Atuagagdliutit - 01.05.1975, Page 4

Grønlands fremtid på grønlandske forudsætninger . Grønlands fremtid på grønlandske forudsætninger . Grønlands fremtid på gre
Nyhed.
Aroma Grande. Den lange, slanke cigar-cerut.
Sælges i elegant 4 stk. cerutetui, som yder cerutterne en effektiv
beskyttelse mod slag og stød samt klimatiske forhold.
Lederen af Grafisk Værksted i Godthåb, Emil Rosing,
håber, at kunst og kultur får en voksende betydning
i fremtidens grønlandske samfund
— Begrebet „kunst" er nyt for
grønlændere. I gamle dage ind-
gik det, som vi i dag kalder
brugskunst, i hverdagen og ar-
bejdet. Alt havde mening og be-
tydning. De „kunstgenstande",
som ikke var redskaber eller
f.eks. beklædning, havde magisk
betydning. Jeg kan blot nævne
fedtstensfigurerne.
Lederen af Grafisk Værksted
i Godthåb, viceskoleinspektør
Emil Rosing, prøver i denne sam-
tale at definere „grønlandske
forudsætninger" inden for bil-
dende kunst — grafik, maleri,
skulptur. AG har også bedt Emil
Rosing vurdere kunstens rolle i
fremtidens Grønland.
„KULTURKLØFT"
I GRØNLAND?
AG: — Er nutidens grønlandske
kunstnere påvirket af oprindelig
grønlandsk kunst og tankever-
den?
Emil Rosing: — Ja, det frem-
går tydeligt af både motiver,
materialer og udtryksformer. Men
de unge kunstneres arbejde præ-
ges også meget af nutiden, af
kunstnernes egen hverdag og den
menneskelige splittelse, der er
karakteristisk for mange grøn-
lændere.
AG: — Er der en „kulturkløft"
i den grønlandske befolkning,
som man kender det fra Dan-
mark? Altså en stor befolknings-
gruppe, der ikke kan akceptere
nutidens grønlandske kunst, men
finder den uforståelig og unyttig?
Emil Rosing: — På flere ud-
stillinger har jeg set ældre grøn-
lændere, der er meget interesse-
ret i det, som grønlandske kunst-
nere frembringer i dag. Jeg har
også bemærket, at man holder
mest af de billeder og skulpturer,
som „ligner" — og altså er umid-
delbart forståelige. Når der er
tale om mere abstrakte ting, op-
står samme problemer for den
jævne grønlænder som dem, man
kender fra Danmark. Altså det,
som du benævner „kulturkløft".
MEST BINGO OG TV
AG: — Er kunst et emne, som
optager „den almindelige grøn-
lænder"?
Emil Rosing: — Nej, det tror
jeg ikke. Selve det at frembringe
kunstgenstande med det formål
at udstille dem — og evt. sælge
dem — bagefter — er slet ikke
grønlandsk tradition. Men jeg
tror alligevel, det er meget væ-
sentligt, at det gøres i større og
større udstrækning. Hvis vi skal
prøve at fastholde den gamle,
grønlandske kultur, så må vi ind-
rette steder som Grafisk Værk-
sted, hvor vi kan samle tingene,
diskutere traditionerne, inspirere
hinanden.
Men i øvrigt er det min for-
nemmelse, at kun få grønlændere
har overskud og kræfter til at
interessere sig for kunst og kul-
turelle anliggender. Det bliver
vist for de fleste kun til TV —
på dansk — og bingospil i for-
samlingshuset. Det er vel også
en del af prisen for „udviklin-
gen".
Et andet fænomen, som jeg
også vil kalde et kulturelt tab,
er grønlændernes ændrede for-
hold til de ting, som omgiver os
i hverdagen: Redskaber, møbler,
brugsting. Jeg er ikke ældre, end
at jeg tydeligt husker, hvordan
man i min barndom passede om-
hyggeligt på hver eneste ting.
