Atuagagdliutit - 03.07.1975, Blaðsíða 15

Juni 1966: Fotrsat drøftelse i
Grønlandsrådet. Stemningen går
i retning af nedlæggelse.
1966: Dette meddeles befolknin-
gen i K’utdligssat via radioavisen.
Juni la66: Den daværende grøn-
landsminister besøger K’utdlig-
ssat. Han forklarer de forhold,
nedlæggelsen begrundes med.
September 1966: Grønlands
Landsråd debatterer K’utdligssats
fremtid. Anledningen er et for-
slag fra K’utdligssats repræsen-
tant om at forhøje prisen på kul
for derved at bedre økonomien i
kulbruddet.
November 1966: Grønlandsrådet
anbefaler en nedlæggelse af kul-
bruddet under forudsætning af,
at grundlaget for befolkningens
fraflytning er til stede.
November 1966: Revisionsdepar-
tementet udtrykker sin utålmo-
dighed med ministeriets disposi-
tioner, der hele tiden trækker ud
med henhold til afgørelsen ved-
rørende endelig nedlæggelse af
kulminen. Det anføres, at ren-
tabel kulproduktion ikke kan an-
ses for realistisk.
Februar 1967: Radioavisen i
Grønland meddeler: Efter for-
handlinger mellem Grønlands-
ministeriet og finansudvalget er
det nu besluttet, at kulbrydningen
i K’utdligssat skal ophøre, således
som Grønlandsrådet foreslog det
i efteråret 1966.
Juli 1967: Grønlandsrådets med-
lemmer besøger K’utdligssat. Der
holdes møder med kommunal-
bestyrelsen, som argumenterer til
kulbruddets forsvar. Kommunal-
bestyrelsen støttes af driftslede-
ren. Denne kan fremvise stadig
bedre driftsresultater, efter at en
rationalisering er blevet foretaget
i minen. Således opfyldes nu de
betingelser for fortsat drift, som
blev opstillet 5 år tidligere.
September 1967: Grønlands
Landsråds formand (for første
gang valgt blandt medlemmerne)
nævner i sin indledningstale de
menneskelige omkostninger i for-
bindelse med nedlæggelsen af
K’utdligssat.
Maj 1968: Kommunalbestyrel-
sen i K’utdligssat telegraferer til
Grønlandsministeriet, idet der
spørges, hvornår og af hvem, der
er truffet beslutning om, at K’ut-
dligssat vil være nedlagt i 1975.
Endvidere gøres opmærksom på,
at kommunalbestyrelsen gerne
ville have været med ved møaet
med de andre kommunalbestyrel-
ser angående investeringsplanen
1968-72.
Udateret 1968: Grønlandsrådets
sekretariat svarer kommunal-
bestyrelsen, at en befolknings-
prognose ikke er udtryk for nogen
beslutning, men alene for forven-
tet udvikling.
Juni 1968: Under drøftelsen af
investeringsplanen 1968-72 beslut-
tes det at henstille til ministeren,
at der søges en ekstrabevilling til
opførelse af 200 boliger i andre
byer i 1971-72, så K’utdligssat kan
affolkes.
September 1968: I Grønlands
Landsråd foreslår det medlem, der
repræsenterer K’utdligssat, at der
nedsættes et udvalg, som skal
undersøge forholdene omkring
nedlæggelsen af stedet. Grøn-
lands Landsråd går imidlertid en-
deligt ind for, at enhver videre
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
giver kontakt til
mange tusinde kunder
over hele Grønland
forhandling af K’utdligssats ned-
læggelse er formålsløs og ikke i
befolkningens interesse.
KOMMENTARER
Principbeslutningen om nedlæg-
gelsen blev taget i et politisk fo-
rum med ligelig fordeling af grøn-
landske og danske politikere. Det
skete på grundlag af mange rede-
gørelser og økonomiske udrednin-
ger fra tilkaldte eksperter. Det
var i 1966. I løbet af de næste par
år smuldrer grundlaget for kon-
centrationspolitikken bort, idet
torskefiskeriet viser sig at slå
fejl. Alligevel konfirmeres beslut-
ningen i 1968, skønt kommunal-
bestyrelsen i K’utdligssat på egen
hånd har foretaget en undersø-
gelse af arbejdskraftbehovet i de
vestgrønlandske byer. Ingen ste-
der er der behov for mere ar-
bejdskraft, tværtimod har man
sæson-arbejdsløshed de fleste ste-
der.
Igennem 1960’erne førtes en
henholdende politik både angåen-
de investeringer i kulbruddet og
i byen. Efter beslutningen om
nedlæggelsen rationaliseres i
bruddet for at mindske arbejds-
kraftbehovet, således at affolk-
ningen kan ske gradvis.
Byen og befolkningen blev af-
skrevet rent administrativt, så
snart nedlæggelsesbeslutningen
var en kendsgerning. Dette viser
eksemplet med, at kommunal-
bestyrelsen ikKe blev inviteret til
møae om anlægsplanerne. I følge-
brevet til lanasnøvdingeembedet
begrundes det med, at K’utalig-
ssats interesser jo nu blev vare-
taget af ae Kommuner, befolknin-
gen skulle flytte til.
