Atuagagdliutit - 28.03.1974, Qupperneq 8

atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu
Er det ferie - eller
efteruddannelse?
R. L. i Frederikshåb har givet
os en god grund til ikke at
bruge sit fulde navn i forbin-
delse med nedenstående læ-
serbrev.
Man kan undre sig over den må-
de, på hvilken efteruddannelsen
i Grønland er tilrettelagt. Een
ting er sikkert, og det er, at den
ikke tilgodeser de kurser, der er
brug for og de mennesker, der
har brug for dem. Institutionerne
uddeler nærmest kursus som en
slags præmiering til særligt fa-
voriserede medarbejdere.
Det sidste eksempel, som har
slået mig, var da KGHs industri-
anlæg ansatte en udsendt hånd-
værker på to-års kontrakt. Ved
ansættelse af kvalificeret arbejds-
kraft må man antage, at den er i
stand til at bestride sit job med
tilfredsstillende dygtighed. Jeg
kender altså nu en situation, hvor
det åbenbart ikke var tilfældet,
men hvor man tvært imod sendte
manden på kursus ganske kort
efter ansættelsen og kun med en
måneds varsel. Det pågældende
kursus varer to-tre måneder og
finder sted i Danmark.
Hvis dette skal være rigtigt,
så har jeg og adskillige andre
borgere her til lands totalt mis-
forstået ideen med de udsendte,
fordi de udsendtes kvalifikatio-
ner efter vor mening burde være
af en sådan karakter, at vi fast-
boende kunne suge viden og er-
faring fra dem, og af en sådan ka-
rakter, at de i hvert fald ikke
nødvendigvis måtte på kursus
umiddelbart efter udsendelsen til
Grønland.
Jeg mener, der bør sættes en
stopper for sådanne kurser, for
det må jo være meningen, at det
er de lokale, som virkelig bør
lære noget, der skal afsted for at
dygtiggøre sig — og ikke udsend-
te, der burde være tilfredsstillen-
Fiskerne uddør
med de priser
Hvis vi skal overleve, må vi kræ-
ve højere fiskepriser end dem,
KGH tilbyder i dag. KGHs pri-
ser er nærmest et middel imod
fiskeriet. De ødelægger vort er-
hverv. I virkeligheden burde de
jo give os eksistensgrundlag.
Fiskeriet som Grønlands hoved-
erhverv og Grønlands eksistens-
grundlag virker nærmest som en
floskel nu om dage. KGHs ind-
handlingspriser giver nemlig
hverken eksistensgrundlag eller
erhverv overhovedet.
Hvorfor er det alene den grøn-
landske fisker, der skal bidrage
til beskæftigelsessituationen i
land? Det er jo fiskerne, der på
bekostning af deres eget udbytte
alene skal betale landanlæggenes
forrentning. Hvorfor skal ikke og-
så andre være med?
Fiskepriserne er ikke i stand
til at honorere de store krav, som
samfundet stiller til fiskerne. Det
kan kun føre til katastrofe, af
hvis konsekvenser allerede nogle
kan iagttages i Grønland.
Hvis indhandlingspriserne fort-
sat skal være så lave, at det ikke
kan betale sig at fiske, så vil der
i løbet af en meget kort årrække
ikke være fiskere tilbage i Grøn-
land.
John Schmidt har fuldstændig
ret i sine udtalelser i AGs be-
handling af indhandlingspriserne.
Fisker Markus Mikaelsen,
K’agssimiut.
Kalåtdlit-nunåne frimærkit
pisiariumaneKarput uvdlormut akit angnerpårtånik akiler-
dlugit — pigissaKaruvit nagsiutikit (frimærkit agdlagkane ni-
pingåinarsinåuput) erngerdluta akigssait nautsorssordlugit
isumangnåisavavut.
Grønlands Frimærkehandel — Box 618 — 3900 Godthåb.
Sommerhus til salg
3 år gi. Firkløversommerhus 41 kvm. med 4 m. forbindelses-
hegn til udhus 6 kvm., 21 kvm terrasse med gelænder, grund-
areal 1379 kvm. planeret med muld, beliggende Helberskov v.
Hadsund.
Opholdsstue med spisekrog, 2 gasradiatorer, 2 kamre, ba-
deværelse med håndvask, toilet og bruser, køkken med gas-
komfur og 10 liter vandvarmer, 2 gasflasker å 22 kg. med
regulator og omskifter.
Gardiner og madrasser, iøvrigt ingen inventar. Tegning
kan fremsendes.
Kontantpris kr. 150.000,00
Frida Petersen, (tidl. Grønlands landsret)
Sjællandsgade 56 st. 8900 Randers, tlf. (06) 43 32 08.
de udrustet hjemmefra, og som
kun skal bidrage til det grøn-
landske samfund i ganske få år.
Jeg vil opfordre læserne til dels
at komme med eksempler på lig-
nende situationer og dels at
fremkomme med enhver form for
indlæg og ideer til efteruddan-
nelse. Den vigtigste gren af ud-
dannelsen, som hedder efterud-
dannelse, bør gennem en debat
belyses fra flest mulige sider —
og ikke bare af alvidende ud-
sendte i høje stillinger.
R. L.
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Vi skal have
et garveri
Det er dejligt at læse en god bog,
især når den handler om steder,
man selv har kendt. En sådan bog
er „inegpåt". Når man selv har
været i Nordgrønland og har set
livet der, er den særlig spænden-
de,
Kvinderne fra fangerdistrikter-
ne kan ikke roses nok. Når man
er iblandt dem og iagttager deres
utrættelige indsats, får tankerne
vinger at flyve med
Om vinteren — når det er
mørkt begynder fangerne at fan-
ge mange sæler. Og de trækkes
hjem, hvor kvinderne udfører de-
res enestående arbejde i stor
travlhed. For at opnå højeste pris
på sælskind, skal behandlingen
være helt rigtig. Der må ikke be-
gås fejl, for så falder prisen.
Og de har ikke rindende vand
som hjælp til deres arbejde. Først
skal de bære isskodser ind, og de
skal smeltes, og så først er det
muligt at komme i gang med ar-
bejdet.
Også vi kvinder i Sydgrønland
laver jo noget, men så snart vi
har gjort det, sukker vi dybt.
Jeg vil så stærkt, jeg kan, støt-
te ønsket om et garveri, og jeg
vil sige til fangerne, at det skal
I også. Især jer, der alene ernæ-
rer jer ved skindsalg.
Og til landsrådet vil jeg sige:
Fortsæt bestræbelserne på at
skaffe et garveri til Grønland.
Fangeren i baggrunden er netop kommet til Jakobshavn-fabrikken med
en ladning hellefisk. Det er ham og hans kolleger, man ikke kan redde,
hvis uheldet er ude!
Johanne Petersen,
SarfånguaK.
Redningsskib
Jakobshavns
til
by
minutter var vi ved bestemmel-
sesstedet.
Hvis man forsyner et sådant
med en projektør, forsyner det
med redningsudstyr, skaffer et
stedkendt og med strømforholde-
ne fortroligt mandskab og tager
en redder ombord, vil det være
Jeg er glad for at læse om den
fortvivlede redningssituation i
Jakobshavn, som bragtes i AG
nr. 10. Jeg tager ud på fangst
med en jolle året rundt, og jeg
ved, hvor nødvendigt det er at
løse redningsspørgsmålet. Efter
min mening resonnerer de an-
svarlige som så: Vi skal nok prø-
ve på at foranstalte en eftersøg-
ning, men ikke før vi har vished
for, at vedkommende er omkom-
met. Vi skal nok sørge for et
bedre redningsapparat, men ikke
før der er sket tilstrækkelig
mange ulykker.
Udviklingen fra en 16-fods jolle
til helikoptertjeneste, må man
være taknemmelig for. Men det
kræver penge, og vi ved, at den
slags ikke lige med det samme
kan realiseres. Helikopterne er
meget bundet af vejret og de
fleste eftersøgninger sker efter
mørkets frembrud.
Derfor må man løse rednings-
spørgsmålet i Jakobshavn på en
speciel måde. Jeg vil foreslå, at
man anskaffer sig en hydrokop-
ter, som med små forbedringer
vil være velegnet til formålet.
Jeg var med på en tur i Isfjor-
den om bord i et sådant fartøj.
Isen var dårlig og der var store
våger imellem. Men fartøjet be-
vægede sig ubesværet og på få
en god løsning.
Jeg har efterhånden oplevet lidt
af hvert på isfjeldbanken. Det er
mit forslag. Jeg håber, at kommu-
nalbestyrelsen i Jakobshavn på
sit møde i april vil behandle det
seriøst. Henrik Petersen,
Jakobshavn.
Sukkertoppen
lej en bil
til opholdet i Danmark.
Nye modeller, flere
størrelser. Billigste pri-
ser bl. a. fordelagtige
uge- og månedspriser.
Skiv efter komplet pris-
liste eller ring til
12 05 75

