Atuagagdliutit - 01.05.1975, Qupperneq 2

&TOMMMHTO ©
GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb — Telefon 2 10 83 — Postgiro 6 85 70.
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer. Koben-
havns-red.: Torben Lodberg, Ved Sønderport 1, 2300 Kbhvn. S.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S,
Dr. Tværgade 30, 1302 Kbhvn. K. Telf. (01) 13 86 66. Telegr. adr.:
HARFENCO. Annoncechef Henry Jessen, reklamekonsulent Børge
Briiel. Annonceafdeling for lokalannoncer i Grønland: Postbox 39,
3900 Godthåb. Telf. 2 10 83. kingusingnerpåmik tuniussivigssax mar-
dlungorneK sarKumerfigssap sujuliane. Indleveringsfrist for lokal-
annoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse. Tryk: Sydgrønlands
Bogtrykkeri. naxitarpoK: Kujatåta naxiteriviane.
ingmingnut
akilerigtut
J. H.J. Kalåtdlit-nunåta kitåta si-
neriåne Gliasiornigssamut akuerssi-
ssutit danskit avtsine ima oxatdli-
sautigalutigdlo agssortussutauti-
gåt angnertussutsimikut nipimigdlo
sukanganerisigut nagdlersimane-
Kångivigdlutik. kalåtdlit inGsugtut
ministeriamik „tiguainerat", avisi-
nut oxausexautait folketingilo ta-
matuma oxatdlisiginerane periuser-
sornerat, tamåko tamarmik oxatdli-
saussumut sukångåsåiput.
oxatdlineK tåssauglnångilax poli-
tikikut isumat åssigTngitsut aporåu-
nerat kalåtdlit nangmingnex akor-
nåne. tåssauvortaordle kalåtdlit
danskitdlo akileringnerat. kingug-
dlex soKutiginartuvoK, tåssa xa-
ngarssuardie periausitorxat åtå-
marnexarnerat ilungersGtiginexar-
taxissut atorumanérunerat ersser-
mat.
tåssa ilumut sarxumissumik isu-
mat åssigTngitsut aporåunerånut
erssiutaussutut malungnautauvox
ilåtigut kalåtdlit inGsugtut ilaisa
navsuiarmåssuk danskit Kalåtdlit-
nunåne suliniarpatdlårnerat tåssau-
ssox „pinerdlugtuliornertutdiOnit"
issigissariaxartox! danskit avistne
agdlauserissat pingårnerssaisa ta-
mangajangmik tamåna såkortumik
oxausexarfigissarpåt ernTnavik. —
atauserdle kalåtdlit insuugtut påsi-
vigtariaxarpåt, avTsit ilåt agdlag-
pox. — Danmark ajåupiaunanilo
issoriniagagssaujuartutut atautsi-
kut issigissariaxångitsox kalåtdli-
nut!
arrå, tåss'auna pissariaxaranilo
inerterxutaussariaxartox taima ni-
pexarnigssax igdlugingnut tama-
nut! kalåtdlit danskitdiunit plssuse-
ringitdlulnarpåt inuiait mardluk a-
kornåne agssortunexartitdlugo
„ingassagtajårivatdlårnigssax".
taima „erserpalugtut periausiat"
soruname inernexartarpox ajornar-
torsiutit ersserxigsislnexarnex a-
jormata iluarsinexaratigdlunit. ag-
d I i artuirrard I utigd lo oximaitdliartul-
nartarput uvdluinarne danskit ka-
låtdlitdlo inoxatigingnerånut ajor-
nartorsiutaujartuinardiutik. klkut-
dlunit xanorpiax isumaxarnertik o-
xautiglsavdiugo xunulersarput. ta-
ximanatik oxaraiuarunik „Gmiging-
ningniartGsorinexaiexinagamik".
oxatdlisigssat agssortutausinau-
ssut exaexissumik tainexarnavér-
sålersarput, kigaitsumigdle, xular-
nångitsumigdle pissGssårnex sia-
ruanartulersarpox, takorxusåginar-
nex — xamangnerdio.
navianartumik ingerdlalernex, ig-
dlugit tamarmik sorssugtariaxagåt.
sakugssat ilagåt iiumortumik
sarxuminex, ugperingiiarputdle
sarxumissumik periausex iiuamik
inernexartitsinaviångitsox danskit
avtsisa periausiat atornexåsagpat
sordlo uliasiornigssamik oxatdll-
nerme. sarxumissumik takutitsinex
tungavexåsångilax såkortunik pa-
sigdlexatigingnermik — måssa ta-
måna pissGssårnermit piuminarne-
rugaiuarpatdiunit.
kalåtdlit danskitdlo atautsimut,
itisunik tamarmik eriagissaxarput,
ukiune Kalåtdlit-nunåne nangmi-
nérnerulerfiussugssane tåmaiss'a-
riaxångitsunik nangminérneruler-
nex pisagpat iklngutigingnlkut ilu-
mortumigdlo issertunginlkut. ugpe-
riniartariaxångilax sivisGmik nåku-
tiginexarslnaunersox taima exu-
ngassumik ineriartornigssax kalåt-
dlit danskitdlo akerssunigssånik u-
kiune kingugdlerne autdlartitausi-
massumik.
