Atuagagdliutit - 01.05.1975, Side 20
atuartartut agdlagait læserne skriver
atuartartut agdlagait læserne skriver
atuartartut agdlagait læserne skriver atu
Kritik af
udstilling
Et museum er i besiddelse af nog-
le folkedragter, som ligger hen-
gemt på loftet. Man beslutter at
tage dem ud af plastikposerne og
vise dem frem. Det skal blive en
„udstilling af grønlandske drag-
ter". Man ved ikke rigtigt, hvor
dragterne stammer fra, og hvor
gamle de er. Derfor er det bedst
at lade være med at skrive oplys-
ninger om det udstillede. Oven-
over sydgrønlandske kvindeka-
mikker sætter man for eksempel
en bærepels (amaut) fra Disko-
bugten, og en barnepels fra sam-
me sted får nogle Thulebukser at
matche med. Medlemmet fra for-
standerskabet har en kommune-
rådskasket på. Der er alligevel
ikke nogen, der vil lægge mærke
til det!
Alt skal frem, lige meget om
der er mangler eller ej. Resulta-
tet er, at de besøgende, når de
forlader museet, er lige så lidt
informerede om de grønlandske
dragter som før. Et museum skal
virke oplysende. Man skal kunne
lære noget, som man ikke før har
vidst, og derfor bør enhver ud-
stilling planlægges systematisk.
Man skal have overblik over em-
net og lave en streng plan. Det
vil altid vise sig, at en del af
materialet mangler. Men i stedet
for at give dukken en sort bom-
uldstrøje på, må man prøve at
skaffe den manglende østgrøn-
landske kvindepels ved for eksem-
per at spørge i byen eller hos an-
dre museer for at låne det, man
ikke er i besiddelse af.
Det er ikke nemt at finde frem
til en tilfredsstillende inddeling af
dragterne, for tiden spiller en
stor rolle. Østgrønlænderinderne
Den er rund
den er rigtig.
Den er lækker
den er Lifli’
Anthon Berg’s »blomme i madeira«
med den fineste chokolade og marcipan
hedder LIFLI’
Fås nu også i æsker med 10 stk.
- til dessert eller
i beredskab til uventede gæster.
angmalortoK
ilumortoK
mamavigsoK
— tåssa Lifli’
LEVERANDØR TIL DET
KONGELIGE DANSKE HOF
går ikke længere i lårkort, som
man ellers er tilbøjelig til at tro
efter at have set udstillingen. Man
kunne tage to tidspunkter for
eksempel århundredskiftet og
1960’erne og fremhæve enten ud-
viklingen eller forsvinden. Man
burde skelne tydeligt mellem
fest-, hverdags- eller fangstdragt.
Forskellene i snittet burde under-
streges derved, at man stiller pel-
se fra Nord-, Vest- og Østgrøn-
land ved siden af hinanden og
ved hjælp af tegninger vise af-
vigelserne i snitmønstrene. Ka-
mikkerne er så mangfoldige i snit
og udseende at de fortjente at
blive udstillet og omtalt særskilt.
Intet forklares om farvens betyd-
ning for de vestgrønlandske kvin-
dekamikker: hvide til ugifte piger,
røde til gifte kvinder og sorte til
enker. Ligeledes har hårbåndets
farve haft en mening.
Til en dragtudstilling hører der
også en udførlig redegørelse for
skindets udseende og behandling.
Hvad med en skindlap med dy-
rets og det forarbejdede skinds
navn på både grønlandsk og
dansk? Hvad med at understrege
de regionale forskelle i behand-
lingsmetoderne (med eller uden
urin), hvad med at fremhæve kul-
dens medvirken til skindbehand-
ling? o.s.v.
Der var ellers meget at fortæl-
le og at vise, så at de besøgende
havde fået det indtryk, at de ikke
forgæves var gået ned til Grøn-
lands Landsmuseum i Godthåb.
Maryvonne Rosing
G røn lands posten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
LYKKE
Hvad er lykke?
Lykke, det er at se
min lille pige
stå på tå for at børste
tænder
at se hendes glade smil
og de store blå øjne,
at min lille pige lægger
armene om min hals
at mærke hendes lille hånd
blive stukket ind i min,
at hun ligger og nulrer
mit hår
når jeg putter hende,
at hun føler sig tryg.
Lykke er også,
når min store pige kommer
og vækker mig om mor-
genen,
når hun putter sig under
min dyne
og lægger armen om mig,
når hun giver mig et
farvelkys,
og når hun kommer frisk
og glad
ind og si’r hej!
når hun giver mig et
godnatknus
at se hendes øjne tindre
af glæde ...
Den lille pige er ikke mit
barn.
Den store pige er ikke mit
barn.
Jeg er bare ung pige i huset.
Men jeg elsker disse børn.
Gerda Lund
KangåtsiaK
pivdluarneK
sunauva pivdluarneK?
pivdluarneK tåssa
issigalugo niviarsiarautinguara
kigutine saligdlugit KeKartOK
nuånårdlune KungujugtoK,
isserssuarminik tungujortunik issigissoK,
taliminik Kungatsivkut eKitsissoK.
malugalugo agssångua tigumiardlugo
nutsat pinguarigai inartinialerdlugo
tatigigånga malugalugo!
åma tåssa pivdluarneK
niviarsiaråussuaK isertoK,
uvdlåkut itersardlunga
pulaterfigalugo Kipiga.
Kimalerångaminga kunigpanga
Kimavdlune nuånårdlune ornigpanga
igdlumut iserdlune OKarpat hej!
sinigdluarKuvdlunga kunigpanga
issit nuånårnermit Kivdlertut issigåka!
niviarsiarånguaK panigingilara.
niviarsiararssuaK Kitomaringilara.
igdlume pårssissuinauvunga —
ukule méneat asavåka!
Gerda Lund
KangåtsiaK.
El-lager til salg
Fra konkursbo sælges et el-lager samlet. Vurderet til netto-
pris kr. 160.000,00. Ukurant varesorter er ikke prissat, men
medfølger uden beregning.
Lageret befinder sig i Godthåb.
Henvendelse til:
Advokat ANNERS P. DAHL
Box 36, 3900 Godthåb
Telefon 2 13 70 — Kontortid 9—16
POLAR 20
L: 6,10 m, B: 2,2 m, V: 650 kg
Volvo benzin elier diesel, lanterner
2 delt kaleche, hynder m.v.
(Godk. Norsk Veritas pers.).
NORSKE SNEKKER
leverer vi fra 18—32 fod, rekvirer
vore brochurer, priser og leverings-
betingelser til Grønland. Rimelig
financiering ordnes.
POLAR 22 HARD TOP
L: 6,70 m, B: 2,25 m, V: 950 kg.
Volvo benzin eller diesel, lanterner,
kaleche, hynder, belysning, gardi-
ner m.v.
(Godk. Norsk Veritas pers.).
SKIFTER 3.
MARINES®
POLAR 29 CAB1N
L: 8,75 m, B: 3,10 m, V: 3.100 kg.
m/ agtercabine — 6 køjer, Volvo
36 eller 75 HK diesel, toilet, køk-
ken, søgelænder, projektør, kaleche
SKIFTER ANDERSEN BIL A/S
LANGRODE/VESTVEJ 6200 AABENRAA
TELEFON (04) 6213 33
20