Atuagagdliutit - 13.03.1975, Qupperneq 21

pigingneKatigingneK
nunavtlne ajornar-
torsiulersimavoK
Formanden for Brugsen K’aKorfoK Henrik Lund (i midten), flankeret af
fru Alice Hansen, Godthåb, og repræsentanten for Brugsforeningen Na-
nortalik, Isak Petrussen. — Brugsen K’aKortup sujuligtaissua Henrik
Lund (KiterdleK), sanilerai fru Alice Hansen, NQk, åma Nanortalingme
Brugsforeningip autdlartitå Isak Petrussen.
pigingneKatigigdlune ingerdlatsi-
neK (Andelsbevægelsen) Kalåt-
dlit-nunåne ajornartorsiuteKaler-
Pok. iluagtisimavoK nuna tamå-
kingajavigdlugo iluarisimårneKar-
nigssålo påsitisavdlugo, nunaKar-
fingnilo amerdlanerne inuit pisi-
naulersimåput peKatigigfiliomig-
ssamik sujunertarissavdlo malig-
tarissagssaliorsinauneranut —
brugsforeningiugaluarpat niorKU-
tigssiornermutdlunit peKatigigfiu-
galuarpat åssigingmik. kisiåne su-
liagssat piviussut nåmagsiniarne-
Kåsagångata ingmikut påsisima-
ssagdlit agsut amigautigåvut, tå-
ssa konsulentinik ikiorteKarnig-
ssaK, taima oKarpoK kalåtdlit pi-
gingneKatigigfine sujuligtaissoK,
Peter Mathiassen, Sisimiut.
nangigpoK: — politikerit tungå-
nit iluarisimårneKameK kisiat
malugisimavarput. politikerit i-
nuit kajumigsårtarpait taimatut
pigingneKatigingnerit pilerser-
Kuvdlugit isumaKarunardlutik
taimatut pilersitsigunik general-
forsamlingeKarniariardlutik aj or-
nartorsiutit isumangnaerlsagait.
Formanden for Kapisat, Peter
Mathiassen, Holsteinsborg.
periauseK-una taimåitoK piging-
neKatigingnut navianautaussoK.
tåssame niuvernikut periautsinik
avdlatutdlo ingmikut ilisimassa-
lingnik pigingneKatigigfingordlåt
ikiortigisinaussåinik pilersitsisso-
Kångigpat, tauva peitatigmgor-
dlåt ingerdlasinaujungnåiséput.
tamåna ajorssarnermik nunanar-
fingmiunut misigisimatitsilisaoK,
sumik autdlartitseriarsimagaluar-
tunut, politikeritdlo ukiut tatdli-
mat migssait Kångiugpata takuli-
savåt pigingneKatigingneK periar-
figssarsisineKarsimagaluartoK, ki-
siånile iluagtisinaunane. tauvalo i-
nuit atausiåkåt iluanårniat ulå-
putilisåput.
Kalåtdlit-nunane pigingneKati-
git nuna tamåkerdlugo peKatigig-
fiat Kapikat, Nungme brugsfor-
eningit sujuligtaissuinik atautsi-
mititserKåmerpoK. peKatigalugo
avguaissartut Kalåtdlit-nunane
tamarme atautsimiputaoK taimai-
livdlune tåuko mardluk atautsi-
mut atautsimltardlutik.
OKaluserissat pingårnerssaisa o-
Kaluserissavta ilagait, tåssarpiau-
ssok pigingneKatigingnerup kon-
sulentinit ikiorserneKartariaKar-
tarnera KanoK pissoKariatårtitdlu-
go, Peter Mathiassen nangigpoK.
erhvervsstøtte avKutigalugo akig-
ssaKarniarsimavugut konsulente-
Kalernigssamut, OKausinaugat-
dlartumigdlo itigartitausimavdlu-
ta — ukioK atauseK utrKerérdlu-
ta. påsineKarsinaussariaKaraluar-
poK Danmarkime, pigingnenatigit
pilersitaorKårfiåne sule konsulen-
tinik amerdlaKissunik pissaria-
KartitsineKartoK, sule angneru-
ngårtumik Kalåtdlit-nunane pi-
ssariaKartitsineKåsassoK, aitsåt u-
kiut Kulit matuma sujornagut
autdlarnersarneKalersimangmat.
