Atuagagdliutit - 30.01.1975, Blaðsíða 2

Mmmmmimtt ©
GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb — Telefon 210 83 — Postgiro 6 85 70.
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer. Køben-
havns-red.: Torben Lodberg, Ved Sønderport 1, 2300 Kbhvn. S.
Annonceafdeling i Danmark: Bladforlagene, Dr. Tværgade 30, 1302
Kbhvn. K. Telf. (01) 13 86 66. Telegr. adr.: HARFENCO. Annonce-
chef Henry Jessen, reklamekonsulent Børge Briiel. Annonceafdeling
for lokalannoncer i Grønland: Postbox 39, 3900 Godthåb. Telf.
210 83. kingusingnerpåmik tuniussivigssax mardlungornex sarxu-
merfigssap sujuliane. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest
tirsdag ugen før udgivelse. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, naxi-
tarpox: Kujatåta naxiteriviane.
Olie-penge kan
sikre selvstyre
J. F. I første nummer af det nye,
dobbeltsprogede, politiske blad
„Sujumut", beskæftiger tidligere
folketingsmand Moses Olsen sig
med ressourcepolitikken. Han på-
peger det uheldige i, at staten gen-
nem grønlandsministeriet opbygger
en ny administrationsgren, som
specialiserer sig inden for natur-
rigdommenes udnyttelse i Grønland.
Moses Olsen kræver, at ressource-
politikken må styres fra Grønland
af grønlandske politikere, og at det
må sikres, at en bestemt del af
olieindtægterne kommer den grøn-
landske befolkning til gode, at ser-
vicesektoren må være i hænderne
på hjemmehørende personer, og at
valutaen fra mine- og oliedrift må
gå gennem en grønlandsk „natio-
nal“-bank.
Før disse betingelser er opfyldt,
må enhver ansvarlig grønlandsk po-
litiker sige nej til enhver form for
udnyttelse af Grønlands olieres-
sourcer, mener Moses Olsen.
Hvis disse betingelser skal op-
fyldes, vil det møjsommelige arbej-
de, som snart resulterer i fordeling
af koncessioner, være spildt.
Drømmen om et eventuelt grøn-
landsk olieeventyr vil blive udsat
på ubestemt tid, måske med det
resultat, at interessen for Grøn-
lands olie går i vasken, fordi man i
mellemtiden har fundet frem til an-
dre former for energi.
Det ganske uministerielle tempo
i forbindelse med arbejdet med
oliekoncessioner, som Moses Ol-
sen påpeger, har netop bl. a. den
hensigt at holde selskaberne til
ilden, mens interessen er der. Des-
uden vil en ny oliekrise ramme
Danmark og dermed også Grønland
urimeligt hårdt. Dertil kommer be-
stræbelserne om hjemmestyre,
hvortil der kræves penge. Og hvor
skal vi få pengene fra?
Grønland har i dag mere end no-
gensinde brug for penge. Torske-
fiskeriet, som grønlandspolitikken
hidtil har bygget på, stagnerer og
er snart „en saga blott“. Vi har
store kvaler med laksefiskeriet, ikke
alene af kvotamæssig art, men også
på grund af manglende afsætnings-
muligheder. Oliepenge synes at
være den eneste mulighed for at
realisere de smukke tanker, som
Moses Olsen & Co. står for.
Det er forkert at tro, at Danmark
ikke vil tillade, at ressourcepolitik-
ken til sin tid overføres til grøn-
landske politikere, og at Danmark
ikke vil sikre, at oliepengene kom-
mer grønlænderne til gode. Dan-
mark har aldrig modsat sig det
grønlandske folks ønsker, som
kommer til udtryk gennem det grøn-
landske landsråds beslutninger. I
dag har vi — hverken personale-
mæssigt eller økonomisk — mu-
lighed for at styre oliepolitikken,
men vi er overbevidst om, at Dan-
mark aldrig vil handle mod lands-
rådets ønsker. Ved at give lands-
rådet vetoret i oliepolitikken vil
man skabe sikkerhed for, at alt
foregår, som grønlænderne ønsker
det.
