Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 13.03.1975, Page 21

Atuagagdliutit - 13.03.1975, Page 21
pigingneKatigingneK nunavtlne ajornar- torsiulersimavoK Formanden for Brugsen K’aKorfoK Henrik Lund (i midten), flankeret af fru Alice Hansen, Godthåb, og repræsentanten for Brugsforeningen Na- nortalik, Isak Petrussen. — Brugsen K’aKortup sujuligtaissua Henrik Lund (KiterdleK), sanilerai fru Alice Hansen, NQk, åma Nanortalingme Brugsforeningip autdlartitå Isak Petrussen. pigingneKatigigdlune ingerdlatsi- neK (Andelsbevægelsen) Kalåt- dlit-nunåne ajornartorsiuteKaler- Pok. iluagtisimavoK nuna tamå- kingajavigdlugo iluarisimårneKar- nigssålo påsitisavdlugo, nunaKar- fingnilo amerdlanerne inuit pisi- naulersimåput peKatigigfiliomig- ssamik sujunertarissavdlo malig- tarissagssaliorsinauneranut — brugsforeningiugaluarpat niorKU- tigssiornermutdlunit peKatigigfiu- galuarpat åssigingmik. kisiåne su- liagssat piviussut nåmagsiniarne- Kåsagångata ingmikut påsisima- ssagdlit agsut amigautigåvut, tå- ssa konsulentinik ikiorteKarnig- ssaK, taima oKarpoK kalåtdlit pi- gingneKatigigfine sujuligtaissoK, Peter Mathiassen, Sisimiut. nangigpoK: — politikerit tungå- nit iluarisimårneKameK kisiat malugisimavarput. politikerit i- nuit kajumigsårtarpait taimatut pigingneKatigingnerit pilerser- Kuvdlugit isumaKarunardlutik taimatut pilersitsigunik general- forsamlingeKarniariardlutik aj or- nartorsiutit isumangnaerlsagait. Formanden for Kapisat, Peter Mathiassen, Holsteinsborg. periauseK-una taimåitoK piging- neKatigingnut navianautaussoK. tåssame niuvernikut periautsinik avdlatutdlo ingmikut ilisimassa- lingnik pigingneKatigigfingordlåt ikiortigisinaussåinik pilersitsisso- Kångigpat, tauva peitatigmgor- dlåt ingerdlasinaujungnåiséput. tamåna ajorssarnermik nunanar- fingmiunut misigisimatitsilisaoK, sumik autdlartitseriarsimagaluar- tunut, politikeritdlo ukiut tatdli- mat migssait Kångiugpata takuli- savåt pigingneKatigingneK periar- figssarsisineKarsimagaluartoK, ki- siånile iluagtisinaunane. tauvalo i- nuit atausiåkåt iluanårniat ulå- putilisåput. Kalåtdlit-nunane pigingneKati- git nuna tamåkerdlugo peKatigig- fiat Kapikat, Nungme brugsfor- eningit sujuligtaissuinik atautsi- mititserKåmerpoK. peKatigalugo avguaissartut Kalåtdlit-nunane tamarme atautsimiputaoK taimai- livdlune tåuko mardluk atautsi- mut atautsimltardlutik. OKaluserissat pingårnerssaisa o- Kaluserissavta ilagait, tåssarpiau- ssok pigingneKatigingnerup kon- sulentinit ikiorserneKartariaKar- tarnera KanoK pissoKariatårtitdlu- go, Peter Mathiassen nangigpoK. erhvervsstøtte avKutigalugo akig- ssaKarniarsimavugut konsulente- Kalernigssamut, OKausinaugat- dlartumigdlo itigartitausimavdlu- ta — ukioK atauseK utrKerérdlu- ta. påsineKarsinaussariaKaraluar- poK Danmarkime, pigingnenatigit pilersitaorKårfiåne sule konsulen- tinik amerdlaKissunik pissaria- KartitsineKartoK, sule angneru- ngårtumik Kalåtdlit-nunane pi- ssariaKartitsineKåsassoK, aitsåt u- kiut Kulit matuma sujornagut autdlarnersarneKalersimangmat. agdlåt OKarusugpunga pigingne- Katigingnerup atasinaunigsså to- Kussugssauneralunit aulajanger- neKartugssaussoK pilersitsisinau- guvta ingerdlatinarsinauvdlugulo påsisitsiniaissartoKartuarriigssaK ingerdlatisavdlugo Kalåtdlit-nu- nåne. nalungilarput' konsulentip a- tautsip suliagssaK artorå. taimåi- kaluartordle isumaKarpugut sila- tusåmerusassoK autdlarteriaråi- ne konsulentimik atautsimik, su- liagssat atautsimut issigalugit na- lerKersuisinaussumik taimailiv- dluta påsivdluarsinaulenllisagav- tigo konsulentit mardluk pinga- sutdlunit atorfigssaKartinerivut. tamåna imaKa piumavfigingnig- patdlårnermik isumaKartineKarsi- Kapikat kalåtdlit pigingneKatigigfi- sa kåtuvfiat, Kapikat, uv- dlume brugsforeninginik 11- nik ilaussortaKarpoK, el- værksforeningit 4 ama ni- orKutigssioKatigit 2. brugs- foreningit sisamat sule ni- orKutigssiorfigtårsimångit- dlat pilerssårutigalugule.tå- ssa K’asigiånguit, Ilulissat K’eKertarssuaK, Narssardlo. Kapikat-ip Kutdlersarai re- præsentantskabe, andels- foreningit tamarmik ingmi- kut