødestedskriteriet.
Lars Emil Johansen må derfor
være af den opfattelse, at det
grønlandske samfund har ændret
sig så meget at der nu er andre
forudsætninger at arbejde videre
på.
Jeg har vanskeligt ved at se,
hvilke af de tre nævnte forud-
sætninger for fødestedskriteriet,
der ikke mere skulle gælde.
Såvidt jeg kan se, er det fort-
sat nødvendigt at importere ar-
bejdskraft.
Jeg tror ikke, at den danske
befolkning er blevet så idealistisk,
at man vil arbejde i Grønland
uden en eller anden form for
„lokkemad".
Endelig tror jeg, at der i dag
mere end nogensinde ville rejse
sig et ramaskrig, hvis den grøn-
landske befolkning fik højere
realløn end den danske.
De to sidstnævnte forhold kan
vi ikke lave om på. Det eneste,
vi har mulighed for at ændre, er
behovet for arbejdskraft ude fra.
Der må sættes ind på uddannelse
af vore egne, så vi en dag kan
sige: Nu kan vi klare os selv —
tak for hjælpen! Men det er vist
for tidligt at udtale disse ord. Det
erkender Lars Emil Johansen selv
ved at sige, at vi endnu i en år-
række må købe ekspertviden.
Lars Chemnitz tilføjede: — Der
er ikke noget, som ligger mig
stærkere på sinde end at forbedre
den grønlandske befolknings leve-
standard. Men jeg kan ikke god-
kende, at dette skal ske i form af
socialhjælp fra Danmark. Og det
vil være tilfældet, hvis vi skal
se bort fra samfundets produkti-
vitet, når lønnens størrelse skal
fastsættes.
Der er — som Lars Emil Jo-
hansen også konstaterer — ikke
balance mellem produktivitet og
samfundsomkostninger i Grøn-
land i dag. Den danske stats ud-
gifter til Grønland er næsten 700
miil. kr. om året. Det svarer til
næsten 15.000 kr. pr. indbygger j
Grønland. En stor del af pengene
vender tilbage i de danske lom-
mer, men der lægges dog også en
indsats for dem i det grønlandske
samfund. På længere sigt bør vi
søge frem mod en balance mel-
lem produktivitet og samfunds-
omkostninger.
Lars Chemnitz bemærkede, at
grundpillen i Lars Emil Johansens
forslag snarere er lavtlønsproble-
met end fødestedskriteriet. — Men
vi løser ikke lavtlønsproblemet,
og vi forbedrer ikke vore mulig-
heder for politisk styring af løn-
udviklingen ved blot at afskaffe
fødestedskriteriet, sagde lands-
rådsformanden, der fortsatte:
— Vi har nedsat en lavtløns-
kommission, som Lars Emil Jo-
hansen selv er medlem af. Der-
imod har vi ikke et udvalg, der
kan øge den politiske styring af
lønpolitikken. Jeg kan udmærket
forstå de tanker, der ligger bag
Lars Emil Johansens ide om, at vi
gennem lønpolitikken kunne styre
befolkningens valg af uddannelse
og erhverv på grundlag af det til
enhver tid eksisterende behov.
Spørgsmålet er bare, om vi ikke
allerede har en sådan lønpolitik.
Mig bekendt er den største man-
gelvare i Grønland i dag folk med
højere uddannelse: Akademikere,
teknikere, lærere og lignende.
Men disse grupper hører jo alle-
rede til de højtlønnede i det grøn-
landske samfund — og har højere
realløn end de tilsvarende dan-
ske.
Vi mangler også arbejdskraft
på ikke så godt aflønnede områ-
der, f. eks. kontorfaget. Det er da
muligt, at problemet kan løses ved
at forhøje lønningerne her — men
hvad vil ufaglærte og faglærte ar-
bejdere sig til en sådan politisk
styring? Ville de finde sig i det?
Vi har jo netop oplevet handels-
og kontorgruppens forsøg på at
rive sig løs fra det almindelige
GAS-niveau ved at danne deres
egen organisation. Et forsøg, der
mislykkedes på grund af hele den
øvrige arbejderklasses protest
mod at blive ladt i stikken.
Lars Chemnitz sluttede med et
forslag om at nedsætte et udvalg,
som bør kulegrave alle proble-
mer omkring lønpolitikken i
Grønland for at få belyst mulig-
hederne for at afskaffe fødesteds-
kriteriet. Landsrådsformanden
kunne ikke anbefale at nedsætte
en arbejdsgruppe med det ene
formål at forberede ophævelsen
af fødestedskriteriet.
OPHÆV FØDESTEDSKRITERIET
PÅ LANDSRÅDETS EGNE
ARBEJDSPLADSER
Jonathan Motzfeldt: — Det er
sludder, når landsrådsformanden
hævder, at danskere skal have
L
z
EVIN RUDE
Leveres i flere
størrelser, 21 HK,
25 HK, 30 HK eller
32 HK med 15”
eller 20" trækbælte
Altid startsikker.
Skriv efter 4-farvet brochure.
tamatigut autdlartartoK,
agdlagdlutit brouchure 4-nik Kalipautilik Kinutigiuk.
Nærmere oplysninger hos følgende forhandlere:
Egedesminde:
Arctic auto
Frederikshåb:
Olie- og autoservice
Godthåb:
NUK’s smedie- og maskin-
værksted
Holsteinsborg:
Trans-arctic marine
Julianehåb:
Magasinet
Sukkertoppen:
Båd- og motorservice
Kuponen sendes til generalagenten — agdlagfigssa« general-
agentimut nagsiuneKåsaoK:
KETNER MARINE
Fabriksparken 23 . 2600 Goltsrup . Telegramadr. MOTORKETNER
Send 4-farvet brochure EVINRUDE SKEETERit
på EVINRUDE SKEETER brochuriat 4-nik Kalipautilik nagsiuguk
Navn/ateK ....................................................
Adresse/najugaK...............................................
By/igdloKarfik ...............................................
\
1orfo
YANKIE BAR
Toms Yankie Bar
giver energi og godt humør
nakussagsaut Kimagsautdlo
12