Atuagagdliutit - 28.03.1974, Síða 11

ag-information om erhvervsuddannelsen
ag påsfssutigssivik inutigssarsiutitigut ilmiartitaunermik — ag-information om erhvervs
iliniartitsineK nutår-
dlumarmik periausilik
nutåmik iliniartitseriauseK ili-
kartitsivdluartaKissordlo nutåK
Danmarkime nalussax, Kalåtdlit-
nunåne pilertortumik atorneKari-
artulerpoK. periauseK téssauvoK
pissarnertut Karasarssortarissa-
nik specialarbejderskolime atuar-
neK ilångutdlugo sivisumik su-
livfivingme suleKatauvdlune su-
ngiusarneK. taimailioriauseK må-
na tikitdlugo kussanartunik angu-
ssaKarfiuvdlune ingerdlåneKarsi-
mavoK Kaertiterissartut, avKusi-
niortut igdluliortutdlo tungaisi-
gut. tåssa Nungme iliniartitsivfi-
ussunik sanaortorneK autdlarti-
saoK majip nålernerane. kalåtdlit
suliagssamik iliniarsimångitsut 8
PeriarfigssaKalisåput ukiup agfåta
ingerdlanerinane specialarbejde-
ringornigssamut.
— tåssa GTO-p tamåna isumag-
ssarsiarisimavå Angmagssaling-
me ukiunerane 1971—72 sanåp sa-
nanerane, taima OKalugpalårpoK
specialarbejderskolip sujuligtai-
ssua, Svend Schøn. GTO-p Kiner-
simavå suliagssaK atauseK ilini-
artitsissutitut atugagssaK, tauva-
lo specialarbejderskole ilångupoK
GTO-p Kinuvigingmane iliniartit-
sinerme Karasarssortariaisigut i-
kiorKuvdlune. kingorna iluagtit-
dluartumik Kangåmiune iliniar-
titsivigaiugo suliaK ingerdlåne-
lcarsimavoK, tåssane nunanarfing-
miut, suliagssamik iliniarsimå-
ngitsut katerssortarfik suliansi-
mavdlugo OKautigivdluåinardlugo
torKavianit pujorfianut inerdlugo,
nåkutigineKartuardlutigdlo ilit-
sersugausimavdlutik iliniarnertik
tamåt.
igdluliornerme sulissartut 24
ukiune mardlungne
Svend Schøn nangigpoK: — Nung-
me ukiunerane sulivfigssaeruto-
Karpatdlårnera pissutausimavoK
måna GTO-mik suleKateicalersi-
manivtinut suliagssat iliniartunit
ilaKardlune suliarinigssåinut. ne-
riugpugut specialarbejderit 8
1974-ime iliniartisinauvdlugit 16-
itdlo 1975-ime. kalåtdlit iliniar-
dluarsimassut specialarbejderit 24
pigiguvtigik igdluliornerme suli-
ssartugssat tauva pissariaicarpat-
dlårungnaerunarpoK danskit ig-
dluliornerme sulissartut Nung-
mukartisavdlugit.
Nungme iliniartitsissutigalugit
sanågssat. pilerssårusiorneKarput
udvalgimit ilaussortaKartumik
GTO-mit, GAS-imit, Arbejds-
markedsnævnimit Erhvervsud-
dannelsimitdlo.
niaKorssortarissat
agssagssortarissatdlo
— sujuligtaissup Svend Schøn-ip
iliniarnigssaK navsuiarpå kursu-
sertunit 8-nit ingerdlånenartug-
ssaic, periarfigssaKalersimassut i-
liniartitsissutigalugit suliagssanut
ilausinauvdlutik:
— 16. april autdlartisåput sap.
ak. 6 specialarbejdskolime Kara-
sarssortariainik iliniåsavdlutik.
tamatuma kingorna agssagssorta-
riait sulivfivingme sulitigalutik
iliniåsavait, sulile sulivfik su-
néusanersoK naluvarput måssa
suliagssat piukunartut mardluk i-
ssikimissåréraluardlugit. Kåuma-
tit tatdlimat sulivfingme suleré-
runik tåuko atuartut arfineK pi-
ngasut kingumut atuarfingmut i-
sertilaorKisåput iliniarKisavdlutik
Karasnrssortarissanik Kåumatine
tatdiimane. taimatut Karasarssor-
tarisssnik iliniartitsineK åssigiv-
dluinarpå kursusertartunut av-
dlanut pissagssarititaussartut ing-
mikortortait 1, 2, 3-lo igdlulior-
nerme sulissartunut nautsorssu-
ssaK. agssagssordlutik iliniarner-
mik nalåne sulinerat GAS-ime a-
kigssarsiat maligdlugit akigssar-
sissutigitineKåsaoK.
