Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 08.11.1973, Qupperneq 12

Atuagagdliutit - 08.11.1973, Qupperneq 12
Landsrådsmedlem affyrer tidsindstillet tor- pedo mod det forhadte fødestedskriterium Men efter en fem timers lang debat i Grønlands Landsråd var „torpe- doen'^ kurs ændret, der var pillet ved tidsindstillingen, og krudtet var gjort vådt. Landsrådsmedlem Lars Emil Jo- hansen, Godthåb, affyrede i lands- rådet en tidsindstillet torpedo mod det forhadte fødestedskriterium. Han foreslog, at en arbejdsgruppe forbereder afskaffelsen af føde- stedskriteriet som aflønnings- grundlag i Grønland. Fødesteds- kriteriet skal efter Lars Emil Jo- hansens forslag ophæves den 1. januar 1975, samtidig med, at ind- komstskatten indføres. Landsrå- det diskuterede forslaget i fem timer, og da debatten sluttede, var „torpedoen“s kurs ændret, der var pillet ved tidsindstillingen, og krudtet var blevet vådt. Måske bliver det en blindgænger eller en fuser. Det vil vise sig ved landsrådets efterårssamling i 1974, hvor sagen igen skal på dagsorde- nen. Første en sammenfatning af Lars Emil Johansens oprindelige forslag: Nedsæt en arbejdsgruppe, der skal kulegrave problemerne omkring fødestedskriteriet og vurdere forskellige andre løn- principper, der er mere retfær- dige. Ved vurderingen skal ar- bejdsgruppen tage hensyn til leveomkostningerne og den ar- bejdsmarkedsmæssige og uddan- nelsespolitiske situation i Grøn- land. Arbejdsgruppen skal til ef- terårssamlingen i 1974 fremlægge en betænkning for landsrådet. Betænkningen skal indeholde konstruktive forslag, som sigter mod, at fødestedskriteriet afskaf- fes samtidig med, at indkomstbe- skatningen indføres i Grønland i 1975. LARS EMIL JOHANSENS ARGUMENTATION Hovedpunkterne i Lars Emil Jo- hansens argumentation er: 1. Da „Grønlandsudvalget" i 1964 gik ind for fødestedskriteriet, blev det understreget, at ordnin- gen var midlertidig. Der er altså ikke nogen hindring for at af- skaffe ordningen, hvis den ikke virker rimelig. De sidste ti års debat har vist, at den bevidste grønlænder opfatter kriteriet som en samfundspolitisk kæmpelus- sing. Alene af den grund bør ord- ningen ophæves. 2. Grønland er — med megen modvilje — slæbt ind i EF, som bl. a. fordømmer enhver diskri- minering på grund af race, etnisk afstamning, o.s.v. Derfor må det være magtpåliggende for grøn- landske politikere at ophæve føde- stedskriteriets uakceptable diskri- minering. Kriteriet er en stor, grim plet på grønlandspolitikken. 3. Landsrådet erkendte i for- årssamlingen i år under lavtløns- debatten, at lønproblemet er et samfundsproblem og dermed et politisk problem. Hvis vi erken- der, at den nuværende lønpolitik føres på forkerte principper, ja, så må der nødvendigvis politiske overvejelser og beslutninger til for at ændre på disse forhold. Hvad ellers? 4. Den i Grønland hidtil førte lønpolitik har været medvirken- de til, at vore muligheder for at være med til at styre så vitale områder som uddannelse og ar- bejdsmarked er særdeles begræn- sede. Vi er vidne til, at svælget mellem laveste løn for hjemme- hørende og højeste løn for ud- sendte år for år bliver større og større. Og samtidig har vi — ikke mindst efter vores påduttede med- lemsskab af EF — oplevet eks- plosionsagtige prisstigninger. — Fødestedskriteriet kan ikke løse disse problemer, men har snarere forstærket dem. 5. „Grønlandsudvalget“s lønpo- litiske intensioner bygger på for- håbninger om jævnt stigende pro- duktivitet i Grønland. Geografi- ske og klimatiske forhold har be- virket, at forventningerne ikke kunne indfries. Vi kan konstatere, at de præmisser, som „Grønlands- udvalget" lagde til grund for føde- stedskriteriet, enten ikke læn- gere eksisterer eller også er æn- dret i en sådan grad, at det er uansvarligt og urealistisk fortsat at basere dette lands udvikling på disse forældede filosofier. 6. Fødestedskriteriet indebærer, at der i dag ydes præmie for, om man er født på den „rigtige" el- ler „forkerte" side af Atlanterha- vet. Det er en tilfældig og sam- fundspolitisk uansvarlig frem- gangsmåde. Endnu en årrække er vi nødt til at købe den ekspertise, som et dynamisk samfund ikke kan undvære. Vi må fortsat præ- miere eksperterne for at få de dygtigste, men præmieringen bør gennemføres som et arbejdsmar- kedspolitisk middel på landsrådets præmisser og ikke på det grund- lag, vi bruger i dag, hvor vi reelt står uden indflydelse både m. h. t. kvantiteten og kvaliteten af den importerede danske arbejdskraft. LANDSRÅDSFORMANDENS ARGUMENTATION Landsrådsformand Lars Chem- nitz’ svartale byggede på de tre forudsætninger, som G-60 i 1964 opstillede for fødestedskriteriet: 1. At det er nødvendigt at im- portere arbejdskraft fra Dan- mark. 2. At man ikke kan få denne arbejdskraft uden at præmiere den. 3. At man ikke kan give den grønlandske befolkning højere realløn end den danske, så længe der ydes betydelige tilskud til Grønland. Lars Chemnitz sagde bl. a.: — Det er kun tre år siden, vi i for- rige landsråd måtte godkende op- retholdelsen