Atuagagdliutit - 30.01.1975, Blaðsíða 12

Grønlands energirigdomme
Den anden af civil-
ingeniør Eigil Poulsens
artikler om Grønlands
energimuligheder
Det var kullene, der først kom
frem i billedet, hvad angår Grøn-
lands selvforsyning af energi. I
1973 var det samlede grønland-
ske forbrug ifølge GTO 120.000
kubikmeter gasolie og petroleum,
hvilket svarer til ca. 100.000 tons
olie, som ganske groft kan om-
regnes til 200.000 tons kul om
året, hvortil kommer ca. 5—6.000
tons kul, og en vis mængde gas.
Havde man fortsat kulbruddet i
Qutdligssat, hvor driftslederen
havde garanteret en ydelse på
40.000 tons pr. år af god kvalitet,
ja, så havde man alene ved dette
lille brud kunnet give et godt
grønlandsk bidrag til det samlede
forbrug i ca. 50 år, idet reserver-
ne blev beregnet til ca. 2 miil.
tons på dette sted. Minen blev
lukket p.g.a. underskud på regn-
skabet, men skyldtes dette ikke
i nogen grad de dyre udsendte,
500 grønlandske
pelse solgt til
europæisk firma
— Vi kunne have solgt endnu flere, mener fabrikant
Georg Johansen, der håber på flere filialer i Grøn-
land
„Greenland Pels", NarssaK, har
modtaget den første, store eks-
portordre på 500 pelse i grøn-
landsk sælskind, oplyser fabri-
kant Georg Johansen til AG. Til
at fremstille pelsene skal anven-
des ca. 2.000 netside-skind. —
Kunden er formentlig den stør-
ste aftager i Europa, tilføjer
Georg Johansen. Firmaet ville
have købt flere pelse, men vi
turde i første omgang ikke mod-
tage en større ordre. De 500 pelse
giver arbejde til 10—12 damer
mindst et halvt år.
Georg Johansen mener, at hvis
kvaliteten af de 500 pelse, der
nu skal leveres, bliver tilfreds-
stillende, vil man med sikkerhed
få flere ordrer. Derfor tilbydes
fra februar og indtil sommer-
ferien en uddannelse for unge
piger til buntmagersker og syer-
sker. — Hvis det i løbet af de
kommende måneder viser sig, at
„Greenland Pels" kan få disse
meget store ordrer, så er der
mulighed for at oprette filialer
i andre grønlandske byer, f.eks.
Nanortalik, Sukkertoppen og
Julianehåb, men også i Godthåb,
siger Georg Johansen. Vi er i
dag i kontakt med så store af-
tagere, at „Greenland Pels" vil
kunne skabe arbejdspladser for
2—300 kvinder i de nærmeste år,
hvis vi kan opnå samarbejde med
den grønlandske befolkning om
projekterne.
Fra 25. februar til 2. marts ud-
stiller Georg Johansen grønl?nd-
ske skindprodukter fra NarssaK-
fabrikken i Paris i samarbejde
med KGH og Danmarks Turist-
råd. På samme udstilling vises
en række arbejder af grønland-
ske kunstnere m.v.
H.
BORGjf WARNER
Der er altid
plads til
Borg-Warner
marinegear
Når man sammenligner pris og kvalitet
vil valget klart falde >7
på Borg-Warner. j T
Revers/Reduktion, -jj Hr
Drop-Center gear.
V-drive gear. 1 ^
Forlang fuld information
Fred. Rasmussen
Odense
dieselafdelingen
Pjentedamsgade 21, 5100 Odense,
tlf. (09)112216.
som alene tegnde sig for 50 pro-
cent af de samlede lønstigninger?
På Nugssauq-halvøen påviste
Dinsdale allerede for 15 år siden
tilstedeværelsen af mindst 50
miil. tons gode kul. Også på dette
sted har man altså i så mange år
haft mulighed for at gøre Grøn-
land fuldstændigt uafhængig af
tilførsler i henimod 240 år, med
det nævnte forbrug i 73. Man må
derfor spørge om grunden til, at
de danske myndigheder har gjort
Grønland næsten totalt afhængig
af den amerikanske olie? Og gan-
ske uanset, hvor gode grunde man
kan have haft til dette, må man
spørge, om ikke den stigende
oliemangel, og de voldsomt sti-
gende oliepriser nu tvinger alle
grønlændere til alvorligt at over-
veje at gå over til at forsyne
Grønland med de gode grønland-
ske kul, der forefindes i så rigt
mål, så meget mere, som man
derved bidrager til større uaf-
hængighed af politisk art, der
ofte kan følge med afhængighed
og tilførsler.