Svend Schøn-ip ilångupå: - - so-
runame nalunångilaK sanågssat
tamarmik taima iliniartitsinigssa-
mut nalerKusinåungitsut. GTO-p
uparuåsavai suliagssat sordlit pi-
ukunarnersut — tåssa suliag-
ssat, sapingisamik tamatigortu-
mik suliagssartagdlit igdluliorncr-
me sulissartup nåpitarisinaussai-
nik. taimatutdlo erssendvigpoK
sanatitsissoic akuerssititariaKar-
mat, sanatiniagkane ilålunit iai-
matut ilmiartitsissutigitigalugo
sananeKåsassoK. pivfigssat akkor-
ternigssatdlo sagdlaitdlisartaria-
Kåsåput.
aulisarnermik iliniartitsineK
ama taimatut najorKutaling-
mik pissåsanerdlune?
Svend Schøn naggasivoK: — u-
vanga issigingningnera maligdlu-
go taima sulitigalutik iliniartitsi-
neK periausiuvoK nalerKutoK ka-
låtdlit suliagssamut iliniardluar-
simassungortinigssåinut, ilaitdlo
neriugpugut kajumilisassut ilini-
arKingnigssamut — sulivfingne
sulissunut sujulerssuissugssatut.
Forstander Svend Schøn, Special-
arbejderskolen for Grønland.
taimatut akuleringmik Karasar-
ssortitsivdlune sulivfingmilo suli-
sitsivdlune sujulerssorneKartumik
ilitsersorneKartuartumigdlo Nung-
me ukiune mardlugsungne inger-
dlåneKarsimavoK Kaertiterivfing-
me sulissartunut Kaertiterissartu-
nutdlo. agsut pitsaussunik angu-
ssaKarsimavugut. isumanarpunga
1975 nåtinago Kaertiterissartut 40
migssait inersimåsassut. avKusi-
nernik suliaKartartunik iliniartit-
sineK taimatut ingerdlataussoK
måna ingerdlåneKarpoK, ilumå-
rutdlugulo erearsautigårput auli-
sarnermik iliniartitsineK taimåi-
toK misiligkumavdlugo, kursuser-
tut sapåtip akunerpåluine aulisa-
riume sulissåsavdlutik. H.
Specialarbejderuddannelse
efter en helt ny metode
En ny og meget effektiv special-
arbejderuddannelse, der er ukendt
■ Danmark, vinder hurtigt frem
i Grønland. Den består af normal
teoriundervisning på specialar-
bejderskolen plus en lang prak-
tikperiode på en arbejdsplads.
Systemet har foreløbig med fine
resultater været brugt ved mi-
oøruddannelse, vejarbejde og
byggeri. I Godthåb starter det
tørste uddannelsesbyggeri i slut-
ningen af maj. Otte ufaglærte
grønlandske arbejdere får chan-
cen for at blive specialarbejdere
i løbet af et halvt års tid.
— Det var GTO, som fik ideen
1 forbindelse med et byggeri i
Angmagssalik i vinteren 1971-72,
tortæller specialarbejderskolens
torstander, Svend Schøn. GTO
valgte et bestemt projekt som et
hddannelsesbyggeri, og specialar-
bejderskolen kom ind i sagen, da
GTO bad om assistance til den
teoretiske del af uddannelsen. Se-
nere er gennemført et vellykket
uddannelsesbyggeri i Kangamiut,
bvor lokale, ufaglærte arbejdere
byggede et mødehus praktisk talt
fra sokkel til skorsten samtidig
■bed, at de under stadig tilsyn og
vejledning fik deres uddannelse.
