Atuagagdliutit - 30.01.1975, Blaðsíða 7

kommunikationsdebatten — tusagagsstssarnermik oKatdlmeK — kommunikationsdebatten — tusagagssTssarnermik oKatdlineK —
Samlet drøftelse
af kommunikation
en oplagt ide for
Grønlandsrådet
skriver medlem af Grønlandsrådet, folketingsmedlem
Nikolaj Rosing, i denne artikel
Folketingsmand Nikolaj Rosing midt i en „kommunikationssituation"
valgaftenen den 9. januar, hvor han står i landshøvdingens valgcenter
omgivet af Lars Emil Johansen og OdaK Olsen — og kigger på de sene-
ste valgtal. — folketingimut ilaussortax Nikolaj Rosing „tusagagssi-
ssarnermut" atarugtulersoK xinersinerup (nukuane 9. januar, landshøv-
dingip xinersinermut Kiterissåne avatangersimanexardlune Lars Emil
Johansen-imit Odåx Olsen-imitdlo — issigalugitdlo xinersinerup kisitsi-
sai kingugdlit.
Filmudvælgelsen
bør ske i Grønland
— det mener en arbejdsgruppe under GOF, der net-
op har afgivet delbetænkning
I et så stort land som Grønland
med en lille og spredt boende be-
folkning vil kommunikationen
selvsagt være et stort problem,
som kommer til at koste en uhyre
masse penge for at få en nogen-
lunde god løsning. Men i sammen-
ligning med forholdene for blot
20—25 år siden, er der opnået
mange gode fremskridt i form af
udvidelse af radioudsendelser,
forbedring af teletjenesten, ind-
førelse af TV, ugentlige udsendel-
ser af AG, livligere trafik, bedre
danskkundskaber m.v. Hvilket af
kommunikationsmidlerne, der
passer bedst og har de bedste for-
udsætninger i vort store land, er
da helt indlysende.
Derimod har den trykte presse
hele tiden — også i den tekniske
tidsalder — store vanskeligheder
med at klare sig med hensyn til
hurtig udbringning af numre til
andre dele af landet, igangsættelse
af dialog, manglende og tilfældig
arbejdskraft for lokale blades
vedkommende og i økonomien.
Selv om den trykte presse er han-
dicappet af de ovennævnte grun-
de, har den dog historisk og kul-
turel betydning.
Så vidt jeg kan erindre, har
Grønlandsrådet ikke drøftet kom-
munikationsspørgsmålet som så-
dan; kun separate og teknisk be-
tonede projekter som WHF-kæ-
den m.v. og TV-spørgsmålet har
været på dagsordenen, nærmest
Perkins marine
Motorer
Reparationer Nyinstallationer
Reservedele
BRANLACO-MARINE
Box 118
3900 Godthåb . Tlf. 2 24 60
Officielt
Under 16. december 1974 er der i
Aktieselskabs-registeret optaget
følgende ændringer vedrørende
„TRANSPORT AKTIES ELSKABET
AF 18. APRIL 1974" af Godthåb:
O'af Bendik Elmer, Kurt Skov-
lund. Finn Rønne er ud,trådt af, og
bil- og bådforhandler Tage Schjøtt,
lærer Anne Marie Juul Schjøtt,
begge box 31, lærer Børge Corfitz
Sørensen, alle af Narssax er ind-
trådt i bestyrelsen. Nævnte Tage
Schjøtt er indtrådt i direktionen.
Revisor-Ringen er fratrådt som, og
De Forenede Revisionsfirmaer,
Godthåb Afdeling, Grønland, er
valgt til selskabets revisor. Under
1. oktober 1974 er selskabets ved-
tægter ændret. Selskabets hjem-
sted er Narssak kommune, box 31,
Narssak. Selskabets formål er han-
del og industri, herunder import-,
engros- og detailvirksomhed samt
transportvirksomhed. Selskabet
tegnes af to medlemmer af besty-
relsen i forening eller af en direk-
tør alene. Selskabets regnskabsår
er kalenderåret.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 16. Januar 1975
Siersbæk
tg.
som orientering for medlemmer-
ne. Jeg synes derfor, at hele
spørgsmålet er oplagt emne til
tilbundsgående undersøgelse, in-
den drøftelse herom foregår i rå-
det.
At man har ofret mange penge
til udvidelse af radioen er for mig
ikke en tilfældighed. Som sagt
har radioen en ganske naturlig
fortrinsret der, hvor den trykte
presse stadig ikke har tilstrække-
lig mulighed for hurtig udbring-
ning til samtlige bebyggelser, ikke
mindst i vintertid.
Personlig mener jeg, at AG bør
opretholdes af flere vægtige grun-
de. Den er også i forvejen økono-
misk sikret, idet den er drevet og
bekostet af staten og landsrådet.
Selv om jeg er enig med privatise-
ring af forskellige virksomheder
her i landet, er jeg lidt bange for
den eventualitet, at AG bliver en
selvejende institution eller aktie-
selskabsejet, dersom de nævnte
muligheder vil medføre større
omkostningr i trykning af bøger
og det lokale blad, „SermitsiaK".