Men det haster med udnyttelse
af den grønlandske olie. Først når
pengene begynder at strømme ind,
kan man gå i gang med at justere
oliepolitikken i takt med det grøn-
landske folks ønsker. Pengenes
magt er almindelig kendt. Olie-
penge kan til sin tid sikre ikke
alene hjemmestyre, men sågar og-
så selvstyre.
uliasiornigssaK
måna nukingiu-
tariaKalerpoK
J. F. politikimut tungassumik avi-
sertåx „Sujumut" sarxumersox su-
jugdlex imaxarpox folketingimut
ilaussortausimassup Moses Olsen-
ip agdlautigissånik, nunavta pisu-
ssutainik politikfkut ingerdlatsinex
pivdlugo. Moses Olsenip tfkuarpå
iluångitsox nålagauvfik måna mi-
nisterexarfik avxutigalugo piorsai-
lersimangmata nunavta pisussutai-
sa iluaKutigineKarnigssånik inger-
dlatsivfingmik. Moses Olsenip piu-
massarå pisussutivut axunexåsa-
ssut nunavtine, kalåtdlit politike-
rinit, isumangnaitdlisarnexåsassox
Gliamit isertitagssat ilait aulaja-
ngersimassut kalåtdlinut tugtlne-
xåsassut, nunavtine najugaxavig-
sut Oliasiortunik sutdlissisassut nu-
natdlo avdlat aningaussait augti-
tagssarsiornermit uliasiomermitdlo
pigssarsiat ingerdlassåsassut „ka-
låtdlit" aningausseriviat avxutiga-
lugo.
Moses Olsen isumaxarpoK ka-
låtdlip politikerip akissugssåussut-
simik misigisimassup kiavdlunit
någgårtariaxarå nunavta Qliånik
iluaxutexarnigssaK sQgaluartordlu-
nit, piumassarissat tainexartut aku-
erinexarsimångigpata.
piumassarissatdlé tåuko akueri-
nexarxåsagpata maungåinartug-
ssåusaox suliax piuminaits'OK, er-
Marmorilingme su-
liungnaersmåuput
kalåtdlinut 30-nut sulissartunut tiilidsmandiussoK, Ole
Nielsen, isumaxarpoK suliumajungnaeratarsinaussut
— ilimatsagkuvta Greenex-ip
Marmorilingme kalåtdlinut suli-
ssarturujt isumaxatigissutigssaK
kinguarsørniarå tamatuma ki-
ngunerisinauvå ungasingitsukut
suliumajungnaernigssax, taima o-
xarpoK kalåtdlinut 30 migssåinut
tiilidsmandiussoK, Ole Nielsen, tå-
ssa NungmérKåmerpoK GAS oxa-
loKatigiahtordlugo isumaKatiging-
nialernigssaK sulisitsissut kåtuv-
fiånik pivdlugo, tåuko Greenex-ip
åtavigingmagit.
sapåtip akunerpålue Kångiuput
GAS-ip piumassaringmago isu-
maKatigingniarnigssaK. piumassat
pingårnerssaråt danskit sulissar-
tuisut akigssarsiaKalernigssax isu-
maxatiglssutdlo kingumut suniu-
teKartumik pisassoK tåssa 1/9-
1974-imit. GAS kinguarsaerpalug-
tumik akineKarsimavoK, imaxar-
tumik GAS isumaKatiginiaru-
sungneKartoK, Ole Nielsen oKar-
poK.
— kisiåne isumaKatigingniarne-
rit aitsåt autdlartisinåuput Mar-
morilingme danskit sulissartuisa
isumaKatigingniarnere inerérpata,
tåssa upernåro isumaiiangilanga
kalåtdlit sulissartuisa Marmori-
lingme sulissut tamåna nåmagisi-
naugåt, Ole Nielsen OKarpoK. Mar-
morilingme sulineK autdlarting-
matdle ajoriuarsimavarput suliap
åssinga danskit kalåtdlitdlo sulia-
risavdlugo uvagutdle kalåtdlit
mingnerussumik akigssarsiaKarti-
tauvdluta. kalåleK sulivdluartoK
uvdlumc Kåumåmut akigssarsisi-
naussarpoK 6.000 kruninik. sule-
xatå dansken akigssarsissarpoK
30—11.000 kruninik. ukiut mar-
dluk sulerérunik danskit kalåt-
dlitdlo åssigivingmik akilerårti-
taussugssåuput. taimåitumik åma
akigssarsiax åssigigtariaKarpoK.
kalåtdlit danskisutdle atugkami-
kut maKaississanardlutik suliput.