24 BYGNINGSARBEJDERE
pÅ TO ÅR
Svend Schøn fortsætter: — 1
Godthåb er den store vinterar-
bejdsløshed blandt ufaglærte ar-
bejdere den aktuelle årsag til, at
yi nu i samarbejde med GTO går
■gang med uddannelsesbyggeri.
Vi håber at kunne færdiguddan-
ne otte specialarbejdere i 1974 og
16 i 1975. Med ialt 24 veluddan-
nede grønlandske specialarbejde-
re inden for byggeriet vil det
derefter næppe være nødvendigt
at tilkalde danske bygningsarbej-
dere til Godthåb.
Uddannelsebyggeriet planlæg-
ges i Godthåb af et udvalg, der
har repræsentanter fra GTO, Den
grønlandske Arbejdsgiverfore-
ning, Arbejdsmarkedsnævnet i
Godthåb og Erhvervsuddannel-
sen.
BÅDE TEORI OG PRAKSIS
Forstander Svend Schøn skitserer
uddannelsen, som er planlagt for
de otte kursister, der får chancen
for at komme med i uddannelses-
byggeriet i Godthåb:
De starter 16. april med seks
ugers teori på specialarbejder-
skolen. Derefter skal de på byg-
gepladsen, som vi endnu ikke har
fundet, selvom vi har et par vel-
egnede byggerier i kikkerten. Ef-
ter fem måneders praktisk arbej-
de kommer de otte igen på skole-
bænken i midten af november,
og de slutter uddannelsen med
yderligere fem ugers teori. Teori-
uddannelsen er helt identisk med
specialarbejderskolens kursus 1,
2 og 3 for bygningsarbejdere, og
kursisterne får økonomisk støtte
efter samme regler som øvrige
kursister. Mens de er beskæftiget
i praktik på arbejdspladsen ved
uddannelsesbyggeriet, er de sik-
ret GAS-lønnen.
DER MÅ LEMPES PÅ
TIDSFRISTERNE
Svend Schøn tilføjer: — Det er
klart, at ikke alle byggeprojekter
egner sig som uddannelsebyggeri.
GTO udpeger de bedste arbejds-
pladser — d.v.s. byggerier, der
rummer flest mulige af de opga-
ver, en bygningsarbejder kommer
ud for. Det er også klart, at man
er nødt til at tage hensyn til den
bygherre, som går med til, at
hans projekt eller en del af pro-
jektet udføres som uddannelses-
byggeri. Der må lempes på tids-
frister og akkordsætninger.
Svend Schøn slutter: — Så vidt
jeg kan skønne er uddannelses-
byggeri simpelthen metoden til
at skabe en passende gruppe vel-
uddannede grønlandske bygnings-
arbejdere, hvoraf en del forhå-
bentlig får lyst til at videreud-
danne sig til arbejdsledere på
byggepladser.
Kombinationen af teoretisk ud-
dannelse på specialarbejdersko-
len og praktisk arbejde under sta-
dig vejledning på en arbejdsplads
har i et par år været gennemført
i Godthåb for sprængpladsmedar-
bejdere og minører. Vi har haft
meget gode resultater. Inden ud-
gangen af 1975 tror jeg, at vi har
uddannet ca. 40 minører. En vej-
arbejderuddannelse efter samme
princip er igang, og vi overvejer
alvorligt at lave en fiskerifaglig
uddannelse, hvor kursisterne i
nogle uger skal arbejde på en
fiskekutter.
H.
Høng Studenter- og HF-kursus
statsaner kendt, selvejende institution. forbereder på to år til:
* Højere forberedelseseksemen: enkeltfags tilvalg.
* Studentereksamen: tilvalg af grupper af fag således:
nysproglig linie, matematisk-fysisk linie. Matematisk-natur-
taglig linie og samfundsfaglig linie hvis tilstrækkelig
tilslutning opnås.
* Kostelever modtages.
Uddannelsesstøtte som ved offentlige kurser.
* Program tilsendes
ved henvendelse til 4270 Høng (03) 55 2636. Kontortid 10-16
ESMANN ERIKSEN konst. rektor
©rrskar 27
Lydløs dieselmotoryacht
med varme, trykvand, toilet som standardudstyr.
Brochurer, beskrivelse, priser, leveringstider fra importøren i Grøn-
land.
-^FctiaSenc.
box 105 . 3900 Godthåb.
11