agdlåt OKarusugpunga pigingne-
Katigingnerup atasinaunigsså to-
Kussugssauneralunit aulajanger-
neKartugssaussoK pilersitsisinau-
guvta ingerdlatinarsinauvdlugulo
påsisitsiniaissartoKartuarriigssaK
ingerdlatisavdlugo Kalåtdlit-nu-
nåne.
nalungilarput' konsulentip a-
tautsip suliagssaK artorå. taimåi-
kaluartordle isumaKarpugut sila-
tusåmerusassoK autdlarteriaråi-
ne konsulentimik atautsimik, su-
liagssat atautsimut issigalugit na-
lerKersuisinaussumik taimailiv-
dluta påsivdluarsinaulenllisagav-
tigo konsulentit mardluk pinga-
sutdlunit atorfigssaKartinerivut.
tamåna imaKa piumavfigingnig-
patdlårnermik isumaKartineKarsi-
Kapikat
kalåtdlit pigingneKatigigfi-
sa kåtuvfiat, Kapikat, uv-
dlume brugsforeninginik 11-
nik ilaussortaKarpoK, el-
værksforeningit 4 ama ni-
orKutigssioKatigit 2. brugs-
foreningit sisamat sule ni-
orKutigssiorfigtårsimångit-
dlat pilerssårutigalugule.tå-
ssa K’asigiånguit, Ilulissat
K’eKertarssuaK, Narssardlo.
Kapikat-ip Kutdlersarai re-
præsentantskabe, andels-
foreningit tamarmik ingmi-
kut autdlartitait. repræ-
sentantskabe pingasunik i-
laussortalingmik bestyrelsi-
mik KinersissarpoK. besty-
relse uvdlume ilaussorta-
KarpoK sujuligtaissoK, Pe-
ter Mathiassen, Sisimiut, a-
visiliortoK Hans Janussen,
Nuk åmalo Maria Heil-
mann, ManitsoK.
naugaluarpoK, kisiåne kingumut
Danmarkime pissutsit uparuar-
Kingniarpåka sulivfeKarfiusinau-
ssut tamangajavingmik konsulen-
teKartut — 100 pct. tikissavigdlu-
go nålagauvfiup akigssarsiaKarti-
tainik. pissortat pigingneKatiging-
nermut iluarisimåringnigpata ta-
månalo ugperineKåsavdlune, tau-
va Kalåtdlit-nunane konsulente-
KarneK pilersitariaKarpoK.
ilånguneKåsaordle brugsfor-
eningit ilåtigut ikiorserneKartar-
mata Danmarkime FDB-p konsu-
lentinit.
— malugerKajarsoriviuk pissor-
tat pigingneKatigingneK tamaviå-
rutdlugo tapersersungikåt?
— Kularingivigpara politikerit
iluaringningnerat ilumuvigsoK,
politikikutdlo aulajangissamerit
tamåna ugpernarsarpåt. kisiåne
uvdluinarne aulajangigkat piviu-
ssungortisagångavtigik, amerdla-
Kissutigut malungnaersårtumik
såkortumik akerdlilersorteKartar-
pugut. sordlo åssersutigalugo po-
litikerit aulajangersimavåt tunga-
viussugssatut KGH-ip niuvertarfé
ingerdlatailo brugsforeninginit ti-
gujartuårneKåsassut. kisiåne K’a-
Kortume — atauseK åssersutigi-
niåinardlugo piviussoK — måna
KGH akisumik niuvertarfingmik
avdlångortiterilerpoK, måssa niu-
vertut nangminerssortut brugs-
foreningilo ajcrnångivigsumik —
sanaortugagssanutdlo aningau-
ssaiauteKångitsumik — pissaria-
Kartut nåmagsisinaugaluarait. ki-
siénime kiauna KGH-ip sananig-
sså namagserKusimagå? isuma-
Karpunga, isumers'maneK KGH-ip
KutdlersaKarfianit pissoK. Kut-
dlersaussut iluaringilåt KGH nu-
ngutitaujartulermat. igdloKarfing-
nile najugkavtine brugsenit KGH-
ivdlo sulissue ajungivigsumik su-
leKatigigpugut.
