Atuagagdliutit - 03.07.1975, Blaðsíða 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb — Telefon 210 83 — Postgiro 6 85 70.
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer. Køben-
havns-red.: Torben Lodberg, Ved Sønderport 1, 2300 Kbhvn. S.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S,
Dr. Tværgade 30, 1302 Kbhvn. K. Telf. (01) 13 86 66. Telegr. adr.:
HARFENCO. Annoncechef Henry Jessen, reklamekonsulent Børge
Briiel. Annonceafdeling for lokalannoncer i Grønland: Postbox 39,
3900 Godthåb. Telf. 2 10 83. kingusingnerpåmik tuniussivigssax mar-
dlungornex sarxumerfigssap sujuliane. Indleveringsfrist for lokal-
annoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse. Tryk: Sydgrønlands
Bogtrykkeri, naxitarpox: Kujatåta naxiteriviane.
kalåleKativut
anguniagagdlit
J. F. kalållngorsainermut tunga-
ssunik xanigtukut xavsinik nuånå-
jatdlangnartunik pissoxarpox. uper-
nåx måna iliniartitsissugssat nutåt
28 inerput, tåssa iliniartitsissungor-
tut nunavta oxalugtuarissaunerane
aitsåt taima amerdlatigalutik. nu-
navtlne illniartitsissugssanik atuar-
titsinex måna årxigssQtdluagkamik
ingerdlånexalerpoK sujunigssamut-
dlo is'umavdluarsårivdlune. neriu-
narsivox nunavtlne ilfniartitsissug-
ssailexinex anigornexarslnauju-
mårtox ukiut amerdlasorssungitsut
ingerdlaneråne. månalo nunavta se-
minåriå kisame kalåtdlimik sujulig-
taissortårpox ukiut 130 atarérsimav-
dlune.
kalålex professore sujugdlex u-
ngasingitsukut atorfinigtinexåsaox.
nunavtlne angatdlatit nålagagssåi-
nut atuarfik måna kalåtdlimik suju-
ligtaissortårpox. tåuko mardluk ta-
kutitslput kalåtdlit atorfingnik angi-
sQnik tigusislnaunerånik iliniarnikut
anguniagaxardlunilo sulinikut. kalå-
lex professore sujugdlex tungavig-
ssatut seminåriame atuarsimavox
kalålerdlo angatdlatit nålagagssåi-
nut atuarfingme sujuligtaissungor-
tox sujugdlex taimågdlåt mérxat
atuarfiåne tungavigsslnexarsimav-
dlune. piumåssusex suliamik inger-
dlatsissarpox, taima ussatexarpox.
oxautsit tåuko ilumomerat måna a-
torfinigtitsinerit ugpernarsarpåt.
xTmåtdlautigssauvox, nunarput
måna hjemmestyrexalernigssamut
sukaxissumik ingerdlassox, mali-
gagssanik taimåitunik takutitaxar-
sinaungmat. taimåitut inOsugtut ing-
mingnut tatiginerat nukigtorsarpåt.
ilfniarnex pfkorigsarnigssamutdlo
piumåssusex sujumut avxutigssåu-
put.
kalåliunex nangminex nåmångi-
lax sagdliutinexarnigssamut. kalåt-
dlisutdle oxausexarnex kalåtdlisut-
dlo erxarsartausexarnex nunavtlne
iluaxutauvdluarput, piumåssusexa-
råine plkorigsarnigssamut.
Målbevidste
grønlændere
J. F. Der er i den seneste tid sket
en række glædelige ting for be-
stræbelserne om grønlandisering.
I forårsmånederne dimitteredes 28
nye lærere, det største antal nye
lærere i Grønlands historie. Læ-
reruddannelsen i Grønland er nu
kommet i faste rammer og lover
godt for fremtiden. Der er håb om,
at lærermangelen i Grønland kan
overvindes om føje år. Og nu har
Grønlands Seminarium endelig fået
en grønlandsk forstander efter 130
års beståen.