autdlartitait. repræ- sentantskabe pingasunik i- laussortalingmik bestyrelsi- mik KinersissarpoK. besty- relse uvdlume ilaussorta- KarpoK sujuligtaissoK, Pe- ter Mathiassen, Sisimiut, a- visiliortoK Hans Janussen, Nuk åmalo Maria Heil- mann, ManitsoK. naugaluarpoK, kisiåne kingumut Danmarkime pissutsit uparuar- Kingniarpåka sulivfeKarfiusinau- ssut tamangajavingmik konsulen- teKartut — 100 pct. tikissavigdlu- go nålagauvfiup akigssarsiaKarti- tainik. pissortat pigingneKatiging- nermut iluarisimåringnigpata ta- månalo ugperineKåsavdlune, tau- va Kalåtdlit-nunane konsulente- KarneK pilersitariaKarpoK. ilånguneKåsaordle brugsfor- eningit ilåtigut ikiorserneKartar- mata Danmarkime FDB-p konsu- lentinit. — malugerKajarsoriviuk pissor- tat pigingneKatigingneK tamaviå- rutdlugo tapersersungikåt? — Kularingivigpara politikerit iluaringningnerat ilumuvigsoK, politikikutdlo aulajangissamerit tamåna ugpernarsarpåt. kisiåne uvdluinarne aulajangigkat piviu- ssungortisagångavtigik, amerdla- Kissutigut malungnaersårtumik såkortumik akerdlilersorteKartar- pugut. sordlo åssersutigalugo po- litikerit aulajangersimavåt tunga- viussugssatut KGH-ip niuvertarfé ingerdlatailo brugsforeninginit ti- gujartuårneKåsassut. kisiåne K’a- Kortume — atauseK åssersutigi- niåinardlugo piviussoK — måna KGH akisumik niuvertarfingmik avdlångortiterilerpoK, måssa niu- vertut nangminerssortut brugs- foreningilo ajcrnångivigsumik — sanaortugagssanutdlo aningau- ssaiauteKångitsumik — pissaria- Kartut nåmagsisinaugaluarait. ki- siénime kiauna KGH-ip sananig- sså namagserKusimagå? isuma- Karpunga, isumers'maneK KGH-ip KutdlersaKarfianit pissoK. Kut- dlersaussut iluaringilåt KGH nu- ngutitaujartulermat. igdloKarfing- nile najugkavtine brugsenit KGH- ivdlo sulissue ajungivigsumik su- leKatigigpugut. — oKautigineKakulårpoK piging- neKatigingneK kalåtdlit encarsar- tausiånut nalerKutivigsoK. taima isumaKarpit? — tåssauna tamåna sujugdler- sauvdlunilo pingårnerssaussoK Kalåtdlit-nunane pigingneKati- gingnerup aningaussatigut naler- Kutdluarneranut. kalåtdlit akor- nåne aningaussarpagssuautileKå- ngilaK atausiåkånik nangmingneK kisimik pigingnigtutut iluanårni- arnigssamut periarfigssaKartunik. isumaKångilanga Kangarssuardle kalåtdlit inuiaKatigit, eskimut, pi- gingneKatigigdlune ingerdlatsi- nigssamik erKarsauteKangårsima- nersut. imaKa nålagaisa tamåna perKussutiginerussarsimavåt. uva- ngale nangmineK misigisimavara brugsforeninginut ilaussortarpag- ssuit peKataussutut misigisima- ssarnerat peKatigigfingmut niu- vertarfingmutdlo ataKataussutut. brugsen issigissarpåt nangmineri- ssamigtut niuvertarfiutimigtut i- ssornartorsiuinigssartigdlo nåma- gigtaitdliornigssartigdlo kissigi- ssarnago. H. Andelsbevægelsen i en kritisk periode — Andelsbevægelsen i Grønland er i en kritisk periode. Det er lykkedes næsten overalt i landet at skabe interesse og sympati for andelstanken, og de fleste steder er den lokale befolkning i stand til at danne en forening og at ud- forme formålsparagrafferne — det være sig en brugsforening eller en produktionsforening. Men når de konkrete opgaver skal løses, mangler vi i høj grad sagkyndig bistand, konsulentbistand, siger formanden for Grønlandske An- delsforeningers Landsforening, Peter Mathiassen, Holsteinsborg. Han fortsætter: — Fra politisk side mærker vi næsten lutter vel- vilje. Politikerne opfordrer .be- folkningen til at tage fat på at danne andelsforeninger åbenbart i den tro, at så snart generalfor- samlingen har været holdt og for- eningen er stiftet, så er proble- merne løst. Det er netop denne fremgangsmåde, der er farlig for hele andelsbevægelsen. For hvis der ikke stilles forretningsmæssig og anden ekspertise til rådighed for de nydannede andelsforetagen- der, så går de nednom og hjem. Det bliver et nederlag for den lokale befolkning, som har søgt at få noget sat igang, og politikerne kan om fire-fem-seks år konsta- tere, at andelsbevægelsen fik chancen, men at den ikke duede. Og så kan den private kapital tage fat. Grønlandske andelsforeningers Landsforening, Kapikat, har netop