— oKautigineKakulårpoK piging-
neKatigingneK kalåtdlit encarsar-
tausiånut nalerKutivigsoK. taima
isumaKarpit?
— tåssauna tamåna sujugdler-
sauvdlunilo pingårnerssaussoK
Kalåtdlit-nunane pigingneKati-
gingnerup aningaussatigut naler-
Kutdluarneranut. kalåtdlit akor-
nåne aningaussarpagssuautileKå-
ngilaK atausiåkånik nangmingneK
kisimik pigingnigtutut iluanårni-
arnigssamut periarfigssaKartunik.
isumaKångilanga Kangarssuardle
kalåtdlit inuiaKatigit, eskimut, pi-
gingneKatigigdlune ingerdlatsi-
nigssamik erKarsauteKangårsima-
nersut. imaKa nålagaisa tamåna
perKussutiginerussarsimavåt. uva-
ngale nangmineK misigisimavara
brugsforeninginut ilaussortarpag-
ssuit peKataussutut misigisima-
ssarnerat peKatigigfingmut niu-
vertarfingmutdlo ataKataussutut.
brugsen issigissarpåt nangmineri-
ssamigtut niuvertarfiutimigtut i-
ssornartorsiuinigssartigdlo nåma-
gigtaitdliornigssartigdlo kissigi-
ssarnago.
H.
Andelsbevægelsen i en kritisk periode
— Andelsbevægelsen i Grønland
er i en kritisk periode. Det er
lykkedes næsten overalt i landet
at skabe interesse og sympati for
andelstanken, og de fleste steder
er den lokale befolkning i stand
til at danne en forening og at ud-
forme formålsparagrafferne — det
være sig en brugsforening eller en
produktionsforening. Men når de
konkrete opgaver skal løses,
mangler vi i høj grad sagkyndig
bistand, konsulentbistand, siger
formanden for Grønlandske An-
delsforeningers Landsforening,
Peter Mathiassen, Holsteinsborg.
Han fortsætter: — Fra politisk
side mærker vi næsten lutter vel-
vilje. Politikerne opfordrer .be-
folkningen til at tage fat på at
danne andelsforeninger åbenbart i
den tro, at så snart generalfor-
samlingen har været holdt og for-
eningen er stiftet, så er proble-
merne løst. Det er netop denne
fremgangsmåde, der er farlig for
hele andelsbevægelsen. For hvis
der ikke stilles forretningsmæssig
og anden ekspertise til rådighed
for de nydannede andelsforetagen-
der, så går de nednom og hjem.
Det bliver et nederlag for den
lokale befolkning, som har søgt at
få noget sat igang, og politikerne
kan om fire-fem-seks år konsta-
tere, at andelsbevægelsen fik
chancen, men at den ikke duede.
Og så kan den private kapital
tage fat.
Grønlandske andelsforeningers
Landsforening, Kapikat, har netop
haft et møde for samtlige brugs-
foreningsformænd i Godthåb.
Samtidig blev der holdt møde for
uddelerne i Grønland, og de to
grupper havde fællesmøder.
— En af de vigtigste sager, vi
drøftede, var netop andelsbevæ-
gelsens store behov for konsulent-
bistand i den øjeblikkelige situa-
tion, fortsætter Peter Mathiassen.
Vi har gennem erhvervsstøtten
søgt midler til oprettelse af en
konsulentstilling, men har nu fået
mundtligt afslag — iøvrigt efter et
års ventetid. Man burde kunne
forstå, at når man i Danmark,
hvor andelsbevægelsens vugge
stod, stadigvæk har brug for et
stort antal konsulenter, så har vi
endnu hårdere brug for det i
Grønland, hvor bevægelsen først
er startet for en halv snes år si-
den. Jeg vil vove at påstå, at det
er knald eller fald for hele andels-
bevægelsen, om det nu lykkes for
os at få opstartet og vedligeholdt
et stort og effektivt oplysningsar-
bejde i Grønland.