DEN LOKALE DEBAT
Befolkningen i K’utdligssat delte
ikKe aen opfattelse, mynaigheder-
ne havde, at aet fornuftigste var
at nedlægge kulbruddet. Ingen
troede imiaiertid på, at der virKe-
lig ville blive gjort alvor af ned-
lægningstruslen. Der havde været
talt om neaiæggelse i så mange
år.
Det, debatten drejede sig om
lokalt (ifølge lokalbladet „K’ut-
dleK“), var den enkelte mine-
aroejaers arbejdsindsats. Læser-
breve i lokalbladet opfordreae til
god arbejdsmoral, til at møde til
tiden og ikke drive den af. Der
udtrykkes tillid til, at driftsresul-
tatet kan forbedres på den måde.
Et andet forhold kommer også
frem via den lokale debat. Der
var blandt minearbejderne gene-
rel utilfredshed med kulbruddets
ledelse. Systemet anklagedes for
at være usmidigt, bl.a. fordi der
skulle spørges om alt fra de mind-
ste sager, helt i København. Dette
forhold gjorde også udskibningen
af kullene ekstra vanskelig. K’ut-
dligssat havde ingen havn, og ud-
skibningen var således meget af-
hængig af vejrforholdene.
Kritikken støttedes af de skot-
ske mineformænd i K’utdligssat.
Også den engelske kulbrudseks-
pert, der var tilknyttet bruddet,
mente, at kulbruddet kørte godt
nok, i forhold til engelske miner
under samme betingelser, og at
en tilsvarende mine England al-
drig ville være blevet nedlagt.
FORELØBIGE ANALYSE-
RESULTATER
Analysen, som foreløbig er fore-
taget af materialet, går ud på at
vise sammenhæng mellem de i
det foregående skitserede proble-
mer.
Det nævnte uddrag af et forløb
turde med al ønskelig tydelighed
vise, hvordan lokalsamfundet in-
gen mulighed har haft for at op-
stille alternativer. Når man der-
fra har forsøgt et udspil, har det
ingen effekt haft. Og man har
ikke haft sanktionsmuligheder.
Den centrale planlægning og ad-
ministration i København kon-
centrerer sig således om at for-
svare sine handlinger overfor an-
dre embedsmænd og politikere
(f.eks. finansudvalget). Relationen
til Grønland er af en anden art,
hvor resultaterne af drøftelserne
i København meddeles og der-
efter ban tages til efterretning af
de berørte.
De notater, dokumenter o.lign.
der er udarbejdet undervejs, har
en højst forskellig status og til-
lægges forskellig betydning i pro-
cessen. Et forhold rejst fra lokal
side er blevet taget op også på
centralt planlæggende sted. Det
er kravet om økonomisk dispen-
sation i form af erstatning for de
forladte huse. Dette imødekom-
mes under henvisning til den
psykologiske betydning for be-
folkningen, for at skabe ro om
sagen og af billighedshensyn.
LAD DET IKKE SKE IGEN
K’utdligssat er nedlagt, siger det
sidste brev, der blev afsendt der-
fra. Også blandt de, der formid-
lede nedlæggelsen er der nu ge-
nerel enighed om, at det var en
ufornuftig beslutning. Det kunne
sandsynligvis ikke ske i dag, hvor
der ville være større bevidsthed
omkring processerne blandt be-
folkningen såvel som blandt po-
litikere i Grønland.
Når analysen omkring relatio-
nerne mellem de implicerede or-
ganer er tilendebragt, er tilbage
en undersøgelse af, hvordan det
er gået den fraflyttede befolk-
ning.
Eksemplet skulle gerne kunne
tale og sige: Lad det ikke ske
igen!
Birte Haagen Petersen
OHUKOIAIT 1041
Skibsinventar — Sejl- og Presenningsdug — Wire — Tovværk — Ankere —
Kæder — Værk — Beg — Plast fendere - og Bøjer — Takkelgods.
umiarssuit iluine pisatagssat — tingerdlautigssiat uligssiatdlo — våjarit —
agdlunaussat — kitsat — kalungnerit — agdlunaussat inguvtigkat — uvserut
— angatdlatinut kagdlussåunavérKutit — pugtaKutitdlo — angatdlåmut ag-
dlunaussaKutigssiat.
CARL ENGHOLMS EFTF. A/S
Skibsinveniar
Strandgade 38 K — Telegram-adresse Ankerketting — Telefon As. 1472
PERSISKE TÆPPER
EN FRYD FOR ØJET — EN GOD INVESTERING
Vort store lager af finere, håndknyttede, orientalske tæpper i Fri-
havnen giver Dem mulighed for at erhverve et værdifuldt tæppe
til en rimelig pris, da varerne er fri for told og moms — vi sender
gerne udvalg.
Skriv blot til os i hvilken retning
Deres ønsker går med hensyn til pris-
lag, størrelse og farver.
GOTHA TÆPPER As
FINERE PERSISKE TÆPPER EN GROS OG DETAIL
GOTHERS
GADE 43
1123
Københ. K.
Tlf. By 5061
15