— direktør Erik Sprunk-Jansen
AG-mut OKarpoK, 1974-ime kalåt-
dlit 64 sulissugssarsiarineKarsima-
ssut. ukioK tåuna kalåtdlit 51
Marmorilik Kimagpåt — ilait
nangmingneK piumåssutsiming-
nik, avdlat soraersitauvdlutik. tai-
ma taorserartuarnerat sumik pi-
ssuteKarpa?
— OKautsitigut ajornartorsior-
neK, Ole Nielsen OKarpoK. — uva-
nga isumaKardluinarpunga OKaut-
sitigut paitsonatigingnerit tåssar-
piaussartut kalåtdlit Marmori-
lingmit KimagutariaKartarnerå-
nut, måssa autdlarusungikaluar-
dlutik. inuit pikorigsut sutdlerig-
sutdlo amerdle.Kaut takussåka si-
vikitsumik sulinardlutik sapiler-
sartut pissutigalugo ilitsersuissu-
tik canadamiul påsisinåungina-
mikik. agsut tamåna igdluatunge-
rit ingmingnut akornutigissarpåt.
imigagssaK pissutaussut åipari-
ssarpåt soraersitaunermut. inuit
CKautsikut atausiardlutik agdlag-
katigutdlo pingasoriardlutik mia-
nerssornussaussarput soraersitau-
Fingrene væk
fra lønpolitiken
i Grønland
I de lærerstuderendes blad KIK-
KIK skriver „Thor“ om ministe-
riets og magistrenes uoverens-
stemmelse blandt andet:
„Den af MfG førte lønpolitik har
fået almindelig tilslutning fra så-
vel folketinget som Grønlandsrå-
det og landsrådet. Målet med den-
ne lønpolitik er en udjævning af
indkomsterne fortrinsvis ved høj-
nelse af GAS-områdets lønind-
komster uden afsmitning på højt-
lønsområdet (se iøvrigt AG ekstra
fra 7. november 1974. AG nr. 44,
red.)“. Han skriver videre:
„For mig at se er Dansk Magi-
sterforenings forhandlingsoplæg
en direkte hån mod de grønland-
ske politikeres arbejde for en løn-
udligning. Jeg mener, at Dansk
Magisterforening prøver at over-
føre en forhandlingsteknik fra
Danmark, uden at tage hensyn til
Tillidsmand for de grønlandske ar- i
bejdere i Marmorilik, Ole Nielsen.
— Marmorilingme kalåtdlit suli-
ssartut tillidsmandiat, Ole Nielsen.
tinatik. tåssa tåssångéinax soraer- f
sitaussoKarneK ajorpox.
Marmorilingme isumangnaitdli-
sainex pivdlugo, AG-p ingmikut
februarime agdlauserissagsså, Ole
Nielsen OKarpoK, nangminex nå-
magtumik nalilersorsinaunago i-
sumangnaitdlisautit nåmangner-
sut. — isumangnaitdlisainermut
udvalgit sulivdluångitdlat. ilåne
pissoKartarpoK agsut Kuarsårnar-
tunik. uvanga nangminex misigi-
simavara augtitagssax 30 tons Ki-
låmit nåkarmat meterialunguit
Kivdlerivdlunga sulivfivnit u-
ngasigtigissume tunuatungivnut. |
ilåne maskinap pujuanit uivsså-
ngulersitaussarpunga motorilcd. - ;
nigtitariaxalersardlugo.