— Vi er klar over, at een kon-
sulent ikke kan klare arbejdet.
Men vi mener alligevel, det er
klogt at starte med een, der kan
få et overblik over arbejdsopga-
verne, så vi på et mere sikkert
grundlag kan tage stilling til, om
vi har brug for to eller tre kon-
sulenter. Det kan måske lyde
krævende, men jeg henviser igen
til situationen i Danmark, hvor
næsten hver branche har sine
egne konsulenter — næsten 100
pct. betalte af staten. Hvis myn-
dighedernes sympati for andels-
bevægelsen overhovedet skal op-
fattes alvorligt, så kommer man
ikke uden om også i Grønland at
opbygge et konsulentsystem.
Det skal dog tilføjes, at brugs-
foreningerne har en vis konsu-
lentbistand fra FDB i Danmark.
— Har du fornemmelsen af, at
myndighederne ikke helhjertet går
ind for andelsbevægelsen?
— Jeg er overbevist om, at po-
litikernes velvilje er helt ærligt
ment, og de politiske beslutninger
bekræfter dette. Men når vi i
hverdagen skal søge at realisere
beslutningerne, møder vi ofte på
indirekte, men meget stærk mod-
stand. Det er f. eks. den prin-
cipielle politiske holdning, at
brugsforeningerne efterhånden
skal overtage KGHs aktiviteter.
Men i Julianehåb — for at give et
enkelt, konkret eksempel — er
KGH nu igang med en kostbar
ombygning af sin kolonialhandel,
selvom de private handlende og
brugsforeningen meget let — uden
byggeudgifter — kan klare forsy-
ningen. Jamen, hvem er det da,
der gennemtrumfer et KGH-pro-
jekt? Jeg tror, inspirationen kom-
mer fra toppen af KGH. Toppen
kan ikke affinde sig med, at in-
stitutionen er under afvikling. Lo-
kalt har vi de allerfleste steder et
fint samarbejde mellem brugsen
og KGH-forretningerne.
— Det siges ofte, at andelstan-
ken passer godt til grønlandsk
mentalitet. Mener du det?
— Det er først og fremmest øko-
nomiske forhold, der gør andels-
bevægelsen velegnet i Grønland.
Der findes ikke blandt grønlæn-
dere de kapitalkoncentrationer på
enkelte personer, som er forud-
sætningen for en privatøkono-
misk økonomi. Jeg mener ikke,
det oprindelige grønlandske sam-
fund, det eskimoiske samfund,
havde ret meget med andelstan-
ker at gøre. Det var vel nærmest
feudalt. Men jeg har da selv er-
faret, at mange medlemmer af
f. eks. brugsforeninger, føler et
reelt tilknytningsforhold til for-
eningen og butikken. De omtaler
brugsen som deres egen forret-
ning og holder sig ikke tilbage
med kritik og klage. H.
Kapikat
De grønlandske andelsfor-
eningers Landssammenslut-
ning, Kapikat, omfatter i
dag 11 brugsforeninger, 4
elværksforeninger og 2 pro-
duktionsforeninger. Fire af
brugsforeningerne har end-
nu ikke oprettet butikker,
men har planer om det. Det
er Christianshåb, Jakobs-
havn, Godhavn og NarssaK.
Øverste myndighed for Ka-
pikat er repræsentantskabet,
der er sammensat af een
delegeret fra hver andels-
forening. Repræsentantska-
bet vælger en bestyrelse på
tre medlemmer. Bestyrelsen
i dag består af formanden,
Peter Mathiassen, Holsteins-
borg, og journalist Hans Ja-
nussen, Godthåb, samt Ma-
ria Heilmann, Sukkertop-
pen. Landssammenslutnin-
gen ansætter om kort tid en
kontorhjælp for at øge akti-
viteten.
21