inuiaxatigingne tåuko mardluk
tamarmik akissugssaoxatåuput, ilu-
migkersimanex, Gmigingningnex
issertussamigdlo ajornartorsiutit
taorsernexarnigssånut sarxumissu-
mik inugpalårnigssamut ingming-
nutdlo atarxexatigingnigssamik. a-
kissugssaunex påsinexångigpat
najorxutaralugulo inuniartoxångig-
pat, tauva inuiait tåuko ukiut untri-
tigdlit ardlagdlit ataxatiglgsimane-
rat kångunarsautaullsaox Kalåtdlit-
nunånut Danmarkimutdlo.
Grønland
bør atter
have sin
egen biskop
— og embedet skulle tilfalde landsprovsten, fore
slår domprovst Jørgen Bøgh efter Grønlandsrejse
— Det er efter min mening gan-
ske nødvendigt, at Grønland får
sin egen biskop, som har både tid
og myndighed til at arbejde med
de udfordringer, som de kom-
mende år vil bringe den grøn-
landske kirke både teologisk, so-
ciologisk og organisatorisk, skri-
ver domprovst Jørgen Bøgh efter
en rejse i Grønland under valg-
kampen.
Forslaget fremsættes i en kro-
nik i „Kristeligt Dagblad", hvor
Jørgen Bøgh gør opmærksom på,
at der gennem hele middelalderen
var en grønlandsk bispestol i Gar-
dar ved Julianehåb.
Jørgen Bøgh skriver: — Lands-
provsten (Jens-Chr. Chemnitz)
gør faktisk en biskops arbejde.
Han har ifølge sagens natur en
langt mere selvstændig stilling
end den færøske vicebiskop. Der-
for burde han også formelt have
status som biskop over Grønland.
Det er ikke rimeligt, at en grøn-
landsk top-embedsmand med ene-
stående personelkendskab og en
nøje fortrolighed med de særlige
problemer skal have sine dispo-
sitioner godkendt igennem Kø-
benhavns biskop, som umuligt
kan have indsigt i disse særlige
forhold.
Domprovst Jørgen Bøgh fort-
sætter:
— Tiden er inde til at røre ved
denne sag nu:
1. Vi har for første gang en grøn-
lænder som daglig leder af den
grønlandske kirke. S
2. Vi har vakance i Københavns
bispeembede og ved ikke, hvem
der kommer til at overtage det.
Det er altså ikke mistillid til
en person, hvis Grønlands ud-
skillelse fra embedet nu for-
beredes.
3. Vi har samme mand minister
for Grønland og som kirke-
minister i den nuværende re-
gering. Der skal ikke kompe-
tancekampe imellem to mini-
sterier for at få sagen på gled.
— Men selvfølgelig skal den grøn-
landske bispestols genoprettelse
da ikke gennemføres hen over
hovedet på det grønlandske folk.
Som om det drejede sig om en
oliekoncession, erklærer Jørgen
Bøgh.
— Det skal drøftes med de
grønlandske menighedsrepræsen-
tationer. Og føler man sig ikke ,
moden til denne begyndelse på ;
selvstyret, må sagen have lov at
vente nogen tid, mener domprovst
Jørgen Bøgh.
H.
Kalåtdlit-nunåt
biskopeKartariaKarpoK
nangminerissaminik
— atorfigdlo landsprovstip tigussariaKarpå, taima su-
junersuteKarpoK domprovst Jørgen Bøgh Kalåtdlit-
nunånut angalarérnermine
— isumaga maligdlugo pissaria-
xavigpoK Kalåtdlit-nunåta nang-
minerissaminik biskopeKalernig-
sså, pivfigssaKardlunilo oxausig-
ssaKartitaussumik ukiune agger-
sune suliagssanut angnertoKissu-
nut pilersugssanut, kalåtdlit ila-
git ugperissarsiornikut, inuit atu-
gaisigut ikiuiniarnikut årxigssu-
ssissarnertigutdlo suliarissariaKa-
ligagssåinut, taima agdlagpoK
domprovst Jørgen Bøgh Kalåtdlit-
nunanut angalarérnermine Kiner-
Kusåriartordlune.
sujunersut sarxumiuneKarpoK
„Kristeligt Dagblad“-ime isuma-
liuterssume, tåssane Jørgen Bøgh
uparuaivdlune, ukiune akugdler-
ne ICalåtdlit-nunåt biskopexartu-
arsimangmat Gardarime K’axor-
tup erxåne najugalingmik.