haft et møde for samtlige brugs- foreningsformænd i Godthåb. Samtidig blev der holdt møde for uddelerne i Grønland, og de to grupper havde fællesmøder. — En af de vigtigste sager, vi drøftede, var netop andelsbevæ- gelsens store behov for konsulent- bistand i den øjeblikkelige situa- tion, fortsætter Peter Mathiassen. Vi har gennem erhvervsstøtten søgt midler til oprettelse af en konsulentstilling, men har nu fået mundtligt afslag — iøvrigt efter et års ventetid. Man burde kunne forstå, at når man i Danmark, hvor andelsbevægelsens vugge stod, stadigvæk har brug for et stort antal konsulenter, så har vi endnu hårdere brug for det i Grønland, hvor bevægelsen først er startet for en halv snes år si- den. Jeg vil vove at påstå, at det er knald eller fald for hele andels- bevægelsen, om det nu lykkes for os at få opstartet og vedligeholdt et stort og effektivt oplysningsar- bejde i Grønland. — Vi er klar over, at een kon- sulent ikke kan klare arbejdet. Men vi mener alligevel, det er klogt at starte med een, der kan få et overblik over arbejdsopga- verne, så vi på et mere sikkert grundlag kan tage stilling til, om vi har brug for to eller tre kon- sulenter. Det kan måske lyde krævende, men jeg henviser igen til situationen i Danmark, hvor næsten hver branche har sine egne konsulenter — næsten 100 pct. betalte af staten. Hvis myn- dighedernes sympati for andels- bevægelsen overhovedet skal op- fattes alvorligt, så kommer man ikke uden om også i Grønland at opbygge et konsulentsystem. Det skal dog tilføjes, at brugs- foreningerne har en vis konsu- lentbistand fra FDB i Danmark. — Har du fornemmelsen af, at myndighederne ikke helhjertet går ind for andelsbevægelsen? — Jeg er overbevist om, at po- litikernes velvilje er helt ærligt ment, og de politiske beslutninger bekræfter dette. Men når vi i hverdagen skal søge at realisere beslutningerne, møder vi ofte på indirekte, men meget stærk mod- stand. Det er f. eks. den prin- cipielle politiske holdning, at brugsforeningerne efterhånden skal overtage KGHs aktiviteter. Men i Julianehåb — for at give et enkelt, konkret eksempel — er KGH nu igang med en kostbar ombygning af sin kolonialhandel, selvom de private handlende og brugsforeningen meget let — uden byggeudgifter — kan klare forsy- ningen. Jamen, hvem er det da, der gennemtrumfer et KGH-pro- jekt? Jeg tror, inspirationen kom- mer fra toppen af KGH. Toppen kan ikke affinde sig med, at in- stitutionen er under afvikling. Lo- kalt har vi de allerfleste steder et fint samarbejde mellem brugsen og KGH-forretningerne. — Det siges ofte, at andelstan- ken passer godt til grønlandsk mentalitet. Mener du det? — Det er først og fremmest øko- nomiske forhold, der gør andels- bevægelsen velegnet i Grønland. Der findes ikke blandt grønlæn- dere de kapitalkoncentrationer på enkelte personer, som er forud- sætningen for en privatøkono- misk økonomi. Jeg mener ikke, det oprindelige grønlandske sam- fund, det eskimoiske samfund, havde ret meget med andelstan- ker at gøre. Det var vel nærmest feudalt. Men jeg har da selv er- faret, at mange medlemmer af f. eks. brugsforeninger, føler et reelt tilknytningsforhold til for- eningen og butikken. De omtaler brugsen som deres egen forret- ning og holder sig ikke tilbage med kritik og klage. H. Kapikat De grønlandske andelsfor- eningers Landssammenslut- ning, Kapikat, omfatter i dag 11 brugsforeninger, 4 elværksforeninger og 2 pro- duktionsforeninger. Fire af brugsforeningerne har end- nu ikke oprettet butikker, men har planer om det. Det er Christianshåb, Jakobs- havn, Godhavn og NarssaK. Øverste myndighed for Ka- pikat er repræsentantskabet, der er sammensat af een delegeret fra hver andels- forening. Repræsentantska- bet vælger en bestyrelse på tre medlemmer. Bestyrelsen i dag består af formanden, Peter Mathiassen, Holsteins- borg, og journalist Hans Ja- nussen, Godthåb, samt Ma- ria Heilmann, Sukkertop- pen. Landssammenslutnin- gen ansætter om kort tid en kontorhjælp for at øge akti- viteten. 21

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.