Grønlands folkevalgte politikeres
arbejde for et realistisk lønniveau
i overensstemmelse med landets !
erhvervsmuligheder. Politikernes
arbejde sigter tydeligt mod en
kommende hjemmestyreordnings
indførelse, uden at den ville med-
føre en lønnedgang, som måske
ville kunne spænde ben for
reformen. Derfor mener jeg, at
MfG må sige nej til Dansk Ma-
gisterforenings indblanden i grøn-
landspolitikken, da en sådan kan
og uil skabe præcedens og tilside-
sætte de retningslinier for løn-
politik i Grønland, som landsrådet
har udformet og vedtaget. Derfor
NEJ til Dansk Magisterforenings
indblanden i Grønlands lønpolitik, j
Derved styrker du det grønland-
ske landsråds beslutninger og det
grønlandske samfund uden de
enorme klasseskel! Påbe.
nTnax kingunexartugssångortox
uliasiornigssamut akuerssfssutit tu-
niunexamigssånik. nunavta Olia-
siorfiulernigssånik takordldgax ki-
nguartinexåsaox xaxugusagaluar-
nersumut, imaxa tamatuma kingu-
nerisavdlugo nunavta Gliåta soxu-
tiginérunera, tåssa ikumatigssat
avdlat atulerérsimangmata.
Gliasiornigssamut tungatitdlugo
ministerexarfiup plssuserfngisåi-
nagkaminik nukingernerssua, Mo-
ses Olsenip uparuagå, ilåtigut p[-
ssutexarpox Gliasioxatigit ilatsai-
sornexarmata soxutigingnigkat-
dlartitdlugit. åmåtaordle Gliamik
ajornartorneKarxIsagpat tamåna
Danmarkimik taimalo nunavtfnik
angnertGmik erxuissugssauvox.
puigortariaKångilartaox nangmi-
nerssornerunigssamik norxainerit
aningaussanik atorfigssaxartitsing-
mata. sumitdlo aningaussat pisava-
vut?
uvdlumlkut nunavta aningaussat
aitsåt taima atorfigssaxartitsigai.
sårugdlingniarnex, månamut nu-
navtine politikime tungaviusimaga-
luartox unigtorsimavox oxalug-
tuåinångulerdlunilo. kapisilingniar-
nex niaxordlGtigexårput pissag-
ssautitaussut kigdlexarnerat pTnar-
nago åmale tunitsivigssailexinex
pissutigalugo. Gliamit aningaussar-
siagssat kisimik avxutigssausori-
narput erxarsautit kussanartut
Morsasip isumaxataisalo nivtarti-
gaisa piviussungornigssånut.
kukuneruvoK is'umaKåsagåine
Danmark akuerssiumåsångitsox nu-
navta sitdlimatainik politi kikut
ingerdlatsinerup kingorna kalåtdli-
nit politikerinit ingerdlånexaler-
nigssånut, kukuneruvortaox isu-
maxåsavdlune Danmarkip isumang-
naitdlisarumåsångikå Gliamit ani-
ngaussarsiat kalåtdlinut tugtine-
xarnigssåt. Danmark akerdlilisimå-
ngisåinarpox kalåtdlit inuiait kig-
sautåinik, landsrådip aulajangerne-
risigut sarxumersunik. sulissugssa-
Karnigssax aningaussatdlo erxar-
sautigalugit uvdlumlkut periarfig-
ssaxångilagut Gliasiornikut politike i
axusinåusavdlugo, xularingilarput-
dle Danmark akerdliltnaviångitsox i
landsrådip kigsautainik. uliasior-
nermut tungatitdlugo landsråde
någgårsinautitaulerpat isumang-
naitdlisarnexåsaox, sGt tamarmik
ingerdlånexarnigssåt kalåtdlit kig-
sautait nåpertordlugit.
nunavtale Gliåta iluaxutiginexar-
nigsså nukingiutariaxalersimavox.
aningaussat isålerpata aitsåt år-
xigssunexarsinaulisaox Gliasiorne-
rup ingerdlånexarnigsså kalåtdlit
kigsautait maligdlugit. aningaussat
pissaunexåssusiat nalunexångilax.
aningaussat Gliasiornermit pigssar-
siarinexartugssat isumangnaitdli-
såinåsångilåt nangminerssorne-
rulernigssax, åmale periarfigssaxa-
lersisavåt xaxugo nangminerssuli-
vingnigssax.
J