Jørgen Bøgh agdlagpox: —
landsprovste (Jens Chr. Chem-
nitz) biskopip suliagssånik sule-
rérpoK. pissusiussut maligdlugit
nangminérnerujugssuarmik Sava-
lingmiut vicebiskopiånit suliaxar-
poK. taimåitumik atorfia Kalåt-
dlit-nunånut biskopisut inigssita-
riaKaraluarpoK. pissusigssamisu-
ngilax kalåleK Kutdlersaussox a-
torfilik angnertorujugssuarmik
sulissuminik ilisimåringnigtoK a-
jornartorsiutinigdlo ingmikut itu-
nik putdlavigingnigdluarsimassoK
iliuseriniagkamigut Københavnip
biskopianit akuerineKarKårtarnig-
sså, tåuname sapivingmat tamå-
kuninga tåussumatut påsisimassa-
Karnigssamut.
domprovst Jørgen Bøgh nangig-
Pok:
måna pivfigssångorsimavoK ta-
måna agtortalisavdlugo:
1. sujugdlerpåmik kalåleK uvdlu-
inarne ingerdlatsinerme ilagé-
Karnikut Kalåtdlit-nunåne ila-
gingnut sujulerssuivoK.
2. Københavnip biskopenarfiane
taorsilerpugut naluvarputdlo
kina KinerneKåsanersoK. tåssa
inuk kinalunit ajoriniarneKå-
ngilaK Kalåtdlit-nunåt ingmi-
kut pexalernigsså piarérsåsa-
gåine.
3. måna angut atauseK Kalåtdlit-
nunånut ministeriuvdlunilo ila-
gingnut ministeriuvoK nålag- v,
kersuissune. ministeriat mar-
dluk ardlåta OKartugssauniar-
dlune angneruniarnigsså pissa-
riaKéngilaK.
— soruname kalåtdlit kingumut
biskopexalernigssåt pilersitåuså-
ngilaK kalåtdlit Kulautinardlugit.
sordlo oliasiornigssaK pivdlugo
pissoKarsimassoK.
— tamåna OKaluserissariaKar-
poK kalåtdlit ilagingnut sivner-
ssåine. taimatut nangmineK inger-
dlatsilernigssamut inersimalerso-
ringigpata, tauva tamåna utarxi-
sineKarsinauvoK, domprovst Jør-
gen Bøgh isumaKarpoK.
H.
Konfrontation
J.H.J. Fordelingen af oliekonces-
sionerne ved Grønlands vestkyst
medførte i dansk presse en om-
tale og en debat, der både i om-
fang og tone savner fortilfælde.
De unge grønlænderes „besættel-
se" af ministeriet, deres udtalelser
til aviserne og deres aktion under
sagens behandling i Folketinget,
fyrede ekstra op under diskussio-
nen.
Debatten var en konfrontation
ikke blot mellem forskellige poli-
tiske opfattelser blandt grønlæn-
dere. Det var også en konfronta-
2
tion mellem grønlændere og dan-
skere. Det sidste er bemærkelses-
værdigt, fordi det er et brud på en
ældgammel og hårdnakket tradi-
tion.
At der virkelig var tale om en
åben konfrontation fremgår bl.a. af
nogle unge grønlænderes skildring
af dansk aktivitet i Grønland som
„forbryderisk"! Næsten alle leder-
skribenter i danske aviser reage-
rede omgående med ret skarpe
kommentarer. — Een ting kan de
unge grønlændere gøre sig helt
klart, skrev en af aviserne. — Dan-
mark skal ikke være både krykke
og skydeskive for grønlændere!
Jamen, det er jo uhørt og for-
budt — fra begge sider! Det er
absolut ikke god tone hverken hos
danske eller grønlændere at tage
„tyren ved hornene" i en diskus-
sion om problemer mellem de to
befolkningsgrupper.
Og resultatet er naturligvis, at
problemerne hverken afklares el-
ler løses. De hober sig op og bli-
ver en tungere og tungere belast-
ning i hverdagen mellem danske
og grønlændere. Ingen tør rigtig
sige sin mening. Det kunne jo op-
fattes som „racehad". Man undgår
behændigt kontroversielle diskus-
sionsemner, og langsomt, men sik-
kert breder sig falskheden, hyk-
leriet — og vreden.
Det er en farlig udvikling, som
må bekæmpes af begge parter.
Et af midlerne er åbenhed, men
vi tror ikke, at udviklingen ændres
i positiv retning ved den slags
konfrontation, som man har op-
levet i dansk presse omkring olie-
koncessionssagen. Den åbne kon-
frontation skal ikke bygge på had
og hårde beskyldninger — selv om
det er at foretrække frem for den
hykleriske fortielse.
Grønlændere og danskere har
en dyb fælles interesse i, at de
kommende års samarbejde frem
imod et hjemmestyret Grønland
foregår i venskab og åbenhed. Man
skal ikke tro, at det i længden la-
der sig gøre at kontrollere den
skæve udvikling af forholdet mel- ■,
lem danskere og grønlændere, der
er sat igang de seneste år.
Begge befolkningsgrupper har i
dag ansvaret for, at indestængt
vrede, antipartier og fortiede pro-
blemer afløses1 af menneskelig
åbenhed og gensidig respekt.
Hvis ikke man erkender ansvaret
og lever op til det, kan flere
hundrede års forbindelse mellem
de to folk ende som en skamplet
på både Grønland og Danmark. i
1