Atuagagdliutit - 05.06.1975, Síða 24

atuartartut agdlagait læserne skriver
atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu
ingmivtmut
nujaiarneK
inussutigalugo?
nangminerssortutut ingerdlata-
Kartuvdlune pingårtumigdlo i-
ngerdlataK tamarme kalåtdlinit
pigineKartitdlugo matumuna pi-
ssariaKarsorinarpoK hr. ministere
imåitunik sågfiginigsså:
sordlo naluneKångitsoK piuma-
ssarineKartoK sujunigssame olia-
siulerdlunilo augtitagssarsiuler-
nigssame sujugdlerpautitdlugit pi-
ngårnerutitdlugitdlo kalåtdlit i-
nussutigssarsiutait iluaKusersuini-
artugssaussut atortugssanik suli-
nermutdlo tungassutigut isumagi-
ssagssatigut.
tamåna ajoranilo pissusigssami-
sorpoK, kisiåne KanoK iliordluta
pikorigsardlutalo uvdlut nutåt pi-
arérsimaniarfigisinauvavut misi-
ligtagkat påsisimassatdlo pigalu-
git?
pisissartut angnerpåt, misiligta-
gaicarfigisinaussavut tåssåuput a-
torfeKarfit, kisiåne ajoraluartu-
mik perKussausimåput nålagauv-
fiup tamåkunatigut pilersuisso-
icarfinit pisiniartarKuvdlugit.
tåssa angnikitsuaråinartigut pi-
niarfigineKartarpugut, tamatuma-
lo saniatigut nalunaerfigineKar-
tardluta akisunårivatdlårtartugut.
ersserKivigpoK, nålagauvfiup su-
livfeKarfé angnertunik pisiniåsa-
titdlutik Danmarkime „amerdla-
sunik niorKutilingnit" (grossister)
pisiniartarpata, avdlatutdle sapi-
lernikut aitsåt uvagut måne niu-
vertut atortardluta, tauva Dan-
markime niuvertoK nalunångivig-
sumik amerdlasunik fabrikiuti-
lingnit Danmarkime nangminer-
me nunanilo avdlanit pisiniarner-
mine akikitdlisautaoKissunik ilua-
nårutigssaKartitaussartoK.
uvagutdle taimatut pisiniartar-
nigssamut sapingivigpugut. sor-
dlume naluneKångitsoK avKut
nardlusoK sivikinerpaussartoK. pi-
siniartarpugut tyskit europamiut-
dlo avdlat fabrikinit torKåinartu-
mik. niorKutigssat Jyllandikugi-
nariardlutik uvavtinut aputarput,
tåssalo KøbenhavnikortariaKarna-
tik ungasigdlisautitut, akitsorsau-
tikitsuararssuarmik suleriause-
Karpugut, GAS-ime akigssarsiat,
pigissanut nunamutdlo igdlup tu-
ngavigissånut akileråruteKarata
akigssarsianitdlo angnertungitsu-
nik akileråruteKardluta, ilumut-
dle „iluanårnartunik" amerdla-
sorssuarnik pisiniarfigineKartar-
tuguvta, unangmisinauvdluåsaga-
luarpugut. sordlume naluneKå-
ngitsoK nålagauvfiup pisiniartua
akikinerpånit pisiniarKussauvoK,
sormiuna misiligutiginiångikåti-
gut neirerorsinautitdluta.
Danmarkime Industriråde u-
ngasingitsukut Ålborgime kursu-
seKartitsisimavoK danskinut
nangminerssordlutik inussutig-
ssarsiumik ingerdlatsissunut kur-
susimilo tåssane ilisimatitsissutig-
ssanik pissagssaKartitausimåput,
KanoK iliordlutik Nup avatåne o-
lianik Kivdlerissut pilersorniarsi-
naunerait, taimatutdlo Manitsu-
me Sisimiutdlo avatåne Kivdleri-
ssugssat. ilitsersorsimavdlugit sut
pisiortugaralugit sitdlimatigisa-
gait. Kanorme uvagut — Kalåt-
dlit-nunåne nangminerssordlutik
ingerdlatsissut — kiavdlunit er-
Karsautigisimångilåtigut. oliasior-
nermik augtitagssarsiornermigdlo
pisinautitaussut amerdlanerit A-
merikamérsuput. isumaKarpit
pugtiniagausinaussut, sut atortug-
ssatik aitsåt pisinåusagait Ålborg
avKutigalugo AtlantikoK ikårKår-
dlugo tikiussanik taimågdlåt
Nungmut? isumaKarpunga silatu-
vatdlåsassut.
avdla pissuseK erKumitsoK ima-
Ka ministerimik KanoK ilioriartit-
sisinauvoK erKumitsorpagssuit
måne periautsit ilåt.