Den første grønlandskfødte pro-
fessor udnævnes om kort tid. Skip-
perskolen i Grønland har fået en
grønlandsk forstander. De to er
eksempler på, at grønlænderne er
i stand til at opnå ledende stillin-
ger gennem uddannelse og mål-
bevidst arbejde. Den første grøn-
landske professor har seminarie-
uddannelse som baggrund og den
første grønlandske forstander på
Skipperskolen kun børneskolen
som baggrund. Det er viljen, der
driver værket, siger et gammelt
ord. De to udnævnelser bekræf-
ter det.
Det er opmuntrende, at Grøn-
land, som nu rask er på vej til en
hjemmestyreordning, kan opvise
den slags eksempler. Det afstiver
troen på sig selv hos den vok-
sende ungdom. Uddannelse og
viljen til at dygtiggggøre sig er
vejen frem. Det må ungdommen
vide.
At være grønlænder er i sig selv
ingen kvalifikation. Men at være
født med det grønlandske sprog
og den grønlandske tankegang er
en god fordel i Grønland, hvis man
ellers har viljen til at dygtiggøre
sig.
borgmestere uvdloK tamåt
Nungme kommunalbestyrelse a-
tausingormat aulajangerpox Pe-
ter Thaarup Høegh ukiune tug-
dlerne sisamane borgmesteritut
uvdlox tamåt sulissugssatut ator-
finigtikumavdlugo kæmneritut a-
kigssauteKartugssångordlugo. ili-
magineKarpoK Peter Thaarup
Høegh KinuteKåsassoK telegra-
mertartoKarfingme atorfingminit
sulingivfeKarumavdlune.
kalåleK
professore
ilimaginexarpox kalåtdlimik per-
nåumik professoritut atorfinigtitau-
ssoxåsassox xanigtukut. 47-nik u-
kiulik Robert Petersen inåssutigi-
nexarpox Københavnip universite-
tione professoringortugssatut ka-
låtdlit oxausinik kulturiånigdlo il(-
niartitsissutut. taimatut atorfik ukiut
ardlagdlit inugtaxarsimångilax ag-
ssortutaungåtsiarsimavdlunilo. Ro-
bert Petersen professoritut ator-
fingmut kisime xfnutexartQssox, ka-
l&tdlinit sujugdlersauvdlune magi-
steritut angussisimavox.
Grønlandsk
professor
Den første grønlandskfødte profes-
sor ventes udnævnt i nær fremtid.
Den 47-årige magister, Robert Pe-
tersen, er indstillet til embedet som
professor i eskimologi ved Køben-
havns Universitet. Stillingen som
professor i eskimologi har været
ledig i flere år, og der har været
en hel del polemik omkring den.
Robert Petersen, der er den eneste
ansøger til professoratet, er iøv-
rigt den første grønlænder, der
har taget magisterkonferens.
uivssuminartoK
sinerissap kujasigsortåne sårugdlérarpagssuit
tåssångåinaK tåkusimåput
— Kitåta sineriåta kujasingneru-
ssortåne tåssångåinaK tåkuput så-
rugdlérarpagssuit. tåuko mar-
dlungnik ukicKarput 22—32 cm-
tut angissusigdlit. 1973 sårugdlit
suvfivfigerdluarsimångilåt, måna-
le ilimanarsivoK ukioK tåuna så-
rugdlingnik pingortoKardluarsi-
manigsså, aulisagkanik ilisimatoK,
dr. phil. Erik Smidt, OKarpoK A-
tuagagdliutinut.
— sårugdlérKat sumit pipat?
— ilimanarpoK Islandimit Tu-
numitdlo aggersusassut sarfamit
Irmingerimit, sarfarssup kissartup
Golfstrømmip avaleKutånit aggi-
unexardlutik. 1963-ime nunat ta-
malåt ilisimatuisa peKatauvfigi-
ssånik angnertumik misigssuivu-
gut Kitåne sårugdlit suvfissarfi-
nik. taimane sårugdlérKat tuker-
dlåt amerdlångitsuinåuput. tai-
måikaluartordle 1963 sårugdling-
nik pingortoKardluarpoK. måna i-
limanarsivoK 1973 åma taimåini-
artoK. tamåna uivssuminartuvoK,
tunissut Islandimit Tunumitdlo
pissarput, nikatdlornartoKarug-
tornerane nuånåjatdlautigssaK.