Det er jo klart, at en selvejende
institution eller A/S må nødven-
digvis føre virksomheden med
næsen oven vandet. Med andre
ord: Større omkostninger kan be-
virke, at den trykte presse og ud-
givelse af bøger endnu i højere
grad end nu får økonomiske van-
skeligheder.
Tanken om etablering af regio-
nale aviser får efterhånden ind-
pas i befolkningens bevidsthed, og
hvis dette sker, vil AG få kon-
kurrenter, som kan true dens be-
rettigelse. I så fald kan man tæn-
ke sig, at dens eksistens kan red-
des af omfattende rationalisering,
popularisering eller om jeg så må
sige ansigtsløftning, dersom den
ikke skal blive et partiblad, hvil-
ket er efterhånden iøjnefaldende.
Fjernsynet, lukket TV, optager
nu mange aftentimer og kan blive
en hård konkurrent for radio. Lo-
kale optagelser af aktuelle ting
inddrages efterhånden i udsen-
delser. Det er prisværdigt. Men
vi må stræbe efter landsdækken-
de udsendelser, der sker samti-
digt. Det er for nylig vist behov
for, at et sådant kommunikations-
middel har sin berettigelse, blot
at nævne et enkelt eksempel,
nemlig landsomfattende valg-
kamp for ikke at nævne lokale
diskussioner om grønlandske pro-
blemer.
Jeg har som politiker altid den
hensigt at medvirke til fortsat
forbedring af hele kommunikatio-
nen, teknisk som kvalitativt. Men
i den sparetid, vi lever i, er der
sandelig også andre påtrængende
opgaver at løse. Til trods herfor
vil jeg fortsat arbejde for, at kom-
munikationen får bedre kår og
muligheder, ikke mindst den tryk-
te presse; dette er en nødvendig-
hed såvel kulturelt som historisk.
Nik. Rosing
Udvælgelsen af de film, der vises
i grønlandske biografer, bør ske
i Grønland. Det er en af de vig-
tigste konklusioner i en delbe-
tænkning, som en filmgruppe un-
der Grønlands Oplysnings For-
bund har udgivet. Gruppen blev
nedsat af GOF’s repræsentantskab
i foråret 1974.
I øjeblikket foretages filmud-
vælgelsen i København. Der sker
ved et samarbejde mellem Mini-
steriet for Grønland, Statens
Filmcentral og en gruppe grøn-
lændere, bosiddende i Danmark.
Filmgruppen i Godthåb har for-
hørt sig om muligheden for at
placere filmudvælgelsen i Grøn-
land. Ministeriet for Grønland har
afvist ideen som urealistisk —
det bliver for kostbart. Enten
kræver det indkøb af et specielt
fremvisningsapparat, der skal sta-
tioneres i Godthåb, eller også skal
filmene overspilles til TV-kasset-
tebånd. Også kassettebånds-løs-
ningen er kostbar.
Filmgruppen foreslår en tredie
løsning, hvis de to nævnte ikke
kan gennemføres. Denne løsning
består i, at en filmgruppe i Godt-
håb udpeger filmene på grundlag
af danske anmeldelser.
Delbetænkningen er afleveret
til GOF’s forretningsudvalg, der
skal behandle den, før den fore-
lægges for repræsentantskabet i
maj 1975. H.
Balance pr. ultimo dec. 1974
Debet:
Indenlandske banker og sparekasser,
Indenlandske veksler ..............
Konto kurant, indenlandsk regning
kr. 1.888.591,68
kr. 42.123.758,20
kr. 751.068,47
kr. 31.092.653,26
kr. 157.000,00
kr. 59.548.377,88
kr. 76.316,23
kr. 12.188.293,62
kr. 6.228.057,53
kr. 127.040,80
kr. 20.301,65
kr. 3.071.408,34
kr. 157.272.867,66
Kredit:
Aktiekapital ................................ kr. 4.500.000,00
Lovmæssig reservefond ............... kr. 675.000,00
Ekstra reservefond .......................... kr. 3.000.000,00
Overførsel til næste år ............... kr. 659.270,85
Konto kurant, indenlandsk regning .... kr. 48.282.556,10
*) Konto kurant, udenlandsk regning .... kr. 3.131,29
♦) Indlån på anfordring ........................ kr. 23.297.049,15
*) Indlån på 1 måned eller længere tid .. kr. 39.248.929,15
Indenlandske banker og sparekasser, ind-
skud ........................................ kr. 282.975,79
Indenlandske banker og sparekasser,
kreditter og lån ............................ kr. 11.714,20
Garantier ................................... kr. 12.188.293,62
Forskellige kreditorer ...................... kr. 18.859.011,99
Rente og provision .......................... kr. 6.264.935,52
kr. 157.272.867,66
*) Mellemværende med udlandet ...... kr.
751.068,47
*) Mellemværende med udlandet ...... kr.
32.036,63
GRØNLANDSBANKEN A/S
7