Vi har tidligere påvist tilstede-
værelsen af enorme grønlandske
energiressourcer i form af vind-
kraft, langt mere, end hvad Grøn-
land selv kan forbruge. Men
også af uran, olie og vandkraft
er der i de senere år blevet på-
vist muligheder, rent bortset fra
de nyere, mere alternative ener-
giformer som solkraft, varme-
pumper og meget andet. Grøn-
land har nok et barsk klima, men
i visse åbentvandbyer er der efter
mit skøn et ret stort antal sol-
skinstimer. Det har ikke været
muligt hverken fra Meteorologisk
Institut eller fra den amerikanske
ambassade eller fra Ministeriet
for Grønland at få oplyst, hvor
mange solskinstimer der er årligt,
endsige da hvor stort indholdet
af de røde varmestråler er i det
grønlandske sollys. Men som en-
hver grønlænder ved, er der me-
get herligt solskin i Grønland.
Solvarmen kan udnyttes ved
hjælp af solfangere på taget. Vi
opsatte på NOAH’s skolingslejr
på Avernakø en sådan solfanger
på 1 kvadratmeter. På 2 timer
blev de 25 liter vand opvarmet
fra 10 til 70 grader C, hvilket giver
en ydelse på 750 kilokalorier pr.
time. Naturligvis er solvarmen
mindre i Grønland. Men den er
værd at tage med, som et bidrag
til varmtvandsforsyningen, og
enhver installatør kon montere
den, f.eks. af en brugt radiator.
Solenergien forurener ikke.
Den er ligesom vindkraften mil-
jøvenlig. Det er olien ikke. Af-
brændingen af olie og benzin tru-
er det menneskelige miljø over
hele jordkloden. Bilerne udsender
hundredevis af giftgasser, en af
de værste er kultveilte, der lejrer
sig i atmosfæren, og truer med
at ødelægge jordens varmebalan-
ce. Oliefyrene udsender ligeså
forurening, navnlig svovldioksyd,
der truer alle vækster og skove,
også her i Skandinavien, og alle-
rede har udryddet fiskene i Syd-
sveriges søer. Spildolien truer
verdenshavenes plankton, grund-
laget for alt liv i havene, og for
en væsentlig del af iltproduktio-
nen. Grønlands arktiske klima er
særligt udsat for miljø-ødelæg-
gelsen. Det bedste ville derfor
absolut være, at vente med at
udvinde den grønlandske olie, til
man engang evt. kan få bedre
garantier for beskyttelse af mil-
jøet. Sådanne garantier forelig-
ger ikke i dag. Hvad der end
sker, er olien grønlandsk, og in-
gen andre kan med nogen ret
disponere over den.
Uran er der i Kvanefjeldet til
måske 9 års drift af et moderne
atomkraftværk, så det løser in-
gen problemer for Danmark på
langt sigt. Naturligvis er det mu-
ligt, man finder mere uran andet-
steds i Grønland. Det radioaktive
affald fra atomkraftværket kan
man opbevare betryggende på
denne jord. Så også af denne år-
sag var det bedst at lade den
grønlandske uran ligge, til bedre
muligheder viser sig.
Vandkraft har Grønland også.
Som schweitsiske ingeniører har
udregnet, kan indlandsisens
smeltevandssøer udnyttes, idet
man fører vandet i rør ned til
kysten, og lægger kraftværkerne
der. Det kan gøres uden større
ødelæggelser af naturen. Og der
kan måske udvindes 4.000 milli-
arder kWt om året, svarende til
150 milliarder kroner efter gam-
mel pris. Men spørgsmålet er jo
også her, hvilken energipolitik
grønlænderne ønsker at føre.
Overalt i verden h^r man dår-
lige erfaringer med de multi-
nationale selskaber. Lader man
dem komme til, kap man let se
overskuddet forsvinde pp i den
blå luft, — som man sfer med
GREENEX, der har fået lov til
at fjerne naturrigdommene vepi
Marmorilik år efter år uden at
betale for det. En rimelig løsning
ville det evt. blive, om man lod
den danske stat selv stå tor ud-
vindingen af de store enérgirig-
domme i Grøhland. Det har jeg
hørt grønlandske politikere ud-
tale som deres ønske. Staten står
jo i forvejen for alt teknisk an-
lægsarbejde i Grønland. Ministe-
riet siger ganske vist, at dét ikke
har kendskab til f.eks. at udføre
olieboringer. Men det kan læres,
ligesom alt andet.
Tidevandskraft har Grønland.