Erik Smidt åmåtaoK oKalugtu-
arpoK ikånerssuarme Fylles
Bankenime imaK måna nigdler-
patdlangitsoK. imap Kåta tungå
kissåssuseKarpoK 2 grader atau-
Heltids-
borgmester
Kommunalbestyrelsen i Godthåb
vedtog i mandags at ansætte Pe-
ter Thaarup Høegh som en hel-
tidsborgmester i 34. lønramme for
de næste fire år. Det ventes, at
Peter Thaarup Høegh søger orlov
fra sin stilling i teletjenesten.
tilårdlugo, tåssa kissåssusigssaK
akungnagtoK atautilårdlugo. 1975
sårugdlingnik ikigissagssåungitsu-
nik pingortoKarfiusinauvoK amer-
dlåssusé nåmagtunik sårugdling-
nik suvfissugssaKésagpat. tamåna
påsinarsiumårpoK Kåumatip uma
ingerdlanerane misigssuinigssane.
aperKutdlo tamåna akineKarsi-
naulisaoK påsissutigssat kater-
— I de sydlige områder af Vest-
kysten er der pludselig kommet
mange små torsk. Det er to års
fisk på 22—32 cm. 1973 var ikke
et godt gydeår, men nu tyder al-
ting på, at vi måske får en god
årgang 1973, siger fiskeribiolog
dr. phil. Erik Smidt, til Grøn-
1 andsposten.
— Hvor kommer de fra?
— Det kunne tyde på, at de er
kommet fra Island og Østgrøn-
land med Irminger strømmen, en
gren af Golfstrømmen. I 1963
havde vi en stor international
undersøgelse, hvor vi kortlagte
gydeområder ved Vestgrønland.
Der var kun lidt yngel dengang.
Alligevel blev 1963 en god årgang.
Nu tyder det på, at det bliver
tilfældet for 1973 årgangens ved-
kommende. Det er en overraskel-
se, en foræring, vi har fået fra
Island og Østgrønland, et lyspunkt
midt i et trist billede.
ssugkat Danmarkime misigssor-
neKarérpata.
upernåK måna Kapisilingne så-
rugdlimassoKardluarnera pivdlu-
go dr. Smidt OKarpoK:
— Kapisigdlit nangmingneK så-
rugdleicarput tagpavane suvfi-
ssartunik, tåukulo sinerissame f-
kånerssuarnilo sårugdlingnut atå-
ngitdlat. Kapisigdlit sårugdlé i-
kilisimagaluaKaut tagpavane
bundgarnerssortoKarpatdlårne-
ra pissutigalugo, månale ukiut
ardlaKalersut endgsisimatitausi-
måput. taimaingmatdluna måna
Kapisilingne sårugdlit tåkusimår-
Kilersut.
Julut.
Erik Smidt fortæller i øvrigt,
at vandtemperaturen ved Fyllas
Banke er ret gunstig i øjeblikket.
Den er lidt under 2 grader ved
de øvre vandlag, hvilket er lidt
under middel. 1975 kan blive en
middel god årgang, hvis der er
tilstrækkeligt mange gydetorsk.
Det vil vise sig ved undersøgelser-
ne i løbet af denne måned. Man
får svaret, når materialet har
været til laboratorieundersøgelse
i Danmark.
Om torskeeventyret i Kapisigd-
lit i forårsmånederne siger dr.
Smidt:
— Kapisigdlit er et lokalt Lofo-
ten med eget gydeområde og be-
stand, som ikke følger samme
mønster som for kyst- og banke-
torsken. Bestanden gik stærkt til-
bage ved intensivt bundgarnsfi-
skeri. Men den har været fredet i
nogle år. Det er forklaringen på,
at torsken er begyndt at vise sig
igen ved Kapisigdlit. Julut
1963 - en god
torskeårgang
Dårligt gydeår ved Vestgrønland, men indvandret fra
Østgrønland og Island
2