miloriarfigssamit ungasingneru-
ngårane Seminarieskole niuver-
tarfivtinut KanigtigaoK, uvdlor-
mut inusugtut amerdlaneroKissut
kalåliussut 4—500 nerisitaralugit,
Kalåtdlit-nunånit tamarmit ag-
gersimassut, taimåitumigdlo su-
ngiusimavdlugo „kalåtdlit neri-
ssagssautåinik ‘ nerissarneK, tåssa
aulisagkat panertut, savat, arfe-
rit neKait il. il..
kisiåne tåuko nerissaKartitau-
nerånut agssartorneKartarput
Danmarkimit nerissagssiat, 4000
km ungasigtigissumit umiarssuar-
tigut agssartordlugit, pingitsailiv-
dlugitdlo nerisitdlugit pulukimi-
nernik, flødeskuminik, imugssuar-
nik, avdlarpagssuarnigdlo, pissa-
riaKartitaringisaraluinik.
inusugtut tamåko mamarissåi-
nik nerissagssanik tunioraisinau-
galuarpugut. tåssame kaussarfing-
miunguatik uvavtinut pisiniutigi-
ssarpait nerissagssat kigsautigi-
ssatik neriumavdlugit. såK-una a-
tuarfiup tamåkuninga nerissagssi-
orneK ajorai?
taima sianitdliornikut pissutsit
kiap iluanårutigai? tåssaunerdlu-
ne Danmarkime niuvertorssuit pi-
ssaunerat? kiavme Kularisinauvå
pissutsit taimåitut danskit kalåt-
dlitdlo akornåne akornutaulersar-
Domprovst Jørgen Bøgh har skre-
vet en kronik i Kristeligt Dag-
blad og foreslået, at Grønland
får en biskop. Forslaget er blevet
kommenteret af kompetente per-
soner inden for kirken både her
og i Danmark.
Jeg finder forslaget ganske na-
turligt og rigtigt. Og det må være
et uf de første områder under
hjemmestyret i Grønland, som bør
overdrages til det grønlandske
folk helt og holdent. Dette må
et:er min mening ske af flere af-
gørende grunde.
For det første må vi påpege den
kendsgerning, at den grønlandske
kirke gennem tiderne har været
den institution, som er mest grøn-
landsk. Kirkens folk og dennes
tjenere har i alle dage været
grønlændere, og dette har betydet
at kirken under det grønlandske
samfunds omvæltning har repræ-
senteret, hvad der er grønlandsk.
mata, sordlo aluarfit atuartue i-
nusugtuaraunermingnit pingitsai-
lissaulersarnerat kigsautigingisa-
mingnik danskit nerissagssautåi-
nik ncrisitauvdlutik danskit ne-
rissagssautait nangmingneK nuna-
mingne piumanerulerserdlugit,
måssa kalåtdlit niuvertarfiutåt
kalåtdlit nerissagssautåinik nior-
KuteKartoK uvdlut tamaisa saner-
Kuagaluarpåssu.gdlunit.
erKarsauterssutiglnardlugo dan-
skeK nerissagssatigut ilerKuinik
avdlångortitsiniarfigeriaruk. sok
akerdlianik kalåtdlit inusug-
tut avdlångortiniagåupat? pingår-
tumik erKarsautigalugo aningau-
ssat KanoK amerdlatigissut tamå-
kuinartigut nålagauvfiup sipårsi-
naugaluarai.
nangminerssortut inussutigssar-
siornerat ingminut akilersinåu-
ngigpat, sivneKartorutiminit iki-
uissarfingmut akileråKatausinau-
nane, tauva ikiuinermut aningau-
ssagssaKåsångikaluarpoK!
kigsautigalugule neriutigåra er-
Karsauterssutivnut ministere Ka-
noK ilioriauseKarumårtoK påseKa-
tigigsinaujumårnigssardlo kigsau-
tigalugo inuvdluarKussivunga.
Niels Holm.
For det andet må vi jo nok sige,
at den grønlandske kirke har sit
særpræg, som ikke er dansk og
ikke kan administreres af danske
kirkelige normer og intentioner.
Og vi må sætte alt ind i arbejdet
inden for den grønlandske kirke
for at bevare og udvikle dette kir-
kelige særpræg, som er den virke-
lige glæde og velsignelse for det
grønlandske folk. Denne side af
sagen er meget væsentlig, fordi vi
kan sige til den opvoksende ung-
dom, som i høj grad søger efter,
hvad der kan kaldes „vor egen-
art" m.m., at her er noget, som er
vort og stadigvæk kan udvikles
til at være vort kirkelige og kul-
turelle element til bedste for fol-
kets åndelige sundhed.
For det tredje må vi huske på,
at et folk med en så særpræget
kirkelig egenart må og skal have
en kirkelig leder, som ikke bare
er henvist til administrative op-
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Kalåtdlit-nunåne nangminer-
ssortoK.
naggasiut: pissutsit avdlångungig-
pata Kiutisiniarpunga avdlatut a-
jornartumik nujaiaKatigigdluta
taimågdlåt akigssarsiulisagavta!
gaver, men han skal netop være
en kirkelig øverste leder.
