Atuagagdliutit - 03.07.1975, Blaðsíða 21

atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu
KTmagtarit, KavdlunåK umå . . .
Kimagtarit, KavdlunåK umå
ussersutit kalaup inusugtup maligpå
uvdlume akingmat soraerumérfigå
nuånårit, „eKaitsumik" erKarsartutit
tåssame ivdlit neriutit erKorpå
sianisujussutit iluarigigit
kalåp inusugtup tåssa
OKautsisit ugpernarsisimangmagit
agssortugagssåungitsutut
„sagdlusuissutitut"
KavdlunåK isumaKarputit
ilumortutit
erKortulioKissutit
åssigigsitsiniarnikut
tåssa kalaup såkortusarmagit
KulångeKutitit takutitsinermigut
sapinginame, tugdlusimårit
påsisimassaKartutit
taisinaugavko oKardlutit
„Danmarkip suliå“ —
sule atausiardlutit
akunerit tamaisa, iliniartitdlune
uvdlut tamaisa sapåtip akunerine
mingnerpåmik uvdlut tatdlimat
Kavdlunåt ité alugtorarait
tamatumunalc „silatuneruleraraut"
tåukunånga akuerissauvdlutit misigigåt
— åp sorme Kernarik isertitåusångila
europamiut erKarsartausiata
pisussutåinik pivdluarnartuinik
taima alugdluartigigamik
taimåingikuningme tauva
erKarsautait silarssuaKångitdlat, ilå
uvdlumile KaKortumik nasaKångilaK
nuånårdlune misigingilaK
ilame tugdlusimåranilunit
imalunit aniniångilaK „nuånårianut"
iliniaKatiminut peKatauniardlune, sok?
tåssa kångusugkame inuiaKatine KanoK
mitagsimagamigit, kulturiat, kinåussusiat
sumiginarsimåtdlardlugit
påsivå asule inusimavdlune,
silaicarane inusimavdlune
Kavdlunåt ilårniåinardlugit
pivfigssaK nagdliusimavoK
Karaså erKarsartarneralo
malartitagssaujungnaerdlutik
kisiåne pivfigssångorsimavordlo
ivdlit påsingningnigssat uvavtinut
KavdlunåK unigtariaicardlune
ulapigane ernarsardlune
nanivdlugo una inuiaKatigéKartoK
piginautitaussugssanik
nangmineK misigalutik
iliniartugssanik
inuiaKatigiuvdlutik OKalugtuagssartaKardlutik
igdlersortugssauvdlutik
nangminerissamingnik nunaKartugssauneK
plngitsugagssarinago nangmingneK
nunamingne inunigssaK
— igdlaruvit
sule tauva tagpitsuvutit
Også avispapir nu
et råstofproblem
Mørke udsigter for produktionen af avispapir — det
vil ramme hele den trykte presse
Det er ikke kun de råstoffer, vi
må hente op af jorden, der er
ved at opstå mangel på. Et gan-
ske andet stof er ved at komme
i samme situation — træet.
Træ anvendes til utallige for-
mål, men en af dette stofs abso-
lut vigtigste funktioner er at dan-
ne basis for næsten al produktion
af papir. Og dermed aviser.
Netop for produktionen af avis-
papir er denne situation farlig.
For jo mindre træ, der er til rå-
dighed, jo bedre kan det betale
sig at investere i mere forædlede
produkter end netop avispapir.
Med mindre dagbladene og deres
indkøbsorganisationer vil betale
betydeligt mere for materialet.
Symptomerne er ved at vise
sig.
OLIEKRISEN
Den verdensomspændende olie-
krise har bidraget til at forværre
situationen. Der anvendes megen
olie i papirproduktionen og alt
papiret hjemtages til Danmark
med skibe, som kræver olie for
at kunne sejle.
Denne kombination af faldende
eller- i hvert fald stagnerende
avispapirproduktion samt olie-
krise har medført advarsler til
dagspressen: Spar.
— Selv om det ser ud til, at vi
kan få papir svarende til dag-
bladenes forbrug i 1973, kan der
af årsager, vi ikke har nogen ind-
flydelse på, hurtigt ske en æn-
dring i dette forhold, og det må
derfor tilrådes trykkerierne alle-
rede nu at spare på papiret, hvor
det er muligt. Derved vil man
måske kunne medvirke til, at
mere drastiske forholdsregler kan
udskydes eller helt undgås, siger
direktøren for Pressens Fælles-
indkøb.
Og allerede i 1969 udtalte for-
manden for den internationale
bladudgiverforening, belgieren F.
Vink: — På hvert enkelt dagblad
bør der ikke blot tages hensyn til
formatet men også spørgsmålet:
Hvor mange sider skal vi ud-
komme med i dag? Hvert enkelt
dagblads ekspansion vil afhænge
af sådanne daglige beslutninger.
HELDIGT STILLET
Selv om direktør Einar Balslev
ikke lægger skjul på, at stignin-
gen i avispapirprisen vil bidrage
til at svække økonomien i blad-
husene, understreger han, at Dan-
mark som importør er heldigt stil-
let.
På spørgsmålet om risikoen for
dansk rationering af avispapir
svarer direktør Balslev, at Dan-
mark er det sidste land blandt
importørerne, der vil kunne blive
Perkins marine
Motorer
iluarsåussineK nutånik IkussineK
kingorårtigssat
BRANLACO-MARINE
Box 118 . 3900 Godthåb
Tlf. 2 24 60
nødsaget hertil. Risikoen er kort
sagt lille.