Lad mig give et eksempel: Ved
Holsteinsborg er der maksimalt
tidevand ved springflod på 3,9
meter. Ulkebugten er på det
smalle sted ca. 150 meter bred,
og Ca. 4 meter dyb. Det kunne
her være meget interessant at få
opklaret, hvad det ville kostet at
bygge en dæmning over her, og
så sætte en turbine i, til udnyt-
telsen af vandkraften. Og så sam-
menligne med de ca. 4 miil. kr.,
man brugte i sommer til udvi-
delse af kraftværket til ca. 10.000
HK. Det er jo meget muligt, man
ikke kunne få vandkraftværket
med dæmningen til de 4 miil. kr.,
men selvom det blev noget dy-
rere, er der jo det at sige, at
vandkraften gør Grønland uaf-
hængig af de fremmede. Men de
oliefyrede dieselmotorer forøger
afhængigheden. Og vandkraften
svigter ikke ...
Ydermere kunne man bruge
dæmningen til at anlægge en vej
over til nordsiden af fjorden, hvor
der ifølge byplanen ligger masser
af smukke byggegrunde til byens
udvidelse. — Vi var nogle folk,
der sad og regnede på, hvad Ul-
kebugten rummer af energi. Vi
kom til 5 millioner HK. Så det er
ikke energi, Grønland mangler.
Derimod mangler der energi til
at udnytte de grønlandske res-
sourcer.
Eigil Poulsen
civilingeniør
Puggårdsgade 13
1573 København V
Europame tunivait
kalåtdlit amiutait 500
— sule amerdlanerit tunismaugaluarpavut, taima isu-
maKarpoK fabrikant Georg Johansen, neriugpordlo
Kalåtdlit-nunåne suvdlivine ilasinauvdlugit
„Greenland Pels", NarssaK, amer-
dlasunik pisiniarfigineKarsimavoK
sujugdlermértumik kalåtdlit åmi-
åinik atissalianik 500-nik, taima
nalunaerpoK fabrikant Georg Jo-
hansen AG-mut. atissaliat sulia-
risinaujumavdlugit atortariaKar-
put natsit amé 2000 migssiliortut.
— pisiniaK Europame pisiniartu-
nit amerdlanerpauvoK, Georg Jo-
Motorer for store og små fiskebåde. Vi
har valgt at repræsentere MWM, fordi
MWM kan tilbyde den bedste service,
som til nu er set i Grønland. Skal De
udskifte Deres motor? Kontakt
BRANLACO-MARINE
Box 118
3900 Godthåb . Tlf. 2 24 60
hansenip ilångupå. tåussuma sule
amerdlanerit pisiariumagaluarpai,
kisiåne autdlarKåumut nangåvu-
gut amerdlanernik sanasinåungit-
soraluta autdlarKåumut. atissat
500 tåuko suliagssaKalersitsisåput
arnanut 10—12-inut mingnerpå-
mik ukioK ilivitsoK KiterKutdlugo.
Georg Johansen isumaKarpoK,
måna atissat tunineKartugssat 500
nåmaginartumik suliarineKardlu-
tik tuniuneKarpata KularnångitsoK
amerdlanernik piniartoKåsassoK.
taimåitumik neKerorutigineKarpoK
februarimit aussame feriaKarnig-
ssap tungånut arnat inusugtut å-
minik merssortartutut åmerissar-
Annoncér
i
GRØNLANDSPOSTEN
tututdlo iliniartikumavdlugit. —
Kåumatine aggersune nalunarung-
naerpat, „Greenland Pels" taima-
torssuaK piniarfigineKartugssau-
ssok, periarfigssaKalisaoK igdlo-
Karfingne avdlane merssortarfili-
ornigssanik. sordlo Nanortaling-
me. Manitsume K’aKortumilo, ki-
siåne åma Nungme, Georg Johan-
sen OKarpoK. uvdlume amerdlasu-
nik pisiniartartut åtavigåvut ima
pisisinautigissut „Greenland Pels"
sulivfigssaKartitsisinaulersi-
nauvdlune arnanut 2—300-nut u-
kiune aggersune Kaningnerpåne,
taimailiornigssamut kalåtdlit su-
leKatigisinaunerat angusinåusa-
guvtigo.
25. februarimit 2. marts tungå-
nut Georg Johansen kalåtdlit å-
miåinik Narssamérsunik Parisime
takutitsisaoK suleKatigalugit KGH
Danmarkivdlo turistrådia. taku-
titsinerme tåssane kalåtdlit entu-
mitsuliortuisa suliait ardlaKaKi-
ssut, åma avdlat takutiortorneKå-
såput.
H.
12