Man følte glæden ved smukke
og funktionsdygtige brugsgen-
stande, hægede om dem, repare-
rede og vedligeholdt. I dag køber
man nyt og smider det hurtigt
væk. Glæden ved tingene er bor-
te.
UPOLITISKE KUNSTNERE
AG: — Er unge, grønlandske
kunstnere „politiske" i deres ar-
bejde?
Emil Rosing: — Nej, jeg tror,
at de forholder sig helt upolitisk
til arbejdet med kunst, selv om
man ikke kan svare generelt på
spørgsmålet. Derimod er mange
efterhånden blevet klar over den
økonomiske værdi af deres pro-
dukter — hvad der både er nød-
vendigt og rimeligt, hvis de skal
leve af arbejdet og ikke kun dyr-
ke det som hobby.
AG: — Hvad bliver kunstens
rolle i fremtidens Grønland?
Emil Rosing: — Jeg håber, at
kunstens rolle bliver betydelig
større, end den er i dag. Kunsten
kan bidrage til at øge samfundets
menneskelige værdier. Men jeg
har ikke nøjere udtænkt, hvor-
dan kunsten skal indgå i frem-
tidens samfund. Det vil også i
høj grad afhænge af de grøn-
landske politikeres holdning.
AG: — Og hvordan opfatter du
den?
Emil Rosing: — Jeg er opti-
mistisk. Grønlands Landsråd be-
vilgede støtte på 50.000 kr. til
driften af Grafisk Værksted
1974—1975. Det tager vi som en
opmuntring og udfordring. Poli-
tikernes interesse for kunst og
kultur er mærkbar.
IDEER TIL NYE VÆRKSTEDER
AG: — Har du konkrete forslag,
der kan styrke grønlandsk kunst
og kultur?
Emil Rosing: — Jeg synes, man
skal overveje at lave værksteder
i lighed med „Grafisk Værksted",
men for andre områder. Der
kunne udmærket indrettes et
„værksted" for musikere, eet for
de traditionsrige kvindearbejder,
eet for litteratur — man burde
i et sådant „Litteratur-værksted"
søge at fastholde og udvikle den
gamle, grønlandske fortællekunst.
Hvert „værksted" kunne have
sin egen leder, der er ansvarlig
for driften, tilrettelæggelse af
aktiviteter, o.s.v. Men til under-
Emil Rosing.
visningen kunne man indkalde
gæstelærere med særligt kend-
skab til bestemte områder inden
for den gamle, grønlandske kul-
tur.
„Værkstederne" kunne placeres
forskellige steder i Grønland i
eksisterende, egnede bygninger.
Elevtallet -kunne være som på
Grafisk Værksted 6—8 ad gangen.
Det giver mulighed for individuel
og effektiv undervisning. Syste-
met med små uddannelsessteder
er billigere end de store insti-
tutioner. I øvrigt håber vi, slutter
Emil Rosing, at der næste sæson
bliver økonomisk mulighed for
at ombygge Grafisk Værksted, så
vi kan optage dobbelt så mange
elever som hidtil — men de skal
undervises som to hold.
H.
■ / i»-<‘ >7^
Enok Absalon-
Radering af Enok Absalonsen (Grafisk Værksted). —
senip (Grafisk Værksted) kigartuivdlune åssilialiå.
Petter-imérsut aulisariutinut . . . .
Petter’s sipilit hydraulikimik (Qliap naKitsineranik) ingerdlatig-
dlit. Petter's kiagsautit petroleutortut. atortut hydraulikimik
ingerdlatigdlit aulisariutinut atugagssiat. rOjorit, slangit, kob-
lingit, pumpit, motorit. Ikåssornere iluarsartarnerilo.
BRANLACO-MARINE
Box 118 . 3900 Godthåb . Tlf. 22460
»Kunst« forholdsvis nyt
begreb for grønlændere
4