PUGGAARDSGADE 21. KØBENHAVN V.
Som bekendt havnede GTOs fly-
dedok på bunden af havet syd
for den norske kyst, og det ærgre-
de naturligvis skatteyderne no-
get. Sådan gik det også for mange
stålskibe i svejseteknikkens barn-
dom. De brækkede tilsyneladende
umotiveret midt over, indtil man
fandt frem til nye legeringer og
andre svejsemetoder.
Men hvorfor skal Grønland i
grunden have en flydedok, når
naturforholdene så mange steder
indbyder til tørdokke — endda
for rimelige udgifter.
I Godthåbområdet findes der
uden tvivl mange egnede kløfter.
Selvom dokken ikke kommer til
at ligge i umiddelbar nærhed af
byen, så er det vel godt nok, hvis
udrustningskajen kommer til det.
I de allerfleste byer har jeg set
egnede kløfter eller andre loka-
liteter, som udmærket kunne la-
ves om til tørdokke. Det mest
oplagte emne er Sukkertoppen,
hvor man kan indrette en tør-
dok af internationale dimensio-
ner midt i byen, hvor en ø i Ivig-
ssuit-forlandet har dannet et
smalt sund med selve byområdet.
Her kan man blot afskærme det
i den ene ende og bygge en port
i den anden. Og hvorfor kan stål-
skibsværftet ikke ligge i Sukker-
toppen, når der kan bygges en
tilfredsstillende tørdok midt i
byen for små midler?
Tidevandsforskellen vil være
en hjælp. Det kan spare på pum-
pearbejdet og forbedre rentabi-
liteten.
Værfter i Grønland er dyre,
fordi de er tro kopier af danske
værfter. Der er ingen motiv for
disse kopier, når naturen har
skabt andre og bedre forudsæt-
ninger her til lands.
Peter Rosing, Jakobshavn.

Tørdok i selve
8