— Vi får vort avispapir fra Fin-
land, Sverige og Norge og har en
rolle som en slags skandinavisk
hjemmemarked. Hertil kommer,
at Danmark, takket være sit fæl-
les opkøb, har kunnet træffe lang-
sigtede aftaler, der indebærer til-
sagn om dækning af forbruget.
Som et eksempel på hvor vanske-
lig forsyningssituationen er andre
steder kan nævnes, at dele af den
franske dagspresse har haft så
utilstrækkeligt med papir, at en
nordisk leverandør har måttet
sende forsyninger til Frankrig pr.
lastbil, fordi lagrene var så små,
at man ikke kunne vente på, at
et skib nåede frem.
IMPORTMÆNGDEN
Danmark importerede i 1973 ca.
150.000 tons avispapir eller ca. 30
kilo pr. indbygger. Dette tal er
blandt de højeste i verden og ca.
HUSK...
når De flytter til/fra
GRØNLAND
så har Dansk Møbeltransport For-
ening, taste, landsdækkende pris-
aftaler med Ministeriet for Grøn-
land for enhver flytning stor som
lille.
Henvend Dem til det af vore med-
lemmer, der geografisk er nær-
mes Deres bopæl.
Medlemsfortegnelse kan rekvireres
på foreningens kontor eller ved
henvendelse til Ministeriet for
Grønland.
Dansk Møbeltransport Forening
Sommerstedgade 7
1718 København V.
Telefon (01) 21 24 14.
Fryd dig,
du hvide mand
Atuagagdliutit kigsautigåt atu-
artartut agdlagarissait amerdla-
sut sapåtit akunere tamaisa
sarkumiutarumavdlugit. tai-
måitumik ninutigårput naitsu-
kutdlangnik agdlagtarkuvdlu-
git. ilångutagssiat okautsit 200
sivnersimagpatigit amerdla-
nertigut årkigssuissokarfiup
nailisartariakartarpai. atsiorsi-
mångitsut ilångunek ajorpavut,
kisiånile ingmikut pissutigssa-
narsimagpat atermut taorsiut-
dlugo ingmikut ilisarnausinar-
sfnaussarput. ilångutagssiat
nagsiuguk unga: Atuagagdliu-
tit, postbox 39, 3900 Godthåb.
Grønlandsposten ønsker at
Irringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det.
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
seks pct. højere end året forud.
Til gengæld er det overmåde
svært at forudse udviklingen i år
bl.a. på grund af oliekrisen.
Halvdelen af avispapirimporten
kommer fra Finland, en tredjedel
fra Sverige og resten fra Norge.
I samme forhold står disse tre
landes produktionskapacitet til
hinanden.
Råmaterialet er nåletræ, der
fældes i løbet af vinteren og køres
til papirfabrikkerne. Her omdan-
nes de afbarkede stammer til
fibre, der under tilsætning af sto-
re mængder vand bliver til papir-
masse. Når vandet atter fjernes,
samles fibrene og bliver til papir.
Der stilles dog betydeligt større
krav til teknikerne end det frem-
går af en så forenklet forklaring.
Det skyldes bl.a., at dagbladenes
moderne højtrykspresser kun kan
bruge absolut plant papir af stor
styrke.
Der findes ingen virkelige alter-
nativer til træ som basis for avis-
papir. Der forskes og eksperimen-
teres med papirfremstilling af
syntetiske stoffer men intet har
hidtil tilnærmelsesvis kunnet kon-
kurrere med træet i pris.
(Ritzau).
Fryd dig, du hvide mand
for en ung grønlænder
har rettet sig efter de hvides
taktstok
og i dag taget
en statuseksamen
glæd dig, du „frisindede" mand
for han levede op til
din forventning
vær tilfreds, du kloge mand
for en ung grønlænder
har troet på dine ord
og disses ukrænkelige „sandhed".
Du hvide mand, du tror
du har ret
fandens ret med dine
ligestillingsbestræbelser
for en grønlænder har
bestyrket din overbevisning,
vist, at han kunne,
vær stolt, du fagmand
over at kunne stemple ham
som „Made in Denmark" —
endnu engang.
Hver time, hver lektietime
hver dag, mindst 5 dage om ugen
slikkede han
de hvides røv
og blev mere „klog" af det
blev accepteret af dem
— ja, hvorfor ikke
indvie en sorthåret
i den europæiske tankes
velsignelser og rigdomme
når han nu slikker så godt
og ellers vil han da
ikke have nogen tankeverden, vel.
Men i dag har han ingen
hvid hue på
han er heller ikke glad
ej stolt
eller går ud for at fejre det
for at „more sig" med de sidste
klassekammerater, han har
hvorfor, fordi
han skammer sig
over at have hånet
sit folk, dets kultur og identitet
for han har indset at han
levede forgæves, levede bevidstløs
med at efterabe de hvide.
Tiden er kommet
hvor hans hjerne og tanker
er uovervindelige
men den tid er også kommet
hvor du må forstå os, hvor
den hvide mand må stoppe i
sin travlhed og tænke,
opdage at der er folk
der har ret til at
eksistere, være sig selv,
lære sig selv og sit folks historie,
beskytte sig selv,
og som har ret til
et eget land, deres eget land
— hvis du ler
er du stadigvæk blind.
Jakob Lyberth
Sisimiut
Amerikas
førende
cigaret!
IffiSlOW
Nu overalt på Grønland

21