Rent administrativt står jo
landsprovsten i dag meget selv-
stændigt, men er alligevel ikke
selvstændig nok. Der sidder jo en
lektor i Kirkeministeriet som en
part i spillet og hans virksomhed
må siges at være direkte råd-
givende over for biskoppen i Kø-
benhavn, der som bekendt også
er biskop over Grønland samt
over for Kirkeministeriet vedrø-
rende grønlandske anliggender.
Kort sagt: Ved at gøre lands-
provsten til biskop kunne vi også
spare Københavns biskop for et
arbejde, som belaster hans em-
bede, da det må siges at være
vort indtryk heroppe fra, at han
har nok at tage sig til i sit eget
stift.
Den grønlandske kirke kommer
til at stå over for nye udfordrin-
ger i de nærmeste år. Det gælder
ikke alene indenfor kirkens pro-
blemer med at uddanne de nød-
vendige medarbejdere, men vi må
nok sige, at udfordringen kom-
mer til at blive i den nuværende
kirkelige struktur og organisation.
Der er således mange grunde, der
taler for en biskop i Grønland.
Et godt forslag på et godt tids-
punkt!
Jonathan Motzfeldt
Annoncér
i
GRØN LAN DSPOSTEN
Officielt
I henhold til Aktiese’skabslovenu
§ 158 stk. 1 bekendtgøres det her-
ved, at nedennævnte aktieselskab
har indsendt årsregnskab til Aktie-
selskabs-registeret:
37.134 Kangamiut Shrimp Ltd.
A/S (1971-72, 1972-73, 1973-74).
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 22. maj 1975
J. R. Karlsson
Officielt
Under 17. april 1975 er følgende
ændringer optaget vedrørende
„Arctic Hotel Corporation A S“ af
NarssaK:
Bestyrelsens formand Mogens
Kamper Rasmussen er udtrådt af,
og regional-stationsehef Helge
Christian Skjoldager, Engsvinget
28, København, er indtrådt i be-
styrelsen og valgt til dennes for-
mand.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 14. maj 1975
J. R. Karlsson
Motorbåd (fiskefartøj) »Else«
Meget velholdt, sejlklar, mindre fiskefartøj, brutto 7,73, netto
6 registertons, med iværende nyoverhalet 30/35 HK 1-cyl.
Grenaa-glødehovedmotor sælges omgående. Pris kr. 60.000
kontant. — Henvendelse:
GODTHÅB FISKEINDUSTRI
Postbox 623, 3900 Godthåb
Telefon 2 10 85
Assistent/Fritidshjem
Til hurtigst mulig tiltrædelse søges assistent med pædagogisk
uddannelse til fritidshjemmet B 245 i Godthåb.
Assistenten skal under lederens fravær virke som sted-
fortræder.
Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mel-
lem BUPL og Ministeriet for Grønland.
Bolig kan anvises. Boligbidrag betales efter gældende reg-
ler.
Ansøgning bilagt eksamensbevis samt evt. udtalelser bedes
senest den 15. juni 1975 fremsendt til:
BESTYRELSEN FOR FRITIDSHJEMMET B 245
c/o kommunalbestyrelsen
3900 Godthåb
Sundhedsplejersker
Sundhedsvæsenet
Et antal tjenestemandsstillinger som sundhedsplejerske un-
der sundhedsvæsenet i Grønland med foreløbig placering i
henholdsvis Godthåb, Egedesminde (indtil 31. juli 1976, hvor-
efter om muligt forflyttelse til andet distrikt) og Angmagssa-
lik er ledige til besættelse efter nærmere aftale.
Stillingerne er klassificeret i lønramme 17 i henhold til lov
om tjenestemandslønninger m.v. og klassificering af statens
tjenestemandsstillinger i Grønland. Ansættelse sker fortrins-
vis som tjenestemand, men kan undtagelsesvis ske med tje-
nestemandslignende lønning svarende til samme lønramme.
Såfremt tjenestemandsansættelse ikke ønskes skal ansøgnin-
gen indeholde motivering herfor.
Ansøgning med angivelse af tidligste tiltrædelsestidspunkt
stiles til Ministeriet for Grønland og indsendes via lands-
lægen. Ansøgninger, der skal påtegnes af ansøgerens fore-
satte, kan evt. fremsendes telegrafisk.
Ansøgningsfristen udløber den 21. juni 1975.
atorfik Kulåne pineKartut pivdlugit ersserKingnerussumik
påsiniaissoKarsinauvoK kæmnerimut sågfigingningnikut.
LANDSHØVDINGEN OVER GRØNLAND
Ja til biskop
i Grønland
24