af fødestedskriteriet. Lars Emil Johansen må derfor være af den opfattelse, at det grønlandske samfund har ændret sig så meget at der nu er andre forudsætninger at arbejde videre på. Jeg har vanskeligt ved at se, hvilke af de tre nævnte forud- sætninger for fødestedskriteriet, der ikke mere skulle gælde. Såvidt jeg kan se, er det fort- sat nødvendigt at importere ar- bejdskraft. Jeg tror ikke, at den danske befolkning er blevet så idealistisk, at man vil arbejde i Grønland uden en eller anden form for „lokkemad". Endelig tror jeg, at der i dag mere end nogensinde ville rejse sig et ramaskrig, hvis den grøn- landske befolkning fik højere realløn end den danske. De to sidstnævnte forhold kan vi ikke lave om på. Det eneste, vi har mulighed for at ændre, er behovet for arbejdskraft ude fra. Der må sættes ind på uddannelse af vore egne, så vi en dag kan sige: Nu kan vi klare os selv — tak for hjælpen! Men det er vist for tidligt at udtale disse ord. Det erkender Lars Emil Johansen selv ved at sige, at vi endnu i en år- række må købe ekspertviden. Lars Chemnitz tilføjede: — Der er ikke noget, som ligger mig stærkere på sinde end at forbedre den grønlandske befolknings leve- standard. Men jeg kan ikke god- kende, at dette skal ske i form af socialhjælp fra Danmark. Og det vil være tilfældet, hvis vi skal se bort fra samfundets produkti- vitet, når lønnens størrelse skal fastsættes. Der er — som Lars Emil Jo- hansen også konstaterer — ikke balance mellem produktivitet og samfundsomkostninger i Grøn- land i dag. Den danske stats ud- gifter til Grønland er næsten 700 miil. kr. om året. Det svarer til næsten 15.000 kr. pr. indbygger j Grønland. En stor del af pengene vender tilbage i de danske lom- mer, men der lægges dog også en indsats for dem i det grønlandske samfund. På længere sigt bør vi søge frem mod en balance mel- lem produktivitet og samfunds- omkostninger. Lars Chemnitz bemærkede, at grundpillen i Lars Emil Johansens forslag snarere er lavtlønsproble- met end fødestedskriteriet. — Men vi løser ikke lavtlønsproblemet, og vi forbedrer ikke vore mulig- heder for politisk styring af løn- udviklingen ved blot at afskaffe fødestedskriteriet, sagde lands- rådsformanden, der fortsatte: — Vi har nedsat en lavtløns- kommission, som Lars Emil Jo- hansen selv er medlem af. Der- imod har vi ikke et udvalg, der kan øge den politiske styring af lønpolitikken. Jeg kan udmærket forstå de tanker, der ligger bag Lars Emil Johansens ide om, at vi gennem lønpolitikken kunne styre befolkningens valg af uddannelse og erhverv på grundlag af det til enhver tid eksisterende behov. Spørgsmålet er bare, om vi ikke allerede har en sådan lønpolitik. Mig bekendt er den største man- gelvare i Grønland i dag folk med højere uddannelse: Akademikere, teknikere, lærere og lignende. Men disse grupper hører jo alle- rede til de højtlønnede i det grøn- landske samfund — og har højere realløn end de tilsvarende dan- ske. Vi mangler også arbejdskraft på ikke så godt aflønnede områ- der, f. eks. kontorfaget. Det er da muligt, at problemet kan løses ved at forhøje lønningerne her — men hvad vil ufaglærte og faglærte ar- bejdere sig til en sådan politisk styring? Ville de finde sig i det? Vi har jo netop oplevet handels- og kontorgruppens forsøg på at rive sig løs fra det almindelige GAS-niveau ved at danne deres egen organisation. Et forsøg, der mislykkedes på grund af hele den øvrige arbejderklasses protest mod at blive ladt i stikken. Lars Chemnitz sluttede med et forslag om at nedsætte et udvalg, som bør kulegrave alle proble- mer omkring lønpolitikken i Grønland for at få belyst mulig- hederne for at afskaffe fødesteds- kriteriet. Landsrådsformanden kunne ikke anbefale at nedsætte en arbejdsgruppe med det ene formål at forberede ophævelsen af fødestedskriteriet. OPHÆV FØDESTEDSKRITERIET PÅ LANDSRÅDETS EGNE ARBEJDSPLADSER Jonathan Motzfeldt: — Det er sludder, når landsrådsformanden hævder, at danskere skal have L z EVIN RUDE Leveres i flere størrelser, 21 HK, 25 HK, 30 HK eller 32 HK med 15” eller 20" trækbælte Altid startsikker. Skriv efter 4-farvet brochure. tamatigut autdlartartoK, agdlagdlutit brouchure 4-nik Kalipautilik Kinutigiuk. Nærmere oplysninger hos følgende forhandlere: Egedesminde: Arctic auto Frederikshåb: Olie- og autoservice Godthåb: NUK’s smedie- og maskin- værksted Holsteinsborg: Trans-arctic marine Julianehåb: Magasinet Sukkertoppen: Båd- og motorservice Kuponen sendes til generalagenten — agdlagfigssa« general- agentimut nagsiuneKåsaoK: KETNER MARINE Fabriksparken 23 . 2600 Goltsrup . Telegramadr. MOTORKETNER Send 4-farvet brochure EVINRUDE SKEETERit på EVINRUDE SKEETER brochuriat 4-nik Kalipautilik nagsiuguk Navn/ateK .................................................... Adresse/najugaK............................................... By/igdloKarfik ............................................... \ 1orfo YANKIE BAR Toms Yankie Bar giver energi og godt humør nakussagsaut Kimagsautdlo 12

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.